Rigtigt efterårs vejr

[Clarisa Nemay]

Det var tidligt om morgnen og som altid en efterårs dag regnede det voldsomt ned, Clarisa havde haft en plan med dagen, men nu var den lige blevet spuleret af regnen, så hun stod bare i vinduet og så på regnen der langsomt løb ned af ruden. Hun så bare på regnen og sukkede så let før hun langsomt så op mod himlen udenfor, måske kunne hun se sin veninde der mange gange fløj rundt over slottet for at sige hun stadig var der, men denne gang kunne hun end ikke det. hun fik et lidt irriteret blik, vendte sig om og begyndte at gå ned af gangene, lod hånden glide hen over væggene mens hun gik, stoppede når der stod en vagt ved væggen og begyndte så igen før hun igen stoppede ved det næste vindue og så ud. hun kneb øjnene lidt sammen og kiggede ud, jo der var hun jo, oppe i himlen, men på vej væk, endnu et suk kom fra hende da hun så sin veninde flyve væk derfra. et lysglimt kom fra himlen og hun kiggede nysgerigt ud nu, hun elskede tordenvejr, især når hun bare kunne sidde et sted og se på det, lytte til det og dufte det. et smil bredte sig på hendes læber og hun satte sig i vindues kammen og så ud på den mørke himmel.

[Hirotio Senso]

Hirotios lange rejse var endelig blevet bragt til ende. Rejsen skulle ikke have taget så lang tid, og han kunne helt klart være kommet tideligere hvis ikke han havde haft så meget mellem hænderne. Kun en uge efter hans rejse havde man kronet dronningen. Selvfølgelig vidste han det men mens dronningen blev kronet havde han været under angreb af tropper fra Drakila, han kunne have dræbt dem alle men en morder var han ikke og han ønskede ikke at bruge så meget magi og derved kræfter på at udrydde dem når rejsen kun lige var begyndt. I alt fald var der snart gået tre uger siden dronningen blev kronet og han var kun netop trådt ind ad slotsporten. Han var end ikke våd selvom det øsede den. han var iført hvide bukser, en hvid skjorte og en sort kappe som dækkede kroppen helt. Hovedet var dækket af hætten idet han bevægede sig gennem slottets mange gange for at komme til sit værelse. Under hele rejsen havde han været i kontakt med slottet på magisk vis selvfølgelig, han havde bedt en rådgiver sende sine hilsner og undskyldninger til dronningen men ellers havde han ikke selv været i kontakt med hende. Grunden til at han endelig var så knyttet til slottet var fordi at han udover at være rådgiver også fungeret som slottets beskytter. Han var en af tidens største og yngste magiker. Hans evner havde næsten ingen grænser. Hans bevægelser var elegante, hans skridt rolig og næsten lydløse, hans ryg var rank og ved venstre side hang et sværd. Ansigtet var skjult af hætten og kun de intense øjne kunne svagt anes. Hans blik faldt på en skikkelse og per automatik vidste han hvem han snart ville stå overfor. Han standsede foran hende "Deres majestæt" hilste han idet han havde bukket dybt og respektfuldt for hende.

[Clarisa Nemay]

Hendes blik var stadig vendt mod regnen udenfor, men ordet havde ramt hendes øre, hun reagerede ikke helt på det da det stadig var en ny ting for hende, men efter et kort minut vendte hun hurtigt blikket mod ham, blinkede let over hans buk. "Øhh.. Hej?" hun så roligt på ham før hun langsomt lænede hovedet mod sin højre skulder og kiggede en smule forvirret på ham. "Oh.. Erm.. Du.. De behøver ikke bukke for mig.." hun hoppede elegant ned fra vindues kammen og smilte nu bare til ham før hun rettede hovedet igen og stod rank og så på ham. hendes blik søgte dog hurtigt tilbage mod ruden og så på vejret før hun igen så på ham med et smil. så lidt rundt på de få vagter der stod rundt omkring før hun langsomt så på ham igen. vendte dog hurtigt opmærksomheden mod vinduet igen da et barg kom fra himlen, eller var det en brølen, hun prøvede hvertfald at finde ud af det, og lagde en hånd op over øjnene for at skygge lidt når der kom lyn.

