Jagten på familie

[Sol Angelika]

Det virkede som en stille eftermiddag for folkene var ikke rigtigt stået op endnu så der var ikke særlig mange på gaderne udover de sædvanelige fattige eller de lidt finere folk som skulle have syet noget ved skrædderen eller lavet noget ved smeden, så det var ikke mange når man tænkte over hvor mange der egentlig var der lige så snart det blev mørkt.
En ensom skikkelse kunne da også ses her og der, men en af skikkelserne gik med ret ryg og virkede stolt selvom man ikke rigtigt kunne se denne persons ansigt for hun havde en lang mørke grøn kappe over sig og hætten var trukket godt ned over hovedet, selvom man i det rigtige lys fra fakler ind i mellem kunne se nogle dæmoniske og lidt dyriske gule øjne. Hun var kommet til byen for at se hvad der skete her og for at se om hun kunne finde et savnet familie medlem som ikke længere var i Nirelia, men indtil videre havde hun ikke haft heldet med sig. Så nu gik hun bare rundt og søgte de forskellige steder og forhørte sig for at se om de vidste hvor han var henne af.

[Shio]

Shio gik roligt rundt i byen. Det var sjællendt at han bevægede sig rundt i byen, når der var så få mennesker til stede. Det var meget nemmere at genkende og få øje på ham, men samtidig så var det ofte også de lidt nemmere ofre på denne tid. De fattige skulle man holde sig fra, da de jo led mere end ham selv. Dog var der de lidt finere folk, som helst ville undgå menneske mængderne og de var altid så naive. Shio havde et par slidte, sorte bukser og en løs trøje. Det var på ingen måde fordi han så fattig ud, da han jo stadig havde hans tøj fra Alice, inden hun døde og han havde jo også et hus. Han lignede bare en ganske almendelig teenager. Hans hår hang lidt ned ad hans ansigt, i det han fik øje på en person. Men kunne ikke se personens ansigt, men selve holdningen var meget rank og stolt, så det måtte vel være en person med penge?
Han gik bare med bøjet hoved og på vej direkte imod personen, i håb om at de ville støde ind i hinanden, så hun kunne få hans hånd ind under hendes kappe, ned i hendes lomme og så hurtigt ud igen. Noget han havde øvet sig på i et år, så han var begyndt at blive rigtig god til det.

[Sol Angelika]

Sol kendte til rygterne om tyve i byen og hun havde da oplevet dem, derfor havde hun valgt at gemme hendes vigtige ting ude i skoven og egentlig havde hun ikke nogen penge på sig eftersom hun hurtigt kunne lokke noget ud af folk hvis det var mad eller drikkelse hun ønskede, men som elver behøvede hun ikke rigtigt noget mad så det var normalt bare til noget drikkelse. Under kappen bar hun kun en simpel kjole i samme farve som kappen for hun elskede den farve selvom hun ikke vidste grunden til hvorfor.
Det eneste hun havde med sig var hendes urtekniv som var gemt under en lille folde i kjolen ved hendes mave så hun altid kunne nå den meget hurtigt kunne nå den i tilfælde af at hun blev nødt til at forsvare sig. Hendes elskede eliksir havde hun efterladt i skoven da hun ikke drak den når hun vidste der var andre mennesker i nærheden som kunne udnytte hende.
De gule øjne så dog rundt på de forskellige folk som hun kunne se på gaden men ingen af dem virkede særlige interessante, ej heller bekendte så hun lod dem være og passe deres liv for hun var her for at finde et familie medlem.

[Shio]

Shio gik som planlagt bare dirkete ind i Sol og lod hurtigt hans hånd ryge ind i hendes kappe i stødet. Men da han ikke videre mærkede en lomme, trak han bare hurtigt hans hånd ud igen, i det at han gik bagud af stødet. "Undskyld, det er jeg ked af" sagde han stille og sænkede stille hovedet. Håbede virkelig ikke at personen havde opdaget noget, for ellers havde han været rigtig dum at stoppe op. Det ville han også straks havde gjort, hvis det viste sig at personen havde nogle ting på sig. Men da der ikke rigtigt var andre i nærheden, så kunne han da lige så godt undskylde for det, da han var opdraget til at være høflig.

