A little free time?

[Phoenix Storm]

Da hun var gået ud på gangen, havde hun ikke lagt mærke til hvor hun var eller at de stadig var der. Hun havde for travlt med bare at tørre gulvet op, for at kunne komme hurtigt væk. Væk fra slottet kunne hun ikke komme, for hun var i Drazillas tjeneste, indtil hun ikke havde nogen nytte. Det betød der kunne gå flere år, før hun nogen sinde ville kunne få lov til at kunne gøre hvad hun ville. Noget hun ikke havde haft lov til i forvejen, men hun havde da regnet med, at når hun blev voksen, at hun så kunne blive uddannet som healer. Phoenix rejste sig op, for at gå forbi dem, men da hendes blik havnede på dem var det forvirret og et eller andet sted bange, og uendeligt trist. Hun forstod ikke hvad der skete, hun kunne ikke se sammenhængen i det hele, hun havde ikke den fjerneste idé om hvad der foregik. Selvom hun gerne ville sige noget, gøre noget for at Drazilla slap Rai og det hele holdte op. Følelserne der flød fra dem, de føltes så tunge om hende, og de påvirkede hende på en måde som hun ikke ville have. Irriterende nok, så blev tårerne ved med at trille ned ad hendes kinder, for derefter at lande på gulvet. Et barn var hun, i sin krop og sjæl, så hun forstod ikke hvorfor der blev reagerede på den måde som der gjorde, men hun kunne da gætte sig til, at det var fordi Rai så hende som en søster. Men var det virkelig så slemt? Hun sank en klump, og trak vejret så roligt hun kunne, men havde svært ved det da hun virkelig prøvede at holde frygten inde, som truede med at vise sig som gråden der havde været der for lidt siden, ude i køkkenet. ”Hvad er der så galt ved at vi kender hinanden?” spurgte hun uden at ville det. Hun følte sig som en skræmt lille mus, der stod over for den farlige, store kat som kunne sluge hende hel hvis den ville. I virkeligheden var det ikke rigtig det hun ville have sagt, men det var vist kommet sådan ud. Hun havde glemt alt om høflighed, hun glemte egentlig lidt hvem Drazilla var, men hun huskede skam faren der var ved at gå imod hende. Ikke det stor mindre havde hun åbnet sin mund og sagt det spørgsmål, som hun gerne ville have svar på.

[Rai Mirriko]

Rai hadede den situation, som han nu var havnet i. Det var bare noget lort og kunne kun betyde, at han skulle til at kæmpe sig længere op for at få hendes tillid igen, hvis den nogensinde havde været der. Der havde jo sådanset aldrig været nogen andre, som han havde kigget efter. Kun dem i køkkenet, men det vidste Drazilla åbenbart ikke noget af, for der var i hvert flad ikke blevet nævn noget. Han kunne ikke lade vær med at nikke, da hun pludselig begyndte at skræmme grebet en smule mere, bare for at få ham til at forstå det.
"Je.. jeg ligger det... hele i Deres hænder.. Og adlyder.. kun Deres ord"
sagde han kort og lukkede øjnene for at bide smerterne i sig, det kunne heller ikke passe, at hun havde sådan et tag på ham. Men hvad han var jo ikke andet end en tjener, som skulle stå hende til rådighed, når hun ønskede det. Han åbnede langsomt det ene øje og ville ønske at hun ville fjerne sin hånd, så han kunne få sig lidt luft igen. Da han hørte Phoenixs stemme ikke så langt fra dem, strøg en tanke igennem ham.
*Please Phoenix, du bliver nød til at tænke dig om*
tænkte han kort, da han godt kunne høre hendes ord og det ville nok næppe være til nogen tilfredshed for Drazilla. Han skyndte sig at kigge på hende, da han udmærket godt vidste, at dette ville ende galt, hvis han ikke gjorde noget. Længe havde han jo været der, så han vidste godt, at der ville ske noget voldsomt meget snart, medmindre at han kunne ligge en dæmper på det.
"Drazilla, lad det ikke gå ud over hende, hun er kun et barn. Så hellere straffe mig i hendes sted"
sagde han hurtigt, men lod ikke blikket glide hen mod Phoenix, da det kun ville gøre det hele værre. Bare han selv kunne gøre noget, så Phoenix ville få en mindre straf og han derfor kunne tage den store del.