[Hirotio Senso]

Han bemærkede forvirringen i hendes øjne idet han rettede sig op. Hans hoved fulgte hendes eksempel og gled på skrå. Og de sagde at han var ung? Hun var jo en del yngre end han selv var. Der måtte dog ligge noget bag siden det var hende der blev dronning. Han havde håbet på en ældre og mere erfaren, især når de stod med Drakila som fjende. Da hun erklærede at han ikke behøvede at bukke svarede han ikke, det gad han slet ikke svar på. Som dronning måtte hun leve med den respekt hendes undersåtter gav hende. Idet hun vendte blikket mod vinduet da braget kom, fulgte han hendes eksempel og kiggede ud. Han lod dog hætte glide af hovedet og afslørede et hav af lange gyldne lokker. udseendemæssigt var han ganske køn, og personlighedsmæssigt var han helt anderledes end man kunne tro. Det afhang selvfølgelig også af hvilke situation han var i. ”Mit navn er Hirotio Senso, Deres majestæts yngste rådgiver og slottets beskytter. Jeg beklager at jeg først har fået lejlighed til at hilse på Dem nu” han bukkede høfligt igen, dog ikke et lige så dybt buk.

[Clarisa Nemay]

hendes blik gled hurtigt over på ham da han snakkede igen og denne gang fik hun et lidt mere alvorligt udtryk i ansigtet. "De er den yngste.. Det var straks bedre.. Måske de kan tale så jeg kan forstå istedet.. Alle de andre snakker i gåder.." hun rettede sig ordenligt op og så på ham før hun langsomt så ud igen denne gang søgte hendes blik den vej hvor dragen havde fløjet væk, et lille smil viste sig over hendes læber da dragen styrede lige ned i gården og stod bare, hun beundrede hende lidt, hendes muskeltræk og hendes hurtighed i luften. Clarisa's blik vendte hurtigt tilbage mod sin rådgiver. " De andre sagde de havde været på en rejse? hvordan gik den?" hun så roligt på ham, venligheden i hendes øjne var der ikke til at tage fejl af. hun studerede ham hurtigt før hun lod et blik glide ud af vinduet igen og tilbage på ham igen, det var jo ikke for at være uhøflig at hun kiggede væk.

[Hirotio Senso]

Han undertrykte et smil ved hendes ord. Ja de andre rådgiver havde en tendens til at snakke i gåder, ikke at han selv havde problemer med at forstå hvad de snakkede om, men mange andre havde netop disse problemer. Sammen med rådgiverne kunne han snakke samme sprog som den, samme indviklede sprog med brug af underlige fremmedord ord, men normalt kunne han forklar folk tingene ret simpelt så alle havde en chance for at forstå. ”De vil opdage at jeg er meget anderledes end de andre rådgiver, og jeg håber at kunne være Dem til stor hjælp” sagde han blidt og roligt. hans blik gled ud af vinduet igen og faldt på dragen, han foretrak ikke en mine, så blot fuldkommen roligt på dragen der synes at se tilbage på ham. hans blik forlod dragen og gled hen over dronningen igen ved hendes ord ”Fortrinligt. Det er altid spændende at høre hvad folk drøfter og hvad fjenderne har i sinde. Farligt ja, men der var ingen andre end mig der kunne gøre det og komme helskindet hjem” svarede han. Ja helskindet var han jo, så man ham nu skulle man bare tro at han havde været en lille tur rundt i haven, ikke på en treugers lang, farefuld rejse. Jo han var rådgiver men han lavede en masse der ikke havde noget med rådgivning at gøre. Sjovt nok passede han ind alle steder, og gjorde sit arbejde ret god uanset hvor det måtte være.

