|
Stilhed
May 28, 2011 20:22:39 GMT 1
Post by nadine on May 28, 2011 20:22:39 GMT 1
Der kunne bestemt gå lang tid, Nadine var kun 16 og følte sig langt fra parat til at skulle binde sig til nogen som helst mand. Vinden trak op, hun gøs ved kulden der ramte hende og så prøvede hun at tænke på hvor de kunne tage hen. Måske kunne de bare gå en tur og snakke lidt, hun så på ham med et smil og tog ham i hånden for at trække ham med sig. Nadine ville vise ham et helt specielt sted, nede ved stranden og hun glædet sig til at skulle vise ham det. Det var et af hendes ynglingspunkter. Der kunne hun sidde og dagdrømme i timevis og nogen gange helt glemme tiden. Hvilket havde givet hende problemer. Som hun ivrigt gik og håbede han gik med hende, hånd i hånd, nåede hun til det sted hun ville vise ham. Oppe på en klint ved stranden, hun smilte tilfreds og mærkede den stærke vind igennem hendes blonde hår. Et drømmende suk kom fra hende, hun spredte sine arme ud og forstillede sig hun kunne flyve med de smukke svaner.
|
|
|
Post by Tom Cilvan Klims on Jun 1, 2011 10:53:47 GMT 1
tom grinede stille og kom med et svar ” hvor skal vi hen” sagde tom i det han bliv trukket i men da de kom til stede kunde han godt forstå hvorfor hun godt ville vise ham det det var smukt tom viste ikke helt hvad han skulde gøre men han stillet sig stille bag hinden mens hans hænder kom om hindens mave og hoved ind mod hindens hals mens han nød at stå der der var virkelige flot der men tom kunde ikke forstile sig noget beder i verden lige nu det var ret at stå med en som kunde lig ham for den han var
tom mærket vinden suse i hans hår og mærke Nadine s varme gjord ham helt blød i armne tom håbet på at han ville være den første som hun tænkte på vis hun ville have en kærste en gang men ind til vider var det fint nok med gode venner men tom kunde ikke lade vær med at smile lidt
|
|
|
Post by nadine on Jun 6, 2011 16:53:12 GMT 1
Det var ikke noget hun lagde mærke til, hans nærvær, hun stod bare og nød vinden der duftede af det salte vand og den kølige luft der omfavnede hendes krop. Et dybt suk forlod hende, hun elskede sådanne steder, hun fik altid en saglig mine på når hun var ved havet. "Her er så smukt. Tænk at finde en kvinde så smuk som havet, jeg troede min mor var smuk, men havet er smukkere." Lød det tryllebindende fra hende, hun sukkede igen, lukkede øjnene og lod sin krop vippe frem og tilbage med lyden af bølgerne. Mærke havet i sin krop og føle alt hvad der betød noget flyde sammen i den harmoni hun var i nu. Mange gange havde hun stået her med sin bror og følt sig som verdens heldigste kvinde. Elsket af sin familie, det eneste der rigtig betød noget.
|
|
|
Post by Tom Cilvan Klims on Jun 7, 2011 10:47:10 GMT 1
Tom viste ikke hvordan han skulde sige det men han nød det lidt stille sukket han mens blikket bliv sendt på hinden der var nu noget ved det her lige nu men det vat heller ikke noget dumt stille kørte han en hånd over hindens bare mave eller der hvor hun var bare mens han nød af være sammen med hinden " det er skønt at stå her " sagde han stille mens han gav et kys på hindens kind måske var der ikke noget galt i at se om hun ville kunde komme til at kunde lide det som så mange ander han viste godt hun var en elver men hun hadet vel også nogle Følser det Irterte ham bare lidt af hun ikke kunde vise det sammen helt
|
|
|
Post by nadine on Jun 7, 2011 12:51:21 GMT 1
Alle de kærtegn var hende fremmed fra andre end hendes bror, ham her var jo vildt fremmed. Nadine vred sig ud af hans arme, hun ville ikke gøre ham ked af det eller noget, men hun gjorde afstand når hun ikke følte sig tryk ved tingene. Hun drejede rundt i vinden, forstillede sig at hun var en af de skønne havfruer og smilte sødt ved tanken om at leve i vandet. Der var dejligt at være ved havet. "Det er fantastisk at være her ved vandet, jeg ville ønske jeg kunne segle ud og opdage verdenen. Møde sjove væsner og lære af mine fejltrin, ja alt." Lød det drømmende fra hende, hun sukkede stille og lukkede øjnene som hun spredte armene og lod sig falde bagover ned i græsset.
|
|
|
Stilhed
Jun 10, 2011 23:15:57 GMT 1
Post by Tom Cilvan Klims on Jun 10, 2011 23:15:57 GMT 1
tom viste ikke helt hvad han skulde gøre men han skulde noke ikke gøre så meget så han tråtte til bage og vente sig stille om mod hinden ” jeg hved hvad du mener her er smukt ” tom viste ikke hvad han ellers skulde sige men han kiket bare rundt for han viste virklige ikke hvad han skulde lave et stille men tomt blik kom lidt da han kikket rundt han smilet stille og rolige mens til folk hvad skulde han ellers gøre eller lave så valget han sig at sætte sig ned og tag sin hænder fem og lave en Crystal fløjte han smilte let han var fagtis meget god til det
|
|
|
Stilhed
Jun 10, 2011 23:30:34 GMT 1
Post by nadine on Jun 10, 2011 23:30:34 GMT 1
Himlen blev betaget af hendes blå øjne, hun var så fortryllet af naturen og hvis hun skulle giftes, skulle det være med en som hun kunne lære en del af, men alt det der virkede langt væk,. Lige nu nød hun sin ungdom og lære, hun ville først uddannes og få en masse nye ting åbenbaret, hun var så nysgerrig på livet og hvad det havde at byde. "Jeg elsker lyden af havet, synet af himlen og duften af græsset. Jeg vil have det hele." Lød det drømmende fra hende, hun smilte svagt og lukkede kort øjnene, mon det ville være rart med en ven? Som man kunne dele ens drømme med?
|
|
|
Stilhed
Jun 10, 2011 23:35:27 GMT 1
Post by Tom Cilvan Klims on Jun 10, 2011 23:35:27 GMT 1
tom sukket let ” det er svært af få alt i verden men det lyder til af være store drømme du har ” tom puste lidt i sin Fløjte ” ha den Virker ” Grinet han stille da den gav en lyd fra sig så begynte han at tage munden for mund tuben og puset i den og nogle fine lyde kom u fra den den lyste også vær gang han puste i den men det var ikke det hel store som han kunde det var stor set ganske lidt han kunde men lidt var også en start
|
|
|
Stilhed
Jun 12, 2011 12:51:21 GMT 1
Post by nadine on Jun 12, 2011 12:51:21 GMT 1
Roligt nikkede hun, hun har skam store drømme, men der var mange ting hun ikke vidste noget om endnu. Hvad hun ville og hvordan hun ville. Måske ventede hun bare på noget skete, at det kom til hende. Men hun virkede til at være lidt på bar bund. "Jeg tager det som det kommer tror jeg." Lød det stille fra hende, hun halvrejste sin overkrop op, så hun sad tilbagelænt med armene strakt bag sig. Lyden af fløjten gjorde hende nysgerrig, hun elskede musik og at synge. Nadine smilte svagt og prøvede at få sig selv til at holde igen med at synge, hun sang kun for sig selv.
|
|