[Drazilla Dragoens]

Zill havde hele tiden stået og set på Rai for tøsen var ikke egentlig interessant for hende men det var nok fordi hun var et barn og derfor ikke rigtigt havde nogle former som hun kunne kigge på, da hun havde for vane med at sidde og se efter folk med former som hun kunne lide dem men det var egentlig et stykke tid siden hun havde gjort det eftersom hun havde været meget indelukket og ikke rigtigt ville se nogle udover hendes børn og deres barnepiger.
Da hun hørte tøsen stemme vendte hun de kolde øjne imod hende men stadig med et fast greb om Rai for han skulle ikke ligefrem slippe så let for det hun havde set men igen hun kunne nok ikke lokke så meget ud af Rai men pigen var nem at skræmme til at sige sandheden så det var nok hende hun skulle udnytte noget mere. Da hun hørte Rais bedende stemme så hun igen på ham og slap ham men kun for at give ham en hård lussing før hun stilte sig helt tæt op af ham og hviskede koldt i hans øre "Tør vandet op som hun har spildt så skal jeg nok tage mig af tøsen" inden hun vendte sig og gik hen til tøsen for hende her skulle hun have lidt sjov med så kunne Rai tage hendes straf imens. Hun tog fat i Phoenix arm men kun for at slæbe hende med sig så de ville komme på afstand af Rai da han ikke ligefrem skulle vide hvad de lavede "Kom her tøs, vi skal have en lille snak" sagde hun koldt men også en del vredt selvom hun nok lidt så frem til at skulle have tøsen for sig selv i noget tid mens Rai tog hendes straf fra tidligere.

[Phoenix Storm]

Phoenix var klar over hun skulle have holdt sin mund lukket, men hun ville have svar. Hun ville vide hvad der var så galt ved, at hun kendte en person, som hun også kendte. Var det virkelig så slemt? Hun tvivlede på det, men sagde ikke noget højt om det. Da Rai sagde at Drazilla skulle straffe ham i stedet for hende, kunne hun umuligt have set mere ulykkelig ud, eller føle sig en større byrde. Hvis hun havde holdt sin mund, så ville det måske være gået glattere, men nej, hun skulle åbne sin mund og spørger hvorfor det var slemt, at hun kendte Rai. Hun fik lyst til at grave sig selv ned, da hun så hvad der skete derefter. Det var en lettelse at Drazilla slap ham, selvom hun egentlig ikke rigtig forstod hvor det var hun holdte ham, siden han havde ondt, men at hun gav ham en lussing fik hende blot til at holde sig forskrækket for munden. Det havde hun ikke troet ville ske. Hun havde virkelig ikke regnet med, at dronningen af Darklia ville slå en af sine tjenere, og da slet ikke Rai. Hun hørte ikke hvad der blev hvisket, hvordan skulle hun også kunne det? Hun havde ikke overmenneskelig hørelse. Phoenix spærrede øjne op da hun så hvilken retning Drazilla havde sat sig. Hun veg nogle skridt tilbage, men nåede ikke at vende om for at løbe sin vej, inden der blev grebet fat i hendes arm og mere eller mindre, slæbt af sted. Væk fra Rai som hun så efter. Uanset hvor meget hun prøvede, uanset hvor meget hun virkelig forsøgte på at finde ord, som ville lade hende slippe fra at gå med hende, men intet kunne hun sige eller gøre, for at stoppe Drazilla, det vidste hun godt, men derfor kunne man stadig håbe på et mirakel.

