En nat med en fremmed

[Neimi Silvertung]

Endnu en gang var det på tide at finde ly for natten så Neimi var taget til grænsekroen for at se om der var nogle hun kunne lokke til at betale for et værelse eller om der bare var nogle som var så fulde at de lå og snorkede og hun dermed kunne stjæle fra dem. Hun havde stadig tøjet som hun havde fået lokket ud af Efran for det varmede hende i vinteren og i kulden, som blev lukket lidt ind da hun åbnede døren og trådte ind men lidt hurtigt lukket for vinden igen for det var begyndt at sne en smule, så hun ville ikke risikere at få skæld ud allerede.
Der var allerede en enkelt mand som havde fået øje på hende og nu gik vanklende hen til hende men hun virkede ikke ligefrem glad for at se ham eftersom han ikke kunne bruges hverken til det ene eller andet da hun foretrak at folk var ved deres fulde 5 hvis hun skulle lokke et værelse ud af dem og han var jo ikke ligefrem fuld nok til at hun kunne stjæle fra ham. Så hun så nedværdigende på ham inden hun bare gik forbi ham og videre op mod baren, dog på vejen derop var der en der gav hendes røv et klask hvilket fik hende til at vende sig lidt hurtigt "Den del tilhøre mig" sagde hun lettere irriteret men manden grinede bare som Neimi gik videre for han kunne heller ikke bruges, der skulle jo også være noget over dem før hun fandt dem interessante.

[Trond]

Endnu en dårlig vagt. Endnu en af de der vagter som ingen anden tog. Derfor havde Trond fået den selvfølgelig. Bamhjertige var de jo ikke kendt for. Han skulle bare bevogte grænselandet og holde sig væk fra fronten. Sådan en vagt plejede han jo ligesom at have i det andet land. Han var allerede begyndt at glemme alt om det andet land inklusiv dets navn. Han behøvede det ikke Darkelia var alt han behøvede.
Han trådte ind af kroens dør. Folk var allerede ved at være lidt småfulde. Det var lettere tydeligt at Trond lige var kommet fra en vagt da han stadig havde det meste af sin rustning på. Eller rustning og rustning det var bare en slagkofte og en læderrustning han havde taget på. Det var ikke fordi han skulle slås næsten ikke i hvert fald og i da havde han slet ikke trukket sværd.
Han ledte efter en han kunne tage med op på et værelse da han alligevel skulle blive her natten over da rejsen tilbage til darkelia ville tage for langt tid og desuden havde han den samme vagt imorgen så han kunne ligeså godt blive.
Han gik op til bartenderen og kiggede på ham. "Bare det sædvanlige hr.?" spurgte han Trond ydmygt. Trond nikkede og vendte sig om og kiggede ud over de folk som var der. De fleste var meget ydmyge overfor Darkelias soldater. Han kiggede sig rundt og fik øje på en pige. Hende kunne man egentlig godt bruge. Han hævede kort et øjenbryn og et selvsikkert smil spillede over hans læber. Han havde fundet sin værelseskammerat.

[Neimi Silvertung]

Neimi var gået op til baren men holdt sig lidt væk fra de andre, så hun stod nærmest i et hjørne for sig selv og fik hendes vand for hun havde jo ikke ligefrem så mange penge til at købe noget mad for så hun fik kun hendes vand. Hun så dog lidt udover mængden for at se om hun kunne finde en der passede til den type som hun plejede at gå efter når hun alligevel skulle lokke nogle penge eller mad ud af personen, et værelse var nu også fint hvis hun kunne få det. De brune øjne virkede barnlige men alligevel som om de havde seet mere end de fleste, hvilket de nok havde for hun kendte til så mange sandheder som folk ikke kendte til eller ihvertfald bare skjulte, til sidst lod hun blikket glide over folkene oppe ved baren og opdagede en ung mand stirrede på hende også selvom han kunne få en af luderne der også rendte rundt for at lokke mænd med op på deres værelser. Hun stod roligt og betragtede ham inden hun kort hævede glasset og tog en slurk af hendes vand.

