Ashs hytte - damn

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

På alle måder var Mimi glad for at Ash slet ikke havde været hjemme den aften eller nat og faktisk så regnede hun med at hun ville kunne nå hjem før ham. Dog, så havde hun slet ikke regnede med at hendes møde i skoven ville udvilke sig på den måde, som det havde og det, som virkeligt havde sat prikken over i'et for hende var da Doctoren's gruppe havde angrebet hende på grund af det havde virkeligt gjort hende sur. Hun var blevet så sur at hun bandet af dem inden at hun var begyndt at humpe hjemad. Men på vejen tilbage til Ashs hytte så havde den selv vampyr, som hun havde flygtede fra tidligere fundet frem til hende igen og vampyren havde da også forsøgt at angribe hende igen for at tage hendes blod. Denne gang var Mimi helt oppe i det røde felt af raseri og hun nåede at få fat i træpæl fra skovebunden af, som hun brugte til at spyde igennem hjerte på vampyren. Da Mimi ville sikker sig at der ikke var nogle mulighed for at vampyren vendte tilbage igen efter at hun lige havde slået den ihjel så kravlede hun op i et træ med den på ryggen for at være sikker på at den ville blive ramt af sollyset lige så snart, som solen stod op igen. Men hun havde dog, ikke tænk på alt det blod, som sivede udad vampyren satte sig på hendes kjole, som var ødelagt samt i hendes hår. Det var noget, som hun først opdage da hun var kommet ned i skovbunden igen og hun vidste lige der at det var vigtigt at hun nåede hjem før at Ash ville gøre det på grund af hun vidste ikke hvordan hun skulle forklare ham hvor alt blodet kom fra eller hvorfor hun var kommet til skade med hendes ene ben eller i det hele taget hvorfor hendes kjole var ødelagt på den måde, som den var på grund af der flere steder hvor den var revet op af grene.
Da hun nærmerede sig hytten så kunne hun se at der var lys i den og hun forsøgte at overbevise sig selv om at det bare var på grund af det sidste brænde i pejsen stadig brændte. Men da hun stod foran døren så tog hun en dyb indånding inden at hun åbnende den for at gå indenfor og dog, så havde hun ikke lige regne med at se ham der hvilke var derfor hun stod nærmest frostede fast med hendes ene hånd på håndtaget og blikket rettede over imod ham.

[Ash Demonheart]

Lige hvad der var sket for Mimi den nat vidste Ash intet om da han havde haft lidt travlt på hospitalet med at helbrede nogle folk fra kroen som havde været oppe og slås så nu skulle de lige lappes sammen igen inden de kunne komme videre hjem og hen på natten var da der også blevet mere ro over det hele, ihvertfald nok til at han kunne begynde sin færd hjemad lidt før solopgang. Han var smadret efter en lidt travl da på hospitalet men også på grund af den lange ekstra vagt han havde taget fordi der havde været mangel på healere denne aften så havde han sagt ja til det eftersom han jo ikke skulle noget bestemt, så det havde virket som en god ide men havde han vidst hvad Mimi havde været ude for ville han aldrig havde gjort det og forlangt at tage med hende til det som hun nu skulle, hvilket han nu heller ikke anede noget som helst om eftersom det vidst nok havde været i hemmelighed hun skulle have mødt den vampyr.

Men lige nu var han da hjemme og kunne for gang skyld i lang tid slappe af foran pejsen han havde tændt igen efter den var gået ud. Han havde dog ikke fået lov til at sidde længe i hans sofa før døren blev åbnet og han troede i starten at det var en af de andre som ville tilkalde ham, da han egentlig troede Mimi lå og sov inde i soveværelset så han ville ikke lige forstyrer hende ved at begynde at larme for meget. Derfor så han meget undre imod hende da hun pludselig stod der og da han havde set lidt nærmere på hende så han hvordan hun så ud, sikke et svineri så han var hurtigt oppe og skyndte sig lidt hen til hende med et lidt bekymret blik "Hvad er der sket?" spurgte han undrende eftersom han ikke rigtigt kendte årsagerne til at hun stod der og så sådan ud, ikke ligefrem noget kønt syn for guderne måtte han sige.

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

Mimi vidste godt at Ash ville havde taget med hende hvis hun havde fortalt ham omkring at hun skulle ud den nat og dog, så havde hun fået at vide at møde ikke ville blive til noget hvis hun ikke mødte op alene hvilke også var derfor hun havde sagt noget til Ash om det.

