Lets get lost...

[Phoenix Storm]

Hendes blik blev noget forvirret. "Øhm.. det ikke for at lyde uhøflig.. men hvad indebære tjeneste arbejdet egentlig?" spurgte hun stille. Hun havde aldrig nogen sinde arbejdet, aldrig nogen sinde i hele sit liv. Hvad skulle hun så gøre? Hun havde aldrig rigtig hjulpet så meget derhjemme, eller jo efter hendes mors død, så havde hun været nødt til at lave lidt af hvert, men så havde hun været nødt til at smide sin træning til side, og nogle gange sin leg og sjov. Hvis hun ikke gjorde som hendes far sagde, så fik hun tæsk og hvis hun gjorde som han sagde, så fik hun også tæsk, men derfor var det vel bedre at hun gjorde lidt derhjemme. Hun havde nemlig altid håbet at han ville blive glad for det, og hun håbede det stadig væk.

[Drazilla Dragoens]

Endnu en gang så zill lettere undrende på tøsen for hun virkede jo ret uvidende når hun ikke ligefrem kendte til tjeneste arbejde. "Du gør som jeg siger og kan jeg lide det du gør bliver du belønnet med penge eller andre fordele" sagde hun lettere irritable for hun var jo stadig våd efter at blive dækket med vand men hun var da begyndt at køle ned igen fordi pigebarnet virkede så uvidende at hun bare tændte for sin indre varme der gjorde at det virkede som om hun dampede og blev tør på den måde for hun var jo drage så hendes bedste forsvar var normalt ild.

[Phoenix Storm]

Hun så lidt på hende, mens hun tænkte sig godt og grundigt om, inden hun svarede hende. "Så.. vil jeg helst være i tjeneste arbejde.. noget.." hun følte sig ikke særlig intelligent da hun sagde det. hun følte sig ikke så godt tilpas i Drazillas selskab, men heller ikke så ubehageligt længere. Hendes blik kørte lidt rundt, for at vurdere hvor hun skulle gå hen, for at komme nogen steder hen. "Men.. kan jeg så ikke komme hjem? Hvor skal jeg være henne?" hun bed sig lidt i underlæben da hun spurgte. Hendes blik flakkede lidt rundt, nervøst og uroligt.

[Drazilla Dragoens]

"Du skal til slottet, og du skal bo sammen med de andre ynkelige slave piger" sagde hun lettere køligt for hendes tjenere og slaver skulle være tæt på hende, om de havde en familie ved siden af var hun ret ligeglad med men de skulle bo på slottet så måtte de besøge deres familier når zill gav lov til det. Egentlig havde zill ikke lyst til at have tøsen boende men hun skulle udtjene hendes straf for at gøre zill våd så blev hun jo nødt til det.

[Phoenix Storm]

Hun nikkede og så lidt ned. Hendes bamse havde hun tabt på jorden, så hun samlede den hurtigt op og børstede den af for jord og støv. det eneste hun frygtede mere end at skulle arbejde for Drazilla, var hvis hun tog hendes bamse fra hende. Hendes allerkæreste eje, for uden hendes hat som hun heller aldrig gik uden. "Øhm.. d.. De kunne vel ikke fortælle mig hvordan jeg kommer ud herfra?" spurgte hun stille, mens hun kom op på benene og børstede sig af fra støv. Hun havde været tæt på at sige "du" til hende, det ville ikke have været så klogt, eller i hvert fald ikke hvis hun nu skulle arbejde for hende.

[Drazilla Dragoens]

Zill så mere roligt på pigebarnet men skulle lige til at være på nakken af hende igen da det virkede til hun ville sige du til hende, men det blev dog hurtigt ændret så hun lod være med at slå hende for lige nu havde hun jo ikke gjort noget videre galt. "Det er da nemt at komme ud" sagde hun roligt men bare for at skræmme tøsen yderligere så hun var sikker på at hun ikke turde gøre noget dumt, lavede zill sin halv forvandling, hvor sorte vinger og en sort hale voksede ud af hendes ryg mens huden blev helt sort. Øjnene blev røde som en drages og tænderne blev skarpe som et rovsdyrs. Hendes hænder blev som klør der greb om tøsen og tvang hende indtil sig i et fast greb eller kram for hun brugte begge arme så hun vidste tøsen var på plads i hendes favn selvom pigebarnet ikke ligefrem kunne røre jorden mere for Zill var vokset omkring 2 meter i højde.

[Phoenix Storm]

Hun så lidt uforstående på hende da hun blev svaret med et: 'det er da nemt at komme ud,' det var det så ikke for hende. Hun skulle til at svare på det, men hendes mund blev hurtigt lukket, da hun så kvinden som stod foran hende, forvandle sig til en halv drage, eller hvad det nu var. Hun var lige ved at dreje om på hælen og løbe sin vej, da hun blev grebet i armene om tvunget ind i Drazillas favn. Skriget der byggede sig i hendes hals, ville komme frem, det lå skjult inden i hende og uanset hvor meget hun prøvede, så kunne hun bare ikke få en lyd til at komme over sine læber, ikke en eneste lyd ville komme frem. Hun var som skræmt fra vid og sans. det eneste hun kunne var at stirre på hende, med store øjne, der var fyldt med frygt og en slags nysgerrighed, som var ved at finde frem i hende.

