I byen igen

[aaliayh]

Hun tabte, bogstavelig talt, kæben da hun så fløjten. Hvis at hun havde den fløjte, hvordan kunne hun så være hjemløs? Den måtte have kostet en formue. "Jeg kan ikke så meget musik.. Så. Du vælger bare det du helst vil- Hvordan fik du den fløjte? Den må have kostet det hvide ud af øjnene.. Og mere til." sagde hun og rakte ud med fingerspidserne for at gøre det glatte metal. "Den er smuk.." sagde hun stille, stadig med store øjne og åben mund.

[spurv]

hun trak på skuldrende " jeg har haft den så længe jeg kan huske, tror måske det var min mors engang" sagde hun med disideret kærlighed i stemmen det var tydeligt bare på den måde hun holdt fløjten på at den betød ufatteligt meget for hende, hun lod pigen røre ved det kølige metal, men blev ved med at holde om den.

[aaliayh]

Hun ville ikke tage den fra Liv, selvom den ville sikre hende tøj, mad, og et sted at sove for en måned.. Og det gjorde næsten ondt at fjerne fingrene fra den igen. Hun skar en grimasse da Liv nævnte hendes mor. "Hun er død eller..?" spurgte hun forsigtigt. Tilføjede dog hurtigt bagefter, "Du behøver ikke svare hvis du ikke vil.. Er bare nyskerig hvordan du blev, du ved. Hjemløs:" sagde hun med et forsigtigt smil.

[spurv]

liv smilede stadigt men nikkede til spørgsmålet, " ja, jeg blev sendt på børnehjem da jeg var lille, der var nogen der havde betalt for mig, men jeg ved ikke hvem. det er også lige meget de ville ikke lade mig spille, og så gik jeg min vej" sagde hun og trak på skuldrende for liv var musikken mere, end noget andet. det havde været et sted med varme senge 3 gange mad om dagen og hvis hun var blevet var hun også kommet i skole, men det var hun ikke, stedet gjorde hende syg. på trods af det hun fortalte fortsatte liv med at smile

[aaliayh]

"Var det ikke lidt dumt? Du kunne jo have spillet i smug.. Det må have været dejligt med en varm seng. mad hver dag og sådan" sagde hun og lod hovedet falde lidt på skrå. Hun havde haft det, i de første 6 år af hendes liv. Derefter var det under natte himlen, eller på en kro her og der. Hun strakte let armene bag sig, æblerne lå stadig i skødet på hende, og så afventende på Liv.

[spurv]

" de tog min fløjte fra mig" som om det sagde alt, " jeg mangler ikke noget nu, at være skjald var altid det jeg ville" sagde hun glad og smilede. det var tydeligt at hun manglede meget, men sådan følte liv det ikke og intet kunne få hende til s meget som at overveje stedet igen hun smilede til pigen " mhee hvad skal jeg spile" hun satte fløjten for munden og kukkede kort øjende, melodien kom til hende som den altid gjorde uden at hun behøvedes at anstrenge sig, det var en glad melodi, der malede billedet af frihed. tonen var klar som kilde van og lød ud i aften. med melodien blandede sig en anderledes men stærl form for magien. følelsen af frihed og glæde spredte sig med lyden og borede sig ind i dem der hørte dens toner, selv dyrene virkede som om de blev gladere, den fjerne larm af utilfredse mennesker hørte op.

(( bare lige for at forklare det, da det kan være svært at forstå i teksten, det der sker at alle folk der høre den musik hun spiller føler sig glade og frie. musikken er magisk )))

[aaliayh]

Hun nikkede svagt og lukkede øjnene da hun begyndte at spille. Hendes hoved røg let bagover og hvilede imod muren imens et lille smil bredte sig på hendes læber. Hendes skuldre sank en smule sammen og hendes ører stod op, "bare forsæt sådan." sagde hun med et lille smil, tydeligt at hun nød musikken. Den gjorde hende glad på en helt anden måde end hun var vant til. Afslappet..

[spurv]

liv fortsatte i et godt stykke tid før melodien kom til en naturlig slutning, hun fjernede fløjten fra munden og næsten kærtegnede den inden hun puttede den tilbage i bæltet. magien og musikken blev svagt hængende i luften, men ude ny musik forsvandt den lige så stille. liv smilede varmt og aå på pigen.

[aaliayh]

Hun sukkede stille da musikken hørte op, nød den atmosfære den havde skabt. Så åbnede hun øjnene igen og smilede til Liv, "Du er virkelig god! Kan godt forstå at folk ville betale for at høre dig.. " sagde hun og smilede stille, fingererede ved et af de to æbler. Hun nød stadig musikken der hang svagt i luften, selvom folk var begyndt at lyde som før igen.

[spurv]

Liv smilede stort " mange tak " sagde hun glad og lænede sig tilbage, det var ikke så tit hun sov i gyder, hun foretrak det åbne men hun var hele ikke sart bare lidt uvandt her. " hvad laver du, sover du altid her" spurgte hun nysgerigt, stadigt smilende

[aaliayh]

"Hm. jeg sover her når jeg kan, her er dejligt lunt og om morgenen kan du være heldig og nasse dig til et brød fra igår." sagde hun med et let nik. "Ellers finder jeg noget andet.. Jeg napper lidt her og der, fra folk der ser ud til at have rigeligt med penge.. Samler nok sammen til at sove på kro i ny og næh." sagde hun og trak på skulderne. "Jeg klare mig fra dag til dag.. " sagde hun og smilede muntert til Liv.

[spurv]

liv smilede men forstod ikke helt konceptet . " bliver du så alt tid i den her by " spurgte hun med store øjne, ikke på grund af byen men på grund af tanken om at blive det samme sted næsten gjorde liv utilpas, hun kunne godt være det samme sted i lidt tid, men så skulle hun også pludseligt væk

[aaliayh]

"Yeah.. Her er det til at få fat i hvad man har brug for at overleve. Jeg kan ikke jage, og jeg ved kun meget lidt om hvad der er giftigt og hvad der ikke er.. Så jeg ville ikke klare mig ret længe andre steder. Desuden har jeg set både grænsen og Nirelia. Ikke noget at råbe hurra for." sagde hun lettere ligegyldigt. Det betød ikke det store for hende.

[spurv]

liv smilede men trak på skuldrende " jeg kan aldrig holde mig det samme sted ret lang tid af gangen" sagde hun og så på pigen, tanken om at blive det samme sted var mærkelig for liv " jeg elsker at komme nye steder hen, og møde nye mennesker"

[aaliayh]

Hun trak let på skulderne. "Du kan vel klare dig selv så.. Det ville være rart at se andre steder, men jeg møder også nye folk her." sagde hun med et let smil. "Jeg har jo lige mødt dig, har jeg ikke? " spurgte hun og bed sig let i underlæben.