Day for night

[crystal]

En sort hest kom trippende igennem den meget tykke og tunge sne. med sin rytter på ryggen. den gik lidt og søgte føde mens dens rytter sad travlt optaget af at forbinde sin ene arm. Hesten pruste svagt så dens ånde kunne ses i luften. Dog vognede rytteren lidt op da et nys gled over hendes Læber. frys sukkede svagt og bed sig svagt i underlæben. og pustede så hårdt ud. så hendes ånde kunne ses i luften. hun kiggede sig stille rundt. det var svært at sige hvad klokken var. men det var tydeligt nat. selvom det nok kunne minde om aften. men det var jo pga al den sne som lå hen over skoven. og i skov bunden. Hun burde da havde vendt sig til kulden. eftersom det enligt var koldere i bjergende end nede ved skoven. dog frøjs hun mere end før. det var heller ikke underligt. hun havde ikke andet på end et par læderskinds bukser. og en gammel hullet trøje. Stille lod hun sig glide ned fra sin sorte hest. mens hun stille tørrede noget af blodet som var på hendes kind af, Hun havde jo lige klaret et simpelt lille job hun havde fået fra en, som ønskede en person død. hvorfor hun fandt det sjovt at tjene penge på den måde vidste hun ikke. dog var hun ligeglad et sted?, hun sukkede svagt så hendes ånde kunne ses i luften. dog smilte hun lidt ved synet a den tykke sne der gik hende til knæende. hvordan kunne man gå i det?, En svag perle latter gled over hendes læber. mens hun tog fat i sin hest tøjler og begyndte at gå ved den side. mens hendes blik var rettet mod himlen.
Hun havde enligt lidt blod i ansigtet i nu. men hun orkede ikke at tørre det af. dog havde hun også en del blod i håret og på tøjet. hvorfor tørre det i ansigtet a når det i håret og tøjet ikke kom af på samme måde? så hellere lade det sidde..

[Ash Demonheart]

Det var egentlig en smuk aften eller nat til at træne i, for det var efterhånden gået op for Ash at han ikke ligefrem var den bedste til magi så han måtte nok øve sig lidt mere eftersom han ikke havde brugt magi i mange år da han foretrak at bruge sine eliksire i stedet, men han skulle jo alligevel lave noget. Så denne aften eller dag var han bevæget sig ud i skoven med meget langsomme skridt og der var sneen var højest havde han øvet sig med at smelte det ved en ild besværgelse som indtil videre kun var gået galt en gang hvor han var kommet til at brænde noget af et træ men det var hurtigt blevet slukket da noget sne var faldt ned over flammerne, hvilket havde fået ham til at ånde lettet op fordi det ikke var en af de varme somre for så ville han nok være kommet til at sætte ild til hele skoven.
Lige nu befandt han sig dog stadig i Darklias del af skoven hvor træerne alligevel virkede brændte og nøgne men sådan var det jo, kun sneen virkede til at lyse stedet lidt op.

[crystal]

Crys gik stille videre mens hun strøg sin hest over dens smukke hals. før hun slap den fri. så den kunne vende hjem. for hun ville ikke holde på den, når den sikkert helst ville hjem og spise de æbler hun havde lagt ud til den. Dog sukkede hun stille da hun så hesten trave afsted igennem den tykke sne og op mod bjergende. hvor hun jo stadig boede. for hun havde ikke orket at finde et sted at bo andre steder i nu. lige nu ville hun helst være i sin lille hytte i bjergende. selvom det blev vildt koldt om natten. også for det meste om dagen. men hun overlevede sikkert nok. Et let smil gled over hendes læber da vinden slog imod hende. og voldtog nærmest hendes hår. mens hun gik der stille for sig selv. dog ville hun ikke bruge sin magi til at smelte sneen. for hun elskede den hvide sne. Dog kunne hun ikke lade vær med at begynde at synge lidt for sig selv. hun var enligt begyndt at synge meget. efter den hygge nat hun havde med rai. hun havde ikke set den side af sig selv før. men hun elskede den en smule. dog straffede hun sig selv hver dag for at havde sunget...
Ligså stille som sneen begyndte at dale ned fra himlen. begyndte hun at synge lidt højere. med sin fine stemme, dog ville man sikkert kunne høre hende langt væk. for hun var temmelig god til at blande sin magi med sin sang. og det var hun enligt glad for. så brugte hun da sin magi en del. selvom hun allerede brugte den meget.