Men at Ash troede at hun lå inden i soveværelset var noget, som hun slet ikke havde tænk på og det bunde i at hun havde troede at hun ville kunne nå hjem før ham. Dog, så havde hendes andet sammenstød med vampyren gjort at hun åbnebart ikke nåede det. Lige hvordan hun så ud havde hun ikke helt selv styr på og det bekymret blik, som var i hans øjne mens han kom over imod hende gjorde ikke hendes dårlige samvittighed bedre på nogle måder. Men da han næsten helt over ved hende så gav hendes ben simpelthen efter under hende og hun forsøgte at gribe ud efter ham - sådan at hun ikke bare ville falde til jorden "undskyld" var det eneste, som hun lige der kunne få udover hendes læber og hun følte sig helt udmattede både Mentalt, Fysisk og Psykisk. Men hun kunne knap nok selv forstå at hun lige havde slået et andet væsen ihjel og måske havde det blot være held at det havde lykkes for hende eller så havde hendes ur instinkter sat ind i hendes kamp mod vampyren for at overleve. Men hvis der var noget, som var sikker så var det at Mimi følte at overfor Ash kunne hun tillade sig at vise at hun slet ikke var så stræk igen, som mange andre måske troede at hun var og det var også derfor hendes ben simpelthen bare havde givet efter under hende da han var kommet nærmere.

[Ash Demonheart]

Det hele virkede ret bekymrende for han hadede virkelig når hun smuttede ud ved nattetid uden nogen form for beskyttelse eftersom man aldrig vidste hvad man kunne møde ved nattetid og da slet ikke når man var i nærheden af Darklia, da man nok var mere sikker i Nirelia.
Da hun så var ved at falde greb han ud efter hende og nåede lige at gribe hende for hun skulle da ikke lande på jorden, det havde hun da ikke specielt meget brug for. Han sad lidt med hende i favnen inden han fik hende vendt så han kunne bære hende over og ligge på sofaen i stedet så han kunne undersøge hende for skader eftersom han ikke var sikker på hvad der var hendes blod og hvad der ikke var, så han måtte jo lige undersøge det hele. *Hvad har du dog gjort ved dig selv min smukke?* tænkte han stille, så hun bare kunne få lov at slappe af uden han skulle spørge alt for meget indtil det før hun ville være klar til at snakke med ham, selvom han nok ville blive ret skuffet over det når hun endelig ville fortælle hvad der var sket, hvis hun overhovedet ville sige det. Han strøg hende kort over kinden efter havde lagt hende på sofaen før han gik i gang med at tilse hendes sår selvom det ikke virkede til hun havde det helt store og det meste af blodet han kunne se var vidst heller ikke hendes. Han rejste sig kort efter havde undersøgt hende for at gå ud på badeværelset hvor han hentede et fad med vand og en klud, inden han gik tilbage til hende og begyndte at vaske hende lidt de bare steder hun havde, alt sammen gjort i stilhed, inden han igen rejste sig denne gang for at gå ind i soveværelset for at finde en natkjole frem til hende som han lagde på sengen klar til når han skulle bære hende ind.
Han satte sig igen ud til hende på gulvet hvor han satte sig til at tage hendes sko af før han undersøgte hendes fødder, den ene fod så ud til at den nok skulle have noget hvile i nogle dage men virkede ikke til at være brækket, måske nærmere let forstuvet så hun skulle bare have hvile. Han sukkede kort inden han igen rejste sig for at finde noget at forbinde den dårlige fod med. Da han så havde forbundet den, løftede han hende igen op i favnen for at bære hende ind i seng hvor han lagde hende blidt ned inden han forlod rummet og lukkede døren efter sig så hun kunne få noget fred og når hun igen vågnede, kunne hun få et bad for at vaske det sidste skidt væk.
Selv gik han tilbage til sofaen og satte sig i den mens han tænksomt så mod ilden og i sit sind overvejede han kort at tage tilbage på hospitalet men han kunne ikke få sig selv til at forlade hende når hun kom hjem og så sådan ud, så han blev siddende indtil han til sidst lagde sig ned for det havde jo været en lang nat for selv ham så han trængte også til hvile.

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

Lige hvad der skete efter at hendes ben havde givet efter under hende havde hun slet ikke styr på da det var, som at hun nærmest mistede hendes bevisthed helt og gjorde hun det ikke helt alligevel på grund af hun mærkede godt hvordan hun blev løftede hen i noget blødt ligesom hun også mærkede også da der var noget fugtigt, som kom i kontakt med hendes hud. Dog, så havde hun slet ikke kræfterne i sig til at hverken åbne hendes øjne eller sige noget og lige hvad Ash tænke havde hun slet ikke overskud til at prøve at regne ud.