[Sol Angelika]

Sol havde kort kigget på en fuld mand der lå op af et hus, da Shio havde dunket ind i hende så hun så lidt hurtigt på ham for hendes hørelse var ikke lige den bedste selvom hun var elver, så havde hun vidst drukket eliksiren for meget. Hun så på drengen med rolige lidt hemmelighedsfulde øjne "Hvorfor undskylder du lille tyv?" spurgte hun roligt selvom hendes stemme var legende, ligesom når man var tæt på at blive sindsyg. Egentlig havde hun ikke mærket ham havde hånden inde under hendes kappe, men det var nu mest fordi de var på en af de større gader og der var ikke rigtigt nogen mennesker så det var ikke fordi han manglede plads til at gå uden om hende.

[Shio]

"Selvom man er tyv, kan man stadig godt være høflig" sagde Shio i en stille mumlen, mens han slog blikket væk fra hendes øjne. Han vidste med det samme at han ikke kunne lide hendes gule øjne og især ikke hendes sindsyge blik. Som om at man aldrig ville vide hvor man havde hende, men det var jo på en måde sandt. Af sådan en person at være, så burde Shio havde løbet væk med det sammen. Det var fint nok med de voldelige typer, for de slog jo bare en halvt ihjel og så var det ovre. Men dem der elsker at lege, det var virkelig forfærdeligt. Han havde prøvet det en gang før og han havde virkelig ikke prøvet noget værre. Men alligevel kunne han og ville han af en eller anden mærkelig ikke løbe. Det var nok fordi at han var nysgerrig over hvem denne kvinde var, selvom hun skræmte ham.

[Sol Angelika]

Sol stod lidt og tænkte over hans svar "Sandt men ikke ligefrem noget man forventer af en tyv. Desuden er der ikke noget at undskylde for medmindre du tog min urtekniv" sagde hun roligt og smilede skævt selvom dette nok kun hjalp på at han troede hun var sindsyg, det var sandt hun var en smule sindsyg men det havde da ikke taget overhånd endnu for hun havde stadig sind sunde fornuft det meste af tiden. Hun kunne jo ikke ligefrem gøre for hendes øjne eftersom hun var født med dem og uanset hvor sød hun havde været havde de altid virket skræmmende på folk.

[Shio]

"Jeg skulle ikke se hvad jeg skulle bruge din... urtekniv til?" spurgte Shio lettere forvirret og så op på hende, med et stille og spørgene blik. Han vidste ikke engang hvad en urtekniv var, så det ville ikke hjælpe ham så meget. Det eneste han kunne bruge var smykker og penge, da folk ikke rigtigt stolede særlig meget på en ung dreng som ham, så han ville kunne sælge andre ting. Og egenlig så var han jo ikke den fødte tyv. Han så det bare som hans eneste mulighed til at skaffe penge, da han var for ung til at få et ordenligt job. Alle havde sagt at han skulle komme igen, når han var 18, men det kunne han jo ikke bruge til noget.

[Sol Angelika]

"Nej se det ved jeg jo heller ikke" sagde hun roligt og rørte på hendes mave for at sikre sig at kniven stadig var der og det kunne hun mærke den var så der var jo ikke nogen skade sket. "sulten?" spurgte hun roligt for det kunne jo ske de kunne skaffe mad sammen selvom hun ikke ligefrem havde brug for noget så kunne det ske drengen ville have noget jo siden han forsøgte at stjæle fra hende og penge kunne hun kun hjælpe med hvis de kom tilbage til skoven.

