~Dagens Sidste Stråler~

[Neimi Silvertung]

"Men har du nogensinde været oppe i bjergene og undersøgt hulerne? siddet og betragtet markerne når det er sommer eller set hvor den direkte linje er i grænseskoven?" spurgte hun roligt for der var jo en masse som man kunne se og det kunne da være en smule sjovt hvis hun kunne lokke ham med nogle af de steder så han kom lidt mere ud end at sidde i denne hule eller være i denne skov, der var jo så meget at se at hun ikke selv havde set det hele, selv ikke efter flere år.
"Tror ikke rigtigt folk har bekymret sig om mig før, jo men det var nok mest med mad og tøj men der har altid været en eller anden bagtanke når de gjorde det" sagde hun roligt men lidt stille som hun så ned i pelsen og tog en bid af hendes æble.

[Leonardo G.V.L.R]

han så lidt på hende mens han lyttede til hendes ord og tænkte dig lidt om. "hmm nej det tror jeg ikke jeg har" svarede han tankefuldt og tog en bid kød mere. "bare rolig der er ingen bagtanker her" sagde han venligt med et stort smil da han jo ingen anden tanke med det havde end at sørger for at hun havde det godt hvilket jo ikke kunne være en slem ting i hans verden. han tog den sidste bid af kødet og så lidt på sine hænder ved tanken om måske at skulle ud og se nye områder. så længe han ikke stødte ind i sin familie og særligt hans bror havde han intet problem med at skulle ud og opleve nye ting. han lagde sig ned på siden og så op på Neimi uden rigtigt at sige mere da han som så tit og ofte før ikke anede hvad han skulle sige.

[Neimi Silvertung]

"Jeg vil gerne tage med dig ud og rejse, der findes så mange ting derude at det kan tage en livstid at undersøge det meste" sagde hun roligt med et skævt smil for hun ville jo gerne have ham med ud og se lidt af alt det som hun med tiden havde set selvom det måske ikke ligefrem var den bedste årstid at se markerne på når de altså havde deres kønneste farve men på den anden side så kunne man jo rejse rundt meget længe rundt hvis det var det man havde lyst til.
Hun tog nogle flere bider af hendes æble og spiste det færdigt selvom hun ikke helt vidste hvad hun egentlig skulle gøre med skrovet inden i for hun kunne vel ikke rigtigt ligge det tilbage i kurven men han havde vel heller ikke en anden form for spand hun kunne smide det i. Det æble fra tidligere havde hun vidste bare kommet til at lade ligge ude i den anden hule.

[Leonardo G.V.L.R]

"det kunne da være dejligt" sagde han roligt og smilede til hende han tog sin stav frem da han så hun var færdig og svang den mod æblet som forsvandt på samme måde som han havde fået det andet til og som han altid gjorde for at undgå at der kom for mange små dyr ind i hulen. han smilede roligt men sagde ikke rigtigt noget da det for ham var helt simpel magi som han havde kunnet så længe han kunne huske. han lagde staven fra sig og så op på ildkuglerne. "der er ikke ret meget at lave her nede men jeg er ikke sikker på om regnen er holdt helt op eller om det bare er tåget udenfor" sagde han stille uden at tænke ret meget over hvad han sagde modsat hvad han normalt gjorde. han vendte hoved endnu en gang og så på hende blot for at se om hun havde noget at sige eller ej.

[Neimi Silvertung]

Neimi så lidt undrende på hendes hånd efter æblet var forsvundet, hun vendte og drejede hånden for at se hvor det var blevet af eftersom det ikke ligefrem var den slags magi hun normalt brugte. "Hvor er æblet?" spurgte hun roligt og så på ham som om hun ventede på svar for hun kunne ikke helt selv vide det når hun ikke en gang selv kunne besværgelsen for hun havde ikke ligefrem haft en magiker der kunne lærer hende det. "Kan man også få sig selv til at forsvinde? ".. Hun var egentlig ligeglad med hvordan vejret var uden for men herinde kunne hun måske lærer noget magi eftersom det var hendes svage side og de fleste besværgelser hun endelig kunne var kun nogen som hun havde brugt til rengøring den gang hun havde boet hjemme ved Jack, men selv han havde ikke rigtigt lært hende nogle besværgelser så det var nogen hun selv havde opfundet og senere brugt.