Men da hun genvandt noget af hendes kræfter igen og kommet tilbage til sig selv igen så havde hun ikke nogle idé omkring hvor lang tid hun havde været væk eller hvordan hun var endt indeni sengen på grund af det sidste, som hun kunne huske var at hun lige havde åbnende døren indtil hytten og der efter var alt sammen meget tåget for hende. Dog, så bemærkede hun at solen var stået op igen på grund af den lyste soveværelset op.

Det tog hende lidt tid om at få sat sig op i sengen og endnu mere før at hun fik rejst sig op – hvorefter at hun humpede over imod døren, som førte indtil stuen og hun åbnende meget forsigtigt døren på grund af hun ville ikke vække Ash hvis han var faldet i søvn på sofa’en. Men da det så ud til at han sov så valgte hun at tage en af tæpperne med inden fra soveværelset for at lægge over ham inden at hun ville forsøge at komme ud på badeværelset. Da hun følte at der var blod over alt på hende og det var noget, som hun ville vaske væk på grund af hun følte sig så beskidt af det. Men da hun havde fået fyldt karet op med vand fjernede hun den forbinding, som Ash åbnebart havde lagt om hendes fod. Efter at hun var kommet udad tøjet så satte hun sig ned i karet mens hun krammede hendes ben op til sig og forsøgte i hendes stille sind at få helt styr på hvad der var sket i løbet af natten. Hun havde virkeligt svært ved at forstå at hun havde været i stand til at slå en person ihjel og i stand til at kravle op i træ med det lig. Det var noget, som hun aldrig havde troede at hun blev tvunget til gøre for at overleve selv og hun begyndte også at overveje hvad hun skulle sige til Ash på grund af hun frygtede virkeligt meget at han ville blive så vred at alt mellem dem ville slutte. Det var en tanke, som gjorde hende så trist til mode at der begyndte at trille nogle tårer nedad hendes kinder og hun ønskede at hun aldrig havde været taget af sted aften før.

[Ash Demonheart]

Det at Mimi havde mistet bevidstheden var bare nået som havde hjulpet Ash da han havde tilset hendes sår for så havde han ikke skulle tage så meget hensyn til hendes blufærdighed selvom han dog alligevel ikke havde gjort noget som han ikke plejede at gøre når han tilså folks sår.
Efter han havde lagt hende ind i seng havde han kort sat sig for at tænke igennem inden han havde lagt sig og tankerne omkring hvorfor hun sådan ud stadig kørte i hans hoved, indtil udmatheden havde kommet helt over ham og han var faldet i søvn foran pejsens varme så han havde ikke videre tænkt over han skulle bruge et tæppe eller noget. Dog sov han ret tungt da Mimi var kommet humpende ind og lagt et tæppe over ham, så det havde han slet ikke lagt mærke til det før han egentlig vågnede mens hun havde været ude på badeværelset i noget tid. Han så lidt rundt i tavshed mens han lå med tæppet over sig, før han fik øje på tæppet og efter så imod dørene til badeværelset og soveværelset. Han sukkede kort og tog tæppet af sig som han satte sig op med et suk, før han alligevel rejste sig og følte sig lidt øm i kroppen eftersom sofaen ikke var det bedste sted at sove.
Et kort blik sendt imod dørene inden han forlod huset og trådte ud i den skarpe sol hvor han kort kneb med øjnene til han havde vænnet sig til solen, så gik han om på siden af huset og begyndte lidt at rode med hans urtehave så hun kunne være alene med sig selv eftersom han ikke ville forstyrre hende og han havde sådan set haft planer om at ordne den når han en gang stod op, så han kunne lige så godt gøre det for at få hans tanker væk fra det hele eftersom hun jo nok ville sige noget når hun selv var klar til det.

