A little free time?

[Phoenix Storm]

Det var slutningen af formiddagen og solen lå skjult bag skyerne, som hang over himlen. Det så ud til at ville regne senere, eller måske om få øjeblikke. Vejret var i hvert fald gråt og trist. Men ikke nødvendigvis folk omkring en. Phoenix var ude i træningsgården, hvor hun kiggede sig lidt omkring. Der var mere eller mindre ingen derude. Hvorfor anede hun ikke, men det var da en mulighed for hende at se nærmere på stedet. Det var kun et øjeblik siden at hun havde gået med Genna og Kaos, og lidt før dem med de to små killinger. Kattedyrene skulle hun passe og tage sig af, det var ikke så nemt, men hun klarede det nogen lunde. Mente hun selv i hvert fald. Sidst hun havde set til alle de store katte, lå de og sov fredfyldt, så hun tænkte at hun godt kunne kigge lidt mere ordentlig på træningsgården hvor hun gik og legede med de store dyr, som hun var begyndt at holde af. Drazilla kunne have givet hende en værre opgave, men der var fatale følger hvis hun ikke gjorde som hun havde fået besked på at hun skulle gøre. Hendes blik faldt på de mange våben, som hang op ad væggene. Hun gik over til den nærmest væg og lagde hovedet på skrå, mens hun kiggede på de mange våben. Hendes tøj var det som hun var ankommet i, da hun ikke havde været i stand til at kunne få lov til at komme hjem til sin far, og hente lidt tøj så hun lige kunne få det skiftet. Tøjet var nyvasket, og derfor en smule fugtigt da det ikke havde haft tid til at tørre. Tøjet var ikke de fine kjoler som hun altid gik med, det var et par dreng bukser, en skjorte og en jakke. Handskerne lå nede ved hendes sovesal, hvor hun havde gemt dem under madrassen. Hatten havde hun på som altid, og sin bamse kanin i sin favn. Bamsen var noget som hun ikke kunne smide væk, men heller ikke gå så meget rundt med som hun ville. Det kunne jo være at der skete noget med den. De lyseblå øjne gled henover våbnene, mens hun tænkte på Rai. Det var længe siden hun havde set ham, og hun savnede ham, men chancen for at hun ville se ham igen, var sikkert langt væk fra hende. Ville hun mon nogen sinde se ham igen?

[Rai Mirriko]

Det kunne godt være at det var hen på formiddagen, men der var allerede godt gang i den, eller det var der i hvert fald for nogen. Der var dog sjældent en chance for at kunne slappe af medmindre at man tog sig den tid. Ved at skaffe sig tid og det kunne man kun gøre, hvis man arbejdede hurtigere. Rai var måske en smule hektisk og havde endnu ikke lagt mærke til at der var kommet en ny til slottet. Hvordan skulle han også ligge mærke til det, de var i to vildt ender af slottet, med hensyn til opgaverne. Rai gik rundt på gangene med hænder i lommen og kiggede lidt ind igennem de åbne døre. Han vidste godt, at han snart skulle lave noget, han skulle allerede nu hente noget mad, hvis det nu var at Zill gik hen og blev sulten. Så skulle han da i det mindste have gjort det klart, så det hurtigt kunne hentes.
"Det samme dag ind og dag ud"
sagde han med et mindre grin på læben. Der var da noget han nød ved dette arbejde, der var visse fordele, så længe man bare opførte sig ordentligt, så kom det hen af vejen. Rai havde egentlig lyst til at rende udenfor, men kursen gik ned mod køkkenet i stedet. Han var målrettet og lagde ikke mærke til det helt store. Hans påklædning var det sandvanlige, da det ikke var nødvendigt for ham at skifte, han havde jo alligevel så meget af det samme. Hans blik var roligt og til tider kunne man skimte et glimt i hans øjne. Men lige pludselig faldt hans tanker på Phoenix.. Hvordan mon hun havde det, og hvad med hendes far. Han kunne ikke rigtig få det ud af hovedet, og det irriterede ham, at han ikke havde haft tid til at mødes med hende igen. Men det var svært at slippe efterhånden.

