efter solnedgang

[Augustus L.S. Bloodfire]

da han mærkede kniven hvæsede han voldsomt og trak sine tænder ud af hende men rykkede sig ikke væk. han ville sige noget til hende men kunne ikke finde ord så han hvæsede bare surt af hende af sine lungers fulde kraft. han så utilfreds på hende i noget tid inden han lagde sin tunge på det sår han havde lavet for at lukke det så hun ikke ville miste mere blod inden han slikkede hende ren for de dråber der var gledet ned af hendes hals. han så igen koldt på hende og hvæsede hende igen i ansigtet som tegn på at hun skulle slippe ham da det gjorde ondt.

[crystal]

Hun fnøs kort af ham, men trak dog sin dolk ud af hans side, og hvæsede omgående igen, og lød virkelig som en sur kat man lige havde jogget over halen, hvilket ikke var underligt, eftersom hun kunne skifte form til en lille sort kat, så sukkede hun svagt da han slikkede de sidste dråber blod af fra hendes hals, og prøvede på at komme fri fra hans greb, hvilket nok ikke ville lykkes hende for hun var allerede meget svag i forhold til det hun burde være, men han ville jo simpelthent ikke stoppe med at tage af hendes blod før hun gik til en mere ond metode, men den havde da lykkes, så hun kunne ikke lade vær med at smile over det nummer hun lige havde lavet, dog vidste hun ikke hvad hun skulle sige til ham, eftersom han stadig væsede af hende på den måde, hvilket hun ikke brød sig om på nogen måde, han skulle nok få igen på et eller andet tidspunkt,

[/color]

[Augustus L.S. Bloodfire]

Lukas stod lidt og hev efter luft mens hans sår langsomt men perfekt healede sig. han gik helt hen til hende igen så der kun var få cm i mellem dem og hvæsede svagt af hende. hans øjne var stadig store hvilket var et klart tegn på at han var sur hvilket til dels var alkoholdens skyld og dels var at hun havde stukket ham. han tog roligt en hånd om livet på hende der dog ikke var ment truende hvilket han håbede hun kunne mærke da den var meget løs. "det gjorde ondt" sagde han iskoldt og hvæsede igen af hende af sine lungers fulde kraft og bed ud efter hendes ansigtsigt dog på en måde der tydeligt viste at han ikke ville ramme hende. "jeg ville ikke dræbe dig...du er for smuk og velsmagende til det" hviskede han mens hans øjne var stadigt store og varslede om at han når som helst kunne gå amok. armen om livet på hende blev mere fast i takt med at han stirrede på hende men dog ikke nok til at holde hende helt fast hvis det var hun prøvede at komme fri.

[crystal]

Hun hvæsede blot af ham ligsom han hvæsede af hende, og kiggede så fornærmende den anden vej, og fnøs hånligt og sagde så blot "havde du svækket mig mere var jeg tvunget til at blive her og sove, og det tror jeg ingen af os ønsker hvis jeg er så velsmagende kan du let, bare tage mere af mit blod og gøre mig så svag at jeg aldrig kan smutte igen, du tog for meget, derfor stak jeg dig, du burde ikke blive så sur over det, du er allerede helet" og fnøs så lettet hånligt af ham, det var faktis sandt nok havde han taget mere af hendes blod ville hun være for svag til at gå de næste par timer, dog var hun enligt ligeglad med om han havde lagt sin arm omkring hendes liv, for han klemte jo ikke til så hun regerede ikke, dog morede det hende at han allerede var sur på hende efter så kort tid, hvilket ikke var underligt, hun var god til at gøre andre væsner sure på den ene eller den anden måde,

[/color]

[Augustus L.S. Bloodfire]

han var bestemt ikke glad for hendes ord og hvæsede koldt af hende inden han holde hende stramt ind til sig og bed hende igen uden at ligge mærke til den smugle hår han fik i munden. han ville ikke have hun skulle gå men han ville heller ikke dræbe hende dog var hans vræde vokset til en størrelse han ikke kunne styre så han holde nu godt fast i hende i håb om at han ville kunne nå at få nok blod til at svække hende inden hun fik skuppede ham væk igen da han var ret så sikker på at hun ville stikke ham igen hvilket ville få ham til at give slip men blot blive mere vred. han ønskede på ingen måde at dræbe hende og heller ikke at forvandle hende alt han ville var at beholde hende der og smage hendes blod igen.