[Rai Mirriko]

Lad os bare sige, at Rai var en smule lettet for at hun endelig gav slip på hans ædle dele, så han igen kunne trække vejret. Hans blik hvilede mod hende også selvom hun gav ham en lussing. Han viste ikke nogen tegn på smerte på det område. Han bukkede blot hovedet ned og bandede inderligt, han skulle absolut blande sig, men vende Phoenix ryggen kunne han jo heller ikke bare gøre. Han var nød til at forsvare hende bare en lille smule.
"Selvfølgelig, Drazilla"
sagde han hurtigt fjernede håret fra ansigt, som var blevet skubbet hen foran hans øjne, fordi han pludselig havde fået et slag eller en lussing. Dog vidste han ikke hvad han skulle gøre, for hvis han først afbrød Drazilla nu, så ville det få nogle meget alvorlige konsekvenser for dem begge. Han virkede helt normal, men blev lige pludselig helt kold og valgte ikke at se mod Phoenix, selvom det var svært at afholde sig fra det. Det var umenneskeligt at skulle holde sig fra at kigge på hende. Hans "søster". Han rystede lidt på hovedet og begyndte roligt at tørre vandet op. Som han jo havde fået besked på, men han ville hellere være blevet og have overvåget hvad der ville ske med Phoenix, for selvfølgelig var han bekymret for den lille søde pige.

[Drazilla Dragoens]

Zill nærmest slæbte den unge pige med sig så hun kunne få raset af, så det havde nok været et klogt træk fra Rais side ikke at følge efter dem for det ville bare have givet alvorlige konsekvenser for både Phoenix og Rai men lige nu skulle det mest gå udover Phoenix så kunne hun altid tage sig af Rai senere når hun lige havde fået afreageret en del inden. Grebet om Phoenix arm løsnede sig ikke ligefrem som hun blev slæbt afsted hen imod biblioteket, eftersom Zill ikke ligefrem regnede med at Erin var derinde men hun hyggede sig nok med en eller anden et andet sted da zill ikke ville se på sådan noget grisseri i hendes kostbare bibliotek da mange af bøgerne var ret gamle og derfor ikke skulle udsættes for noget som helst. Hun slæbte pigen hen i en slags sofa ved vinduet og nærmest kastede hende ned på den med et køligt blik i øjnene for nu ville hun have svar. "Hvad er dit forhold til Rai? hvor længe har du kendt ham?" spurgte hun koldt og en anelse hurtigt mens hun lagde armene over kors og nærmest spærrede vejen for Phoenix flugtveje udover vinduet men igen hvis hun selv ville falde over 10 meter ned så var det hendes valg.

[Phoenix Storm]

Inden i, havde hun håbet på at han ville gøre noget og ikke bare lade dem gå, men sådan havde det ikke været, og det havde måske også været klogest. Hun lod sig næsten slæbe af sted, hun turde ikke kæmpe imod, så halvt om halvt fulgte hun hende. Hun var dødsens bange for hvad der skulle ske. Det at se hende sådan, det var værre end da hun første gang mødte hende. Det havde været så uhyggeligt, hun turde knap nok tænke på det. Her var det bare hvor hun var endnu mere skræmmende. Hvad der ville ske med hende, vidste hun ikke og hun turde ikke gætte eller tænke på det. Wow. Biblioteket var virkelig stort, hun havde aldrig set så mange bøger før, og det var virkelig smukt når hun tænkte over det. Det var der dog ikke til at kunne beundre, inden hun blev smidt på en sofa. Hendes blik blev rettet imod Drazilla, inden hun satte sig ordentligt op, for at have en større chance for bare at gøre noget, hvis nu det var. Hun begyndte dog at tvivle lidt på, om der overhoved ville ske noget. Spørgsmålene kom virkelig bag på hende. Dog valgte hun at svare på dem, fuldkommen ærlig, men stadig bange og med tårerne løbende ned ad sine kinder. ”Jeg mødte ham for et lille stykke tid siden. Han er som en bror for mig,” svarede hun stille, men hendes stemme skælvede af frygt. Var det svar nok eller ville der komme flere spørgsmål? Hun vidste det ikke, hun turde heller ikke spørger, eller spørger igen om hvorfor det generede hende så meget.

