|
|
Post by Tazu on Jan 2, 2011 0:49:53 GMT 1
Han nikkede kort. "Jeg bliver jaget for at have gjort nogetsom selveste dronning Zill har bedt mig om. Men alligevel blev jeg jaget selvom jeg ikke havde noget at gøre med det" sagde han. Han sukkede dybt. "Så lige siden har jeg levet i huler og lavet ingenting" sagde han. Han smilte lidt indvendigt. Det var faktisk meget rart at blvie anerkendt og forstået for en gangs skyld.
|
|
|
|
Post by crystal on Jan 2, 2011 0:55:13 GMT 1
crys så forbavset på ham og hævede øjnbrynet med det samme, "i huler? ej hvor nederen! jeg forlod min mor for 4 år siden, og boede i en hule det føreste halve år, indtil jeg fik bygget mig mit hjem, hvis du vil må du godt søge tilfulgt der, ingen vil kunne finde dig hvis det er, for magik beskytter stedet,"sagde hun så med et smil på læberne, hun brød sig ikke om at gode folk faktis blev jaget, det var så forkert på så mange måder, det syns hun selv i den sag, for folk ville sikkert også snart jage hende, hvis hun slog den forkerte person ihjel, og hvis de opdagede det var hende der gjorde det, så ville hun sikkert være dødsdømt,
[/color] |
|
|
|
Post by Tazu on Jan 2, 2011 0:57:57 GMT 1
grinte let. "Ja jeg havde opbygget noget i en hule men så begyndte soldater at opdage stedet og jeg måtte flygte. Dagen efter brændte alt i hulen. Så jeg har måtte flytte mig hele tiden" sagde han. Det lød egentlig meget fristende. Men så igen han vidste ikke helt om han kunne stole på hende. "Jeg håber lidt du kan sætte din ind i min position. Det er lidt risikabelt for mig nemlig. Men det kunne godt være at jeg tager med dig. Det lyder ikke helt ringe" sagde han med et smil og rejste sig op igen.
|
|
|
|
Post by crystal on Jan 2, 2011 1:02:36 GMT 1
Crys lo blot med et smil på læberne, men kom så på bene "jeg forstår dig skam godt, var jeg i dit sted ville jeg være ligsådan, hvis ikke være, men jeg er glad for du tør stole lidt på mig, for det er altid rart at ha en ved ens side som stoler, og vil beskytte en"sagde hun så med et smil på læberne, og begyndte så at daske ind mellem træerne, men stoppede op da hun kunne høre hove et stykke der fra, og smilte blot som før og smuttede ud på stien hvor hendes hingst stod og gumlede græs i sig, så vente hun sig imod ham og smilte et drillende og barnligt smil "vil du ride med eller løbe ved siden af?"spurgte hun så leende,
[/color] |
|
|
|
Post by Tazu on Jan 2, 2011 1:09:00 GMT 1
Han gik med hende da han havde besluttet sig for at stole på hende. Eller i hvert fald lige for nu. Han nåede op på siden af hende hvor han lagde sine våben så hesten kunne trække dem. "Jeg trænger til motion" sagde han med et lille smil. Han trådte lidt væk sådan ind i skyggerne og forvandlede sig til sin varulv. Det var langt tid siden at han sidst havde gjort det da det var for farligt men det var skønt endelig at være i sin normale form igen. Da forvandlingen var færdig gik han hen til hende igen.
|
|
|
|
Post by crystal on Jan 2, 2011 1:12:44 GMT 1
"du er nuttet sårn der"sagde hun drillende og klappede ham på hovet før hun spreng op i sadlen, og nussede sin hest langs siden, og hviskede noget i dens øre, i det samme satte den i Galop imod bjergende, ligsom andre dyr havde den ingen problemer, med at finde vej, den var jo også opdraget til det, fordi hun nogen gang var såret fra en opgave og så måtte den selv finde vej, dog tog hun ikke hensyn til om han var med eller ej, for hun regnede med han gerne ville lege lidt imens han løb, det ville hun altid når hun havde forvandlet sig, så skulle hun altid lige ned i nogle ræve grave og lege, bare for sjovs skyld,
[/color] |
|
|
|
Post by Tazu on Jan 2, 2011 1:16:58 GMT 1
Han rystede på hovedet da hun klappede ham og knurrede lidt. Det var dog ikke den faretruende knurren men mere sådan en knurren der antød han ikke var enig. Hans tøj var lavet til at det kunne udvide sig og det hele så det kunne genbruges igen. Han løb efter hende uden for meget fart for heste kunne ikke løbe fra en varulv det var næsten en umulighed. Han løb op på siden af hesten og kiggede fremad. De var på vej imod bjergene. Det var nok også sikkert nok.
