Langt hjemmefra

[nadine]

Nadine havde aldrig været så langt hjemmefra, hun havde bare redet og redet, det var blevet småmørkt og hun skulle til at vende om. Hun havde lovet at være hjemme inden sengetid. Lige da hun vendte hesten Star rundt, mærkede hun nærvær af andre og pludselig var det reb rundt om hende. Der blev trukket i rebet og hun faldt ned af hesten da de blev strammet rundt om hende. Star løb hurtigt væk derfra, da den blev klasket bagi og væk var hun. Nu stod Nadine alene. En mand gik hen til hende, han grinte hånefuldt. "Sikke en smuk lille ung dame, hende kan vi sagtens tjene på drenge!" Grinte han. Nadine var skræmt, inden havde behandlet hende ondt før, hendes øjne var opspildet og hun prøvede at trække vejret, men var ved at tabe det af bare frygt. Aldrig havde hun været i sådan en situation.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut havde været på jagt i nogle dage efter en gruppe slave handler han havde lige fundet deres lejr hvor der var mange slaver i bure og så vidt han kunne se ville de tage af sted når de havde fanget en sidste person men det ville alamut ødelægge det for dem han havde lavet en stærk illusion så man ikke kunne se høre eller lugte ham han havde sat nogle røg bomber rundt på lejren og han havde også gemt noget flydende ild på nogle a af slav handlernes telte og nu sad han ved et bål som også var gemt af en illusion og der lå nogle bolte til hans armbrøst i udkanten af bålet så de var hvidglødende at varmen

[nadine]

Landet Darklia blev lige pludselig virkeligt for hende da de trak hende over grænsen, hun skreg vildt og prøvede at slippe fri. Hun rystede helt af frygt og så sig om for at sikre sig at der var et eller andet der gjorde at hun drømte, men da hun blev slået bag i hovedet virkede dette her meget virkeligt. Nadine lå på jorden og gispede efter vejret, hun blev vendt om og mændene grinte ondt af hendes forskræmte ansigt. De skulle til at tage hendes tøj af for at gruppevoldtage hende, derefter kunne de jo sælge hende uden at lyve om at hun var jomfrue.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut hørte et skrig og vente sig om og så nogle af slave handlerne som var ved at gruppevoldtage en elver så han tog hurtigt en bolt og skudt så boltn ville lige flyve forbi to af mændenes øjne så de blev blinde og en tredje blev ramt i mellem sine øjne og han løb hurtigt ned til dem og satte sin skjulte knive i deres nakker og blev synlige og kastede tre kaste knive i deres halse så ingen nåde at lave en lyd og han sagde stille "sige ikke noget og kom med mig" og han gjorde så de var usynlige men de kunne se hinanden og begyndte at løbe tilbage tilbage til sit bål

[nadine]

Nadine havde aldrig set noget lignende, mord og sådanne ting var bare rædselshistorier i hendes verden. Hendes verden før nu, havde været noget så uskyldig og stille. Hun skreg og græd helt vildt, hendes tøj sad helt forrevent og hun var blevet godt beskidt. Da manden tog fat i hende, blev hun bange igen, men fulgte med ham, for han virkede da lidt rare end dem der lige havde fanget hende. Nadine var en utrolig god løber, hun styrtede væk derfra, men turde ikke løbe fra manden som havde reddet hende, for det kunne ende med hun fik en kniv i ryggen.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut lagde sig ved siden af bålet som var også synlige for elvern og sagde stille "ligge dig ned og stop med at græde ellers kan de finde os vi er godt nok usynlig men de kan stadig høre os" han kunne ikke gøre to personer og et bål usynlig og uhørligt det ville tage alt for meget energi fra ham og der løb nogle slave handlere hen til deres døde venner og alamut sagde meget stille "hvis det vil hjælpe med at stoppe med at græde så bare tale til mig men meget stille"

[nadine]

Der var ikke rigtig andet af gøre end som han sagde, hun lagde sig ned og krøllede sig sammen, hendes blik var skræmt, hun så mod ham og græd lydløst i stedet. Jo vist var hun reddet, men manden her havde lige slået ihjel. Hun var så langt hjemmefra, hun savnede sin familie og kunne bestemt ikke lide at være her. "Hvem er du?" Spurgte hun hviskende og med en skræmt og grådkvalt stemme. Nadine så rundt, hun kunne ikke lide at være her. Aldrig havde hun oplevet ondt før, men nu havde hun og hun følte sig sårbar.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut så på Elveren og sagde stille "du kan kalde mig Akumetsu og dit navn er" og så på de han lige havde dræbt og der var kommet nogle andre mænd hen til de døde mænd og undersøgte dem men lidt efter gik de tilbage til lejren og alamut sagde "kan du bruge en armbrøst"