[Rai Mirriko]

Måske var Rai en smule skuffet over sig selv, fordi han netop ikke var fulgt efter dem, han håbede blot at Drazilla ikke ville være al for hård ved lille Phoenix. Men lige nu kunne han ikke gøre det helt store uden at komme i problemer, så det var bedre at tage straffen, som den var, fremfor at få imod Drazillas ordre. Han satte sig ned på hug og fortsatte arbejdet. Det var dog ikke noget han havde gjort før. Den slags arbejde kom ham sjældent i hænderne. Men hvad, han overlevede da indtil videre. Han så roligt langs med gangen og fulgte Phoenixs spor ud mod træningsgården. Han stoppede dog i døren, da han endelig var blevet færdig med at tørre al vandet op. Rai var ikke så let at knække, han havde altid været stædig og var det skam også stadig. Hans blik var en smule koldt og ufølsomt.
"Hvad gør hun også her?"
sagde han lavt til sig selv, da det stadig undrede ham, men han ville nok aldrig komme ind til svaret, da han var bange for hvad Drazilla så ville finde på. Han kunne let miste sit lem, sin manddom, hvis han først gik imod hende. Det vidste han da også udmærket alt om, hun havde truet med det før. Desværre for det, for nu var det alvor.

[Drazilla Dragoens]

Zill begyndte at gå frem og tilbage dog hele tiden med blikket imod Phoenix, som et rastløs rovdyr der holdt øje med sit bytte klar til at springe på det bare ved den mindste bevægelse, men kun fordi hun var rastløs af vrede over at kende til deres forhold selvom det kun var bror og søster forhold. "Ser jeg nogensinde jer sammen så kan du love for dit ophold her vil blive forlænget og det vil blive som at blive tortureret i alt evighed, hvor jeg tager alt dit håb fra dig om at blive fri igen" sagde hun koldt men det var en tydelig advarelse som hun kunne finde på at gøre noget ud af eftersom hun ikke var bange for at torturere folk selvom hun havde Dragan til at gøre det så ville hun personligt gøre det imod Phoenix hvis zill opdagede noget der ikke skulle ske. Hun gik hen til Phoenix og bøjede sig ned så deres hoveder kom helt tæt på og zill stirrede lige ind i hendes øjne med sine egne kolde grøngule øjne som om hun forsøgte at gennemskue hvad pigen tænkte på "Jeg kan ikke lide at dele så bliver jeres forhold nogensinde anerledes så går det ikke kun udover dig og når jeg er i nærheden så forsøg ikke på at få hans opmærksomhed" sagde hun koldt men igen en advarelse for lige nu ville hun ikke helt tage alvor af hendes trusler men på et tidspunkt ville hun nok, specielt hvis hun så at Phoenix og Rai tilbragte tid sammen eftersom hun jo ville have Rais opmærksomhed når han lige var i nærheden, men det betød jo også at hvis Zill var ude eller travlt optaget af noget andet så ville de jo godt kunne ses. Inden hun rettede sig op gav hun Phoenix en lussing med disse ord til følge "Og ikke noget med at forlade slottet uden min tilladelse"

[Phoenix Storm]