[Clarisa Nemay]

hun så på ham med rolige øjne da han svarede hende og smilte lidt igen. "Det er så dejligt de er kommet helskinet hjem, jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre hvis jeg skulle høre på alle de gåder en dag mere.." hun grinte let før hun meget hurtigt traskede ned af gangen og mod den store port, de få vagter der stod der åbnede bare hurtigt da hun ikek gjorde tegn til at ville stoppe og lod hende løbe ud i regnen. hun sagde intet men løb hele vejen ned til sin veninde og omfavnede hendes ansigt. endnu et lysglimt kom fra himmlen og et brag fuldte efter, uvejret var ved at tage til.

[Hirotio Senso]

Han smilede ved hendes latter. Hun var i sandheden ung, ret ung endda. Da hun løb så han forundret på hende og fulgte dog efter. Portene blev åbnet ret hurtigt og få sekunder efter stod hun i regnen. Han trådte som hende også ud men regnen ramte ham ikke. Hans lukkede øjnene i mindre end to sekunder og lagde hånden over sværdfæstet. Da øjnene igen gled op var der blevet lagt en usynlig skillevæg og loft mellem hende og regnen. Hun vil hun fornemme vinden men vanddråberne ville ikke ramme hende. Ja det var derfor han selv ikke var blevet våd selvom han havde været ud i regnen. Hans blik hvilede på hende og dragen. Dronningen elskede tydeligvis dette væsen og dragen synes også at elske dronningen.

[Clarisa Nemay]

hun mærkede regnen stoppede med at falde og kastede et øjekast mod ham før hun vendte blikket mod dragen igen, aede hende over hovedet før hun hviskede noget og lod hende flyve op i himlen igen, så efter hende med et roligt smil før hun langsomt vendte sig om mod ham, gik roligt derhen, nikkede let til ham som tak før hun langsomt begyndte at gå videre hen mod porten igen. "Mens jeg har dig.. Måske kan vi snakke om.. denne krig? de andre keder mig ærlig talt ihjel når jeg snakker med dem.." hun så roligt tilbage på ham med et smil før hun så hvor hun gik igen, hun så hurtigt rundt, underligt at vagterne kun stod på sine pladser og ikke gik rundt. hun gik roligt indenfor og videre mod det sted hun vidste var tronsalen.

[Hirotio Senso]

Han smilede venligt til hende, et af sine ubevidst charmerende, blide smil. Hånden havde forladt sværdfæstet og var nu skjult indenunder kampen som den anden. Han betragtede hende roligt mens hun strøg dragen over hovedet og fulgte dragen med blikket idet den satte af fra jorden og fløj. Da dronningen igen stod overfor ham så han fortsat mildt på hende nærmest kærligt. Hans engleansigt var fredfyldt, mildt og beroligende at se på. Desuden virkede han ret ung men moden. Ved hendes ord smilede han skævt ”Naturligvis Deres majestæt. Hvad ønsker De at vide?” spurgte han mildt og betragtede hende roligt idet de igen gik ind til slottet. De turkise øjne gled hen over en vagt som straks stillede sig rank og så stift frem for sig.

[Clarisa Nemay]

hun så på ham med et smil og gik hen og satte sig på tronen. "Jeg ønsker at vide alt om dette emne.. Jeg ser vagterne her meget svage.. og tro mig.. Jeg var engang en bondepige.. Darklia's mænd er meget stærkere end vores.. og de er flertalige.." hun rykkede let på sig for at sidde ordenligt, mens hun så på ham med sine ejne rolige øjne der havde taget et forretnings agtigt udtryk, og igen stadig meget varm. hun så rundt på vagterne et øjeblik før hun så på ham igen, hun havde brug for meget hjælp for at rette op på alt dette her.

