|
Post by cage on Dec 4, 2010 21:15:22 GMT 1
Cage undrede sig over hvor hurtigt at han havde opnået Neimis tillid, da han lagde en arm om hende før han faldt i søvn.
Cage stod op næste morgen før Neimi, og kastede et blik på hende. han havde bestemt ikke sovet dårligt i hendes selskab. Cage satte sig over i et skyggefuldt hjørne og lod sig blive et med skyggerne mens han brugte tiden på at side og se på Neimi, og undre sig over denne person som havde vist større tillid til ham en nogen anden i de sidste 75 år. Altimens han kunne vidste at smith lavede morgenmad ude i køkkenet.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Dec 4, 2010 21:26:47 GMT 1
Neimi sov tungt natten igennem med en den samme drømmeløse søvn eller drømmeløs var den nu ikke for hendes drømme handlede altid om intetheden, det evige mørke som omringede hende og gjorde hun følte sig tryg, der faktisk gav hende fred og fik hende til at føle sig en smule lykkelig.
Da Cage rykkede sig fra hende om morgen mumlede hun kort utilfreds inden hun vendte sig i søvne og sov videre, for hun havde svært ved at vågne om morgen når hun lå i en god seng og bare var opslugt af hendes mørke. Men der gik nu alligevel lidt tid inden hun strakte sig lige så lang hun var og glippede med øjnene før hun satte sig kort op og så rundt i værelset før hun lod sig falde tilbage i sengen og blundede lidt videre.
|
|
|
Post by cage on Dec 4, 2010 21:33:34 GMT 1
Cage smilede lidt ved sig selv, da han så Neimis reaktion. og besluttede sig for at trække en stol frem og sætte den foran sengen, så hun ikke skulle føle sig efterladt, da han kunne høre Smith nærme sig udenfor døren. Cage nåede at åbne døren før Smith bankede på, og tog imod bakken som der blev bragt ham, lukkede døren og placerede bakken på bordet før han atter satte sig, fuldt synligt, på stolen foran sengen
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Dec 4, 2010 21:41:13 GMT 1
Det var egentlig ikke fordi hun ikke hørte dem men hun gad ikke rigtigt vågne op eftersom sengen var dejlig varm og det var så fristende bare at sove videre, dog åbnede hun øjnene halvt efter lidt tid hvor hun han havde hørt han satte sig ned men det var ikke ligefrem pænt han stirrede på hende, så hun satte sig op igen med et dovent udtryk i ansigtet, dog dækkede hun lidt af hendes overkrop til ved at holde dynen oppe.
|
|
|
Post by cage on Dec 4, 2010 21:50:27 GMT 1
Cages læber krusedes i et smil da Neimi satte sig op, "sovet godt?" spurgte cage nysgerrigt, i håb om at hun havde. han foldede hænderne, mens Diego skubbede døren op og lagde sig ved hans fødder. Cage løsrev sig fra Neimi og kiggede ud af vinduet og kiggede på den lyse tåge der stadig omgav huset, og lyttede til nogle fugle som pippede i nærliggende trækroner. Morgenfred, var en af de fredligste tidspunkter på dagen, det og meget sen aften, hvor han kunne føle sig beskyttet af nattens mulm og mørke
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Dec 4, 2010 21:57:41 GMT 1
Det tog nok omkring et minut før Neimi virkede til at kvikke lidt mere op for hun var egentlig virkelig træt men det var hun altid om morgen når hun havde sovet i en seng, så det var ikke nogen større nyhed, dog smilede hun lidt træt da han sagde noget til hende. "Ja har sovet skønt, hvad med dig?" spurgte hun roligt selvom hun sad lidt og kæmpede med at holde øjnene åbne for det var så fristende at gemme sig lidt væk og bare tilbringe dagen i sengen.
|
|
|
Post by cage on Dec 4, 2010 22:03:02 GMT 1
"jeg har sovet godt, tak" sagde Cage idet han rejste sig op, for at tage bakke i hans hænder og satte sig på sengekante og holdt bakken ud, hvor friskbagt brød, saft og en smule kød var serveret. "Sulten?" spurgte han og satte bakken ned på sengen ved siden af Neimi. Hans egen mage klagede over mangel på mad, men Cages forstand og opdragelse bød ham at tage hensyn til kvinden allerførst.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Dec 4, 2010 22:07:33 GMT 1
Neimi smilede lidt mere frisk da han havde sovet godt for hun virkede lidt mere frisk jo længere hun var vågen, selvom hun stadig gemte meget af kroppen under den varme dyne. Dog så hun lidt overrasket på alt det mad som hun kunne få til morgenmad for så meget var hun alligevel ikke vant til, højst noget brød og vand men ikke ligefrem sådan noget saft som hun virkede en smule mistænksom på. "Ja men du skal spise med mig" sagde hun roligt for hun var opdraget til at mænd skulle have først og dernæst måtte hun selv spise.
