efter solnedgang

[crystal]

Hun kunne ikke lade vær med at smile lettet hånligt af ham, "Crystal Draco. datter af dronning zill, min tittel kan du gætte, men bare for du er sikker, så er jeg princesse af darklia!" hun kunne ikke lade vær med at smile hånligt, men var stadig udmattet, og var lige på nipperne til at besvime af ren blodmangel, men hun gjorde sit bedste for at holde sig vågen for at se hans udtryk, dog var hun enligt ligeglad med hvad han mente om hendes tittel eller hvem hun var, så hun lukkede blot øjnende sløvt i, imens hun trak vejret roligt og fattende, Hvis han kendte til hende, ville han sikkert vide at hun vente sin mor ryggen for nogle år siden, eller vente og vente, hun elsker skam sin mor, men bryder sig ikke om hvordan hun er endt, og så nyder hun skam også livet oppe i bjergende hvor ingen vidste hvor hun var, ingengang zill,

[Augustus L.S. Bloodfire]

Lukas burde nok have respekt for kongefamilien men det havde han ikke ikke engang en lille smugle og hvis der var nogen han skulle få det for ville det nok være Zill selvom han ikke vidste ret meget om hende. "så vil det jo bare være en dejlig bonus at dræbe dig" sagde han og lo hoverende da han efterhånden så flere og flere grunde til bare at slå hende ihjel. han satte sig hen over hende for at holde hende nede med vægten inden han så ned på hende og betragtede hende mens han overvejede det meget da den eneste grund efterhånden var til at holde hende i live fra hans side var så han kunne få mere blod ud af hende. han frygtede ikke at nogen ville blive sur på ham for at have drabt hende hvis han gjorde det da han var klar til at stå ved hvad han gjorde som altid. "det er fristende at hive livet fra dig smukke" sagde han hviskende og holde sit hvede lidt over hendes mens han stadig holde øje med hende og lyttede til hendes hjerteslag.

[crystal]

Hun udstødte en lille besværet lyd i det han holdte hende nede, hvilket hun ikke så som nogen grund, og hvæsede så hæst "du snakker så det gør ondt! hvorfor gør du det ikke bare hvis det er det du vil?." hun brød sig slet ikke om den måde han snakkede ned til hende på, hun brød sig generalt slet ikke om ham efter det han havde gjordt, dog prøvede hun på at få ham a sig, men var for svag til at kunne gøre noget, så hun sukkede svagt og opgivende, og ventede enligt bare på hvad han ville gøre med hende, hun regnede ikke med zill ville ligge mærke til det hvis hendes ældste barn bare sådan pluseligt forsvandt helt, eller derimod var død, de havde heller ikke snakket sammen i mange år, så det var ikke underligt, når det kom til stykket, stille lukkede hun øjnende i og trak vejret stille mens hun haede følsen af hans vægt over sig,

[Augustus L.S. Bloodfire]

"jeg vil gerne men der er noget over dig der gør at jeg tvivler" sagde han stille og kyssede blidt hendes hals inden han borrede sine tænder i hende dog ikke for at spise da han slap hende igen men fordig han elskede at se livet glide ud af folk sammen med deres sidste blod. "men hvis du virkelig gerne vil have det så skal jeg da nok nyde dine sidste minutter i live" hviskede han hoverende og så undersøgende på hende blot for at se hvad hun sagde til det eller om hun ville beholde livet noget tid endnu hvilket han gerne forsøgte at gøre uden at forvandle hende hvis hun blot ville da han uanset hvad ikke ville lade hende gå.

