Offringernes Nat.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun smilte lidt og så på hende "Det har de så heller ikke for mig, jo deres stank, den får mig til at blive dårlig" hun så mod vandet og lukkede øjnene lige så stille "Hvad nyt er der ved Eliksiren?" hun så på hende igen og denne gang med et lidt mere nysgerigt blik, fordi når det var noget med deres gud jamen så var hun jo helt i top med det, hun ville vide alt om dette emne. hendes blik hvilede bare på Sol og hun ventede bare på hun begyndte at fortælle.

[Sol Angelika]

"Okay" var hendes eneste kommentar lige til det med stanken fra de ulvemennesker for hun kunne jo ikke selv lugte dem men det var sikkert rigtigt nok alligevel så hun ville ikke begynde at diskutere noget som hun alligevel ikke ville vinde.
"Jamen har fundet en ny metode at bruge den på som gør virkningen mere intens og besøget bliver længere. Det er fantastisk at få mere tid sammen med ham" sagde hun helt glad for det var jo fantastisk i hendes øjne eftersom hun elskede at bruge tid sammen med ham og mærke hans hænder imod hendes krop.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun smilte og lyttede til hendes ord "Så begøet er længere? hvor længe sådan ca?" hun så på hende med rolige øjne før hun langsomt lukkede øjnene og lænede sig op mod et træ som hun hurtigt havde sat sig ved. hun lænede hovedet mod træet og tænkte lidt, hvis hun nu havde mere tid med ham, hvad kunne hun så nå? Ville hun bare vågne op som sidst og se folk så og le af hende bagefter? hun rystede let på hovedet og så på Sol med et smil igen.

[Sol Angelika]

"Virkningen på dig er jeg usikker på men for mig er det omkring en time mere" sagde hun roligt for hun var meget usikker på virkningen når det handlede om en vampyr eftersom de jo teknisk set var døde så det var vel bedst hvis Silva spiste inden hun fik eliksiren igen bare så de var sikker på hun havde blod nok i sig til at det hele kunne lykkes. "Men tror du skal have noget mere blod i dig inden vi prøver" forsatte hun i det rolige men også legende stemmeleje for hun glædede sig sådan til at skulle blive genforenet med hendes elskede herre.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun rejste sig langsomt op og nikkede " Så vent her, så vil jeg finde mig noget føde.. jeg er stakts tilbage" hun grinte lidt før hun forsvandt ind mellem træerne på jagt efter et dyr hun hurtigt kunne tømme for blod. hun fandt også hurtig en hjort hvorefter man hurtigt hørte dens brøl af et skrig hvorefter skoven blev stille, Silva som nu var lænet over den drak på liv og løs for at tømme den for blod.

[Sol Angelika]

Sol satte sig op af et træ efter Silva var forsvundet eftersom hun ikke gad at følge efter hende men hun skulle også lige tjekke hvor meget eliksir hun havde tilbage eftersom de skulle bruge en del men alligevel heller ikke for meget for det kunne blive farligt for Sol hvis hun brugte for meget, det havde hun allerede fundet ud af og det havde kun været et mindre held at hun havde overlevet det lille eksperiment, noget der havde fået hende til at overveje at bruge andre levende personer så hun undgik det igen.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

Silva kom tilbage efter ganske kort tid, stod op af et andet træ og iagtagede Sol. hun smilte let før hun så op i himlen "Er det hele klart nu?" hun så på hende igen med et smil, tog en dyb indånding og mærkede duften fra Sol, en duft hun tolkede som noget godt, hun smilte til hende igen og satte sig langsomt hen foran hende, der var en ting som generede hende når hun drak eliksiren, det var at hendes sanser var lukkede, men hun ville heller en gerne offre det når bare hun kunne se ham.

