~Dagens Sidste Stråler~

[Leonardo G.V.L.R]

han så roligt på hende "så skaffer jeg en så snart jeg kan" sagde han roligt og studerede lidt hendes reaktion. "du skal ikke tage det så tung ikke mange ville være i stand til at bruge den stav og havde det været mig ville jeg sikkert få store problemer med den" sagde han i håb om at hun ikke ville anklage sig selv da han trods alt aldrig havde hørt om nogen før der havde kombineret blodeg og fuglefjer i en stav da de færreste han kendte til ville være i stand til at styre sådan en stav af hvad han vidste til. han lagde sin stav ved siden af hendes og det var tydeligt at hans stav enten var meget gammel eller ikke var blevet behandlet særligt godt da den var ret medtaget og så ud til at den kunne gå i opløsning når som helst.

[Neimi Silvertung]

"Du forstår ikke" mumlede hun inden hun vendte sig rundt og fik hendes tøj på igen ret hurtigt og uden ord før hun kravlede ud af hullet for det var ikke ligefrem sjovt mere at være derinde, specielt ikke nu hvor hun følte sig uduelig. Hun stod lidt i det første rum og så sig lidt om mens hun overvejede om hun skulle skynde sig væk eller blive bare for hun havde brug for at være alene og straffe sig selv på en eller anden måde, fordi hun ikke kunne finde ud af at bruge en sølle stav ordentligt selvom hun virkelig forsøgte, følelsen af skuffelse skyllede over hende for hun vidste at Jack ville blive enormt skuffet hvis han vidste det.

[Leonardo G.V.L.R]

Leonardo lod hende gå i forvejen og ventede lidt efter han fulgte efter hende. da han kom ud på den anden side af gangen så han på hende og gik roligt hen til hende. "så forklar mig det" sagde han roligt og forsøgte at have en venlig tone selv om den mere var tom end venlig da den kom ud. han gik roligt helt hen til hende og så søgende på hende. "jeg kan godt forsøge at skifte det indre så man ikke kan se at det er en anden stav hvis det er det... det vil bare tage noget tid at gøre det... det er ret lang tid siden jeg har gjort det" sagde han stille da han kun en gang før havde skiftet det indre af en tryllestav ud hvilket han havde gjort for sin søster selv om det havde taget nogen uger og en del brandsår at få det gjort rigtigt men han var villig til at forsøge at gøre det hvis det kunne hjælpe hende.

[Neimi Silvertung]

Neimi så væk da han nærmede sig for hun følte virkelig at hun skammede sig, ikke ligefrem en følelse som hun kendte særlig meget til udover når hun følte hun havde svigtet Jack på en eller anden måde. "Det kan være lige meget, jeg ved stadig at den er falsk, jeg ved stadig at jeg er uduelig og ikke kan finde ud af noget som helst" sagde hun irriteret som om hun var ved at springes af vrede til sig selv for hun kunne bare ikke finde ud af at gøre noget som helst rigtigt. Af ren og skær irritation og vrede til sig selv begyndte hun at rive sig selv lidt i håret bare for at straffe sig selv eftersom hun ikke rigtigt havde andre måder at gøre det på.

[Leonardo G.V.L.R]

Da Leonardo da at hun begyndte at rive sig selv tog han hårdt fast om hendes håndled uden at vide om han ville være i stand til at holde hende da han ikke var synderligt stærk i menneske form. han så bestemt på hende men dog ikke for hård da han ikke ville gøre hende skidt til mode. "du er ikke udulig du er bare anderledes... jeg er en del ældre end dig og kan mere magi men selv ikke jeg ville kaste mig ud i at bruge den stav selv om jeg kunne...du er stadig ung og du har meget at lære og det vil den stav ikke tillade dig at gøre før du har styr på dit sind...du har for meget du vil se og opleve til at fokusere på det staven vil have... går jeg ud fra" sagde han stille men dog bestemt. "jeg har aldrig før bedt nogen om at tale med min bror efter alt hvad han har gjort imod mig men hvis du hurtigt vil lære at kontrollere din stav og lære stærkere magi end jeg vil være i stand til at lære dig så skulle du måske søge efter ham" sagde han stillede og huskede tydeligt hvor god hans bror havde været med magi da han sidst så ham og han vidste at hans bror udelukkende gik op i at være den bedste til alt hvad han gjorde inklusiv magi og at han sikkert ville være i stand til at hjælpe Neimi hvis han da ville.

