Long day,

[crystal]

Solen var lige stået op over bjergenes toppe, og skinnede hen over skoven, selvom der ikke slap meget lys ned imellem træernes store kroner, En sort skikkelse kom traskende igennem det grønne græs, mens en sort hest kom gående bag ved hende, Dog holdte skikkelsen ikke i tøjlerne, så hesten gik frit, og måtte løbe frit, Et stille smil kom frem på Skikkelsens læber, man lige kunne skimple igennem den sorte hætte personen havde trukket op om øerne, stille slog vinden hætten tilbage, så det alt for bekendte brune hår kom til syne, og de klare blå øjne, et smil gled over Crys læber i det hun kiggede imod himlen, man lige kunne skimple imellem nogen blade, og lod en hånd glide igennem sit lange brune hår, som enligt ikke var blevet ret længe, eftersom hun lige havde været ude på en opgave, det havde lige taget lidt længere tid end hun regnede med, men nu var hun da på den rette vej hjem, troede hun da, hun kunne med lethed fare vildt i skoven når hun ikke tænkte sig om, hvilket hun ikke gjorde lige for tiden, Hun var iført i et par sorte læder bukser der sad stramt ind til hendes ben, og en rød Corsage der sad stramt ind til hendes overkrop, dog kunne man tydeligt se hendes nalve, eftersom Corsagen stoppede en del over navlen,

[/color]

[Tazu]

Endnu en dag i hans udpinte lange liv. Endnu en dag hvor flugt, frygt og had fyldte alt i hans tanker. Han var udstødt og jaget. Han havde ingen venner tilbage kun fjender. Den race der beskyttede ham tidligere var nu begyndt at jage ham eftersom at der stadig var en dusør på ham. Lycans som ham var jaget overalt.

Tazu havde søgt tilflugt i en hule for natten som han lige nu sad udenfor og slappede af inden at han måtte finde et nyt sted at overnatte. Han halvsov men alligevel lyttede han som sædvanlig efter at ude over det sædvanlige.

Han havde en sort læderrustning på overkroppen og læder armbeskyttere samt en hætte som han havde overhovedet. Han havde også nogle sorte bukser på og to sværd som han altid også havde på sig.

[crystal]

Crys sukkede let og trak vejret tungt, for at få så meget af den fine luft i lungerne som muligt, eftersom der ikke er samme luft i bjergende, så hun elskede det når hun var i skoven, eller andre steder, selvom hun kom forlader sin sikre hygge for at ordne en opgave hun havde påtaget sig, som hun enligt næsten altid har, dog stoppede hun op det hun kunne fornemme noget i nærheden, og daskede stille ind imellem træerne, imens hendes hest forlad hende og daskede blot hjem, kiggede hun sig kun kort over skulderen, for at se den sorte hingst forsvinde ind a stiden imod bjergende, så rystede hun let på hovedet med et smil på læberne, og listede vidre igennem det høje græs, mens hun lyttede anspændt man vidste jo aldrig hvad man fandt i skoven, eller hvem, så det var altid sjovt når hun fandt andre i skoven, de fleste hun mødte havde kun en ny opgave til hende, som hun jo så glædeligt tog imod, Dog stoppede hun op da hun fik øje på en der sad foran en hule, og kiggede studernede på personen, Helt klart en Lycans, dem havde hun enligt ikke noget imod, så hun så ingen grund til at gemme sig bag træet hun havde valgt at stå ved, og daskede bare stile hen mod personen, "du sidder og sover gøøør du ik?"sagde hun så med et svagt onsindet smil på læberne, mens hun lagde hovet let på skrå,

[/color]

[Tazu]

Han hørte noget. Han hørte en hest og noget der gik tæt ved den. Hesten som sådan var ligegyldig det var mere personen han var bekymret for. Han hørte hesten gå en anden vej end personen og personen var på vej imod ham. Lycans ører var meget gode at have til tider. Allerede før hun nåede frem havde han trukket et sværd og lagt det ved siden af sig så han nemt kunne få fat på det. Han kiggede op på hende men svarede hende ikke. Hun var ung. Hvorfor var det at hun bare begyndte at snakke til ham? Der var noget mere i det. Hun var sikkert en snigmorder der ville slå ham ihjel. Men hvordan opsnuste hun ham.

