|
|
Post by Tazu on Jul 14, 2011 21:58:18 GMT 1
HAn sukkede...Hvor meget længere skulle han lade hende dræbe hans race på grund af ham. Men det var dem der havde lukket ham ude alligevel. Han var jo sig selv og det havde han snart været længe. "Hvad nu vis jeg siger jeg ved hvor han befinder sig ham der slog hende dullen der ihjel. Jeg er træt af et blive jaget rundt nu. Min familie gemmer ham. Vis du skåner mig viser jeg dig hen til ham der slog hende ihjel" sagde han kort. Han skjulte sig stadig og bevægede sig hen imod hende.
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Jul 14, 2011 22:09:39 GMT 1
Hans foreslag var egentlig fristende men alligevel ikke "Hvorfor skulle jeg skåne dig? Det kunne jo lige så godt være dig der havde dræbt hende, det kunne jo være det var din skyld at flere hundrede Lycans har måtte lade livet fordi du ikke tør at stå frem" sagde hun roligt for hun havde ikke ladet nogen Lycans slippe når hun først havde fået fingrene i dem, jo nogle af hendes krigere men dem var hun ret sikker på heller ikke have turdet at gøre det så det måtte jo være en fremmed der havde gjort det.
|
|
|
|
Post by Tazu on Jul 15, 2011 18:54:32 GMT 1
Han stod ret tæt på hende for oven. Han sukkede kort *Den bed hun ikke på. Okay plan B* tænkte han kort. Han træk vejret kort ind og ud to gange og hoppede så ned. På vej nedad lavede han et udhug imod hende. Da han landede hoppede han væk fra hende for lige at trække vejret for så igen at hoppe imod hende for at lave endnu et udhug imod hende. Han kunne sikkert ikke slå hende ihjel men han ville give hende et mærke for livet. Forhåbentlig kunne han lave et eller andet så hun huskede ham til hun døde
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Jul 15, 2011 19:26:31 GMT 1
Som hele tiden stod hun og lyttede til ham for hun havde jo gættet at han ville angribe oppe fra som den kujon han var, så hun var jo klar til ham derfor parrede hun hans slag og huggede ud efter ham før han hoppede fra hende men nåede ikke at ramme ham. "Nu hvor du er døene, så fortæl mig endelig om det var dig" sagde hun køligt for hun skulle vel afslutte denne jagt på en eller anden måde selvom hun jo med sikkerhed ikke kunne vide det var ham for hun manglede jo bevis.
Endnu en gang slog hun ham væk selvom det havde været ret tæt på at hun var blevet ramt så nu blev nok nødt til at blive lidt mere opmærksom på ham.
|
|
|
|
Post by Tazu on Jul 15, 2011 19:44:18 GMT 1
Da han landede lidt væk fra hende sukkede han kort. Det havde været hans bedste kort at angribe hende hurtigt. Selvfølgelig ville han ikke kunne tage to dronninger. Men han kunne prøve. "Hvorfor går det dig så meget på at en eller anden Lycan dræbte en dronning fra det kongerige du selv har prøvet at indtage. Hvorfor bekymrer du dig om din fjende" spurgte han og lagde hovedet på skrå. Han forstod hende altså ikke. Han angreb hende igen. Angreb hende to gange for så at hoppe tilbage igen. Han kunne ikke tillade sig selv at lave fejl. Ellers ville han enten rådne op i hendes fangehul (hun skulle dog fange ham vis hun ville det) eller også dø. Han håbede lidt på det sidstnævnte vis han skulle vælge noget.
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Jul 15, 2011 19:52:21 GMT 1
Havde dette været lige efter hendes kidnapning havde hun allerede faldet, men hun var stærkere end nogensinde for hun havde lært at klare sig uden magi og med magi så igen parrede hun hans slag inden hun sendte en ildkugle imod ham for at holde ham på afstand fra hende. "Fordi selv jeg er ikke dum nok til at dræbe hende.. jeg dræber ikke familie" sagde hun lettere vredt for hun havde aldrig haft i sinde at dræbe Cec selvom hun havde forsøgt at tage hendes land, så ville hun højest holde hende fanget så hun stadig kunne overleve.
"Så stå dog stille din hund" sagde hun irriteret for alt hun ville var jo at dræbe ham hvis han ikke havde en handel at slå af for det kunne hun jo sagtens lokkes til også selvom han nu stadig skulle straffes.
|
|
|
|
Post by Tazu on Jul 15, 2011 20:03:40 GMT 1
Han grinte af hendes svar. "Eller også var du ikke stærk nok" sagde han hånligt. "Så jeg er åbenbart stærkere end dronningen. Det kunne da være jeg bare skulle tage pladsen som konge. Det kunne da være rart ikke?" spurgte han dronningen. Han undgik ildkuglen så den ikke ramte ham i hovedet. Den ramte ham på skulderen istedet for. Han tabte det ene sværd for lige at tage sig til skulderen kort. Han skyndte sig at gå nogle skridt bort og gøre sig klar til kamp igen. Han håbede faktisk ret meget på at hun ville acceptere hans lille "tilbud". Men chancerne var ret små.
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Jul 15, 2011 20:24:57 GMT 1
Zill kom kort til at forstille sig ham som konge inden hun bare rystede på hovedet for det var ikke det kønneste syn. "Din slags er blot dyr, der findes ingen mænd blandt jer" sagde hun lettere køligt selvom hun nu godt vidste hun var tiltrukket af fysisk stærke mænd så var hun blevet rasende over det med cec så hun ville aldrig nogensinde tage sådan en til mand, ligesom hun ikke var særlig glad for halbier men de var da lige så meget dyr som lycans var. Det eneste de kunne bruges til var vagter og ikke så meget andet.
