Et savnet og glemt gensyn?

[Cecilie]

Cecilie kom roligt gående ind i grænsekroen. Det var en lettere sen aften og det lignede ikke Cecilie at være ude på denne tid af døgnet. Men Kolgrim var blevet lagt i seng og hun havde lyst til at gå uden for, derfor var hun gået en lang tur fra familien Meidens hus og helt hen til kroen. Hun havde tænkte sig at hun ville få noget at drikke, før hun ville begynde at gå hjem igen. Hun fik et glas øl, hvor efter hun satte sig alene ved et bord og tog en rolig tår. Det havde været alt for længe siden at hun havde gjort dette, men det gjorde nu heller ikke så meget. Hun nød jo livet som hun havde det.
Cecilies brune hår hang som altid løst ned ad hendes ryg og hun havde faktisk en langærmet bluse og et par bukser på, på grund af det lettere kølige aften vejr. Ellers plejede hun altid at have en kjole eller nederdel på.

[Trond]

Det var måske rimelig sent at han stadig sad nede i kroen og ikke var gået i seng. Så vidt han vidste skulle han ud til fronten imorgen tidlig. Derfor burde han slet ikke være her. Alligevel sad elveren stadig nede i kroen. Alt hans udstyr lå oppe på hans værelse og det eneste han havde på lige nu var nogle brune bukser og en lidt beskidt hvid trøje. Der stod et glas øl foran ham som han ikke rigtigt havde rørt endnu. Det var en lidt underlig aften der var ingen kvinder så Trond havde allerede opgivet at få en at sove med. Så i stedet sad han og tænkte tilbage på hvad der var sket i alt den tid. Han huskede kun svagt Nirelia nu. Darklia fyldte alt i hans hoved og skubbede alt andet ud. Desuden så var hans familie også næsten glemt. Han var ikke Trond af Isfolket mere. Nu var han bare Trond.

[Cecilie]

Cecilie så sig bare stille omkring. Hun huskede hendes familie alt for godt, da hendes familie jo betød alt for hende. Pludselig fangede hendes øjne en mand, som virkede ret bekendt. Hun lod blikket blive på ham, mens hun undrede sig over hvem han dog måtte kunne være. Han lignede ikke en Cecilie normalt ville snakke med, men hvem kunne han ellers være. Straks slog det hende og hun rejste sig stille op, med hendes øl i hånden og gik over imod ham.
"Hej. Undskyld, men må jeg spørge hvem De er?" spurgte Cecilie med et venligt smil til manden. Det havde været for længe siden, til at hun kunne se ordenligt at det var Trond, men hun kunne da genkende ham.

[Trond]

Han kiggede kort ud af vinduet. Ja det måtte hellere være nu. Han måtte hellere gå i seng nu. Han havde lige besluttet sig da han bemærkede nogen gå hen imod sig. Instinktivt faldt hans hånd ned imod hans side blot for at finde at hans sværd jo lå oppe på hans værelse. Han kiggede op på hende da hun spurgte ham om noget. Nu kom det besværgelige. Måske havde han ligget med hende det kunne han jo ikke huske og så kunne hun blive sur vis han ikke kunne huske hendes navn. Han kunne jo bare lyve som han nogen gange gjorde. Det gjorde det hele en del nemmere. "Mit navn er Trond hvorfor? spurgte han men kiggede væk fra hende. Han ville for en gang skyld være lidt venlig overfor nogen og give hende hans rigtige navn. Da han havde kigget op på hende havde han egentlig set nogen han genkendte men det var derfor han regnede med at han havde ligget med hende selvom han ikke vidste hvem hun var. Han tog den første slurk af sin øl. Han skulle jo ikke lade den gå til spilde.