[Drazilla Dragoens]

Det var endnu en kedelig dag for zill men hun havde også hendes planer at tænke på for at de sidste brikker skulle falde på plads selvom det ikke virkede til at det ville gøre som hun ville havde det uanset hvor meget hun vendte og drejede det, så hun blev en smule irriteret over det som hun tænkte over tingene. Dog var hun egentligt på vej hjem fra byen hvor hun havde tilbragt meget af dagen udover de timer hun havde været ved grænsen i form som en drage hvor hun havde fløjet rundt og bare leget i vinden for det gjorde hende altid i godt humør selvom lige nu trængte tankerne på igen og gjorde hende lettere irriteret men hun havde børn at passe eller ihvertfald lige at kigge kort til da pigen var gammel nok til at få mælk fra en slags flaske der var blevet lavet til hende hvilket betød Zill havde mere fritid for sig selv og den havde hun udnyttet ved at flyve en tur for det var efterhånden længe siden hun havde gjort det.
Da den store port blev åbnet for hende gav det et let koldt vindpust igennem gangen som tegn til at hovedporten var blevet åbnet for at nogen skulle ind, dog gik hun direkte ind til tronsalen for at se til hendes dyr, da hun ikke havde lyst til at være irriteret og de gjorde hende jo ligefrem i godt humør. Hun kom dog ind til nogle sovende dyr så hun besluttet sig ikke for at forstyre dem, hvilket betød hun skulle finde noget andet at lave, så hun stoppede foran tronsalen for at tænke sig om.

[Phoenix Storm]

Alle våbnene var skræmmende og fascinerende på samme tid. En kombination som kun ville få hendes nysgerrighed til at prikke i hende, ligesom den begyndte at gøre nu. Forsigtigt rakte hun ud, for at røre ved en sværdklinge. Da hun rørte dens skarpe side, skar hun sin finger og trak hånden til sig, så hurtigt som det var hende muligt. Det gjorde ondt, men ikke nok til at hun ville hyle op eller græde. Blodet dryppede fra hendes finger og ned på jorden, som nu bar præg af hendes nysgerrighed. Måske hun skulle gå ind i stedet for at blive herude? Måske burde hun også få skyllet det lille sår, bare for at være sikker på at det ikke blev betændt, eller hvad det nu var hendes mor havde fortalt hende da hun var yngre. Det her ville vel også give hende en chance for at finde ud af noget mere, om hvordan man behandlede sår. Gad vide om der var et bibliotek så hun kunne finde ud af det. Pludselig, inden hun overhoved nåede at vende sig om for at gå, begyndte det at regne. Det var ikke bare lidt regn, det regnede voldsomt meget på nul komma fem. Hun løb indenfor, men skaden var sket. Hun var driv våd og stod nu og dryppede på gulvet. Gangene var så dystre, det var virkelig ikke et rart sted at være, men hun måtte vel vænne sig til det. Måske kunne hun nå ned i sovesalen og spørger om hjælp til at tørre tøjet, inden (hvis det overhoved ville ske.) hun stødte på Drazilla. Hun satte i løb, for at komme hurtigere ned til køkkenet, men vandet efterlod et tydeligt spor efter hende, ikke noget hun havde regnet med. Da hun drejede om et hjørne, for at komme hen til tronsalen, som hun skulle igennem for at komme hen til køkkenet, var hun lige ved at støde ind i Drazilla. Hun nåede at sætte hælene i, så hun bare skvattede og landte på halebenet. ”Av, av, av..” sagde hun stille og ømmede sig, huskede dog hurtigt sine manere og kom på benene og bukkede mange gange. ”Undskyld, undskyld, undskyld,” Nu var hun stødt ind i den person, som hun nødigt ville støde ind i, specielt når hun dryppede med vand udover hele gulvet. Hun havde passet Kaos, Genna og killingerne, men derfor kunne hun stadig komme i problemer for det mindste. Så som at løbe på gangene eller dryppe vand på gulvet, eller værre, få dobbelt så mange problemer ved bare at gøre begge dele.