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

Lige hvor lang tid Mimi hvade sidde ude i karet havde hun ikke styr på og dog, så da vandet begyndte at blive koldt tvang hun sig selv til at opad det. Hun vidste dog, ikke at Ash var vågnede i mellem tiden og havde forladt huset. Men det opdaget hun da hun havde fået tørret sig og kommet i den sorte, knælange kjole, som hun havde haft taget med ud da hun havde forladt soveværelset og hendes hår samlede hun om i en hestehale, som blev bundet med et stykke sort stof.
Men da hun kom i stuen så lade hun mærke til at Ash ikke var der og hun søgte hen imod soveværelset for at se om han måske var derinden. Da hun opdaget at det var han ikke stod hun stille nogle minutter mens hun blev enig med sig selv om at han måske var taget over på hospitalet og dog, så havde hun slet ikke overvejede at han måske blot var søgt om til hans urtehave for at orden den. Lige så stille blev hun enig med sig selv om det bedste hun nok kunne gøre var at begynde at forbedre deres aftens mad på grund af de skulle havde suppe den aften - sådan noget skulle altid langtidskoge for at få en mere fyldig smag. Da hun kom om i køkkenet så opdaget hun at de ikke havde nogle gullerrøder indenfor og det var derfor hun tog fat i kruven, som hun brugte når hun hentede lidt grønsager fra den lille grønsags have, som de havde omme på den anden side af huset.
Efter hun havde forladt hytten for at komme om på den anden side af huset så blev hun lidt overraskede over at se Ash var der på grund af hun havde ellers troede at han var taget over på hospitalet. "hej" lød det stille og meget forsigtigt fra hende på grund af hun vidste ikke hvordan Ash ville reagere nu hvor hun var vågne og i stand til at snakke.

[Ash Demonheart]

Hvad der foregik inde i huset vidste Ash intet om eftersom han roligt sad på ved hans lille urtehave som var op af huset og plukkede ukrudt op, selvom han nu ikke ville smide de planter han hev op ud eftersom de også godt kunne bruges til noget, de skulle bare lige hænges til tørrer i hans eliksir rum, et rum hvor han helst ikke ville have at Mimi gik ind men hun havde jo sikkert set hvad der var derinde og havde sikkert hentet nogle af hans tørrer urter til maden, selvom hun ikke helst skulle gå for meget derinde.
Da han så hørte døren åbne sig tænkte han ikke meget over det udover hun nok var vågnet og trængte til noget sol, så da hun sagde stille hej kiggede han kort op på hende med øjne der ikke rigtigt var til at tyde og svarede kort ”Morgen” før han forsatte med hans arbejde med at fjerne ukrudt som om intet var hent selvom man godt kunne mærke på ham at han ikke var helt tilfreds med at hun var kommet hjem på den måde. Havde det været en ganske almindelig dag så havde han smilet og givet hende et kys på kinden uanset hvor træt han var eller småsur, så det var tydeligt at han i hvert fald var småsur på hende, dog lod han det mest gå udover planterne som han rev op med lidt magt og lagde dem ved hans side før han forsatte med en ligegyldig mine over ansigtet.

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

Det blik, som kom fra Ash var, som et kniv i hendes hjerte på grund af det gjorde rigtig ondt på hende at han så på hende på den næsten ligegyldige måde og hun var dog, godt klar over at det var hendes egne skyld nok. Havde det blot være en helt normalt dag så vidste hun godt at han ville havde hilst anderledes på hende.
Men hun stod og så på hvordan han bare hev planterne op "Undskyld Ash det var ikke meningen at det skulle komme så vidt. Han ville bare ikke mødes hvis jeg ikke kom alene.." røg det udad munden på hende og hun var ved at falde over alle orderne hele tiden på grund af hun havde helt glemt det, som hun var blevet enig med sig selv omkring i karet - måden, som hun ville fortælle ham det, som var sket.

[Ash Demonheart]

Det kunne godt ske hans blik skar i hendes hjerte men lige nu følte han nærmest intet ved det, han var vred på hende og det var hans måde at vise det på eftersom han nægtede at slå hende så hellere vise det på andre måder selvom det ikke lige var det bedste at gøre det på.
Da hun kom med den mindre udbrud stoppede han med det samme arbejdet og bare stirrede ned på planten han skulle til at tage op, det var tydeligt at hans blik gled fra lettere ligegyldig til nærmest rasende. ”Han?” sagde han med stor kulde i hans stemme sammen med vrede for så havde hun åbenbart skulle møde en anden midt om natten og så lige af hankøn, noget der slet ikke hjalp på det hele eftersom Ash nok var en af de mest jaloux mænd man kunne finde, eftersom han var meget overbeskyttende for sine kvinder og ville ikke rigtigt have dem til at mødes med andre mænd medmindre han var sikker på deres forhold enten som venner eller helst familie så kunne han gå med til det. Men det handlede nok mest om han var bange for at miste hende til en anden.
Egentlig havde han ikke lyst til at høre svaret i hvert fald ikke mens han var vred som han var, da han kendte sig selv godt nok til at han nok ikke ville lytte særlig meget til hendes ord, så han rejste sig uden at se på hende og begyndte at gå væk fra hende for at gå hen til blokken med øksen på, virkede til at stå lidt og overveje hvad han skulle gøre ved den om han skulle hugge hende med det eller ikke, dog tog han bare et større stykke træ som han gav sig til at hugge i mindre stykker så de passede bedre i pejsen og da han var færdig med det ene tog han bare det næste stykke for at afreagere.