[Ash Demonheart]

Ash gik roligt for sig selv selvom han stadig forsøgte at smelte sneen med sin magi bare for at gøre hans leg lettere og for at undgå alt for meget sne imod hans kappe eftersom den godt kunne blive gennemblødt og det ville gøre den tung og få ham til at fryse, så det var nok ikke det bedste selvom han havde sin taske over skulderen, tasken med alle mulige eliksire og i denne kulde var der også noget ild whiskey som han kunne varme sig på hvis kulden blev alt for meget for ham, men indtil videre havde det gået fint nok for han havde taget tøj på nok til kulden.
Lydene i skoven blev forstærket her i skoven ved vinter tid, så i det fjerne kunne han godt høre en som sang men hvem der var dum nok til at bevæge sig ud i denne kulde og sne vidste han ikke helt for stemmen ville ikke helt falde på plads i hans sind.

[crystal]

Crys sukkede svagt. da kulden tog let til men Sang blot videre mens vinden med let hed tog hendes sang med sig rundt til alle mulige vikler i skoven. og måske kunne den holde til den nåede byen. det vidste hun dog ikke men det skulle ikke undre hende pga hendes magi jo også legede med sangen. dog gik hun stille videre. mens hendes blik var rettet mod himlen. et smil gled over hendes læber. og tvang noget af det indtørrede blod til at revne. eftersom når hun smilede smilede hun med hele ansigtet og sjælen. for hun kunne ikke smile hvis hendes sjæl ikke lå med i det. dog stoppede hun op og lagde armende omkring sig. og nyste højlyt. og stoppede modvilligt med at synge. men begyndte derimod at krasse i sit sår hun lige havde forbundet.
hun haede smerte mere end noget andet. men hun straffede altid sig selv for at havde sunget. for det skulle en kriger ikke kunne. og slet ikke en der slog ihjel for sjovs skyld. og for penges skyld.

[Ash Demonheart]

Ash gik i retning af sangen for det undrede ham lidt der var en glad person i denne kulde med sneen der gik op til folks knæ nærmest, men igen det kunne være en som elskede vinteren for sådan nogen var der sikkert også nogle af, dog foretrak Ash selv sommeren fordi der kunne han få de fleste urter som han skulle bruge i sine eliksire men igen der var nogle af dem som kun kunne skaffes her i vinteren, det var bare ikke ligefrem det han var på jagt efter lige nu men mere det at få mere kontrol over hans magi som han smeltede sneen omkring ham bare så han bedre kunne gå frem imod stemmen der kun blev højere indtil den pludselig stoppede, så Ash måtte stoppe op og tænke sig lidt om inden han forsatte i den retning han troede lyden kom fra.

[crystal]

Crys nøs igen. det skulle ikke undre hende hvis det kunne høres langt væk. dog begyndte hun stille at gå vidre mens hun nynnede for sig selv nu. selvom kulden virkelig bed i hendes tøj. "sku havde taget mere tøj på"mumlede hun så for sig selv. mens hun stoppede op igen. og nøs kort igen. det skulle ikke undre hende hvis hun gik hen og lagde sig syg. så hun tog sine forholds regler. smuttede hen til et træ og knækkede nogen fine grene af. og smeltede så en del sne. og satte sig ned. og satte ild til grenende. og satte sig så tæt på den fine ild der var dukket op. mens hun stille fik varmen. begyndte hun at synge for sig selv med et smil på læberne. hun elskede vinteren. den var lige så kold som hendes hjerte var blevet.

[Ash Demonheart]

De rolige skridt forsatte i den retning som han havde hørt sangen komme fra, mens han dannede en sti efter sig for han smeltede jo sneen og det gjorde det nemmere for andre at bruge hans spor, hvis sneen ikke snart tog til blot for at dække hans spor igen så man kunne godt undre sig over hvorfor han egentlig gad, medmindre han kun lige ville gøre det lettere for sig selv ganske kort. Det varede ikke længe før han kunne lugte røgen fra frisk plukket grene som nu blev brændt, da mange godt vidste at det bedste til at bruge var tørt træ fordi det andet røg meget og knitrede til tider også meget mere alt efter hvilket træ som man brugte. så da han begyndte at kunne høre ilden knitre stod han kort bag et træ for at se hvem der egentlig var kommet i skoven og om det måske var en han kunne øve sig lidt på, dog smilede han ved synet af den velkendte skabning. "Er du nu her igen?" spurgte han roligt men højt nok til at hun ville kunne høre det inden han trådte frem i ildens lys.

[crystal]

Crys kiggede ikke op men smilede bare for sig selv ved lyden at den kendte stemme. dog kiggede hun stille op så han kunne se blodet i hendes ansigt "godaften ash. jeg troede ikke en gammel læge ville våve sig ud i sneen når den går til knæende. "sagde hun så høfligt. men en smule isende. eftersom hun snakkede temmeligt koldt til folk for tiden. selv dem hun havde kendt i lang tid. dog nøs hun igen. så hun var nødtil at tørre sig om næsen og rystede svagt på hovedet og gav sig så til at kigge ind i ilden. mens hun trak knæende op til sig for at holde varmen lidt bedre end hun gjorde nu.
hun ville jo nødig blive syg. selvom hun sikkert allerede var det. og det var jo enligt ikke for godt. for det var virkelig en dårlig ide at blive syg om vinteren især i bjergende. der var jo ikke nogen der lige boede ved siden a man kunne gå ind til for at få lidt hjælp. det fik man jo så heller ikke andre steder men stadigvæk.