[crystal]

Hun gispede og sukkede svagt da han atter bed i hende, hun havde simpelthent ikke kræfter nok til at ville kunne stikke ham igen, så hun blev blot lidt slap i hans arme, og var enligt taknemmelig for at han holdte hende oppe ellers var hun sikkert faldet på knæ, dog prøvede hun forgæves på at skuppe ham væk, men valgte at opgive for ikke at svække sig selv, fuldkommen, så hun lukkede blot øjnende i og lod ham drikke det han ville, eller hun ville enligt ikke havde det men hun havde simpelthent ikke flere kræfter til at skuppe ham væk med, eller til at sige noget til ham, for hun ville virkelig spare på de sidste kræfter hun havde så hendes krop måske kunne danne nyt blod lidt hurtigere end det normalt ville, dog vidste hun selv alt for godt, det ikke ville dannes hurtigere end kroppen tillod,

[/color]

[Augustus L.S. Bloodfire]

Lukas smilede for sig selv da han kunne mærke hun opgav at stoppe ham. han måtte kæmpe med sig selv for at stoppe inden han trak livet ud af hende. han hev sine tænder ud af hende og lukkede såret inden han løftede hende op og lagde hende hen på sengen og lagde sig ved siden af hende på siden og betragtede hende mens han slikkede rasterne af blodet af sine læber. "tak for morgenmad smukke" hviskede han med et ondt smil og kyssede hende på kinden blot for at se hvad hun sagde til det. han havde efterladt hende med nogen dråber over gransen til hvad folk normalt var på når de blev forvandlet men havde han kunne stoppe sig selv lidt før havde han gjort det. han elskede at se folk ligge på kanten til døden velvidende om at hvis han ønskede det ville det næsten ikke kræve noget af ham at dræbe dem men han havde dog lovet sig selv at hun ikke skulle få lov til at dø selv om hun bad om det.

[crystal]

Hun gjorde intet fortrak ingengang en mine da han gav hende et kys på kinden, men mumlede blot "dette kommer du til at fortryde"stille og med en masse besvær fik hun kæmpet sig om på siden og trak sine knæ op til hagen og lukkede blot øjnende i, for at slappe lidt af og komme en smule til kræfterne, han vidste hvist ikke lige hvad han havde sat igang, når man førest fornærmede hende eller gjorde hende sur på nogen måde, var man godt som dødsens, men han havde svækket hende så meget at hun ingengang kunne slå ham på skulderen, uden at hun ville ende med at døse helt hen, så hun valgte blot at ligge musse stille og trække vejret roligt og fattende, men lyttede dog meget efter hvad han lavede, for hun ville ikke helt lade ham komme tæt nok på hende til at kunne gøre mere skade på hende, end han allerede havde gjordt, selvom hun sikkert ville tabe med det samme, pga hun var så sølle lige nu

[/color]

[Augustus L.S. Bloodfire]

Lukas så roligt på hende og hans øjne blev langsomt normale igen. "hvis jeg kommer til at fortryde det så skulle jeg måske bare dræbe dig eller endnu bedre tømme dig næsten for blod og så bare lade dig ligge udenfor? min bror snakkede noget om at det ville blive ret så koldt i nat" sagde han en smugle truende men blot for at se hvad hun sagde til det. han vidste ikke meget om hende men havde ikke respekt for nogen som helst og frygtede ingen men han var intraseret i at se hvad hun kunne finde på at sende efter ham hvis du da fik chancen for han overvejede meget at beholde hende der da han var blevet helt vild med smagen af hendes blod og var ret så sikker på at hvis hun først fik lov til at gå så fik han aldrig chancen for at smage hendes blod igen.

[crystal]

"jeg frygter ikke nattens kulde, det er koldere i bjergende end i disse små lande, og du kommer virkelig til at fortryde det noget så inderligt"mumlede Hun døsen og lå bare og krammede om sig selv nu, når hun fik changsen var hun den der var smuttet, og så skulle han ikke ønske at se hende igen, dog krammede hun svagt om sine knæ selvom det også tog lidt af hendes sidste kræfter, hun havde bare mest lystil at ligge sig til at sove men turde ikke så længe han var vogen og lå bag hende og så på hende, han skulle ikke få changsen for at røre hende uden hun i det mindste ville prøve på at gøre modstand, selvom hun nok ville tabe alt for stort når hun var i denne tilstand, dog trak hun vejret tungt, og døsede lidt hen, men lyttede stadig godt efter om han kunne finde på at gøre hende mere, end han allerede havde gjordt,

