Jagten på familie

[Shio]

Shio gik roligt med hende, men gik lidt bag hende, for at vise hende respekt. De var jo ikke ligemænd og hvis hun ville have ham hen til sig, så skulle hun bare give tegn. Da de kom hen til kroen, så stoppede han op ved indgangen, da han ikke var sikker på om han måtte komme med hende. Nogle samtaler var jo bedst ikke at blive blandet ind i og det havde Shio hurtigt lært, i det han kom ud i en lidt for dårlig situation med nogle andre tyve. Det var bedst bare at passe sine egne ting her i Darklia, for ellers kunne man sagtens komme lidt for galt afsted. Men dog var han helt rolig nu, da han stolede på Sol. Det var det mindste han kunne gøre, hvis han ikke ville smide hans chance væk

[Sol Angelika]

Sol åbnede døren og gik ind i kroen men da Shio ikke fulgte med hende stod hun lidt og så på ham igennem døråbningen "Kommer du?" spurgte hun roligt mens hun stod og ventede på at han fulgte med hende eftersom han jo skulle have noget at spise og det kunne lige så godt lade sig gøre herinde, desuden ville hun jo stadig havde en privat samtale med personen eftersom hun ville sende Shio til at finde et bord mens hun ordnede tingene. "Find et bord og vent der så kommer jeg lige om lidt" sagde hun roligt med et lille smil inden hun smuttede op til bartenderen eftersom det var ham hun skulle snakke med.

[Shio]

Shio gik roligt ind i kroen og nikkede roligt af det hun sagde. Detvar jo meget let. Han gik bare roligt hen og fandt et ledigt bord til 2, som var mod en væg, så de ikke sad midt i det hele. Han satte sig på stolen, med front mod hende og bartenderen, men så bare ned i bordet, så han ikke gloede på dem. Det ville bare være for mærkeligt og det kunne være at de helst skulle snakke i frd. Det respekterede han selvfølgelig, men samtidig vidste han ikke rigtigt hvad han skulle gø af sig selv.

[Sol Angelika]

Sol stod lidt lænet over baren mens hun snakkede med bartenderen og meget diskret gav hun ham en flaske med noget gift i, hvad han skulle bruge det til vidste hun godt nok ikke men det kunne være lige meget. Så efter aftalen var klaret nikkede de begge til hinanden før Sol gik ned til Shio og satte sig på pladsen der var til hende. "En tjener kommer med maden lige om lidt" sagde hun roligt kort før der kom en ung kvinde med en kande med vand og et glas til Shio eftersom Sol ikke skulle have noget som helst, nu hvor hun havde byttet eliksiren for mad til den unge mand.

[Shio]

"mange tak for det" smilte Shio og han tog roligt en tår vand, da pigen var gået igen. Han nød virkelig den kolde væske, der løb ned i hans hals. Han stillede glasset på bordet og så roligt på hende. "er der noget du vil vide?" spurgte han roligt, da hun jo havde sagt at hun gerne ville høre noget om ham. Men hvad det var hun gerne ville vide, vidste han på ingen måde. Derfor han spurgte hende, så han ikke behøvede at fable om alt muligt ligegyldigt

[Sol Angelika]

Sol sad roligt og betragtede ham med de gule øjne der egentlig gjorde mange bange, selvom de nu ikke behøvede at frygte hende så længe de ikke gjorde hende vred eller truede med at gøre hendes familie noget for så ville de se den ondskab som øjnene viste var i hende. "Bare fortæl lidt om dig selv, hvor du kommer fra og hvad du f.eks. kan lide og ikke lide" sagde hun roligt med et lille smil for det kunne jo være godt at vide om noget om ham hvis hun skulle skaffe ham et arbejde, desuden kunne det jo ske at hun selv kunne bruge den unge dreng til noget.

[Shio]

"jeg har næsten hele mit liv boet i min plejemors hus, som jeg arvede. Ligger lidt uden for byen. Kan godt lide selvskab og at have nogen at snakke med og er imod at udføre vold. Dog er det ikke fordi at jeg kan gøre det, men lige meget hvad, kan jeg ikke gøre nogen ondt" sagde han roligt, men lidt mere stille, imens han holdte hendes blik. Han var ved at vende sig til hendes øjne og ignorede bare hvad de egenlig sagde til ham. Han lod som om at kvinden her var hans plejemor og så derfor på hende, på den samme måde. Shio var en dreng, der på ingen måde kunne slå fra sig. Derfor var han færdig, når han endelig blev fanget, da han ikke engang kunne forsvare sig selv. Dog havde han været rigtig heldig i den sidste måneds tid og havde sluppet væk fra alle dem der havde været efter ham.

[Sol Angelika]

"Hvad kan du ellers lide?" spurgte hun roligt med et lidt mere opmuntrende smil for at han skulle blive ved med at fortælle men ud fra det han allerede havde sagt kunne hun gætte det skulle være et job ved grænsen eller i Nirelia for her i Darklia kunne man næsten ikke undgå vold på arbejdet, så man skulle godt kunne gøre skade på nogen hvis de gjorde skade på en. "Hvad med dyr og planter?" spurgte hun roligt for det kunne jo ske han kunne bruges til urte samler eller en eller anden stalddreng.