[Trond]

Han stod i et kort stykke tid og kiggede lidt på hende. Udforskede hende måske en lille smule. Han skulle jo ligesom lige se om hun måske kunne du til noget. Han gik så stille og roligt hen til hende med det der selvsikre smil på læben. Han mente allerede at han havde fået hende op på et værelse allerede. Eller han fantaserede allerede nu om hvor nemt det kunne gå vis først hun var villig nok til det. Måske ville hun jo ikke. Men altså hun var her alene og bestilte vand. Så måtte man være bare en kende desperat. Han nåede op til hende. Det selvsikre smil forsvandt aldrig. "Godaften smukke. Må jeg ikke byde dig på en lille drink?" spurgte han hende selvsikkert og med en charmerende stemme. Godt nok var han træt efter en dags arbejde men en kvindes berøring kunne jo helbrede enhver lidelse så det var jo lige det han behøvede

[Neimi Silvertung]

Neimis blik var gledet videre rundt for at se på de ny ankommende dog var de ikke videre interessante, så da hun så ud af øjenkrogen at Trond kom til hende smilede hun lidt for sig selv for ham her kunne måske bruges til noget hvis han selv var lidt villig. "Godaften til dig også, men du må hellere byde på noget at spise" sagde hun roligt med et lidt sødt smil for hun plejede at være lidt mere villig til at underholde folk hvis de gav hende noget hun kunne bruge til noget og det kunne hun ikke ligefrem med en drink, så var mad bedre for det gjorde hende da mæt i noget tid. Egentlig så kunne også godt lidt lide hans udstråling for den var jo sikker i forhold til de mænd hun ind i mellem støvede op der aldrig havde haft en kvinde før men igen de betalte også meget mere.

[Trond]

han nikkede kort til hvad hun sagde til ham. "Så vil jeg da gerne byde på lidt mad" sagde han med det selvsikre smil. Han ledte hende hen til et ledigt bord. "Vi kan da sidde her" sagde han kort. Han hjalp hende kort ned at sidde før at han gik op til baren igen. "Jeg vil gerne have noget mad. Sæt det bare på min regning men vi skal i hvert fald have rigeligt" sagde han kommanderende til manden bag disken. Han ventede ikke på at manden svarede men gik i stedet ned til Neimi igen og satte sig ned. "Jeg fik aldrig fat på deres navn" sagde han sådan med hans karakteristiske charmerende smil. Hun virkede til at gå ed på hans lille 'leg' eller indtil videre. Indtil videre var det jo bare en uskyldig middag men han skulle nok sørge for at hun ville have meget mere når de var færdige igen

[Neimi Silvertung]

Neimi smilede bare som hun blev ført ned til det bord som nærmest lige var blevet ledigt, for normalt sad hun ved et bord for hun gad jo ikke stå oppe ved baren. De legede vel begge med hinanden når det kom til stykket, begge havde de udset sig et offer som de skulle bruge til det ene eller andet. Hun så lidt efter ham da han gik op til baren, dog havde hun taget vandet med ned for så sparrede de da på det selvom hun godt ville vide hvad for en ret han ville finde frem til hende, så da han kom ned til hende smilede hun bare skævt men stadig sødt "Jeg bliver kaldt for Neimi, og dit?" sagde hun roligt for det var jo rart at vide navnet på folk så hun altid kunne opsøge dem igen, selvom de nu havde det med at vise hende hvor de boede.

[Trond]

Han havde masser af penge så han behøvede ikke at spare på det. Han plejede altid at spare penge alle mulige steder og tit så kunne han skaffe pigerne gratis. Desuden var folk tit billige og nemme at skaffe. Men hende her lød til at være lidt dyrere. Han nikkede til hendes svar. "Jeg bliver kaldt Trond" sagde han kort. Han brugte aldrig sit efternavn mere. Han var ikke en del af isfolket mere. 'Trond af isfolket' var død og af asken opstod 'Trond' ganske simpelt. Han havde ikke rigtigt snakket med sin familie i langt tid snart. Ikke efter han tog hertil og gik ind i Drazillas tjeneste. Han skulle også have opsøgt hende på et tidspunkt fordi at han ville opnå mere end at sige han var soldat. Han ville være General. Det var bare en bedre scorereplik at sige man var general end at sige man var kriger.