[Cecilie]

"Trond, det er mig, Cecilie. Cecilie Meiden, din kusine" smilte Cecilie venligt til ham, da han tydeligt ikke kunne huske hende. Men det var jo også fair nok. Hun brød sig på ingen måde om, at han var en del af Darklia nu, men han var jo stadig hendes fætter, lige meget om han var en del af familien eller ej. Det var jo ikke hans skyld at han bare havde nogle andre holdninger og synspunkter på livet, for det betød jo ikke at han direkte var ond. Det var der jo ingen der var. Han var bare ramt af forbandelsen ligesom Kolgrim og hun elskede jo Kolgrim. Han var jo som hendes egen søn, selvom han også var ramt af den såkaldte forbandelse.

[Trond]

Da hun sagde hendes navn dæmrede det lidt for ham. Han huskede et enkelt sekund sin familie men med det samme blev det billede erstattet med noget fra Darklia igen. Han havde simpelthen glemt alt om sin familie. Han rystede kort på hovedet og bundede sin øl i en enkelt mundfuld. Han rejste sig så op og kiggede på hende. "Desværre jeg tror de har fået fat på den forkerte" sagde han kort afvisende. Han tog derefter sine små ejendele og gik så op af trappen imod sit værelse. Han skulle væk fra hende før hun bare fik ham overtalt til at tage tilbage til Nirelia. Selvom familien var glemt så betød den stadigvæk en hel masse. Hans forældre savnede ham sikkert også rigtigt meget men det var ikke hans problem. Han måtte tage sine egen beslutninger. Og vis hans beslutning var at han vendte sin familie ryggen jamen så vendte han sin familie ryggen. Han havde en ny familie og den hed Darklia.

[Cecilie]

"Trond, jeg ved det er dig. Lad nu være med det der, det er jo ikke fordi jeg vil lokke dig tilbage. Vi.... jeg savner dig, så kan vi ikke bare snakke?" sagde Cecilie og stilte hendes glas på bordet, mens hun gik efter ham. Hun ville ikke bare sådan give op, nu når hun endelig så hendes fætter igen, efter så lang tid. Hun kunne da også være lettere stædig, hvis det galt sådan noget, men ellers plejede hun ikke at være særlig stede. Hun kunne genkende ham lidt og derfor måtte han være den Trond. Hvem kunne det ellers være?

[Trond]

Han stoppede op halvvejs nede af gangen da hun ikke ville lade ham være. Så kunne han jo lige så godt få hende til at forsvinde. "Hør her jeg vendte familien ryggen. Jeg har vendt mine forældre ryggen. Jeg vendte slægten ryggen og forlod dem alle sammen. Jeg forlod jer alle sammen for Darklia. Forstår du hvor lidt jeg holder af familien. Jeg valgte en by over jer. Så tror du ikke jeg er ligeglad med at i savner mig" sagde han lettere snerrende allerede. Han burde nok ikke have blevet så vred så hurtigt men hun måtte jo forstå en hentydning. Han sukkede kort umildbart bagefter. Han havde nok været for hård men det ville han nok aldrig indrømme

[Cecilie]

Cecilie stoppede bare op for enden af trappen og så op på ham. "Hvorfor har du valgt din familie ryggen? Bare fordi du har valgt Darklia over os, så betyder det da ikke at du ikke kan se os. Jeg forstår dine valg, men du kan sagtens vælge dam begge i stedet for at vælge et af dem fra?" sagde Cecilie. Hun troede virkelig ikke på at det var sandt det han sagde, så derfor sårede det hende ikke. Hun kendte godt den facade fra Kolgrim, men selvfølgelig kunne det også være at han mente det. Men hvis det viste sig at han mente det, så skulle hun da nok lade ham være. Men hun ville bare være sikker på at han mente det, før at hun lod ham gå fra hende, som han havde gået fra resten af familien.

[Trond]

Han vendte rundt og gik ned til hende. "Selvfølgelig kan jeg vende familien ryggen. Familien ligger i Nirelia. Ingen er i Darklia og jeg bekæmper folk i Nirelia. Jeg slår nirelias indbyggere ihjel til daglig Cecilie. Forstår du det jeg slår folk som dig ihjel hele dagen. Jeg kan ikke vende tilbage til Nirelia nu. Desuden er Darklia så meget bedre" sagde han og kiggede alvorligt på hende. "Var det ikke fordi du var familie....Så ville jeg slå dig ihjel endda" sagde han følelseskoldt. En ting Darklia havde lært ham så var det at han kunne lukke af for følelserne. Han havde vel aldrig nogensinde haft følelser for familien. Det var vel bare noget han havde bildt sig selv ind.