[crystal]

Hun peb svagt da han bed hende i halsen, og hvæsede kun tørt af ham, mens hun stadig havde øjnende lukket hårdt i, og svarede så blot køligt, men svagt "gør med mig hvad du vil, hellere dø end at være i nærheden af dig i mere end 4 min mere"og prøvede atter på at få ham a sig, men igen uden held, og lå så helt stille nu, og ventede på hvad han valgte, hendes liv var faktis i hans hænder, når det kom til stykket, men det var hun enligt ligeglad med, for han gjorde jo det han ville med hende uden at spøgre hende, så hun orkede faktis ikke at tigge for sit liv eller noget, det ville hun faktis heller ikke gøre hvis hun kunne, for så svag var hun ikke,

[Augustus L.S. Bloodfire]

"fint du får din vilje prinsesse... sov godt" hviskede han koldt og bed hende i den anden side af halsen blot for at tømme hendes krop hurtigere for den sidste smugle blod. han tog chancen og kyssede hendes læber kort. han så lidt på hendes hals hvor de tydelige bidemærker var at se samt såret hun selv havde lavet og han overvejede faktisk at smide hendes lig foran slottet når hun var død blot for at vise at han kunne men på den anden side vidste han at det ville ramme alle vampyrer omkring ham hvis Zill ønskede det. "hvil i fred smukke og tak for mad" hviskede han til hende og rejste sig så han nu stod ved siden af sengen og betragtede hende med et overlegen blik i øjne og et hoverende smil.

[crystal]

Hun pev svagt da han bed hende i halsen igen, og kryllede sig sammen til en lille kugle, imens hun ikke ville lade mørket omsluge hende, for et eller andet sted ville hun ikke dø, ikke inu hun var da for ung? og havde kun slået et par 500 mennesker ihjel, så det var da ikke fair at dø nu? eller var det. hun vidste det enligt ikke, og gjorde faktis sit bedste for ikke at lade mørket snige sig ind på hende selvom det allerede var tættere på end hun ønskede hun havde ført set døden tæt på, men overlevede da i sidste sek, måske var hun også heldig denne gang?

[Augustus L.S. Bloodfire]

han satte sig på hug ved sengen og så roligt på hende. "alt hvad det kræver er en lille sætning så skal jeg hjælpe dig med at leve" sagde han små hoverende og lo mildt hvilket gjorde det tydeligt hvor meget han nød at se livet sive ud af hende. han lod sin hånd ligge ved siden af hende mens han stadig holde øje med hende. "selv hvis du klare blodtabet få vil jeg blive ved med at bide dig til du ikke kan holde det mere... med mindre du heller vil leve" sagde han på samme måde som før som om at det morede ham at se hende sådan hvilket det et eller andet sted også gjorde.

[crystal]

Et eller andet sted vidste hun godt hvad han ville have hende til, men et andet sted ville hun bare ikke gå med til det, men hun ville heller ikke dø, selvom hun faktis havde stor changse for at overleve et blodtab men så skulle hun bare ha en masse hvile og en masse mad når hun var vogen, også en masse væske, "du må ikke slå mig ihjel "kvækkede hun så hæst mens hun stadig knugede om sig selv, og blev ved med at puffe mørket længere og længere væk fra sig, ligsom hun havde lært at gøre når hun var længst ude, hun ville ikke dø inu ikke før hun havde set sin mor en sidste gang i det mindste, eller sine søskende,

[Augustus L.S. Bloodfire]

Lukas reagerede med det samme og slikkede på sårene hvor blødningen stoppede med det samme. han satte sig lidt på sengen oh rykkede puderne så hender overkrop kunne komme lidt op og tilbød at hjælpe hende op og side hvis hun ville det inden han rejste sig igen. han gik hen og fandt noget vandt der var fyldt med alt muligt der var godt til sådanne tilfælde og han nuppede et æble med i farten tilbage til sengen hvor han satte sig. han rakte flasken og æblet til hende men smilede stadig da han nød at se hende på den måde. "her det vil hjælpe lidt" sagde han roligt men fjernede ikke smilet fra sine læber og øjne da lyden af hendes ord stadig var inden i hans hoved hvilket var som sød musik for ham. han havde intet problem med at lade hende leve da han havde fået lov til at se hende på kanten af livet.