|
|
|
Post by cage on Dec 4, 2010 22:14:15 GMT 1
Cage løftede øjenbrynene, og tog et stykke brød og brækkede i to stykker, og holdt det ene mod Neimi mens han tog en bid af det andet. Cage opdagede at han ren faktisk nød dette. At vågne op og dele en fredlig morgen med et individ som ren faktisk kunne lide ham, og hans mund bredte sig i et smil mens han så på Neimi.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Dec 4, 2010 22:22:43 GMT 1
Neimi smilede sødt som hun tog imod brødet og ventede en smule på at han tog en bid af hans inden hun selv tog en bid af brødet og så lidt rundt i rummet for det var nu meget rart at vågne op i et værelse, det var aldrig noget hun kunne brokke sig over for det var jo rart at have et sted for sig selv selvom mange tilbød hende at hun kunne bo hos dem så var det ikke ligefrem det hun havde lyst til fordi de sikkert kun tilbød hende det for at gå i seng med hende men Cage havde ikke ligefrem forsøgt på noget med hende og det var egentlig noget hun godt kunne lide.
|
|
|
Post by cage on Dec 4, 2010 22:30:08 GMT 1
Cage dyppede sit brød i en lille skål med honning og tog en bid, og kiggede næsten forventningsfuldt på Neimi, mens han selv lagde sig ned i sengen, således at bakken stod imellem Neimi og Cage. "Drømmer du nogensinde?" kom det fra Cages læber, uden at han egentlig havde tænkt over det, men han havde en underlig trang til at høre hende tale. Han tog endu en bid af brødet og kiggede på Neimi
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Dec 4, 2010 22:36:50 GMT 1
Neimi tog en bid af brødet igen men valgte dog at se på ham da han begyndte at tale efter hun havde taget lidt af kødet så hun ikke kun fik brød. "Jeg ved ikke hvad det vil sige at drømme, kender kun til mørket eller mareridt" sagde hun roligt med et mindre smil for hun kunne ikke rigtigt sige hvad det at drømme var for hun drømte jo ikke om andet end mørket der opslugte hende helt og holdent og som hun nærmest tilbad. Hun bed lidt af brødet igen og blandede det med et mindre bid af kødet.
|
|
|
Post by cage on Dec 4, 2010 22:43:35 GMT 1
Cage kiggede på Neimi med en blanding af undren og medlidenhed. Hvilken tilværelse ikke at drømme. Han besluttede at at forklare hende hvad hun gik glip af ville kun gnubbe salt i såret "der kan man bare se" besluttede han sig at svare i stedetfor, mens han tog et stykke kød, og slog så over i et helt andet emne "Der kan man se.. har du forresten nogle planer for resten af dagen?" smith ville sikkert gerne vide hvor mange der skulle laves mad til i løbe af dagen
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Dec 4, 2010 22:49:20 GMT 1
Neimi kunne ikke lade være med at smile skævt "du behøver ikke have ondt af mig, mørket er kun godt for mit tilfælde" sagde hun roligt men folk undrede sig altid over hun aldrig drømte og hvis hun endelig drømte så var det mareridt, når hun fortalte mareridt videre så undrede folk sig over det fordi det ville lyve som drømme i deres tilfælde men de var frygtelige for hende. Dog kom hun til at grine lidt da han spurgte om hun havde planer, men hun svarede da smilende "Jeg har aldrig planer for dagen, for der er ingen grund til at planlægge noget når det sikkert bare ikke går som man vil have det"
|
|
|
Post by cage on Dec 4, 2010 22:54:25 GMT 1
Cage klukkede af hendes svar "Nå men du skal da være velkommen til at blive" grinede han til svar, idet han tog et stykke brød og holdte det op til Neimi. Sekundet efter begyndte han dog at undre sig over hans opførsel, det lignede ham ikke at opføre sig sådan foran kvinder, men der var noget ved hende der drev ham ud over grænsen, en grænse han ikke havde kendt til før nu.
|
|