[Drazilla Dragoens]

Det virkede til at Zill smilede for hendes tænder var blottet men frygten i pigens øjne morede hende for det var så længe siden hun havde set den i nogens øjne, dog ventede hun ikke længe inden hun foldede vingerne helt ud og lettede fra jorden med et enkelt vingeslag inden hun slog nogle flere slag med vingerne så jorden under dem blev mindre og mindre men hun havde retning imod slottet, dog stadig med et godt greb om pigen så hun ikke faldt nogen steder hen.

[Phoenix Storm]

Hun greb fat i hende da de lettede fra jorden. Hendes øjne lukkede sig hårdt sammen, for hun var bange for at falde. Hun kunne godt mærke at hendes greb om hende, ikke var svagt, så hun kunne umuligt falde ned. Regnede hun med. Tøvende, åbnede hun sine øjne og så ned. Wau. Det var egentlig meget flot, altså landskabet nedenunder dem. Hun turde ikke sige det højt, hendes øjne lyste bare op over det hun så nedenunder sig. Nu vidste hun hvordan det var at flyve og se landskabet, men derfor havde hun det bedst i vand eller på land.

[Drazilla Dragoens]

Zill fløj roligt afsted for hun tog sig egentlig god tid selvom de nu alligevel skød en god fart, men hun vlile lade tøsen se landskabet fra oven for det var noget zill selv kunne lide når hun virkelig kede sig, for så forvandlede hun sig til en drage og tog en flyvetur hvor hun legede i vinden, dog gjorde hun det som sagt ikke nu. Det varede dog ikke særlig lang tid før de nærmede sig slottet for i forhold til når man rejste til hest så var der ingen forhindringer heroppe i luften og det gjorde hun kunne komme hurtigere frem.

[Phoenix Storm]

Det blev bare flottere og flottere. Darklia var virkelig smukt, selvom det måske ikke havde det bedste omdømme, så var det virkelig smukt set heroppefra. Det her var vist en måde at rejse på, det var også en oplevelse som hun aldrig nogen sinde ville komme til at glemme. Phoenix holdte godt fast i sin bamse og i Drazilla, det håbede hun da at hun ikke ville blive sur over. Turen var vist ved at ende. Hun kunne se slottet, det var virkelig stort. Hun havde aldrig set et slot før.

[Drazilla Dragoens]

Zill fløj en smule højere op i luften jo mere de nærmede sig slottet men hun skulle over ydre væggen inden hun begyndte at lande lige så stille i slottets midte, den store træningsgård hvor nogle mandlige og kvindelige krigere var i gang med at træne. Der var våben ved alle væggene udover den hvor åbningen indtil gangen var, gangen der gik hele vejen rundt med forskellige døre så man hurtigere kunne komme de forskellige steder hen. Hun landede i midten, eftersom krigerne hurtigt trådte ud til siderne med deres våben bare for ikke at stå i vejen for hende, da hun igen havde fast grund under fødderne satte hun pigebarnet ned på jorden inden hun forvandlede sig tilbage til den kvinde hun havde været før.

[Phoenix Storm]

Hun lagde egentlig ikke så meget mærke til at de fløj højere op, da de nærmede sig slottet. Dog da de begyndte at lande, kunne hun egentlig godt se, at de faktisk havde været rigtig højt oppe. Det var lidt uhyggeligt, men hun sagde ikke noget, det var nok bedst at holde det for sig selv. Endelig stod hun med fast jord under sig, det var bedre, hun var ikke blevet dårlig, men det var nu bedst bare at være nede på jorden igen. Folk kiggede på dem. Hvorfor de gjorde det, havde Phoenix ingen anelse om, det spurgte hun dog heller ikke om. Krigerne, både mænd og kvinder, bukkede for Drazilla, om det var normalt de gjorde det, regnede Phoenix egentlig lidt med.

[Drazilla Dragoens]

Zill sagde ikke noget da hun igen var normalt udseende for hun var jo ikke ligefrem skræmmende sådan her, medmindre hun sevlfølgelig gerne ville være det. "Kom så vi skal finde dig til rette" sagde hun køligt og skubbede let til tøsen men det gav også tydeligt billed af dette nu var en slags slave, så hun var under krigernes værdighed og dermed en de kunne hundse lidt med hvis de havde lyst til det.

[Phoenix Storm]

Hun lod sig skubbe frem, for det gav ingen mening at gøre modstand. Det her var noget hun var nødt til at gøre, hvis hun da gerne ville undgå døden. Så hun fulgte blot med Drazilla. Tanken om at krigerne kunne gøre med hende hvad de ville, strejfede hende ikke et eneste sekund, hun vidste jo ikke fuldkommen i hvilken position hun var blevet sat i. I hvert fald ikke sådan rigtig. Hendes lyseblå øjne kiggede hurtigt rundt i sine omgivelser, inden hun blot så op på Drazilla og så lige ud.