|
Post by Neimi Silvertung on Dec 27, 2010 22:39:44 GMT 1
"I mine øjne er alle ens, men godt hvis du tror du kan modbevise det så prøv bare, jeg har ikke noget imod en udfordring selvom jeg tvivler på du ville kunne finde ud af det" sagde hun letterede irriteret dog med et lidt lumsk og udfordrende smil for hun kunne ikke rigtigt stå for en udfordring og hvis tøsen virkelig prøve måtte hun da godt det, selvom hun havde sin tvivl om at et rigmandsbarn ville kunne overbevise hende om noget andet. "Jeg er dog stadig ret sikker på at du på et eller andet tidspunkt ville udnytte mig hvis du fik chance, ligesom den sidste elver gjorde"
|
|
|
Post by lydia on Dec 27, 2010 22:45:41 GMT 1
Hun stoppede op og tog en dyb indånding. Så vendte hun sig om og lagde armene over kors. "Du har intet jeg gerne vil have. Og ærlig talt, så meget som du klynker over din egen situation gider jeg ikke at spilde min tid på dig.. Hvis ikke du giver mig en chance er det umuligt at blive din ven, og jeg gider ikke engang spilde min tid og energi på at prøve.. Du har bare ondt af dig selv, fordi du har brændt dig et par gange, og du er bange for at hvis du åbner op for nogen, gør det ondt igen.." hun holdte en pause og betragtede hende irireteret. "Hvis du har det så skide hårdt, så gør noget ved det i stedet bare for at te dig og ha' skide ondt af dig selv.. Du opføre dig som et lille barn."
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Dec 27, 2010 22:55:27 GMT 1
Neimi lagde hovedet på skrå og stillede sit mest barnlige ansigtsudtryk op som hun kunne "Jeg er kun et barn" sagde hun barnligt inden det lidt lusket og udfordrende smil igen spillede over hendes læber og hun rettede hovedet op for nu havde hun vidst leget barn længe nok. "desuden skulle jeg mene jeg allerede har åbnet mig ret meget eftersom jeg har vist dig et sted jeg ikke har vist andre før og fortalt dig min fortid. Det eneste jeg mangler at vise dig er arrene på min krop og min sjæl, hvis jeg har nogen.. Men selvfølgelig hvis du selv er bange for at forsøge på en fattig tøs som mig så lad være" sagde hun roligt selvom det med sjælen var sagt lidt tænksomt for den del var hun ikke helt sikker på. Folk snakkede om at sjælen stod for ens følelser og følelser var ikke ligefrem noget hun særlig meget af.
|
|
|
Post by lydia on Dec 27, 2010 23:20:06 GMT 1
Hun trak vejret dybt. "Den eneste grund til at du viste mig det er fordi jeg tilfældigvis var her. Et andet sted, havde du ikke gjort det samme." sagde hun og betragtede hende stadig irirreteret. "Jeg er ikke bange for en fattigtøs som dig, jeg har faktisk venner som intet ejer eller har. Som jeg har hjulpet." sagde hun stille. "Grunden til at jeg ikke gider spilde min tid på dig har intet at gøre med at du intet har, eller det du har været igennem.. Det er din opførsel overfor mig, og det at du ikke gider gøre noget ved din situation.. Jeg ser dig ikke som en fattig tøs. Jeg ser dig bare som en der ikke kan finde ud af en skid selv. Det er også derfor du mener du bliver udnyttet af alt og alle. Hvis du var lidt mere selvstændig og tog lidt ansvar for dig selv, ville det ikke ske. Brug dog den øverste etage." mumlede hun og rystede let på hovedet. "Ved du hvad? Glem at du overhovedet mødte mig. Jeg er skredet." sagde hun, lidt roligere og gik helt hen til Prince. Hun lagde let en hånd på halsen af ham og nussede ham ved mulen med den anden med et lille smil. Vendte ryggen til Neimi og ignorerede hende.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Dec 27, 2010 23:29:23 GMT 1
"Jamen så vis mig det, jeg har ikke noget imod at lærer af folk så længe de gider undervise mig. Jeg har ikke haft nogen videre at lærer fra, jo Jack men han er en mand de er jo nemme at finde ud af" sagde hun roligt dog var der ikke ligefrem noget ondt i det for hun ville jo gerne lærer og var da en flittig elev når nogen ville lærer hende noget, men det var ikke ligefrem alle der gad at lærer hende noget som helst, alle ville bare udnytte hende i stedet eller ihvertfald mændene for det var meget sjældent hun stod overfor kvinder, den sidste kvinde havde været Crystal, dronning Drazillas datter, men de havde haft det godt sammen fordi de mindede om hinanden. "Når ja glemte delen med at jeg også udnytter folk men de beder selv om det"
|
|
|
Post by lydia on Dec 27, 2010 23:34:43 GMT 1
"Har jeg bedt dig om at udnytte mig?" hun kiggede over skulderen på hende. Så sukkede hun svagt. "Start med at få et job. Det er ikke så svært. Prøv en kro, men undgå Darklias - Der vil du blive udnyttet." brummede hun. "Når du er bare lidt selvstændig, og ikke fuldstændig hjælpeløs så kan du kontakte mig på Meiden Godset hvis der er noget. Bare spørg efter Villemo.. Og et godt råd: Undgå Kolgrim, og Trond og lad være med at stole på hvad de siger. Hvis du kan, så få fat i Cecilie, eller Liv. De ved somregl hvor jeg er." sagde hun og sendte hende et svagt smil. Så gik hun om på siden af hesten og svang sig op på hesten. "Skal du nogen steder hen foresten? Giver gerne et lift." sagde hun og klappede blidt hesten på bagdelen. "Lige en ting mere.. Begynder du at udnytte min familie, uanset hvordan og hvem det er så er løbet kørt. Jeg er ikke en person der bare tilgiver den slags."