[Ash Demonheart]

Ash smilede bare da han trådte tættere på hende "så så lille is-dronning ikke fornærme mig, så gammel er jeg ikke" sagde han en smule drillende men tog sig ikke rigtigt af hendes kulde som han stilte sig ved ilden, så ilden var imellem dem men stadig så han kunne få noget af dens varme for det var jo altid med rart når det var så kold. Han betragtede hende roligt fra sin plads med armene over kors, både fordi han ikke vidste hvad han skulle bruge dem til og fordi han ville holde på noget af sin varme for han havde ikke ligefrem tænkt sig at blive syg sådan som hun nok var ved at blive ved at begive sig ud i denne kulde uden særlig varmt tøj på.

[crystal]

Crys sukkede svagt og rejste sig så op. og smuttede om til ham. og uden at spøgre om lov spredte hun hans ben. og satte sig imellem dem. med ryggen mod hans mave. og puttede sig så lidt ind til ham. for lige at stjæle lidt af hans varme, mens hun kiggede ind i ilden. "det også rart at se dig igen ash. hvordan går det der hjemme?"spurgte hun så bare en høfligt mens hun kiggede på ham. med et skævt smil på læberne nu. hun kunne simpelthent ikke være kold når ash var i nærheden. han varmede hendes sjæl. ligsom hendes mor og far havde gjord. gud hvor hun savnede sin far. men han havde sikkert glemt alt om hende. hendes mor var sikkert taget ud og rejse som hun ville sidst de sås. dog sukkede hun svagt. hun savnede dem. men ikke nok efter hendes mening.

[Ash Demonheart]

Ash så bare drillende på hende da hun lige pludselig valgte at side mellem hans ben bare for at tage hans varme, hvilket nok ikke gjorde så meget eftersom hun jo også varmede ham en smule men han var da ihvertfald glad for at se hende igen for hun var jo til tider en sjov tøs fyldt med energi, så han kedede sig ihvertfald ikke når hun var i nærheden. "Tja det går vel, Mimi er forsvundet og kan ikke finde hende, så ved ikke om hun er blevet kidnappet eller hvad der er sket med hende eller hvad der er sket for nogle de andre jeg har hørt er forsvundet" sagde han roligt dog uden smil for han vidste ikke hvor Mimi var forsvundet hen men hun havde ikke været hjemme meget længe, hvilket ikke lignede hende, så det var egentlig underligt for ham at komme hjem til et tomt hus for han havde vænnet sig til at hun var der.

[crystal]

Crys vente hovedet mod ham. og satte sig så på knæ og gav ham et lille kys på kinden bare for ren trøst os satte sig så til rette imellem han ben. men sagde intet til det han sagde. for hun vidste heller ikke hvad hun skulle sige uden at lyde for dum eller åndsvag. så hun lukkede bare øjnende og lænede sig ind mod ham. og ventede på han ville fortælle mere. lige nu var hun ikke fyldt med energi eller noget. lige nu var hun bare en doven lille tøs der næsten ville høre godnat historie. det fik hun jo måske også hvis hun var sød nok.

[Ash Demonheart]

Han betragtede hende bare roligt for han kunne jo ikke gøre andet men alligevel listede der sig et lille skævt smil sig over hans læber da hun kyssede ham på kinden for det hjalp da en smule for det var jo stadig en trist tanke at mimi ikke var der mere "Hun er dog ikke den seneste der er forsvundet, hun forsvandt for ca. 2 måneder siden, den sidste har kun været væk i et par dage og det har vidst skabt en smule panik har jeg hørt eller så skabte det panik til personen dukkede op igen, men mellem os sagt tror jeg ikke det er den rigtige person der dukkede op" forklarede han roligt videre men hun ville jo høre nyt, så måtte han jo fortælle noget af det han vidste og havde hørt fra de forskellige.

[crystal]

Crys sukkede let. og gættede på det var hendes mor han snakkede om. "er det dronning zill?"spurgte hun så bare lige ud. selvom hun sikkert allerede kendte svaret. og grinte lidt a ham da hun kunne fornnemme han nød det lille kys hun havde givet ham på hans alt for bløde kind. dog puttede hun sig mere ind til ham. og havde lidt ondt af ham. at hans pige var stukket af. dog rejste hun sig op. og piftede en gang. og i det fjerne kunne man høre sne blive mast ned. der gik dog ike lang tid før den sorte hingst dukkede op i bålets skær."kom vi tager hjem til mig jeg fryser"lo hun så og gik hen til hesten.