[crystal]

Crys lagde hovedet på skrå da han ikke ville svare hende og kiggede så imod hans svær, og rynkede svagt på næsen, men valgte ikke at sige noget til det, dog kunne hun fornemme han ikke brød sig om hendes tilværelse, det var ikke underligt, de fleste kunne sikkert ikke lide hans slags, ligsom hende for hun så ingen grund til at hade dem, "jeg vil ikke gøre dig noget, hvis det er det du tror,"sagde hun så med et smil på læberne, man ville tydeligt kunne høre at hun mente det hun sagde, hun ville ham jo intet ondt for han havde ikke gjordt hende noget, så hvorfor skulle hun gøre ham noget?, hun gjorde jo kun dem hun ikke kunne lide noget, og dem hun blev betalt for at myrde, eller gjorde hun sjældent andre noget,

[/color]

[Tazu]

Han rejste sig op og tog sværdet med sig og holdte det i den ene hånd. "Desværre tror jeg ikke på fremmede" sagde han koldt til hende og stirrede på hende for at finde ud af om hun ville noget. Men også for at se om hun gjorde noget uventet. Han trådte lidt tilbage så sollyset ikke ramte ham lige så meget så han var mere skjult. Han var slet ikke tryg ved denne situation. Det var altid når de sagde de ikke ville noget de var farligst. Hun var sikkert en lejemorder. Hun virkede i hvert fald som en. Lidt ligesom han selv var engang. Nu turde ingen hyre ham mere.

[crystal]

Crys rystede blot på hovedet af ham. dog syns hun det var synd han var så bange for at tro på hende, "det er dit valg ikke at tro på mig, men hvis jeg ville dig noget, hvorfor skød jeg dig så ikke på afstand?" spurgte hun ham så, mens hun lagde hovedet på skrå mens hun betraktede ham med rolige øjne, hun kunne jo bare havde tage sin bue fra sin hest hvis hun ville slå ham ihjel, men nu havde hun jo ladt alle sine våben blive ved sin hest, for hun orkede ikke mere blod for i dag, eller i denne uge, selvom hun stadig havde et par jobs hun skulle ordne måtte de vente, til senere, eller en dag hvor hun måske havde lyst til blod igen, "Mit navn er crystal, "sagde hun så med et smil på læberne, selvom hun havde på fornemmeren han var ligeglad med hvad hun hed,

[/color]

[Tazu]

"Fordi de vidste at jeg havde hørt dem. Nu du alligevel tramper så meget når du går" sagde han koldt og rykkede sig lidt inde i mørket. Hun skulle helst ikke vide helt præsist hvor han var og han ville gerne kunne gemme sig lidt. Han ville ikke fortælle hende sit navn. Alle vidste hvem han var idet han sagde sit navn. Alle vidste at det var ham der havde slået Cec ihjel. Han havde jo selvfølgelig opkrævet penge for det først men så havde hans arbejdsgivere fortalt det til Drazilla. Han var jaget rigtigt meget stadigvæk.

[crystal]

Crys rystede på hovet af ham. det var jo spild af tid dette, hun kunne være der hjemme nu eller halv vejs, end at spilde tiden på en der ikke troede på hendes ord, hun havde intet imod ham, så hun ville intet gøre ham, men det var som sagt hans valg om han ville tro hende eller frygt hende, "hvis jeg ønskede dig død, var du død uden du havde set eller hørt mig"sagde hun så bare og daskede ind imellem træerne igen, ligsom før havde hun intet imod han hørte hun var der, for hun var ikke på jagt efter ham , eller nogen anden lige nu, så hvorfor liste sig afsted som en lille rotte i bur, det gad hun i alt faldt ikke, for hvis folk ville hende noget, kunne de komme og så var det det,

[/color]

[Tazu]

Han sukkede lidt og kiggede ned i jorden. Hun havde ert et sted men han turde ikke rigtigt stole på hende. "Vis du havde oplevet det jeg havde ville du ikke tro det du sagde" sagde han roligt men gik udenfor igen. Sværdet var blevet sat på plads igen. Nu måtte han se om hun fulgte sit eget ord ellers så ville han slå hende ihjel ganske enkelt. Nu stolede han rent faktisk en lille smule på hende. Så måtte han se om det gik. Det var desuden hans første menneskelige kontakt i flere døgn snart.