[Leonardo G.V.L.R]

Leonardo lo let da han så hvordan hun reagerede. "det er faktisk ikke væk det ligger 4 meter under os klar til at blive spist eller hvad dyrene nu gør med det" sagde han roligt men dog let grinene da han aldrig havde set nogen reagere sådan sådan på det før. "jeg kan ikke få ting til at forsvinde kun flytte dem... jeg arbejder stadig på at kunne rykke mig selv men ind til videre kan jeg kun flytte mig hen hen men til gengæld fra næsten hvor som helst af skoven" sagde han roligt og smilede som altid da det jo endelig var simpel magi og at han vidste hans storebror kunne flytte sig til alle de steder han havde set hvilket var en del da han trods alt var 12 år ældre end Leonardo. han mente selv at han ikke kunne så meget magi men det bundet nok i at han ikke var særlig god til at forsvare sig selv eller angribe for den sags skyld men langt bedre til at gøre ting der kunne hjælpe ham på den ene eller anden måde.

[Neimi Silvertung]

Neimi så på ham mens hun lyttede for hun skulle lige være sikker på det hun hørte "kan du lærer mig det? min magi er dårlig" spurgte hun roligt med et lidt undskyldende smil, som om hun ville undskylde for at være dårlig til magi når hun var magiker, men det var svært at bruge magi når hun intet havde lært og når hun endelig begyndte så gik det gerne galt for hende med at hun sprang et eller andet i luften så hun selv fik et kæmpe chok over det. Desuden elskede hun at lærer nye ting når der var nogen som gerne ville lærer hende noget, for det eneste som cage lærte hende var at læse og skrive mens nogle af de andre havde stået lidt for at lærer hende at forsvare sig selv men hun ville nu gerne lærer at bruge magi ordentligt.

[Leonardo G.V.L.R]

"det vil jeg da gerne... men jeg bruger kun non verbal magi" sagde han roligt for at forberede hende lidt på at han ingen magiske ord brugte når han skulle lave noget. han tog nogen æbler frem og lagde dem mellem dem. "lad og starte med at flytte ting... det værste der kan ske er at du får det i hoved" sagde han med et lille smil. han tog sig stav frem og satte sig ordenligt op. "ført skal du tænke på på et sted eller en ting den skal rykke sig hen til... fks min hånd" sagde han og holdte sin håndflade ud. "nu tænker du kraftigt på at det skal flytte sig der hen og siger inden i dit hoved... flyt dig" da han sagde det og sammenutidig svang staven skete der intet men da han svang staven igen uden at sige noget rykkede en af æblerne sig op i hans hånd. han smilede roligt og lagde æblet tilbage inden han tog hånden ud igen. "det er ikke så svært hvis man bare fokusere" sagde han roligt men på den anden side så havde han også haft mange år til at øve sig så intet virkede ret svært for ham mere.

[Neimi Silvertung]

Neimi så undrende på ham da han snakkede non verbal magi for hun forstod ikke helt hvad det betød men efter hvad han sagde og gjorde regnede hun med det havde noget med at gøre han ikke brugte ord ligesom hun kun gjorde hvis hun skulle lærer noget nyt så dette her skulle nok blive meget sjovt. Hun vendte kort ryggen til ham for at række ud af hendes stav som lå sammen med tøjet og hendes sko, for nu skulle hun jo til at lærer noget men havde dog ventet til han havde været færdig med demonstrationen eftersom hun ikke ville gå glip af noget som helst.
Hun satte sig igen til rette men fjernede dog pelsen for den virkede bare til at være i vejen for hende og en mindre distration som hun satte sig til at se lidt usikkert på æblet inden hun så på ham for hun skulle åbenbart tænke på hans hånd, så hun lod øjnene glide i og tænkte på det som hun skulle gøre ligesom han havde forklaret og vist for hende. Hun koncenterede sig og svang staven over en af æblerne men i stedet for at den begyndte at svæve sprang den pludselig så hun selv fik et chok over det for nu var der små stykker æbler over det hele selv på hende.

[Leonardo G.V.L.R]

ha hun flyttede pelsen forsøgte han så meget som han kunne at fokusere på noget andet da hun jo ikke havde fået sit tøj på. da æblet sprang så han lidt rundt og svang sin stav ud i rummet hvilket fil æble stykkerne til at flyve tilbage og samle sig til at helt æble igen. "er du sikker på at den stav er den rette for dig?" spurte han tankefuldt da han aldrig før havde set noget der ved et uheld sprang ting i luften andet end hans søster da hun var helt lille. han så lidt på hendes stav men sagde ikke mere om den. "hmm lad os prøve men nogen lette øvelser først" sagde han tankefuldt og prøvede at komme i tanke om noget hun ville kunne gøre men som var nyt. "hmm sker det tit at ting springer i luften for dig?" spurte han tankefuldt da han vidste at hvis ting tit gik galt ville de blive ved med det ind til man stoppede med at frygte det ville ske eller i hvert fald så længe man lavede non verbal magi.