|
|
|
|
Post by crystal on Jan 2, 2011 1:21:47 GMT 1
Crys lo lidt da han kom op på siden af dem, dog orkede hun ikke at sidde stille i et sek, så hun rejste sig bare op i sadlen, som hun var blevet så god til, imens hendes hest enligt løb så hurtigt som den kunne, selvom den nok burde slappe af for det var stadig glad oppe i bjergende efter vinteren, efter lidt tid satte hun sig ned igen, og fik sin hest ind på den rette vej, der smuttede forbi den smalle vej hvor hendes fine hytte lå for enden, endeligt da de kom til den lille vej fik hun stoppet sin hest, og spreng ned fra den, og forvandlede sig bare om til den lille pjuskede sorthårede kat hun engang var, og traskede stille og roligt op af den meget smalle sti, der lå op af en afgrund, så de fleste ville holde sig fra stedet,
[/color] |
|
|
|
Post by Tazu on Jan 2, 2011 1:26:03 GMT 1
Han kiggede op på hende som hun begyndte at rejse sig op. Hun var jo sådan set ikke så slem. Han kunne nu nemt følge med dem. Han stoppede selv op da hun gjorde. Han kiggede meget på hende da hun forvandlede sig om til en kat. Han fulgte dog efter hende selvom det var lidt svært i hans form men det havde han lige lyst til. Han ville dog gerne vide noget om hun var Zills datter for så blev hans position meget svær faktisk. Han ville også vide mere om hende faktisk.
|
|
|
|
Post by crystal on Jan 2, 2011 1:30:00 GMT 1
Crys daskede videre hen af stien, og forsvandt så ind imellem en slagt åbning i bjerget, hvor to bjerge stod lidt fra hinanden, mange ville sikkert ikke våve sig der inde, fordi der så truende ud med alle de sten som stod på kanten og kunne finde på at falde ned, men hun vidste godt det ville de aldrig gøre for det var ren magi, dog forvandlede hun sig om igen, for at kunne komme ind igennem det magiske beskyttelse som lå omkring hendes fine lille hus og stalden hvor hendes hest boede, dog ventede hun flittigt på ham, for det gik ikke at han sakkede bagud,
[/color] |
|
|
|
Post by Tazu on Jan 2, 2011 1:35:20 GMT 1
Han kunne sådan kun nogenlunde følge med hende. Dog stoppede han kort op da han så på stenene. Men da hun bare fortsatte gjorde han det samme. Han stoppede op og kiggede på ham. Han forvandlede sig tilbage til sit normale jeg. Hans bukser sad nogenlunde der hvor de havde siddet før og var kun lidt ødelagte i bunden. Dog var skjorten flænget ret meget op og var ubrugelig. Nu måtte han se om han kunne lave den ellers måtte han købe en ny hvilket kunne give problemer.
|
|
|
|
Post by crystal on Jan 2, 2011 1:40:22 GMT 1
crys kiggede på ham, og begyndte at le da hun så hvordan hans tøj var gået istykker, "jeg skal nok sy det for dig, hvis du vil ha det"sagde hun så leende, og fik lukket den magiske dør op, hun havde bygget det sårn at der var en udgang og indgang, det var den eneste mulighed for at komme ind og ud, og man ville ikke kunne se stedet fra nogen vinkler, med mindre hun havde glemt nogen steder, hvilket hun vidste hun ikke havde for hun tjekkede hver dag, når det kom til stykket, dog smuttede hun hurtigt ind, for døren blev hurtigt lukket igen når den var åbnet så det gjaldte bare om at komme ind før den lukkede, Lige når man kom ind i af den magiske baiere, ville man med det samme se det fine hus der stod i midten af en lysning, hele lysningen var lukket inde et findt sted, så der var faktis kun en indgang ind til lysningen, Ved siden af huset stod et gammelt stort egetræ, og pyntede man kunne også lige skimple lidt af stalden som gemte sig bagved huset,
[/color] |
|
|
|
Post by Tazu on Jan 2, 2011 1:46:11 GMT 1
Han nikkede kort som et tak til hende. Han kiggede kort frem for sig. Der var ikke rigtigt noget at se som sådan men han kendte da lidt til magi. Han fulgte bare efter hende så meget han kunne og håbede på at magien ikke smed ham væk. Hvilket den ikke gjorde lige med det samme. Det var godt at det var magisk beskyttet. Det kunne hjælpe ham indtil at krigen var slut og lycans kunne være i et samfund igen.
|
|
|
|
Post by crystal on Jan 2, 2011 1:49:46 GMT 1
"jeg elsker dette sted, der er alt her, en brønd et lille træ, alt er så fint, og så kan ingen finde det, jo hvis de er støre magiker en mig, men dette er meget svær magik, zill ville kunne bryde det, hvis hun kendte til stedet, hvilket jeg ved hun ikke gør, "sagde crys med et smagt smil på læberne, og gik så hen til huset, i det en stor ulvehund kom rendende imod hende gøende, og med en hale der bare fløj igennem luften, et smil gled over hendes læber i det hunden stoppede op foran hende, hun klappede den kort før hun gik hen til den åbnede dør, og smuttede ind, hun regnede med han selv kom hvis det var det,
[/color] |
|
|
|
Post by Tazu on Jan 2, 2011 1:55:50 GMT 1
Han kiggede sig kort rundt. Det så nu egentlig meget godt ud. Han ville sagtens kunne skjule sig her til Zill eller ham selv døde. "Det ligner noget jeg sagtens kunne overleve i" sagde han med et smil. Det var langt tid siden han faktisk havde smilet. Han kiggede kort på hunden. De ville nok komme til at holde om hinanden da de var meget nært beslægtet. Han smilte kort til den og aede den en smule bag øret.
|
|
længe siden 