[Rai Mirriko]

Rai stod faktisk bare og ventede en smule og holdt øje med, hvad de lavede i køkkenet, for på en måde var han over dem, ved at være Drazillas personlige tjener. Han smilte lidt til kvinderne i køkkenet, men som altid blev de sat på plads af den ældre kone, som styrede køkkenet med hård hånd. Hun skyndte på dem, så de ikke lod deres opmærksomhed falde på ham. Det fik ham blot til at smile. Lige meget et kunne han høre porten og han havde på fornemmelse af, at det var Drazilla, som vendte hjem. Der var i hvert fald flere tjeneste folk på vej mod porten for at tage imod hende. Og det samme gjaldt for ham. Lige i det han drejede rundt på hælene. Rai vidste godt, at han blev nød til at være der i god tid. Han gik hen mod døren ud mod tronsalen. Dog stoppede han op, da han kunne høre nogle stemmer derude. Eller ikke direkte fra tronsalen. Så han trådte roligt ud i salen og kiggede sig lidt omkring med et smil på læben. Han fik hurtigt øje på de to sovende dyr, som lå i nærheden af tronen, som de ofte gjorde. Han undrede sig en smule over stemmen, der talte, da den virkede så bekendt igen. Men på den anden side, så burde den pige slet ikke være til stede på slottet.
"Det kan vel ikke passe?"
sagde han en smule undrende til sig selv, dog lavt, da han helst ikke ville vække Kaos og Genna. Det ville bare give ham problemer så. Han gik med rolige skridt hen mod den større dør ind til tronsalen. Så han kunne finde ud af, hvem der stod ude foran.

[Drazilla Dragoens]

Da tjenestefolkene kom for at tage imod hende og være der for hendes befaldinger viftede hun dem bare irriteret bort for ingen faldt i hendes interesse og hun havde ikke ligefrem lyst til have dem hængene omkring sig eftersom hun var lettere irriteret i forvejen så hun ville bare have de forsvandt. Egentlig havde hun stået lidt i sine egne tanker da Pheonix pludselig dukkede op drivvåd foran hende og faldt ned på halebenet hvilket fik zill til at lette lidt på det ene øjenbryn i en let undren over hvad pokker tøsen lige havde gang i "Og hvad skal det her lige forstille?" spurgte hun roligt men stadig let undrende for det var ikke ligefrem sådan en modtagelse hun havde forventet og egentlig var hun lidt overrasket over tøsen stadig var her eftersom hun havde regnet med at Pheonix ville stikke af og så lidt den at hun egentlig havde glemt at tøsen var her eftersom hun havde haft en del andet at se til, så hun havde altid kun kort set til dyrene før hun skulle videre til det næste gøremål.

[Phoenix Storm]

Hun kiggede op på hende og sank en klump. Hvad skulle hun svare? Hun blev nødt til at sige et eller andet, men hun vidste ikke om det var så smart at sige sandheden, hun havde dog bare ikke spor lyst til at lyve over for hende, når det sikkert kun gav problemer i sidste ende. ”Jeg.. jeg nåede ikke at komme i læ for regnen, da jeg var ude i træningsgården.. jeg.. jeg tænkte at hvis jeg kom ned i sovesalen så kunne jeg finde på en måde at blive tør på..” stammede hun nervøst. Hendes blik flakkede lidt fra hendes, mest fordi hun var bange for at komme i problemer over at være løbet eller det at hun dryppede vand ned på gulvet. Hun havde ikke tænkt på at stikke af, egentlig turde hun ikke, af ren frygt for hvad Drazilla ville gøre ved hende hvis de stødte på hinanden igen. Desuden, var hun ved at holde af Kaos, Genna og killingerne. Så hun ville ikke stikke af, selvom hun egentlig gerne ville se Rai igen, men hun vidste ikke hvor hun skulle finde ham henne. Så det var vel bedst hvis hun blev hvor hun var. Efter hendes mening. Men lige nu, ville hun godt have at situationen var lidt bedre.

[Rai Mirriko]

Rai stoppede op foran døren og vidste egentlig ikke hvordan han skulle komme ud til dem, for han kunne da ikke bare brase midt ind i samtalen. Dog var der ikke så meget andet at gøre, da han også gerne ville vide, om det virkelig var Phoenix, som stod lige på den anden side af døren. Han lod døren glide op og lod sit blik glide hen mod Drazilla.
"Undskyld jeg forstyrrer samtalen, men kan jeg bringe Dem noget?"
spurgte han roligt og havde endnu ikke fået set Phoenix, da han på en måde holdt øjenkontakten med Zill, bare for at være høflig, kunne man vist godt sige. Hans blik var roligt og han virkede måske også en smule kold, men det var nødvendigt på dette slot. Hvis man ville fremad. Hans blik gled først efter lidt tid ned på Phoenix, hvorefter der viste sig et mindre smil på hans læbe. Hurtigt gled blikket tilbage mod Zill, og så en smule afventende på hende.