[Neimi Silvertung]

Neimi så trodsindigt på ham da han tog hendes håndled selvom det jo ikke ligefrem var ham der var skyld i hendes vrede, men det var mere at hun følte hun havde svigtet den mand som var grunden til hun ikke havde sultet i flere år. "Til hvad nytte? Han vil sikkert heller ikke kunne lærer mig noget som helst, jeg dur ikke til magi, jeg kan ikke finde ud af at bruge en af Jacks gaver" sagde hun irriteret og gjorde et forsøg på at rive sin hånd til sig men hun var heller ikke ligefrem fysisk stærk for det havde hun aldrig fået brug for før i tiden eftersom hun bare havde snakket sig ud af det eller bedøvet dem inden der var nået at ske noget som helst. "Han bliver så skuffet, han vil slå mig og sige jeg har svigtet".

[Leonardo G.V.L.R]

Leonardo så roligt på hende men i hans øjne var det tydeligt at se at han ikke var enig med hende. "hvis min bror gider at hjælpe så giver han ikke op før du er mindst lige så god som ham og med lethed kan styre staven" sagde han roligt "jeg kender ikke denne jack men hvis han giver dig gaver må han kende dig en smugle og selv jeg har fundet ud af at din magi ikke er så stærk så af ham at give dig sådan en stav har enten ikke været gennemtænkt eller også har han ønsket at du skulle fejle" sagde han så roligt han kunne og vidste at det ville komme til at lyde som om at han fornærmede Jack hvilket ikke var hans hensigt på nogen måde da han ikke dømte folk han ikke kendte. "find ham hvis du vil eller lad vær men jeg nægter at tro på at du er udulig for du prøver dit bedste og det er alt hvad man kan forlange" sagde han roligt og slap hendes håndled igen og rykkede sig lidt væk fra hende som tegn på at han ikke ville holde hende mod hendes vilje.

[Neimi Silvertung]

Neimi begyndte at blive en smule vred på ham når han talte sådan om Jack, Jack havde trods alt været den eneste mand som havde taget sig af hende og lært hende de fleste ting som hun kunne så hun kunne godt blive en smule irriteret over han talte sådan. "Jack elsker mig, han gav mig den til beskyttelse og jeg kan ikke en gang finde ud af at bruge den." sagde hun vredt for hun var stadig virkelig vred på sig selv over hun ikke kunne finde ud af noget som helst. Hun trak vejret tungt og hurtigt som om hun var ved at blive kvalt af ren og skær vrede, hendes øjne så væk fra ham som hun forsøgte at få styr på sig selv og tænke over tingene, selvom det virkede til at tårer var ved at trænge sig på jo mere hun tænkte. "Jeg vil slet ikke have den nu, kan lige så godt gå hen og offer mig som vampyr føde".. Hun lignede en der ikke vidste hvad hun skulle gøre af sig selv, men det vidste hun heller ikke for normalt her ville en eller anden havde givet hende en lussing for at vække hende.

[Leonardo G.V.L.R]

Leonardo lyttede til hendes ord men sagde ikke noget til det første lige med det samme men ventede til hun havde talt ud anden gang inden han gik hen til hende igen. "du skal ikke ofre dig du er mere værd end et simpelt måltid" sagde han bestemt men en næsten faderlig tone uden at han dog selv lagde mærke til det. "hvis han virkelig elsker dig og vil beskytte dig så burde han give dig en stav der passer til dig så du ville have en chance for at beskytte dig selv ordenligt" sagde han roligt og forsøgte at holde en tone der gjorde at hun ville have en chance for at høre at han kun sagde det fordi han gik op i hendes sikkerhed. han rørte hende ikke denne gang selv om han hade lyst til at holde hende tilbage for en sikkerheds skyld men han ville ikke tvinge hende til noget og hvis hun ønskede at ofre sit liv for noget der i hans verden var så simpelt og til en vampyr der sikkert ikke ville fortryde det eller huske hende snerre hen.

[Neimi Silvertung]

Neimi kiggede rundt som om hun ikke vidste hvad hun skulle gøre eller tænke, for tankerne fór igennem hende uden hun rigtigt havde styr på dem, for de var så rodet og forvirrende at hun simpelthen ikke kunne fokusere på noget som helst. Det var lige før hun ville gå rundt og rive sig i håret men hun lod være for han ville sikkert bare tage hendes håndled igen.
"Jack havde ingen penge, han dræbte en for at få staven til mig. Han slår mig ihjel når han finder ud af det" sagde hun en smule panikslagen for hun tænkte sig ikke rigtigt over hvad hun sagde og lod kun blikket glide kort over på Leonardo selvom han kunne se hun var forvirret for hun havde ingen ide om hvad hun skulle gøre. Hun tog hånden op til håret for hun havde sådan en lyst til at rive i det men det endte med at hun lod den falde igen og nærmest skyndte sig det sidste stykke hen til ham, hvor hun lagde armene om ham og gemte hovedet imod hans krop, for hun havde sådan en brug for nærhed.