[Sol Angelika]

Sol havde siddet med lukket øjne og lyttet til naturen da Silva kom tilbage, dog åbnede hun øjnene med et smil "Lige om snart men først skal du have tøjet af" sagde hun roligt og rettede sig selv op for at tage hendes tøj af eftersom hun jo også ville møde herren i stedet for at være babysitter for en vampyr der nok ikke alligevel kunne styre sig selv så var det bedre hun selv var under påvirkelsen for ikke at mærke noget og hvis hun døde så ville hun jo stadig være sammen med ham for evigt.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

Et lille nik kom fra silva og hun begyndte lige så stille at tage tøjet af og så bare på sol med et smil mens hun klædte sig af, hun satte sig ikke ned igen men stod nu bare iført ingenting og så på hende med et smil igen. roligt og med et blik der ventede på noget så hun op i himlen igen, dette havde hun ikke prøvet før, men det kunne vel også være ligemeget bare hendes herre blev glad for at se hende så var hun også glad.

[Sol Angelika]

Sol fik klædt sig selv af selvom det øverste del nok havde været mest nødvendig så elskede hun nu alligevel at vise hendes krop frem for herren. "Hvor meget eliksir har du selv tilbage?" spurgte hun roligt for ellers skulle de jo have fat i hendes eliksir eftersom hun altid kunne fremstille noget mere mens hun jo ikke have fortalt Silva ingrediserne til drikken. Hun glæde sig stadig til tanken om mørkets herre som rørte hendes krop og hviskede forførende ord i hendes øre, selvom det egentlig ikke var nødvendigt for bare et tegn fra ham ville gøre hun ville gøre alt for ham.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun så på hende med sine rolige øjne og trak på skuldrene "Tror jeg har en bundskat tilbage.. ikke mere end det" hun bed sig let i læben og satte sig nu ned på jorden igen, lukkede øjnene da det jo ikke var så tit hun tog tøjet af ude i det fri, faktisk så var det første gang, men hun havde ikke noget imod det. hun så hurtigt op på Sol igen med et blik der ikke kunne tolkes,

[Sol Angelika]

"Mind mig om jeg skal give dig noget mere efter det her" sagde hun roligt med et skævt smil for de kunne jo ikke have at Silva løb tør selvom hun da havde holdt den eliksir meget længe, det måtte jo betyde hun ikke besøgte herren så tit. Hun havde da heldigvis selv nogle flasker med sig som hun tog frem og åbnede den med mindst i "Det er faktisk meget simpelt, du skal smøre eliksiren på din hals og lidt længere ned samt noget i dit ansigt" sagde hun roligt og rakte flasken til Silva eftersom Sol nok ville bukke hurtigere under for dens virkning så det var bedst hun fik først.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun nikkede og tog roligt imod eliksiren og så stadig på Sol, hun ville vente til hun havde gjort det, for hun ville ikke gøre noget forkert når de nu skulle besøge herren. hun lukkede øjnene lidt og så på hende med det ellers så rolige blik og ventede på at det hele ville starte. holdte blidt eliksiren mellem sine hænder som man ville holde om noget der var meget kært, før hun alligevel gjorde som hun sagde man skulle og lukkede øjnene samtidig.

[Sol Angelika]

Sol så godt at Silva ikke rigtigt begyndte selvom Sol havde givet hende eliksiren og sagt hvad hun skulle gøre, hvilket bare fik hende til at smile skævt. "Du begynder bare når du selv vil, tror eliksiren tager længere tid om at virke når det handler om dig, desuden er det ikke så svært at fejle ved det bare sørg for at laget ikke er for tyndt men heller ikke så tyk" sagde hun roligt med det skæve smil mens hun ventede på at Silva ville begynde så hun selv kunne komme i gang.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun satte langsomt eliksiren fra sig igen og lukkede øjnene før hun langsomt så på hende igen "Bare begyn" hun smilte roligt og tog en dyb indåndning efter hun havde gjort hvad hun havde sagt hun skulle gøre og bed sig svagt i læben før hun lukkede øjnene igen og slappede af. hun lagde sinde hænder ned på hendes lår og lyttede til naturen for at se om hun hørte nogen forskel, for når hun gjorde det kunne hun nemlig åbne øjnene igen.