[Neimi Silvertung]

"hyggeligt at møde dig Trond fra ?" sagde hun roligt dog så hun på ham med et let hævet øjenbryn som om hun undrede sig over hvilket land han egentlig var fra selvom det ikke betød særlig meget for hende men hun havde det jo fint nok med at vide hvor folk egentlig kom fra. Jo mere hun vidste om folk jo bedre havde hun det med at 'lege' lidt med dem for det var det eneste hun gjorde med folk indtil hun stjal fra dem

[Trond]

han smilte let. Han kunne sige han kom fra Nirelia. Men han kunne også sige han kom fra Drakelia. Altså han kom jo oprindeligt fra Nirelia men han boede jo i Drakelia. "Jeg kommer fra Drakelia" sagde han med et smil. Selvom han normalt havde masser af penge var det ikke meget med penge han havde fået med. Men der var vist nok til maden og måske til at betale lidt for hende vis nu hun mente hun skulle betales en smule. "Hvor kommer du selv fra?" spurgte han selv. Han ville faktisk godt vide hvor hun kom fra vis nu han skulle besøge hende igen. Det kunne jo godt være at men skulle være sammen med hende igen vis nu det gik godt faktisk. Det var ikke fordi hun ikke var smuk jo.

[Neimi Silvertung]

Neimi smilede bare roligt til ham som hun ventede på at hun ville få noget mad for hun var egentlig en smule sulten men det blev hun hurtigt når hun bare rejste rundt som hun gjorde. "Oprindelig fra Nirelia, boede i Darklia i nogle år men nu rejser jeg rundt fordi jeg er hjemløs" sagde hun roligt for det var jo alt sammen sandt for hun var både forældreløs og hjemløs så det gik ret godt for hende, men hun havde jo en masse hun kunne tage hen til hvis hun havde lyst altså, men det var jo alle sammen mænd så ikke altid lige sjovt.

[Trond]

Han nikkede kort. "Det lyder da hyggeligt nok. Så har du da heller ingen forpligtelser" sagde han kort. "Vis du intet sted har at sove kan jeg da eventuelt tilbyde" sagde han charmerende. Maden kom ned efter et kort stykke tid. "Værsegod den herre og den dame. Det er frisk rådyr der er skudt her til morgen og meget udsøgt" sagde tjeneren og gik igen. Trond nikkede og kiggede på maden. Der lå lidt harekød og ellers lidt andet forskelligt tilbehør. Nok til at blive mæt af det i hvert fald men ikke det bedste man kunne få men nu var der jo krig trods alt. Så forsvandt meget af maden pludseligt. Han begyndte stille at spise af maden men han var faktisk ikke særlig sulten

[Neimi Silvertung]

Neimi så lidt overrasket på alt den mad for hun var bare vant til at få noget suppe eller en eller anden gryderet, ikke ligefrem noget der så lækkert ud og som hun måske ville mene smagte godt. Det var lidt svært for hende at vælge men alligevel startede hun ud med rådyret. "Tja hvis det ikke er for meget besvær må du godt" sagde hun roligt med et lille sødt smil inden hun tog kødet i munden for at smage på det, det var egentlig lækkert og ikke ligefrem noget hun havde smagt så meget af men alligevel virkede det velkendt som om hun havde fået det en gang før

[Trond]

Han kunne godt se på hende at hun ikke så ud til at få så god mad hver dag. Det var han jo næsten faktisk var det her jo ikke lige så godt som nogen dage i hæren. Og vis han blev General ville det straks blive meget bedre. "Altså jeg kan sagtens leje et enkelt værelse for en aften eller sådan noget" sagde han og trak på skuldrene. Det var slet ikke hans intention men det lød nu altså meget godt at han var så galant som han jo var. Så plejede pigerne også at blive gladere for ham og det var jo bare en fordel. Så var de nemmere at få med op på hans værelse så han ikke behøvede at betale for to værelser for det var jo bare dyrt og unødvendigt.

[Neimi Silvertung]

Neimi smilede lidt som hun sad og spiste af den lækre mad, selvom det nok var tydeligt at hun ikke fik det så tit ja men hun foretrak nu også selv at stå i et køkken og lave maden når det kom til stykket for så vidste hun hvad der kom i og at det var ordentligt lavet. "Må du da godt hvis du selv gerne vil betale for et værelse" sagde hun roligt for han måtte da egentlig selv om han gerne ville dele med hende eller ikke, men hun sagde ikke ligefrem nej til at han ville ligge med hende for hun foretrak at sove sammen med en.