[Leonardo G.V.L.R]

Leonardo så roligt på hende da hun kom hen til ham og holdte om ham. han lagde armene om hende men tænkte lidt. "hvis han holder af dig vil han give dig en chance for at lære og styre din stav" sagde han stille da det da var det mindste man kunne gøre for de folk man holdte af. han holdte beskyttende om hende uden at holde hende for tæt. "jeg skal nok hjælpe dig alt hvad jeg kan" sagde han med en mild stemme og så lidt rundt i hulen dog uden at slippe hende. han forsøgte at tænke på en hurtig løsning på hendes problem men kunne ikke se nogen løsning der lod hende beholde staven som den var så længe hun var så utrænede som han så hende til at være. han ville hjælpe hende så meget som han kunne selv om han ikke vidste så meget om hende man han fornemmede at hun var det værd på et eller andet plan hvilket var nok for ham.

[Neimi Silvertung]

Neimi nærmest begravede sin ansigt imod hans brystkasse og panden imod i hans hals for han var jo et hoved højere end hende men det gjorde hende nu ikke så meget for det virkede på en måde mere betryggende end hvis han havde været på hendes egen lidt lave højde. "Kan du ikke være den der underviser mig?" spurgte hun stille nærmest som en hvisken for hun havde ikke ligefrem lyst til at få hjælp af andre når han nu havde virket god nok til det eller han havde i det mindste forsøgt at gøre det, det var vel bare et spørgsmål om tålmodighed både fra hans side og fra hendes egen, selvom det nok blev sværst fra hendes side for hun ejede ikke ligefrem særlig meget af det i forvejen.

[Leonardo G.V.L.R]

Leonardo holdte stadig roligt om hende og lyttede nøje til hendes ord. "jov hvis du ønsker det så gør jeg mit bedste" sagde han venligt og roligt og nussede stille hendes ryg. han slap hende efter lidt tid og så på hende. "er der noget du vil have?" spurte han stille og så undersøgende og havde med tiden lært at nogen folk gerne ville have noget bestemt hvis de var triste dog vidste han ikke hvad folk fortrak. han gjorde stille tegn til at hun kunne sætte sig ned hvis hun ville mens han stadig smilede rolig som om at intet var hent og at det var det mest normale i verden. han satte sig selv ned efter lidt tid og så kort hen mod udgangen hvor han kunne konstatere at det regnede en smugle og at tågen langsomt var begyndt at trække sig tilbage. han sagde ikke rigtigt noget og så bare roligt og afventende på Neimi.

[Neimi Silvertung]

Neimi snøftede kort men holdt ellers tårene tilbage selvom hun nu ikke havde grædt i flere år for det havde været som om hendes øjne havde været tømt for tårer medmindre det handlede om mareridtet men ellers havde det været flere år siden hun rigtigt havde grædt. "Nej jeg vil ikke have noget, tror bare jeg trænger til at komme lidt ud" sagde hun roligt selvom hendes øjne virkede blanke og tæt på gråd så nægtede hun sig selv at gøre det. Hun så imod udgangen for hun var for rastløs til at kunne sætte sig ned og bare glo. Hun måtte gøre et eller andet for at komme på andre tanker, men alligevel ville hun ikke ud i regnen for hun hadede at blive våd.

[Leonardo G.V.L.R]

Leonardo så roligt på hende og nikkede. "i orden men nu ikke noget med at blive syg" sagde han med et skævt smil og en smugle drillende. han rejste sig op og så ud til at tænke lidt inden han smilede igen. "jeg kan lave en lille guldsky der beskytter mod regnen hvis du vil have det?" sagde han spørgende mens han kom i tanke om den gamle besværgelse som hans bror havde lært ham da han var lille. han gik roligt hen til hende med staven i hånden klar til at hjælpe hende med besværgelsen hvis hun ville have det og ville lade ham gøre det. han vidste at mange ikke var så glade for regnen og han var da heller ikke super glad for den andet end når han var ude og jage da det lod til at hjælpe ham på en eller anden måde.