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Dec 27, 2010 23:41:13 GMT 1
Neimis ansigtudtryk ændrede sig pludseligt da Villemo sagde navnet Trond, selvom Kolgrim kunne være sjov at møde bare fordi hun sagde at han skulle undgås. "så du er altså i familie med Trond? eller er der et andet måde du kender ham på?" sagde hun en del undrende for de 2 personer havde jo været vildt forskellige hvilket var grunden til at Neimi ikke lige havde set noget link der og desuden havde Trond sagt han var fra Darklia. Dog kunne hun egentlig godt se ligheden når hun egentlig kiggede efter men den store lighed var der nu heller ikke. Men nu vidste hun da også godt at der vidst var visse ting hun ikke skulle stå og prale med selvom de jo nok røg ud af hende alligevel på et eller andet tidspunkt.
|
|
|
Post by lydia on Dec 27, 2010 23:47:32 GMT 1
"Han er famillie.." sagde hun undrene og rynkede let brynene. Hun lukkede øjnene et øjeblik, tænkte på hvad han var til hende personligt. "Jeg er ikke sikker på hvad han er til mig, men han er min mors kusine." sagde hun og smilede stille. Så ændrede hendes ansigt sig en smule og blev undrene og forvirret. "Hvor kender du egenligt til Trond fra?" spurgte hun undrene og vendte hesten så hun stod med fronten imod Neimi. Hun lignede ham ikke ret meget. Hendes øjne havde samme form, men manglede den gule farve, men håret havde præcis samme farve. Et træk der jo gik igen hos dem alle.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Dec 28, 2010 9:40:02 GMT 1
Neimi stod lidt og tænkte sig om for her skulle hun vidst passe lidt på selvom Villemo ikke skræmte hende, men igen intet skræmte hende for hun havde stået overfor nogle af de ondeste og værste væsner uden at være bange. Hun bed sig kort i læben inden hun svarede med et lille smil "Stødte på ham på grænsekroen" svarede hun roligt for hun valgte med vilje at undlade at Trond og Neimi havde udnyttet hinanden, Neimi kun for at få noget mad og Trond for at stille sine lyster på hende og senere bruge hende som undskyldning for ikke at tage på arbejde. "Det der med at være kedelig i det ligger det til jeres familie eller? For Trond var lidt kedelig i starten og en smule fantasiløs da han endelig var med på udfordringen"
|
|
|
Post by lydia on Dec 28, 2010 12:51:17 GMT 1
Hun himlede let med øjnene. "Selvfølgeligt støder alle andre end mig på ham dér.. Og jeg arbejder der ovenikøbet." mumlede hun en smule skuffet. Så rynkede hun let brynene "Det høre til de ramte." sagde hun med et let skuldertræk.. Ikke helt sandt. Men det vidste Neimi jo ikke. "Udfordring?" spurgte hun med hovedet en anelse på skrå, og nyskerige øjne. Så godt kendte hun ikke Trond, men eftersom han var en af de ramte stolede hun ikke helt på ham.. Hun havde nok erfaringer af den slags fra Kolgrim. Hun lænede sig lidt tilbage på hesten der stod og gumlede lidt løst, tørt græs hvor den havde stået og blottet jorden for sne.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Dec 29, 2010 11:30:01 GMT 1
"han skulle eftersigne bo fast på kroen når han har vagter ved grænsen" sagde hun roligt selvom hun egentlig var en smule ligeglad for hun havde mødt ham og nu vidste hun da også hvor hun kunne komme i kontakt med ham henne eftersom hun vidste hvilket værelse han boede på og hvor han arbejdede. Dog lagde hun hovedet en anelse på skrå og så undrende på hende "Ramte?" spurgte hun undrende for hun vidste intet omkring de ramte, det eneste hun vidste var at hun havde været tiltrukket af Tronds øjne fordi de var så dyriske, måske en smule dæmoniske. "Du sagde selv jeg ikke åbnede mig for folk men folk åbner sig heller ikke rigtigt for så jeg opfandt udfordringen". Hun rettede hovedet op igen så roligt på hende for hun regnede ikke ligefrem med at sådan en tøs kunne være interesseret i det.
|
|