[crystal]

Crys smilte svagt og daskede tilbage til ham, "det forstår jeg godt, jeg ved godt hvad din race bliver udsat for, og forstår ikke folk, bare fordi en slog cec ihjel, behøver det ikke gå udover alle, og ham der slog cec ihjel. yder jeg respekt, det er ikke alle der tør udføre sårn en opgave på den måde, når det kommer til en kongelig"sagde hun med et smil på læberne, hun mente hvert et ord hun sagde, hun repskterede dem der gjorde deres opgave uden at tænke over hvem personen var eller er, dog bryder hun sig ikke om det der skete med alle de Lycaner, som faldt for hendes mors klinge, dog er hun glad for hun aldrig skal se på sådan noget, Dog rystede hun kort på hovet og satte sig ned i skræder stilling, og kiggede nysgerrigt på ham, med et let smil på læberne,

[/color]

[Tazu]

Han smilte lidt over de ord hun sagde. Det var rart at vide at nogen havde respekt for ham. "Jeg har ingen respekt for ham overhovedet. Jeg sytnes han var for dum at smide os ud i åben krig med Dronning Drazilla som jeg faktisk arbejdede for. Den ene dag vendte mine soldater sig imod mig og jeg måtte flygte. Jeg blev nød til at dræbe en nær ven på grund af ham" sagde han og imiterede vreden i hans stemme meget godt faktisk. Han var ret stolt af så godt han snart kunne spille.,

[crystal]

crys lod let da han nævnte hendes mor, hun havde aldrig haft noget imod at folk vidste hvem hendes mor var, for de fleste vidste, hun ikke snakkede med hende, eller noget, "jamen det er ikke underligt, mor er lidt gag i låget, jeg yder store respekt for ham, det han gjorde var fantastisk, det såre mig dog at se hvordan zill tog det, når man tænker over det, var de tog mere venner end fjender, ellers ville hun ikke havde regeret sårn, "sagde hun så ganske alvorligt, hun havde aldrig brudt sig om at hendes mor var svag på det punkt angående cec, det vidste de fleste vel også, for ellers ville hun jo ikke havde regeret på den måde som hun gjorde, men sket var sket mere mere kunne man ikke gøre, dog ville det glæde hende hvis folk stoppede, med at jage, Lycianer, for de er faktis fine nok, når det kommer til stykket,

[/color]

[Tazu]

Han sukkede kort. "Efter at knægten slog hende dronningen ihjel blev han også udstødt og vi jager ham også selv og håber på at fange ham og give hende til Zill så hun ikke jager os mere. Men han skjuler sig godt må man sige" sukkede han. Han satte sig ned igen. Hun havde bevidst overfor hende at hun ikke ville ham noget ondt så mon ikke han kunne slappe en del mere af nu. Han var snart træt af at blive jaget. Det var en del for trættende.

[crystal]

Crys sukkede svagt og begyndte at rive lidt græs op og mumlede for sig selv "jeg har ondt af ham. han gjorde bare det han blev betalt for, han burde ikke jages, mere manden der betalte ham for at slå hende ihjel, det er ikke fair at han ikke kan ha et sted at være uden folk jager ham"hun rystede kort på hovet det hele virkede så forkert i hendes øjne, han gjorde jo blot det han blev bedt om, ligsom hun selv gjorde når det kom til sagden, og det gjorde de fleste jo også, så hvorfor jage ham for sårn en lille ting? det er så forkert en dag er der sikkert ikke flere lycianer tilbage, og hvad vil folk så gøre?, intet sikkert, det var forkert, og ikke fair for dem, på nogen måde, hun rystede kort på hovet og vendte så blikket imod himlen, mens hun sad og tænkte så det knagede,

[/color]