Endnu en gang smed hun en ildkugle efter ham efterfulgt af en kugle af is bare for at han skulle rammes hårdt i stedet.
|
|
|
|
Post by Tazu on Jul 15, 2011 20:31:59 GMT 1
Han grinte kort da han fik set i hendes øjne at hun forestillede sig det. "haha jeg ved jo at du kan lide synet. Overgiv dig nu bare til det" sagde han og grinte. Han gemte sig bag et træ som først begyndte at brænde og bagefter blev kolde som bare pokker. Han holdte sig bag træet. "Hey ikke mere magi nu jeg gider det faktisk ikke" råbte han til hende. Han vidste nu ikke helt hvad han skulle gøre. Han var ret meget i problemer nu. Selv vis han indrømmede så vidste han at han ville dø. Han havde ingen vej tilbage.
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Jul 15, 2011 20:39:28 GMT 1
"Jeg har en mand, jeg har ikke brug for et dyr" sagde hun irriterne for hun ville da slet ikke have noget med dyr at gøre, hun havde jo på et tidspunkt sagt til hendes datter at hun ikke måtte se den halbie hun ellers holdt meget af for Zill ville slet ikke have noget dyr i hendes familie, eller jo på nær Draconians men i hendes hoved var det noget andet. "Det var da dig der hoppede sådan rundt, så jeg må jo få dig ned på jorden igen" sagde hun køligt med et lettere lumsk smil for så længe han hoppede rundt lige så lang tid ville hun bruge magi imod ham. Hun gik nogle skridt frem men så hele tiden i den retning hvor han var gået om bag træet men bukkede sig dog ned og samlede hans sværd op uden at slippe blikket fra ham.
|
|
|
|
Post by Tazu on Jul 15, 2011 20:49:32 GMT 1
Han trak vejret stille og roligt. Nu måtte det være slut. "Nu er det slutmed at løbe" mumlede han for sig selv. Han tog sit sværd i den gode hånd og vejede det kort. "Hey Dronning. Nu har du ledt efter ham der har dræbt hende der dullen Cec eller hvad hun nu hed. Jeg kan fortælle dig at det var mig. Men folk betalte mig for det. Der er mange der også vil se dig død. Jeg fortæller dig det bare så du kan være på vagt. Dem du holder kærest er dem du skal passe mest på" okay det var ikke helt rigtigt men vis han kunne gøre hende bange var det der. "Og nu må du have mig undskyldt men der er en ret stor dusør på dig" sagde han. *okay 1....2.....3!* tænkte han før han trådte frem fra træet og løb på hende. Da han nåede op til hende stak han ud efter hende med sværdet for at gøre det igen bare for at hugge ud efter hende og parere eventuelle modangreb. Hans mening var at kæmpe til døden
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Jul 15, 2011 21:10:38 GMT 1
Hun så lidt imod træet som om han var dum for det var kun en tåbe der ville tage sådan en vagt og dermed true hele ens race. "Jamen godt så kan de andre måske stoppe med at leve i frygt.. Og ja jeg ved da godt der er dusør på mit hoved" sagde hun roligt for han mente stadig han var godt dum når han ikke vidste hun godt vidste at der var dusør på hendes hoved for det var jo ikke noget nyt.
Hun rullede med øjnene da han løb frem og sendte bare ildkugler imod ham men inden han kom for tæt forsvandt hun i en røgsky og dukkede op ved et træ bag ham som hun bare lænede sig op af som hun sendte en spyd lignene ting afsted af is.
|
|
|
|
Post by Tazu on Jul 15, 2011 21:16:41 GMT 1
Han undgik ildkuglerne men ikke helt nemt. Han var helt fikseret på at slå hende ihjel nu. Da hun forsvandt kiggede han sig hurtigt rundt. Han fik hurtigt øje på hende igen og holdte sig kort bag et træ. Han løb frem imod hende let skjult bag træerne. Da han igen nåede hen til hende angreb han hende på ny og med fornyet kraft. Han havde stadig meget energi og kræft selvom at hans skulder gjorde ondt og brændte og hans fod heller ikke havde det alt for godt.
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Jul 15, 2011 21:34:44 GMT 1
Hans angreb begyndte at irritere hende mere end hun allerede var for det var jo ikke ligefrem fordi hun fik lov til at angribe til trods for hun faktisk var ude på at dræbe ham, så endnu gang lod hun sig forsvinde i en sort røgsky og dukkede op ved et træ længere bag ham for måske kunne hun udmatte ham på den måde, så hun skød da også med nogle ildkugler som han bare kunne undgå hvis han havde lyst til det. "hvis vovse sætter sig pænt ned kan du få en hurtig død og hvis du opføre dig pænt kan du få livvarigt fængsel i stedet" sagde hun lettere ligegyldigt for hun var egentlig ligeglad han skulle bare lide for det han havde gjort.
|
|
|
|
Post by Tazu on Jul 15, 2011 21:44:21 GMT 1
Han gemte sig bag et træ og ventede. "Det eneste du vil er at slå mig ihjel. Giver det dig fred i sjælen?" spurgte han kort. Okay han var faktisk parat til at dø. "Jeg har ladet for mange dø for min egen vindings skyld. Hey vis du vil slå mig ihjel så slå mig ihjel. Bare gør det" sagde han og smed sit sværd. Han var træt af at være jaget som en hund. For han var jo netop ikke en hund. Han stilte sig ud helt åben for hende. DEt eneste han egentlig ville var at dø med ære. Og dø hurtigt.
|
|
længe siden 