[Drazilla Dragoens]

Zill så roligt og lettere ligeglad på Phoenix da hun stod og forklarede hvad pokker der lige var sket siden tøsen var våd og dryppede med vand udover gulvet i gangene noget zill egentlig ikke var særlig glad for dog blev hun kort forstyret da hun hørte Rais stemme, så hun vendte hovedet imod ham selvom hun stadig virkede ret ligeglad med ham også for lige nu irritede hans tilstedeværelse egentlig lidt og det blev da ikke bedre af at hun så en antydning af smil i hans ansigt da han så på Phoenix, for var der noget hun hadede så var det at dele hendes mænd med andre uanset om det kun var venner eller familie. Hendes øjne blev kolde da hun så fra Rai til Phoenix for det her hjalp ikke ligefrem på hendes humør på nogen måde "Tøs skrid ned med dig og tag noget af det tøj der ligger i kassen nede i sovesalen og tør så det vand op" sagde hun koldt for det her morede hende tydeligvis ikke.

[Phoenix Storm]

Hun havde egentlig regnet med at Drazilla ville gøre noget ved hende, men hun gjorde ikke noget, eller hun nåede det ikke da en bekendt person afbrød. Rai. Han stod bare og virkede så rolig, en ro som hun godt kendte fra sidst de mødtes, men selvom Drazilla stod der og tydeligvis virkede utilfreds med det hele, kunne hun ikke lade vær med at se overrasket og glad på ham. Smilet der blev sendt hende, bekræftede blot hendes glæde over at se ham. Det forsvandt dog lynhurtigt idet samme Drazilla så på hende. Hun virkede endnu mere skræmmende end før. Frygten viste sig i hendes øjne, en svag skælven gik igennem hende. Uanset hvor meget hun ville, så ville hendes krop ikke reagere, den ville ikke føre hende væk fra ham, nu hvor hun endelig så ham igen. Hvad nu hvis de blev forbudt at se hinanden? For han virkede bestem som en person, ingen ville opgive når de først ”havde” ham. Phoenix ville ikke miste ham, men det var vel dumt at gå imod hende, som havde en hvis magt over hende. Til sidst nikkede hun, vovede ikke at se på Rai, bange for hvad der ville ske hvis hun gjorde. Så hurtigt hun var i stand til, gik hun forbi dem og ind i tronsalen hvor hun lukkede døren, lige så stille efter sig. Nogle tårer, som hun ikke havde vidst at hun havde holdt tilbage, løb ned ad hendes kinder og landede på gulvet, sammen med resten af vandet der dryppede fra hende. Kaos og Genna var vågne nu, eller halv vågne, de rykkede lidt på sig og begyndte så småt at rejse sig op. Langsomt og rystende tørrede hun tårerne væk, så godt hun nu kunne, inden hun gik ud i køkkenet hvor tjenestefolkene og de andre slaver så spørgende, bekymret, på hende. Men de spurgte ikke ind til hvad der var sket, så Phoenix gik ned til sovesalen og kiggede i kassen som hun havde fået besked på. Der var ikke det helt store udvalg, så det blev bare til en kedelig grå kjole der så ud til at være lidt for stor til hende. Hun skiftede, og hang sit eget tøj til tørre. Da hun endelig gik op, spurgte hun efter noget at tørre gulvet op med. Så begyndte hun ude i køkkenet, men stoppede da hun nåede døren der førte ud til tronsalen. Hun turde ikke gå der ud, hun var rædselslagen for at støde på Drazilla en gang til. Al frygten vendte sig til gråd der åbenbart ikke overraskede den ældste af tjenerne, som fik hende op fra gulvet og førte hende hen til en stol, hvor hun satte sig og fik et glas vand i hånden. Der blev ikke spurgt. Der blev ikke sagt trøstende ord. Intet blev sagt til hende, men hun kunne mærke al medlidenhed fra dem, gennem deres følelser. Ville det nogen sinde ændre sig?