[Shio]

"Ja... Ellers ville jeg ikke gøre dette" sagde Shio lidt mere stille, men holdte hendes blik. Dog skammede han sig jo over at han var nød til at være tyv. Det modsagde alt det han var opdraget til og derfor gav det ham også på en måde lidt skyldfølelse. Men skyldfølelsen forsvandt mere og mere, jo længere tid der gik. Det var noget han blev mere vant til og derfor tænkte han efterhånden ikke så meget over det, men det var alligevel skamfulgt. Hvis han bare kunne skaffe sig et ordenligt job, men det måtte han lige vente 2 år med.

[Sol Angelika]

Sol betragtede ham roligt men lagde hånden under Shios hage nærmest for at undersøge ham lidt, hånden hun havde lagt var utrolig blid, selvom det ikke havde virket såden for hun havde taget hurtig ud efter ham, men hun var jo ikke ligefrem ude på at skade ham. "Hvis du ikke vil være tyv hvorfor søger du ikke arbejde? Det er almindelig kendt at folk i meget ung alder får arbejde, specielt i Darklia der ikke har noget imod børne arbejde" sagde hun roligt som hun studerede ham for det kunne ske hun kunne bruge ham til noget eller måske sælge ham til en af kroerne eller måske slottet i Darklia for hun var lidt i tvivl om at slottet i Nirelia ville have ham eftersom han nok ville være en smule for ung.

[Shio]

Shio for kort sammen, da hendes hånd hurtigt kom imod ham. Dog fjernede han sig ikke fra hende, da hendes bevægelse viste sig at være blid. Han troede ikke på at hun ville ham noget ondt, for så ville hun for længst havde gjort det. Dog var han alligevel blevet forskrækket, men det var mest fordi han ikke havde forventet det. "Jeg har prøvet, men jeg er ikke god til at finde de rigtige steder. Jeg er enten for svag, for lille, for spinkel eller bare for ung. Eller også har de nok folk. Men jeg vil hellere være tyv, end at ende med at blive slave. Jeg ved hvad der kan ske, i sær med folk på min alder. Vi er nemme og meget naive" sagde Shio stille og holdte bare blikket på hende. Dog stolede han på hende og hvis hun kunne tilbyde ham et eller andet, ville han bare blindt gøre som hun sagde.

[Sol Angelika]

Sol studerede ham stadig roligt mens hun tænke over hvad han kunne bruges til, selvom hun nok godt ville kunne finde noget til ham hvis det skulle være det galte jo bare om at tale godt for sig. "tror godt jeg kan skaffe dig noget, hvis du ikke er bange for at arbejde hårdt" sagde hun roligt selvom hun lige skulle finde det rigtige sted for ham men ellers kunne det jo ske at hendes familie ville tage hånd om ham netop fordi han var en af de mindre heldige personer og ret svag i forvejen.
"Men først skal vi have noget at spise og så skal du fortælle mig lidt om dig selv" sagde hun roligt med et skævt smil for hun måtte jo lidt vide hvad han godt kunne lide så han kunne få et arbejde der passede til ham.

[Shio]

Shio smilede straks, da han hørte at hun måske kunne skaffe ham et arbejde. "det gør mig intet at det er hårdt arbejde. Jeg kan sagtens klare det, hvis det endelig skulle være. Men tak, det er alt for meget" sagde han. Bare det at hun ville give ham mad, men ligefrem også at prøve at finde ham et arbejde, var jo alt for meget, i det at han jo havde prøvet at stjæle fra hende. Selvom han ikke kunne lide hendes blik, så var hun da en meget sød kvinde. Ikke nåede han havde troet, første gang han havde set hende.

[Sol Angelika]

"Du behøver ikke at takke" sagde hun roligt idet hun fjernede hånden fra hans hage for nu skulle de jo skaffe noget mad fra en eller anden selvom hun havde en ide om hvor det kunne være. "Kom" sagde hun kort inden hun gik imod en kro for hun kunne alligevel gå til en af hendes faste købere af gifte, eftersom det kunne være det kunne skaffe nogle skillinger til at drengen kunne få et måltid.