Kulden bider

[Rai Mirriko]

En svag vind bevægede sig igennem gaderne i byen, der var ikke mange ude, men der var nogle få stykker. Og vinden havde besluttet sig for at lege rundt med folks tøj og hår, hvis der ikke var styr på det i forvejen. Folk blev nød til at holde fast i de vigtigste dele af deres påklædning medmindre at de ville have vinden til at tage dem. Men samtidig var tyvene også ude på gaden, så der var nok at gøre. Rai gik ned langs gaden og så ikke ud til at have travlt eller meget tøj på. Så man skulle næsten tro at han da snart måtte begynde at fryse, men han havde det udmærket efter hans eget hovede. Han smilte roligt og det virkede måske en smule mistænksomt, at han gik for sig selv og i det hele taget havde bevæget sig ud af slottet uden tilladelse måske? Men det var begyndt at blive en vane for ham.

[Ishtar]

Ishtar var også ude på gaden nu, i sit lassede tøj og håret sat op i en hestehale som altid, hun havde en kasse under armen og var på vej hen for at købe noget mad nu hvor det var sluppet op derhjemme. hun hostede let og trak sjalet op over halsen og munden, vinden der legede med hendes hår var ikke noget hun tænkte over men tøjet holdte hun tæt ind på kroppen så hun ikk frøs så meget, hun så sig om på de mange menesker i gaderne og smilte for sig selv før hun stoppede ved et sted hun kunne købe noget og gik ind, lidt mere varmer derinde ind udenfor, men stadig her var koldt, hun valgte omhyggeligt hvad hun skulle have og fik det pakket ned i kassen og gik hurtigt udenfor igen hvor vinden med det samme tog fat i hendes hår og tøj igen.

[Rai Mirriko]

Rai stoppede op ved en butik, men han vidste egentlig ikke hvad der var derinde, så han blev blot stående og kiggede på folkene, som gik forbi, der var ikke mange, men alligevel kunne han godt få noget tid til at gå med bare at stå og kigge. Hans blik var en smule fjernt og det virkede ikke rigtig, som om at han overhovedet var der, men han var vel bare væk, som han så ofte var. Han vendte sig dog pludseligt om og gik ind til butikken, men pludselig ramte han ind i kvinde/pige, som han slet ikke havde set.
"Undskyld jeg beklager, jeg så Dem slet ikke"
sagde han undskyldende og vidste godt at det nok lød en smule underligt. Når man befandt sig i Darklia, men sådan var han en gang imellem bare.

[Ishtar]

hun rykkede hurtigt et skridt tilbage og faldt ned at sidde på den lille trappe og så på ham, hendes øjne viste på en måde glæde "Det helt okay hr.. det kan jo ske for alle" Hun smilte og rejste sig langsomt op igen, hun var vant til at folk enten var fulde eller bare modbydlige overfor hende så nu var det noget helt andet. hun så lidt på ham og trak sjalet op for munden igen for at holde det der hvis hun nu skulle hoste igen. hun gik langsomt forbi ham og satte kassen på den lille kant udenforan vinduet og rettede på sit tøj, strammede sjalet lidt og så sig om.

[Rai Mirriko]

Rai så en anelse undrende på hende, hun virkede så rolig ved det hele, normalt når man stødte ind i folk i Darklia, så endte det altid med en masse ballade, men hun virkede anderledes, det kunne selvfølgelig bare være ham som opfattede det på den måde eller også holdt hun det bare skjult.
"Jeg undskylder stadig for ikke at have kigget mig for, skal jeg hjælpe dig med at bære kassen?"
spurgte han roligt, selvom det måske kunne være en smule mistænksomt at han lige pludselig tilbød hende det. Men han var jo stødt ind i hende. Noget var helt undrende omkring ham, men hvad, der skete så meget lige for tiden.