[Rai Mirriko]

Rai var måske ikke helt så overrasket over Drazillas reaktions, men han kunne ikke bare være blevet inde i tronsalen for at vente på at Drazilla ville afslutte sin samtale med den skræmte pige. desuden var han blevet nød til at stille sin nysgerrighed omkring om det nu også var Phoenix, som stod ude foran tronsalen. Så han kunne ikke bare blive bagved døren og måske banke på? Rai så lidt ned på Phoenix, imens at Drazilla snakkede til hende, der var en anderledes stemning, som han ikke havde lagt mærke til før. Og hvad det skyldtes vidste han slet ikke. Han kiggede roligt efter Phoenix, da hun endelig fik taget sig sammen til at forlade dem.
"Jeg forstyrrede vist?"
sagde han mere eller mindre til sig selv, men ikke lavt, så det kun var ham, som kunne høre det. Drazilla ville sikkert også kunne opfatte det han sagde. Det var heller ikke så svært, når han ikke skjulte det. Han kunne heller ikke lade vær med at tænke på Phoenix, om hvorfor hun var der og hvordan hun mon var havnet der. For det virkede også til at hun havde en mindre rolle i arbejdet på slottet. Men han kunne ikke spørge Drazilla, da hun nok bare ville blive nysgerrig omkring hvad deres forhold med hinanden var. Det ønskede han ikke, for han ville næppe kunne holde sig inden for grænser vedrørende Phoenix. For han havde da tænkt sig at få snakket med hende, nu hvor han vidste hvor hun var. Ikke verdens bedste sted for en så lille pige.

[Drazilla Dragoens]

Zill så koldt efter tøsen for det her var ikke ligefrem noget der havde reddet hendes dag da dette var noget hun havde lyst til at opleve endnu en gang, så hjernen kørte på hvordan hun kunne skille de 2 af så hun sikrede sig at der ikke skete noget mellem dem eftersom hun ikke ville opleve det endnu en gang og var godt træt af at det hele tiden skete for hende for det viste jo bare hvor lidt folk egentlig var loyale overfor hende, så ham her skulle slet ikke prøve på noget før noget meget smertefuldt ville ske med ham og phoenix.
Zill gik roligt hen foran Rai og med et hurtigt og en smule hårdt greb om ælder dele i hans skød og et koldt blik der så ind i hans øjne for han kunne lige så godt vide klar besked om hvordan det var at være en af hendes elskere. "rør du hende forkert eller bare ser på hende forkert, har sex med hende eller bare udvikler kærligheds følelser for hende så vil det koste dig dyrt, så skal jeg personligt sørge for du vil lide mere end hun vil gøre" sagde hun koldt for hun kunne virkelig ikke lide at dele eftersom hun kun havde dårlige erfaringer med det og havde altid i sidste ende mistet manden som hun til start allerede forsøgte at holde på men det var ret svært nogle gange.
Hvad pigen foretog sig lige nu vidste zill ikke og hun var egentlig ligeglad så længe pigen gjorde hvad hun havde fået besked på for hun havde jo stadig tronsalen og gangene at tøre rene for vand så hun kunne bare komme i gang ellers ville zill ihvertfald sætte hende til noget mere ydmygdende bare så de begge kunne lærer man ikke skulle krydse klinger med Zill.

[Phoenix Storm]

Normalt når hun havde fået noget vand, så havde hun det lidt bedre, men den her gang fik hun det hverken bedre eller værre ved at få noget vand. Hun tørrede sine øjne en sidste gang, inden hun rejste sig og takkede for hjælpen, og gik så ud til tronsalen med tøvende og rystende skridt. Hvis man ikke vidste bedre, ville man tro hun ville vælte. Mens hun satte sig ned på hug og tørrede gulvet, tænkte hun på hvad der skete mellem Rai og Drazilla lige nu. Det var tydeligt at Drazilla ikke ville have dem nær hinanden, meget tydeligt endda, ikke bare på grund af hendes følelser, men også på grund af den måde som hun havde talt og set på hende på. Tårerne begyndte på ny, men frygten var ikke gået væk, den var blevet som et koldt tæppe der havde lagt sig over hende, et tæppe der aldrig ville blive varmt, aldrig kunne blive varmt. Kaos og Genna så nysgerrigt på hende. Hurtigt kiggede hun over til dem, for at se om de manglede et eller andet. De manglede vand. Hun skaffede dem noget vand, rent og klart vand, som de drak grådigt. Så ville det ikke vare længe før hun skulle gå med dem igen, mente hun selv i hvert fald. Den store tiger så på hende med store øjne, inden den slikkede hendes kind der var fugtig med tårer, som hele tiden strømmede fra hendes øjne. Der ville i hvert fald gå noget tid, inden hun ville blive helt færdig med at tørre gulvet op, men hvis hun ikke gjorde det så ville Drazilla helt sikkert gøre noget der var værre end dette. ”Jeg håber bare Rai er okay,” hviskede hun med en stemme, der nærmest var opløst af gråd. Hun strøg hurtigt de store kattes pels, inden hun fortsatte med at tørre gulvet. Så snart hun var færdig med tronsalen, skulle hun videre til gangene, men kunne hun ikke gå en omvej? Hun rystede på hovedet, godt klar over der ingen andre veje var. Hun måtte bare bide det hele i sig, når hun gik forbi dem. For at snyde lidt og blive hurtigere færdig, løftede hun begge sine hænder og fik vandet der lå på gulvet, til at samle sig et sted. Det var svært, men hun gjorde det til sidst. Og så startede hun med at tørre det op, og så godt som hun nu kunne, holde op med at græde bare indtil hun havde passerede Rai og Drazilla.