Den måde Drazilla gik frem og tilbage på, som et rastløst rovdyr, skræmte hende bare mere og gjorde hende mere opmærksom på, at hun faktisk var ude hvor hun ikke kunne bunde. Og intet kunne redde hende fra det. Hun forstod ikke rigtig meningen med hendes ord. Se dem sammen? Hvordan se dem sammen? På grund af hendes barnlige sind, forstod hun ikke hvad hun mente, men hun tog det som et, at de ikke måtte være sammen og slet ikke hvis Drazilla var i nærheden. En kniv af smerte skar igennem hende, langsomt og endnu mere smertefuldt end hun havde troet det kunne blive. Tortur lød værre end døden. Døden lød mere fredfyldt end tortur, så hun måtte vel gøre som hun sagde for at undgå det, der lød smerte- og pinefuldt. Men inden hun nåede at svare, så hun ind i øjnene på hende og hørte hendes næste ord. Hvorfor skulle deres forhold blive anderledes? Det kunne blive værre, men da ikke bedre vel? Hvad var det som Drazilla ikke ville have skulle ske? Hun forstod det ikke, men forstod godt at hvis hun holdte sig væk fra Rai, så ville han være i sikkerhed, mere eller mindre, og han ville ikke komme til skade for noget som hun havde gjort. Lussingen kom bag på hende, meget endda, det holdte dog bare ikke tårerne tilbage. Phoenix kunne ikke huske, hvornår hun sidst havde grædt så meget, som hun havde gjort den dag alene. Hun stolede ikke på sin stemme, men vidste at hun blev nødt til at svare for, nikke kunne hun ikke altid gøre. I et lille øjeblik så hun bare ned, var helt og aldeles stille, inden hun svarede hende. ”Ja.. jeg forstår,” hendes stemme knækkede over og hun havde ingen anelse om hvad hun skulle gøre. Hun græd bare. Ganske stille, helt lydløs, bort set fra når hun kom til at hulke lidt. Hun bebrejdede sig selv for det hele. Det hele var hendes skyld. Sådan følte hun og det ville ikke ændre sig, uanset hvad, så ville hun blot tage byrden på sig som hun plejede. ”Må jeg gå hen og se til Genna og Kaos?” spurgte hun stille, mens hun prøvede at samle sig. Det hjalp ikke. Tårerne fortsatte og det samme gjorde den stille gråd. Hun tænkte på hvor Rai mon var henne. Om han mon havde fået nogen lunde samme besked, måske endda fået den samme trussel.

[Rai Mirriko]

Rai så ud i regnen og kunne ikke rigtig se, hvad hun var gået der ud for, men på den anden side, så var hun nysgerrig og det skete ofte, når der var noget nyt omkring hende. For at være ærlig, så havde Rai mere lyst til at finde Phoenix igen og få snakket med hende omkring Drazilla og hvad de gjorde. Men det første spørgsmål ville nok mere være, hvad hun lavede på slottet. Han hang en smule op af muren, imens at hans blik hvilede mod våbene på muren. Den var fyldt op og det var en smule underligt at de bare hang der, men det var vel udsmykning eller tegn til hvor mange våben man ejede.
Rai begyndte langsomt at gå tilbage mod køkkenet, der var ikke mere at gøre for ham. han havde jo løst sin opgave, så han kunne vel roligt gå tilbage til køkkenet og måske få fat i noget at spise, før han ville rende ind i Drazilla og skulle stå til rådighed hos hende resten af dagen. Han vidste heller ikke hvor Drazilla og Phoenix forholdt sig henne og det ville ikke være smart at bryde ind, hvis han først fandt ud af hvor de var henne.

[Drazilla Dragoens]

Zill så roligt på tøsen selvom hun egentlig stadig var vred over at se hvad der skete mest over det med at hun havde opdaget Rai og Phoenix kendte til hinanden selvom hun ikke burde være jaloux når det kun var bror og søster forhold, eftersom hun meget sjældent kunne forhindre sådan noget og når hun endelig prøvede så gik alt bare skævt for hende, så nogen gange forstod hun egenltig ikke hvorfor hun overhovedet gad at prøve på at holde på en mand når de alligevel alle sammen svigtede hende.
Hun satte sig på hug foran pigen og strøg hendes tårer væk med tommelfingeren bare for at der kunne komme lidt ro over hende. "hør her, jeg kan bare godt lide Rai og har ikke ligefrem lyst til at miste ham ligesom jeg har mistet så mange andre" sagde hun roligt men det var jo sådan set sandt nok, hun kunne nærmest forudse at hun ville miste ham men det der nok gjorde hende jaloux var at hun ville miste ham til en lille pige.