[Neimi Silvertung]

Neimi så lidt undrende på æblet da det igen blev helet for det mindede lidt om en besværgelse hun godt kunne eftersom hun havde brugt den en del gange når hun kom til at smadre ting. Da han begyndte at spørge til hendes stav så hun lidt undrende på ham "Øhm Jack gav mig bare staven, troede det var lige meget om sådan noget passede til en. Det er jo bare en stav?" sagde hun lidt undrende for hun havde troet at det kunne være lige meget hvilken stav man havde men der var åbenbart en bestemt stav som var den rette for en, noget som hun ikke lige havde kendt til før nu eftersom hun bare havde fået den og siden brugt den. "Men ja det sker tit hvis jeg skal lærer nye ting" sagde hun lidt undskyldende for hun havde slet vidst at dette villle ske selvom det skete tit for hende når hun skulle lærer nye ting, men det plejede normalt ikke at ske når hun først havde lært besværgelsen.

[Leonardo G.V.L.R]

"der er stor forskel på stave... det er ikk3 sikkert at indholdet passer til dig... måske er det for kraftigt" sagde han tankefuldt og rakte ud efter den. "må jeg se den?" spurte han roligt og overvejede om staven mon indholdte noget af det samme som hans brors da han vidste at den stav hans bror havde ikke tillod at lære ham nye ting der ikke var ment til at skade nogen dog anede han ikke hvorfor. "enten er det staven den er galt med eller også er det fordi du har prøvet så mange gange at fejle at du kommer til at tænke på det når du skal lære noget nyt" sagde han tankefuldt. han var ikke sikker på hvordan han skulle skaffe hende en ny stav der passede til hende hvis det var det der var galt men han kendte dog til et sted hvor der lå masser af stave men som han endnu ikke havde fundet en vej ind i.

[Neimi Silvertung]

Da han ville se hendes stav gav ham den for at han kunne se på den eftersom hun jo ikke havde tjek på noget som helst omkring stave så det var jo bedst at lade ham om det for måske kunne han finde svaret. "Det kan også ske, men der er da nogle besværgelser jeg godt kan som meget sjældent går galt" sagde hun roligt med et lille uskyldigt smil for der var jo nogen som hun godt kunne selvom det skete at de også gik galt, specielt i situationer hvor hun virkelig skulle bruge dem.
"Jack fortalte mig den bestod af drageskæl, blodeg og fuglefjer, men hvor han skaffede den fra ved jeg ikke"

[Leonardo G.V.L.R]

han så tankefuldt på staven og drejede den i hånden nogen gange "ja min søster havde store problemer med din første stav der var fuglefjer i.... hmm og min bror har blodeg i hans og den vil ikke lære ting der ikke er onde eller som den kender fra tidligere ejer..." sagde han tankefuldt. han tog staven ordenligt i hånden og rettede den mod en af de små ildkugler og man kunne tydeligt se på ham at han forsøgte at fokusere på noget hvor ildkuglen langsomt blev blålig og frøs til is inden den falde ned. han greb is kuglen og studerede den. "jaa..." sagde han tankefuldt og lagde hendes stav mellem dem. han så igen lidt på kuglen som han ved et let sving med sin egen stav forvandlede tilbage til alm ild og sendte den op i loftet. "jeg vil vove at påstå at den stav du har ikke bør være i hånden på nogen der ikke har meget stor selv disciplin eller er meget gode til at fokusere på hvad de vil... uanset om det er non verbal magi eller ej" sagde han roligt men dog bestemt. "jeg vil gerne forsøge at finde dig en bedere stav hvis du vil lade mig?" sagde han spørgende og vidste at han kunne bryde ind i tryllestavs lagret hvis han tog sig sammen dog anede han ikke hvornår han kunne gøre det uden at blive opdaget.

[Neimi Silvertung]

Neimi så roligt på ham da han sad og undersøgte hendes stav for hun ville jo godt vide om det var hende eller staven det var galt med og det viste sig åbenbart at det var hende så hun sukkede kort. Men studerede dog det han lavede med ildkuglen som blev til is for så at blive til en ildkugle igen, egentlig en meget interessant besværgelse selvom hun nok aldrig ville komme til at bruge den eftersom ilden jo skulle varme hende så var der ikke noget nytte i at slukke den eftersom hun jo bare ville fryse ved det. Desuden havde han jo set hun sagtens kunne lave en ildbesværgelse for det havde hun vidst ham tidligere da de havde været uden for.
"Må du godt" sagde hun lidt stille som hun så væk, for hun skammede sig over ikke at kunne fokusere nok og havde nok selv disciplin til at kunne bruge hendes egen stav, en stav hun meget sjældent lod ligge noget sted for det havde været en gave fra Jack ligesom hendes brystdolk var det, så hun var ikke særlig glad for ikke at kunne bruge det ordentligt.