[Ishtar]

hun så hurtigt på ham da han spurgte om han skulle hjælpe, hun så lidt ned og lukkede øjnene før hun så op på ham igen "jo tak hr.. Det ville være rart den er nemlig lidt tung" hun trak sjalet lidt ned og så på ham, han var meget anderledes end hun var vant til, og det var jo faktisk rart at der var folk der var flinke her i byen og ikke bare råbte efter hende når hun kom til at træde en over foden eller spurgte om vej eller noget i den retning. hun smilte til ham og lagde sin ene hånd på hendes side for at rette lidt på sin trøje, så ned på den før hun så på ham igen med et lille genert smil.

[Rai Mirriko]

Rai smilte roligt, da hun virkede til at være sødere end så mange andre i byen. Det var da ikke skidt, overhovedet ikke. Han tog imod kassen og hun havde da ret, der var lidt vægt i den kasse, men han stilte ikke spørgsmål til det. Desuden kunne han jo lige så godt hjælpe hende.
"De behøver ikke kalde mig for hr. Mit navn er Rai"
sagde han med et let smil på læben og lagde mærke til at hun holdt godt fast i hendes tøj, det kunne vel kun betyde at hun frøs, men han kunne ikke selv mærke kulden og selvom han kun var iført en skjorte og nogle bukser, så frøs han faktisk ikke. Det var nok den del af ham, som var til noget nytte en gang imellem, hans ulve skikkelse.

[Ishtar]

hun smilte lidt og nikkede "Mit nam er Ishtar.. Bare kald mig Ish" hun begyndte langsomt at gå hen mod smeden der nu var lukket, og det var jo også tydeligt, der var ingen varme derinde og vinduerne var lukkede. hun gemte ansigtet igen og hostede lidt før hun så på ham igen og så på hand beklædning "Fryser de ikke? det er jo vinter og her er koldt hun gøs ved tanken om at gå i så lidt tøj men fortsatte mod smeden, trak sjalet mere op om sig og holdte om sig selv, hun var også meget tynd og tøjet var begyndt at være for stort til hendes lille krop, men det var ikke noget hun havde nævnt noget om og ville heller ikke rigtigt.

[Rai Mirriko]

Rai valgte at følge efter hende, da han jo bar hendes kasse, dog vidste han ikke hvad hun alt havde i den. Det var jo heller ikke fordi han havde fundet ud af hvad der egentlig var inde i den butik. Men det kunne vente til en anden gang, hvor han måske kunne se sig for før han bare gik ind af en dør.
"Jeg er van til kulden, Ish"
svarede han med et mindre grin på læben og fulgte hendes bevægelser mod smeden. Skulle hun noget i den retning eller havde hun bare behov for at følge noget, for at kunne finde tilbage, hjem? Han vidste jo egentlig ikke så meget, så han var faktisk meget nysgerrig, når det kom til stykket, men lige nu måtte han jo skjule det lidt. De havde jo kun lige mødt hinanden også selvom hun virkede meget flink.

[Ishtar]

hun smilte lidt til ham og gik ind i smeden og hen mod bagdøren, fumlede med en nøgle og låste langsomt op, hun vendte sig mod ham med et smil "Mange tak for hjælpe.. Uhm kan jeg byde på en kop te nu hvor du har hjulpet mig hele vejen med kassen?" hun smitle let og åbnede døren helt så han kunne komme ind med kassen og stille den og hvis han ville helt ind som hun lige havde tilbudt kunne han også det. hun smilte bare og lagde hovedet let på skrå, igen det generte blik i hendes øjne og hun så lidt ned.

[Rai Mirriko]

Arbejde hun ved smeden, siden hun havde nøglen til det. Han ville da gerne spørge, men valgte at nikke til hendes spørgsmål og smilte let.
"Gerne, hvis det ikke er Dem til besvær"
svarede han roligt, da hun i hvert fald ikke skulle til at lave en masse til ham, bare fordi han havde båret hendes kasse hen til smeden. Der var slet ikke så langt igen. Og tung var kassen heller ikke til sidst. Dog kunne han godt mærke at der havde været lidt vægt i kassen, da han først stillede den fra sig. Efter at han var gået ind lukkede han døren, så kulden ikke ville trække ind. Da han godt vidste at hun frøs, det kunne han også tydeligt se på hendes holdning, men det genert smil fik ham blot til at smile en anelse mere.