[Phoenix Storm]

Phoenix følte en brændende smerte inden i. Det stak og sveg. Det gav hende en intens smerte, som hun havde lyst til at skrige ud, men ikke havde stemme eller mod til. Hun holdte af Rai, og tanken om at give slip på sin ”bror”, den gjorde ondt og føltes helt kvælende. Selvom hun godt forstod hvad Drazilla sagde og mente, så kunne hun bare ikke lade vær med at føle sig, i vejen for noget som hun ikke forstod, som hun måske aldrig ville komme til at kunne forstå. Når det gjaldt Drazilla, så blev hun forvirret. I det ene øjeblik var hun som en rasende drage, i det næste kunne hun være helt rolig, og tilmed venlig hvis humøret var til det. Men det var nok det, som gjorde hende så usikker på, om hun nogen sinde overhoved ville være i stand til at kunne være sammen med Rai og samtidig gøre hende tilfreds. Hun veg tilbage, da hun satte sig på hug foran hende og rakte ud, for at tørre hendes tørre væk med tommelfingeren. Det var svært ikke at vige tilbage, når hun frygtede at blive slået eller at der skete noget værre. ”Må jeg godt gå nu?” spurgte hun stille. Måske var hun lidt uhøflig, over at have medvilje ignoreret hvad hun sagde, men hun følte bare at hun havde brug for at være alene. Helt og aldeles alene. Måske med undtagelse af Genna og Kaos, som hun egentlig følte hun burde se til så snart som muligt, for at være sikker på de havde det godt. Hendes tanker vendte sig igen imod Rai, men en port, som hun ikke havde indset at hun besad, lukkede sig i hendes sind. Hun prøvede at holde sig fra bare at tænke på Rai. Hvis hun ikke gjorde det, ville hun måske ikke være i stand til at holde sig fra ham, som hendes fortolkning af Drazillas tidligere ord, havde betydet og ment.

[Rai Mirriko]

Rai var gået ind i køkkenet uden at tænke over at Genna og Kaos var "oppe". Han havde ikke rigtig noget at gøre med de to dyr og det passede ham egentlig meget fint, for han var før blev angrebet af den ene, selvom han ikke kunne mindes hvem der havde angrebet ham, imens at han var i ulveskikkelse.
"Håber ikke at hun er al for hård mod Phoenix"
sagde han stille til sig selv, da han bevægede sig ind gennem køkkendøren. Han kiggede roligt rundt i det store køkken, som skulle forsyne hele slottet, men selvfølgelig skulle de store måltuder kun laves til kongefamilien. Rai satte sig hen til et af bordene og lod blikket følge tjenestefolkenes arbejde, bare for at se hvad der skete. Han var egentlig ikke voldsom sulten, fordi hans tankegang hele tiden røg hen på Phoenix og hvad der måske kunne være sket med hende?

[Drazilla Dragoens]

Zill slog Phoenix en enkelt gang på kinden, som en lussing dog ikke så hård men nok mere advarende for hun skulle ikke forsøge at være uhøflig overfor hende og specielt ikke når hun var småsur i forvejen, så var det ikke ligefrem den bedste ide at gøre det hvis det ikke var fordi hun ville se hende rasende igen. "Du får fri resten af dagen som du skal tilbringe i slavernes sovesal for jeg vil ikke se på dig" sagde hun køligt for hun havde jo forsøgt at være god og venlig overfor hende selvom hun var rasende og det var ikke lige for hvem som helst hun ville gøre sådan noget overfor, de fleste ville nok ligge gennembanket på jorden lige nu. Inden hun rejste sig tog hun Phoenix hånd bare for at kunne følge hende ned til køkkenet bare så der ikke blev mere ballade i mellem tiden og hun burde vel nok få sig en bedre snak med Rai også nu hvor hun endelig var i gang.