[Shio]

"jeg har ikke haft chancen for at aætte mig ind i det, men det vil have min interesse, hvis jeg fik mulighed for det. Det jeg sætter mig ind for, når jeg endelig er tid, det er magi. Hvilket går af helved til" sagde Shio og skar stille ansigt af det sidste. Han var jo magiker og han havde evnerne, men han vidste ikke hvordan han kunne bruge disse evner. Han var fuldkommen på bar bund og var ved at opgive hans forsøg, selvom han vidste at hans magi snart skulle ud af hans krop. Bare på en eller anden måde, for ellers ville det jo bare lukkes mere og mere ind i ham.

[Sol Angelika]

Sol sad roligt og lyttede til det han sagde "Så arbejde på en gård ville være fint nok? og så med magi leksioner ved siden af" spurgte hun roligt lige inden der kom en tjener hen med maden som blev serveret for den unge Shio, så han kunne få lidt at spise mens Sol tænkte over tingene selvom hun overvejede mere og mere at sende den unge dreng hen til hendes familie for de måtte da kunne bruge ham til et eller andet eller så havde de i det mindste kontakterne til hurtigt at kunne skaffe ham et eller andet arbejde. Og Liv ville sikkert ikke have noget imod at undervise ham eftersom man jo nok ikke behøvede at være magiker for at undervise i magi.

[Shio]

"det ville være mere end perfekt! Jeg... Hvis det kan lade sig gøre står jeg virkelig i gæld til dig" sagde Shio og var virkelig chokkeret. Det kunne på ingen måde blive bedre. Han var virkelig så glad at han nærmest ikke kunne beskrive det. Det ville helt klart være bedre end det han havde søgt efter. For at være ærlig, så havde han slet ikke tænkt i de baner. Det havde han ikke tænkt på at man kunne. Først lagde han ikke rigtig mærke til at der var mad foran ham, men efter lidt tid så han ned på tallerknen og tog så en bid af maden. Det smagte virkelig himmelsk, i forhold til hvad han havde været vant til. Han havde brugt de penge han havde ansvarligt, da han ikke havde haft såmange

[Sol Angelika]

"Jeg tror måske det kan lade sig gøre" sagde hun roligt med et skævt smil, stadig mens hun betragtede Shio for han kunne jo bare spise i fred men hun skulle jo også overveje hvilken stilling der måske var bedst til ham på hendes families gård, hvis de altså ville ansætte ham ellers kunne de jo bare sende ham videre til nogen de kendte, men de plejede nu at have en svaghed for de mindre heldige.
"De kan måske også sørge for et tag over hovedet og mad på bordet til dig, men til gengæld vil jeg have lov at låne det hus du siger du har arvet, bare ind i mellem" sagde hun roligt for hun ville jo også selv have noget ud af det og det kunne da være rart ind i mellem at have en seng at sove i istedet for den bare jord i skoven eller et værelse på en kro når hun lige kunne lokke nogen til at give hende et.

[Shio]

Shio spiste bare stille og roligt, imens hun talte, men han så dog roligt op på hende, hver gang han tyggede, da han jo fulgte med i det hun sagde og ikke bare overhørte hende. Han tyggede stille af munden og så roligt på hende, da hun sagde at hun ville låne hans hus. "Hvis det bliver i den stand som huset er nu, så må du med glæde låne det når end du vil" sagde Shio roligt, men han mente det virkelig alvorligt. Huset var det eneste minde han havde om Alice og derfor betød huset nærmest alt for ham. Det var hans barndoms hjem og egenlig betød hver eneste lille planke så meget for ham, at det næsten ikke kunne beskrives. Men hvis hun bare ville låne det i ny og næ, så var det da en billig pris i forhold til at hun ville skaffe ham et arbejde. Endda et rigtig godt et.

[Sol Angelika]

Sol sad roligt og betragtede ham med de gule øjne mens han spiste eftersom hun ikke rigtigt spiste selv så kunne hun jo lige så godt betragte ham mens han gjorde det. "Selvfølgelig bliver det i det normale stand, det er kun lige når jeg rejser forbi og skal bruge et sted at hvile eller bare være lidt alene" svarede hun roligt for hun havde jo ikke ligefrem tænkt sig at skulle smadre huset eller invitere andre derind, men det ville nu være meget rart at have et sted hvor hun kunne tage hendes eliksir i fred for andre.
Nu var spørgsmålet jo bare hvordan hun skulle få overtalt familien til at lade ham arbejde der uden hun selv ville blive indblandet i det, for de skulle jo gerne tro hun var død selvom de sikkert ikke troede det alligevel for så ville de nærmest have vidst det på forhånd.

[Shio]

Shio tykkede bare roligt af, inden han så på hende med et venligt smil. "Så må du da med glæde bruge det, så meget du vil" smilte Shio roligt. "kan lige vise dig det, så du ved hvor det er og se om du vil og kan bruge det?" spurgte han, inden han tog den sidste bid af hans mad. Det havde virkelig været dejligt at få noget mad og han havde tydeligt nydt hver eneste bid. Hvis det var, så kunne han jo også vise hende huset, så hun vidste hvor alle tingene var og så ville hun jo også lige vide hvilket hus det var.