[/color]

[Augustus L.S. Bloodfire]

"og hvad får dig til at tro at jeg vil det? hvad får dig til at nogen får besked om det her? jeg kunne dræbe dig men det ville næsten være spild af godt blod... men måske ville noget tid i fange som min mad måske det ville holde dine venner på afstand" sagde han spørgende og det var tydeligt at høre på hans tone at han mest af alt bare tænk højt. han flyttede hendes hår fra halsen med den ene hånd og lod en negl glide hen over hendes hals uden at skade hende. "men måske skulle jeg være så venlig at lade sig bestemme... døden, vampyr eller min private morgenmad? uanset hvad så lader jeg dig ikke gå lige forløbi lille pige" hviskede han stille i hendes øre blot for at se hvad hun sagde til det selv om han helt klart selv ville vælge den sidste eftersom at han elskede smagen af hendes blod så meget.

[crystal]

Hun vidste godt ingen ville lede efter hende, eftersom de fleste troede hun blot ville være alene og derfor havde lukket sig inde i sin hytte i bjergende, dog behøvede hun slet ikke tænke over det han lige havde sagt, og fik kæmpet sig op på albuerne, og hviskede hæst"heller begå selvmord end at blive din morgenmad" så spyttede hun blot hen imod ham, og var enligt ligeglad med om hun ville ramme eller ej, for hun sank atter sammen, og lå nu fladt på maven, med hovet imod dynen, og pustede svagt ud, hun haede at være i den tilstand, hun følte sig så lille og ynkelig på så mange måder, men det ville hun ikke vise ham. hun kæmpede stadig selvom hun godt vidste, denne kamp ville ha vinde, og det var ham der sad med alle kortende på hånden, så hun tryggede blot sin kind imod dynen, og rettede blikket imod vægen, og begyndte allerede at tænke over en flugt plan, hvis han valgte at behole hende til sit eget private måltid,

[/color]

[Augustus L.S. Bloodfire]

han smilede blot koldt. "så gør det" sagde han lokkende da han ikke havde et problem med at folk gjorde sådan selv om det betød at han ikke kunne få hendes blod mere. han slog dog ned i sengen ved siden af hendes hoved og så is koldt på hende. "du er hermed blevet udnævnt til min morgenmad til jeg bliver træt af dit blod" sagde han i en tone der tydeligt viste at han vidste han havde magt over hende noget tid endnu. han begyndte dog kort at overveje at dræbe hende men han ville først være helt sikker før han gjorde det.

[crystal]

Hun regerede ikke riktigt da han slog hånden ned ved siden af sig, og kiggede nu bare smilende på ham, selvom hun var virkelig tappet for energi kunne hun lige nå ud til kanten af sin magi, og hviskede så stille uden tøven "undersøg lige hvilken race det er du vil bruge til mad, før du leger med den" så sendte hun en fin lille ild kugle efter ham, bare for at vise hun ikke havde planer om at give sig. ikke med sin egen fri vilje, nok var hun svag nu, så svag at hun ingengang kunne bruge sin magi til mere end små ild kugler, det gjorde hende godt sur og irrerteret på engang, for hun havde allerede på fornemmeren af at han ikke brød sig om hendes opførelse, men hun var den hun var og han skulle ikke ha lov til at bruge hende som mad, på nogen måde, dog sukkede hun udmattet, og døsede svagt hen, selvom hun virkelig prøvede på at holde sig vogen,

[/color]

[Augustus L.S. Bloodfire]

Kuglen snittede hans arm hvilket fik ham til at hvæse svagt men det healede dog hurtigt. "ummh en heks det giver da noget af forklaringen på hvorfor dit blod er så godt" sagde han stille men smilede som om at han var sulten igen selv om han ikke var det. "job mere du gør det der jo mere hår jeg lyst til at syge det sidste liv ud af dig" sagde han en smugle koldt men stadig roligt mens han overvejede det meget. "hvem er du? hvor kommer du fra? hvad er din tittel hvis du har en?" spurte han stille men bestemt da der var visse folk han ikke ville dræbe i forhold til hvad det kunne betyde for de få personener der betød noget for ham.