[nadine]

Omme på Nadine's ryg sad en bue og pile, hun så på ham og så om på sin bue og pile. "Jeg kan skyde med bue og pil." Hviskede hun stille, ville han havde hende til at kæmpe? Nadine havde det svært ved vold, men de her mænd var slavehandlere og rigtig onde folk, de burde faktisk straffes. Men hvem var hun at bestemme hvem der burde straffes? "Hvad, hvad vil du have mig til?" Spurgte hun usikkert og så ned i jorden, hun var virkelig bange, men hun måtte mande sig op.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"Dine pile skal være varme men du skal bare ramme teltene så skal jeg nok klare resten du lille" sagde han han sagde du lille fordi hun ikke havde sagt sit navn til ham og begyndte at gå langsomt og stille ned til lejren og kom i tanke om noget og gik tilbage til elvern og sagde til hende "når alle teltene er gået i brændt så skal du stoppe okay"

[nadine]

Nadine nikkede bare, hun ville gøre som han bad om, heldigvis var hendes pile af træ, hun havde selv lavet dem nemlig. Hun begyndte at sætte nogle pile hen over det bål han havde, hun rejste sig med en af de brændende pile og skød efter teltene. Nadine var en meget god skytte, hun skød efter teltene og ramte dem en efter en, hvor der gik ild i dem fra flammerne i pilene. "Det her er for alle dem der har lidt under jeres brutale opførsel." Hviskede hun, stadig lidt bange og det gjorde ondt på hende at skade andre, men alligevel føltes det lidt godt.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut løb hurtigt da det første telt hoppede han op to mænds rykke og satte sin skjulte knive i deres nakker så de døde med det samme og han bliver synligt og kastede fem kaste knive og ramte fem personer og de døde hurtigt og han tog sit sværd frem og begyndte at kæmpe imod slave handlerne

[nadine]

Nadine tog flere pile, dog uden ild og begyndte at skyde efter mændene, hun ramte flot, men kun så de blev såret. Ham manden kunne vel klare resten. Hun var overrasket over sig selv, at hun havde sådan noget i sig, men hun følte jo hun gjorde noget godt ved at straffe dem der gjorde noget ondt mod andre og ødelagde deres liv. Det gjorde vel at de ikke fortjente deres liv og så kunne man lige så godt tage det fra dem. De blå øjne stirrede stift ud i luften da hun havde brugt lidt over halvdelen af sine pile, hun mumlede lidt for sig, uden helt at vide hvad hun selv sagde.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut så Nadines pile og hvor de ramte ikke dødelig steder hvor hun ramte men han dræbte dem hurtigt bag efter de blev ramt og så var der en tilbage deres leder så alamut tog noget stof frem og tørrede sit sværd at mens lederen løb hurtigt mod alamut med et stort spyd men lige før spydet ville ramme alamut flyttede han sig lidt så spydet ikke ramte ham og hans skjulte kniv kom frem for hans håndled og slave lederen noget aldrig hvad han døde af og alamut lagde ham forsigtigt ned og sagde før han lukkede hans øjne "Se si mette un coltello nella schiena i suoi amici ', che un giorno succederà per un po ' Requiescat in Pace" og han ophævet sine illusioner så bålet og Nadine blev synlig

[nadine]

Det hele gik ret hurtigt og hun forstod ikke helt hvad hun havde gjort og hvad der lige var sket. Nadine sank en klump, hun ville gerne hjem nu, hjem til sin familie og søge tryghed i favnen på sin mor. Tænk at de ville have voldtaget hende, hun hang buen tilbage over skulderen og holdte så om sig selv, hun gøs lidt, det havde været uhyggeligt. Det hele virkede som et mareridt og hun ville gerne snart vågne fra det. Aldrig nogensinde havde hun tænkt sig til at noget så ondt kunne finde sted i hendes ellers perfekte lille verden. Hun så hen mod manden og blev kun mere og mere usikker på om det her var godt eller skidt.