[Ishtar]

hun smilte igen og rystede blot på hovedet ved hans svar og gik hurtigt hen og puttede noget brænde i den lille ovn inde i det lille køkken "De kan bare sætte dem" hun tog hurtigt fat i kedlen og fyldte nyt vand i et par gange for at sikre sig at den var ren og satte den så over, hun vendte sig mod ham med et smil "Det er det mindste jeg kan gøre at give dig noget varmt at drikke, jeg ville gerne havde spurgt om jeg kunne give et måltid men jeg er bange for at det kniber meget med det" hun så lidt sørgmodig ud da hun sagde det og vendte sig om mod kedlen igen, sørgede for at den stod rigtigt hvorefter hun gik hen til kassen og åbnede op, begyndte langsomt at tage de få madvare ud som hun havde købt og satte dem ind i et tomt skab.

[Rai Mirriko]

Rais blik gled rundt i det lille køkken. Så hun boede altså der? Han så så bare roligt omkring efter at have stilt kassen fra sig. Han virkede måske meget venlig, men det var nok mere, fordi en lille pige havde påvirket ham på den måde ellers var han for det meste altid en kold skid. Men det var sket takket været Phoenix, hende som han betragtede som sin lillesøster. Hans blik gled hen mod hende, da hun bad ham om at sætte sig ned. Han smilte roligt til hende og satte sig ned ved bordet. Dog fulgte han hendes bevægelser efter at have studeret det lille køkken. Hans blik gled hen på kassen, som hun begyndte at pakke ud.
"Nårh, så det var det, de kunne tilbyde ind i butikken"
sagde han med et let smil, da det jo fra starten af havde været meningen at han skulle finde ud af, hvilke muligheder der var inde i byen og han skulle jo starte et sted. Men det var så endt en lille smule galt. Men så havde han da selskab i lidt tid.
"De behøver heller ikke give mig noget mad, jeg er slet ikke sulten, og desuden så skylder De ikke mig noget. Da det burde være mig, som skylder Dem noget"
sagde han yderst høfligt, anderledes, men sådan var han blevet ved hjælp af den lille uskyldige pige. Han lod blikket glide hen til det skab, hvor hun begyndte at stille tingene ind i. Det så meget tomt ud, der var måske problemer med at skaffe mad nok? Eller penge?

[Ishtar]

hun smilte let og kiggede tilbage på ham "Jeg gætter mig til at de ville finde ud af hvad de solgte.. Men jeg kan sige dem noget, butikken er kedelig, handler kun med småvare" hun vendte langsomt blikket mod skabet og lukkede det igen før hun gik hen til en krukke på køkkenbordet og tog en si op fra en skuffe, hun lavede te på en anderledes måde en andre, hun begyndte lige så stille at sortere blade og urter med si'en og tog så et krus og satte sien fast på den. hun gjorde det samme ved et andet krus og gik hen til kedlen der endnu ikke var i kog, et suk kom fra hende da hun langsomt åbnede ovnen og begyndte at lægge mere brænde på, for at få gang i ovnen der var ved at gå ud som altid.

[Rai Mirriko]

Rai fulgte hendes bevægelser, da han stadig var fremmed i huset og derfor ikke bare kunne tillade sig at blande sig, sådan lige med det samme. Han undrende sig lidt over den måde hun lavede te på, det foregik på en helt anden måde oppe på slottet, men måske var teen bedre på den måde? Han kunne heller ikke lade vær med at ligge mærke til at hun ikke rigtig kunne få gang i ovnen.
"Skal jeg hjælpe dig med at få lidt mere ild i din ovn?"
spurgte han roligt og så hen på brændet, dog var det ikke lige det han havde i tankerne, men nu måtte han jo se, om hun tillod ham at hjælpe hende. Det var jo sådanset det han var der for. Men det var på den anden side heller ikke alle som ville have hjælp, når man jo befandt sig i Darklia. Men det hele var lige nu op til hende, om at tage en beslutning.