[Cecilie]

"Men hvis din familie ikke siger dig noget, hvorfor dræber du mig så ikke? Jeg er og vil altid være fra Nirelia og hvis du har vendt din familie ryggen, så betyder det jo ikke noget at vi er i familie med hinanden" sagde Cecilie stille, mens hun bare så op på ham og blev stående. For det gav jo ikke rigtigt nogen mening det han sagde. For hvis han havde vendt familien ryggen og egenlig var ligeglad med dem, så ville det også betyde at han var ligeglad med at hun var hans kusine, men så skulle han lægge vægt på at hun bare var en beboer af Nirelia. Hun stolede virkeligt naivt på at han ikke mente det. Hun ville aldrig tro at han ville dræbe hende eller egenlig gøre hende ondt, da hun mente at han inderst inde stadig tilhørte familien, selvom han havde glemt dem og lagt dem væk.

[Trond]

Han grinte af hende og slog ud med armene. "Jeg har intet våben på mig. Desuden er vi på grænsekroen og det er imod loven som dronning Drazilla har lavet" sagde han koldt uden følelser. "Desuden udgør du ingen trussel i øjeblikket. Men når vi stormer Nirelia vil vi sikkert blive beordret til at dræbe alle beboere. Inklusiv jer" sagde han koldt. Han var ligeglad om så han selv skulle slå dem ihjel når tiden kom til det. Familien var et svagt punkt. Han blev svag af dem når han skulle passe på dem. Han skulle kun passe på sig selv nu og sørge for at han fik kvinder og overlevede. Mere var der jo ikke i det.

[Cecilie]

" når I stormer Nirelia... Jeg vil aldrig komme til at være en trussel for dig, men du ville jo sagtens kunne klare mig med eller uden våben. Og hvis du virkelig var Trond, så ville ingen opdage mordet. Ingen ved jeg er her, så er det Drazilla der stopper dig eller er det mig som din kusine?" spurgte Cecilie bare roligt. Det ville sikkert ende med at han blev helt vildt sur, men hun kunne bare ikke tro at han virkelig mente det. Og så ville hun da mindst af alt dø, men hendes tro og håb til at han stadig hørte til hans familie, gjorde at hun bare blev ved, for selv at få ham til at indse det. Mod Kolgrim, der brugte hun historier, men hun kunne jo på ingen måde begynde at fortælle et eventyr til Trond. Det ville jo bare være spild af deres begge to's tid.

[Trond]

Han grinte lidt af hende. "Vi slår alt ihjel når vi når så langt. Det er dig, din familie og dem du holder kærest. Familien betyder ikke noget for mig. Faktisk vil jeg hellere komme af med den" sagde han kort og trak på skuldrene. Han brød sig faktisk ikke helt om at snakke med hende. Det mindede ham om resten af hans familie og det gav ham bare lyst til at slå hende og de andre i hans familie ihjel. Han burde måske bare gøre det. Det ville redde ham fra ret mange ting faktisk

[Cecilie]

"Længe leve dronningen af Nirelia" sagde Cecilie blot og nejede for ham, inden hun vendte sig om for at gå. Hun havde nu forstået at han virkelig mente det, så hun kunne jo ikke rigtigt gøre mere. Hvis Darklia endelig skulle storme Nirelia, så håbede hun da også at det var Trond der ville komme og dræbe han familie, hvis det endelig skulle lykkes at gøre det. Dog vidste Cecilie at det ikke ville være det store problem, da Nirelia manglede en ordenlig hær og forsvar. Men om den dag overhovedet kom, det var hun ikke så sikker på. I hvert fald ikke så længe Drazilla var der, da der jo ikke rigtigt var sket noget endnu. Hun havde jo haft alle chancer for at gøre det.