[Hirotio Senso]

Han betragtede hende roligt idet de trådte ind til tronsalen. Da hun satte sig på tronen holdt han respektfuldt afstand og blev stående et godt stykke derfra. Med en elegant bevægelse trak han kappen af og lod den glide fra sig på en stol i nærheden. Rejsen havde været lang, og han var skam træt men han kunne ikke bare gå fra dronningen nu hvor han havde mødt hende og når der åbenlyst var ting hun ville drøfte med ham, eller muligvis blot se hvor meget han vidste. Han lyttede tavst til hende, og fortrak ikke en mine selvom hun sagde at hun engang havde været bondepige. Selv var han født som adelig men det var jo langt fra emnet, og uden betydning. ”Vores vagter er ikke svage, blot utrænet, jeg vil sige at vores nuværende hærføre er vist blevet for gammel. Han har bedt om at trække sig tilbage op til flere gange men uden en dronning eller konge havde vi ikke kunnet træffe et valg. Efter hvad jeg kan høre ønsker De bedre trænet vagter, derved synes jeg at De skulle overveje en ny hærfører. En yngre dog ikke helt uerfaren, desuden kan den nuværende hærføre jo hjælpe den ny tilrette og være ham en rådgiver…” han tav, holdt en lang pause. Han håbede virkelig ikke at hun synes at hans forslag var latterlig, ikke at det var sket før. Ikke under dronning Anno i alt fald, der havde man lyttet en del til ham. ”Og med hensyn til krigerne og vagterne i Drakila så kan jeg kun give Dem ret, vores modstander er på ingen måde uerfarne.” han tav igen. Ja han havde jo selv fået lov at smage på deres kræfter og selvom han selv kunne klar dem der havde omringet ham så var det jo kun ganske få personer.

[Clarisa Nemay]

hun nikkede roligt af hvad han sagde og lod til at tænke grundigt over hvad han sagde. "De siger hærføren er for gammel, så lad ham få sin ret til at træde tilbage. han har oplevet det han skal og kommet helskinet igennem det. en ny hærføre er dog svære at skaffe.. Kan jeg overlade dette til dem? når de har fået slappet af efter den lange rejse?" hun smilte let til ham før hun langsomt så mod en tjenestepige "Jeg gætter på min rådgiver er sulten og tørstig" tjenestepigen nikkede hurtigt og skyndte sig ned i køkkenet for at hente noget til ham.

[Hirotio Senso]

Hans blik hvilede roligt på dronning. Den ene hånd – den venstre hånd – havde han lagt på sværdfæstet igen og lod den hvile der, den anden hang slap ned langs siden. Han stod som altid rank og rolig og virkede nu ret fokuseret hvilket han ret tit gjorde når han var i nærheden af nogen. Det skete ret sjældent at han gled ind i sin egen verden, og dog var det sket en del gange under hans rejse. Han huskede tydeligt hvordan han var faldet i staver i den lille hule. Ved denne tanke kom han i tanke om den unge frøken Ishtar som havde været en ret sød ung dame. Han lyttede opmærksomt til dronningen og nikkede ”Jeg vil tage mig af det” sagde han med en rolig stemme. Han skulle nok finde ud af noget, ikke desto mindre ville det ikke blive en let opgave. Da dronningen henvendte sig til en tjenestepige og bad om mad glippede han forundret med øjnene. Denne nye dronning var i sandheden anderledes end den forrige. Han smilede dog og stillede sig efterfølgende op ad en væg i nærheden. Dronningen var ung, muligvis for ung. og selvom han var ret sikker på at en af rådgiverne ikke brød sig om at han skulle adlyde et barn – hvilket hun i hans øjne nok var – så morede det ham at den næstældste blandt rådgiverne ikke kunne stille noget op. "Tak for Deres venlighed... det havde De ikke behøvet" sagde han mildt.

[Clarisa Nemay]

hun viftede blot med hånden, samme måde som at sige pjat på. hun smilte stadig "Det skal de slet ikke sige.. De er min rådgiver. de skal have den mad de behøver." hun så rig om igen "Nå hvor er den gammle henne.. han sagde han ville lære mig et eller andet om.. nu har jeg glemt det.. pyt.. det var sikkert kedeligt.." hun hoppede elegant ned fra tronen igen. "Jeg vil holde min aftale med min ven.. hvis de vil deltage efter de har spist kan de bare komme ud i gården" hun smilte roligt idet hun gik forbi ham og op mod sit værelse, hun skulle lige klæde om så hun ikke havde den kjole på, det nyttede ikke at ha en kjole på når hun skulle ud og løbe hele tiden, hun skulle kunne bevæge sig.