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

Det var lige før at Mimi heller ville havde at han havde slået hende på grund af det kunne hun bedre håndtegerede end hans ligegyldige værmåde over hende på grund af det gjorder endnu mere ondt på hende end nogle bank noglesiden ville gøre eller det var sådan hun følte det.
Da Ash så mere rasende ud end hun noglesiden havde oplevet ham før så tog hun ubevist et skidt tilbage og hun skulle lige til at forklare ham alt sammen på en mere ordentligt måde da han bare valgte at gå sin vej hvilke var en handling, som fik Mimi til at føle at hun helt havde mistede ham der og hun slap bare kurven, som hun havde ellers klemt indtil sig. Hun søgte ind i huset på grund af hun havde på ingen måder lyst til at vise Ash hvor hårdt hans handling havde ramt hende og hun tænke slet ikke over at han måske blot handlede på den måde på grund af han var bange for at miste hende.
Med et så valgte hun at pakke alle de ting, som hun kunne finde af hendes sammen inden at hun skrev en seld til ham:

Ash, ved godt at du rasende på mig og skuffede.
Men du ville ikke give mig en chance for at forklare hvad der
skete og hvorfor jeg ikke havde fortalt dig om mødet.
Men du skal vide at jeg kun så sådan ud på grund af hvis jeg
ikke havde gjort, som jeg havde i nat så ville du aldrig havde
set mig igen i live! Men det havde måske også været bedre end det
her på grund af kan ikke klare at du er det på mig når jeg blot
gjorde, som jeg gjorde for at overleve og være sammen med dig.

Hun kunne slet ikke få sig selv til at skrive mere og der havde også fælde flere tårer ned på papiret mens hun havde skrevet på det. Men efter at hun havde fået fat i hendes ting så gik hun over til døren, som hun lukkede meget stille udelukkede for at han ikke skulle hører at hun smuttede. Men inden at hun forlod hytten så satte hende selden op på døren sådan at hun vidste at han ikke ville undgå at komme til at se. Det eneste sted, som Mimi følte at hun kunne søge hen til for at finde lidt tryghed og sikkerhed var hendes skole og det var også hun søgte hen. Da hun var kommet der hen så smuttede hun indenfor og fandt det mørkste hjørne, som hun kunne på grund af der snak hun bare sammen mens tårerne fik frit løb nedad hendes kinder og hun overvejede hvad hun skulle stille op nu på grund af hun følte ikke at hun var noget værd eller havde noget at leve for længere efter det, som lige var sket mellem Ash og hende.

[Ash Demonheart]

Det kunne godt ske det havde været bedre at han havde slået hende, men sådan var han ikke, i hvert fald ikke mere for der var måske en gang hvor han gladelig havde slået hende når hun ikke adlød ham. Men ikke mere så han måtte jo afreagere på en anden måde og dermed gøre sig nyttig ved at hugge brænde. Hvad der så skete efterfølgende vidste han heller ikke lige eftersom han bare gav sig til at hugge brænde for at afreagere ellers havde han kort overvejet at tage til skoven for at være lidt alene så han kunne tænke over tingene.