[Rai Mirriko]

Rai vidste egentlig ikke hvordan han skulle reagere på det hele. Han var da meget sikker på, at det umuligt kunne være så slemt igen. For han havde kun smilt til hende en enkelt gang? Var det så slemt, det var det åbenbart i Drazillas øjne. Han var i hvert fald ikke i tvivl, da hun først nærmede sig ham langsomt. Hans blik var roligt, men ændrede sig hurtigt, da hun greb ud efter hans ædle dele. Kort lukkede han øjnene lidt, da det var et mindre fast greb, som hun havde fået sig. Han sank en mindre klump og så langsomt, men forsigtigt Drazilla i øjnene. Det var åbenbart værre end han lige havde regnet med. Han vidste ikke helt hvad ahn skulle gøre, for at gøre det bedre. Han nikkede lidt til hendes ord, for at vise, at han havde forstået hende. Det var en smule svært for ham at svare hende, da hun holdt sit greb fast.
"Jeg... skal nok.. holde mig fra.... hende, Drazilla.. Så længe De ikke gør mere.. mod hende."
sagde han en smule lavt, selvom det var noget af et løfte at komme med, som ville blive svært og måske endda umuligt for ham at holde. Det havde han jo heller ikke lyst til. Hvordan skulle han nogensinde kunne holde det. Det ville blive en kamp, da han jo så Phoenix, som sin egen søster, en søster som han havde savnet så længe. Men noget kunne tyde på, at der var mere i ordet "elsker" end man måske lige troede. Ikke noget med at kigge efter andre og da slet ikke være venlig overfor en pige på 12? Det ville da først blive underligt, hvis han havde sex med hende? Hun var jo som en søster for ham. Hvorfor skulle han gøre det. Han lagde ikke rigtig mærke til at Phoenix var begyndt at tørre vandet op på gangene. Da han følte sig en smule indeklemt, men det var vist heller ikke helt forkert. Av!

[Drazilla Dragoens]

Zill var egentlig lidt ligeglad hvordan Rai så Phoenix for hun havde da hørt om søskende der gik i seng med hinanden før så hun skulle være på den sikre side at hun ikke mistede ham her også selvom hun egentlig havde 2 andre hun kunne gå til så var det lidt noget andet eftersom ham her faktisk boede på slottet og hun kunne sende bud efter ham når hun selv havde brug for noget. Hun holdt stadig om hans ælderdele måske en anelse mere hårdt bare han så forstod hendes hentydning "Snak med hende må du godt men finder jeg nogensinde ud af at du har gjort andet så skal jeg nok gøre alvor af min trussel om at skære dit lem af" sagde hun koldt for hun var ikke ligefrem bange for at gøre det, da hun egentlig havde gjort det et par gange mod nogle andre mænd før og det lød egentlig ret sjovt når de skreg af smerte over det der var sket med dem, men igen så var hun sikker på der ikke skete noget som helst for de kunne ikke ligefrem var sammen med en kvinde igen, så det var nærmest en evig straf eller ihvertfald til de døde.
Egentlig gjorde Rai klogt i ikke at give Phoenix for meget opmærksomhed når zill var i nærheden for hun hadede virkelig at skulle dele en persons opmærksomhed med andre når hun selv ville have det hele så det var noget med man slet ikke skulle kigge efter andre eller bare smile til dem medmindre man virkelig havde bevidst overfor zill at man var hende tro og ikke ville have noget at gøre med andre.