[crystal]

Hun kom med en masse besvær op at sidde, og tog stille flasken fra ham, og snuste til det for at sikre sig det der var der i, og nippede så svagt til det, og slugte det meste af det hun kunne, men orkede ikke at spise så hun lod sig bare falde ned på siden, og lod øjnende glide i, og døsede svagt hen, men var stadig ved bevidsthed så hun var allerede igang med at tænke på hvordan, hun skulle ødelægge ham når hun engnag havde fået energi nok, selvom det nok ville tage hende et par dage at komme til kræfterne helt, eftersom hun faktis næsten lige havde lagt syg, så fnøs hun kort og lå bare stille og trak vejret roligt imens hun lyttede til alt det der skete omkring hende,

[Augustus L.S. Bloodfire]

Han så roligt på hende og tog tingene igen og lagde dem på bordet lige ved siden af så hun kunne nå dem. "sikke nogen finde minder du kommer til at bære rundt på" sagde han i han små glade men hoverende tone og lod en finger glide over hendes sår inden han gik over i skabet og fandt et tæppe til ham for på trods af at han var kold hjertet og elskede at se folk dø så holde han sit ord og hjalp hende som han kun havde gjort meget få gange før gennem sit liv men snerre dog drabt dem da han ikke kunne holde tanken ud om at folk ville tro han var for svag til at holde på et offer. han gik tilbage til hende og lagde tæppet over hende inden han gik hen og trak gardinerne for da han var usikker på hvor lang tid der var til solopgang og ville være på den sikre side. han gik hen og satte sig igen og så på hende med det smørede smil. "sov godt prinsesse dit blod kommer snart igen" sagde han muntert da han ikke var kommet over glæden ved hendes ord og at se hende næsten dø endnu. han rejste sig og gik langsomt hen til den kiste han normalt sov i som kunne låses indefra så han var sikker på at ingen kom og dræbte ham med sollys når han sov da han til tider var en smugle paranoid på det punkt.

[crystal]

Hun sukkede blot svagt og knugede tæppet ind til sig, og lod sig atter døse indu mere hen, men hun ville ikke slappe af før han var langt nok væk i drømmeland, hun var allerede igang med at tænke en ond plan igennem, imens hun lå der og knugede tæppet ind til sig, hun tænkte over hvordan hun kunne slå ham ihjel mest smerte fuldt, eller bare gøre livet surt for ham, for det var hun faktis vild god til når det kom til stykket, dog lavede hun ikke hoveder over det hun havde sagt, for hun var faktis ikke så svag at hun ikke var villig nok til at tigge for sit liv, for en dag i alles liv ville de komme til det når de var udannet som hende, dog ville hun nok tøve ekstra meget når hun skulle til at slå en ihjel og de tiggede for deres liv, så rystede hun svagt på hovet og krammede bare mere om sine ben, mens hun stadig overvejede om hun skulle dræbe ham, eller bare gøre livet vildt surt for ham,

[Augustus L.S. Bloodfire]

Han stoppede hende ved sin kiste og overvejede lidt hvor stor chancen var for at hun ville stikke af mens han sov men han blev dog enig med sig selv om at hun ikke ville komme langt med så lidt blod. han kravlede ned i kisten og lukkede den kun få sekunder før at de første stråler ramte gulvet i rummet. han låste kisten for at sikre sin egen sikkerhed og lagde sig så til at sove en drømmeløs søvn som altid. han vågnede i samme sekund som den sidste solstråle forsvandt. han lukkede sig ud af kisten og gik hen og tænde lyset inden han så hen for at se om Crystal stadig var der eller om hun var flygtet mens han sov.

[crystal]

Cry lå stadig kryllet godt sammen under tæppet imens hun trak vejret stille og roligt, hun var faldet i søvn på samme tid med ham, men var så meget svækket af hun simpelthent ikke orkede at vogne inu, hvorfor også vogne når man lige lå så godt og sov? hendes hår var blevet godt bredt ud på sengen imens hun lå i en lidt, underlig stilling, for hun lå halvt på siden og halvt på maven, med det ene ben trukket op til snuden, og det andet ben strekt lige ud, stille gabte hun og tumlede dovent om på den anden side bare for at sove videre, selvom solen allerede var stoppet med at gener hende, så kunne hun ligså godt sove videre, så havde hun muligvis kræfter nok til at stikke af når hun engnag vognede hvis han da ikke vækkede hende,