Så der gik en time, måske 2 før han endelig stoppede med at hugge brænde og tørrede sig over panden før han lagde øksen. Han lagde det brænde han havde hugget over et mindre skur så det kunne ligge til tørrer så de senere ville kunne bruge det til at tænde op. Han vidste slet ikke hvad Mimi havde foretaget sig før han kom om på forsiden af den lille hytte hvor så sedlen på døren, noget der ikke ligefrem hjalp på hans humør eftersom han lige var faldet ned igen og nu blusede vreden så bare op igen så han hev sedlen ned før han trådte ind i huset bare for at se hendes ting var væk, noget der nærmest fik ham til at brøle kort i vrede for det så jo ud til at hun havde forladt ham og det gjorde ham virkelig rasende.
Han forlod rasende huset og lukkede ikke en gang for døren da han gik over til stalden og nærmest skubbede stalddrengen til side før han gik ind og sadlede hans hest op for at ride imod skolen eftersom det nok var det eneste sted han ville kunne finde hende, for der var hun jo nærmest altid når hun ikke var sammen med ham. Dog fik han kølet en smule af da han drev hesten af sted så han var ikke helt rasende da han kom til skolen men mere vred, for han slog stadig døren op med et hårdt brag inden han trådte ind og virkede nærmest truende på den måde som han så rundt og virkede vred. ”Mimi hvor er du?” hans stemme var stadig vred men han var jo også blevet vred over hun virkede til at forlade ham over denne ting, alt han skulle have lov til var at afreagere før han ville kunne snakke nogenlunde om det.

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

Lige hvad Ash havde fortaget sig efter at hun havde forladt hytten vidste Mimi intet om og faktisk så var hun bare røget længere ned i et meget mørkt mens hun havde sidde og grædt for sig selv.
Hun var kommet frem til at det nok ville være bedre hvis hun helt forsvandt fra den verden på grund af hun ville ikke leve i en hvor Ash var så rasende på hende samt ligeglad med hende, som han havde givet udtryk for at han var.
Men hvordan Ash reagerede da han læste selden vidste hun heller ikke og dog, så gav hun et hop fra sig af overraskelse da døren indtil skolen pludselig blev slået hårdt op. Hun havde faktisk kort for inden overtalt sig selv til at finde en klip hvor hun ville hoppe ud fra. Men hun stillede sig hen i døren, som førte indtil skole stuen og det var tydeligt at se på hendes øjne at hun havde grædt og ikke bare lidt på grund af de var svulmede op samt at de var godt røde "hvad vil du" lykkes det hende at spørge selvom hun hverken kunne holde tristheden eller hvor langt nede hun var udad hendes stemme. Hun havde lagt hendes arme omkring sig selv i et forsøg på at holde sig selv samlede og hun støttede sig opad dørkamen på grund af hun havde det, som at hun kunne hver andet øjeblik fladt helt sammen.

[Ash Demonheart]

Det at Mimi havde grædt så meget eller hvad hun overvejede at gøre vidste Ash intet om for vreden havde sådan set taget hans sind og en stemme inde i ham havde sagt at denne kvinde ikke skulle slippe så let fra ham.
Da han stod i døren og så ind i den mørke skole fik han først rigtigt øje på hende da han hørte hende sige noget, selvom stemmen ikke ligefrem gjorde ham mildere stemt dog kunne han ikke helt lide det. Han gik helt hen til hende, stadig nok noget som kunne virke som truende adfærd men han var nu også vred så det var jo klart, selvom han ikke havde i sinde at slå hende. ”Hvor er dine ting?, vi tager hjem nu” sagde han bestemt selvom der stadig var noget vrede i ham som kunne ses og høres. Han ventede på hendes svar om hvor tingene var så han kunne tage dem og bringe hende hjem, selvom han nok ikke lige ville gøre det lige med det samme for hvis hun sagde nej måtte han jo finde på noget andet.

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

Lige at vreden havde overtaget hans sind og der var en stemme, som fortalt ham at hun ikke skulle slippe så let fra ham var kun noget, som Mimi kunne gætte sig til.
Men da han begyndte at komme over imod hende så fik hans truende adfærd hende til at gå lidt tilbage "Det er ligemeget hvor de er når du ikke engang vil lytte til når jeg forsøger at forklare dig hvad der er sket!" røg det udad munden på hende og hendes stemme var også ved at knække over et par gange. Dog, så havde hun ikke tænk sig at tage nogle steder med ham når han så tydeligvis ikke brød sig om hende eller ville lytte til hvad hun havde at sige. Men den truende affærd, som Ash udsendte var også en, som Mimi kendte udemærkede på grund af den havde hendes egen bror og far altid haft lige før at de havde begyndt at slå på hende hvilke nok også spillet med ind til at der var en lille spil af frygt i hendes øjen selvom hun tænke for sig selv at det blot var et spørgsmål om tid før at Ash ville gøre ligesom hun altid havde troede at der var normalt at mænd gjorde imod kvinder når de var sure eller rasende. Godt nok havde Ash ikke havde lagt en hånd på hende på den måde før og alligevel så var hun kommet så langt ned at hun ville være ligeglad med om han slå på hende - Den mand, som hun havde givet det mest dyrebare hun havde ejet.