Grunt

[Griffith Falconsoul Den 13]

"Det skal jeg nok" sagde han mens de andre at hans folk tog sig af de to kvinder og lagde en illusion og manden så han ikke kunne se en måde at komme væk fra han var og alamut begyndte at lukke de dødes øjne og sagde til alle kroppene "requiescat in pace" ud over den som dragen var begyndt at spise selv om han var ikke glad for den kunne vente til han kunne vise kroppen sidste ære

[Clarisa Nemay]

Clary tog sig god tid til at komme tilbage til slottet, mens vagter langsomt sluttede sig omkring hende som et skjold. hun så roligt på dem før hun nikkede og langsomt gik det fremad mod slottets mure og i sikkerhed. da de nåede gårdspladsen var der allerede en staklddreng der tog hendes hets's tøjler og hun hoppede af. hun skyndte sig roligt ind i slottet og ind til tronsalen, men stoppede. hun så ned af sig selv, og to tjenestepiger skyndte sig at diregere hende ind i et lille rum hvor de hurtigt hjalp hende i noget andet tøj.

dragen stoppede langsomt op og så på alle de levende før den langsomt rejste sig og brølede, ligeglad med om folk i miles omkreds kunne høre den, og lettede så hurtigt op og fløj tilbage mod slottet.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamuts folk noget lige at redde de to kvinder og fik dem op på nogle af hestene som deres khans heste og begyndte at ride tilbage til byen mens alamut lagde manden op på sin hest og sagde stille i hans øre "hvis du fortæller os hvad vi vil høre vil vi måske lade dig leve" og han hoppede op på heste og begyndte at ride mod byen

[Clarisa Nemay]

Clary kom langsomt tilbage til tronsalen og satte sig på tronen, hun ventede nu blot på at de kom tilbage med dette vidne da hun gerne ville overvære hvad der forgik, især når det nu var i hendes land. hun så på sine tjeneste folk. "Mad og drikke, tak" hun nikkede let til dem før hun så frem igen. hun var nu iført en stor kjole, og en krone på hovedet, og ved hendes sidde stod en lang smuk, hvis vandre stav, som var symbolet på at hun var den retmæssige dronning. hun så roligt frem da en vagt kom ind og medelte at de var på vej.

[Griffith Falconsoul Den 13]

da alamut kunne se bymuren lavede han en illusion så manden så man ikke kunne se ham og ride hurtigt igennem byen op til slottet og da han nåede der op ophævet han alle illusionerne over manden og de hop at hesten og alamut tog fat i hans nakke og hev ham ind til tronsalen og sagde "så har du dit vidne"

[Clarisa Nemay]

hun så roligt på Alamut før hun så på denne mand, hun blev roligt siddende på sin trone og så ned på ham. "Okay.. Jeg regner med at de selv har nogen spørgsmål til denne mand" sagde hun roligt og så roligt op på ham igen med et roligt blik i sine øjne. hun smilte let og satte sig lidt tilbage i sin trone. hun så lidt på en tjenestepige der langsomt kom ind med maden og drikkelsen. hun nikkede let til denne pige før hun så på Alamut igen. "Noget at drikke?" hun smilte let endnu en gang og så roligt ned på manden igen som for at se hvad han havde at sige, hvis han da havde noget at sige.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Manden grinede og sagde "i dag får du lov til at leve men i morgen er det khans har denne store hus" alamut slog manden på baghovedet og sagde "bare noget vand og er det lige meget hvordan vi får ham til at tale ildens ven" han brugte ildens ven som en slags måde at vise hendes drage respekt

[Clarisa Nemay]

hun så hurtigt på Alamut, hævede et øjenbryn. "Ildens ven?" hun så roligt på denne mand før hun langsomt rejste sig og gik tætter på. hun så roligt på manden de skulel afhøre. hun gik langsomt rundt om denne mand, stoppede op på hans højre side og så på ham med et strengt blik, så på hans rustning, for at se hvor den stammede fra, for det var noget af det vigtigste.

En tjenestepige kom hurtigt hen med et glas og fyldte det op med iskold kildevand hvorefter hun gik frem mod Alamut og ragte glasset frem.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Mandens rustning var en rodet blanding af alle mulige rustninger noget at den var fra Nirelias soldater men også Darklias soldater og alamut tog mod glasset og sagde til tjenestepige "tak" og tog en tår af glasset og manden sagde "i får ingen ting fra mig jeg har levet mit liv penge og heste" og alamut slog ham på baghovedet og sagde "tal pænt" og så på Clarisa og sagde "for hans folk er heste et nedsatte ord for kvinder"

[Clarisa Nemay]

hun tog det ikke besynderligt tungt, men så roligt på denne mand, studerede hans rustning. "De har dele fra Draklia på dem.. og fra mine soldater.. er de desatør?" hun stillede mest spørgsmålet til sig selv men vendte sig hurtigt om. "Jeg må kontakte Draklia's dronning.. Dette her er ikke noget jeg har hørt noget om.." hun gik roligt hen til tronen og satte sig igen. "Vagt!"

En vagt kom hurtigt løbende ind og hen til hendes side og stillede sig. "Gør en hest klar og rid til Draklia.. sig til hendes mejestæt at jeg gerne vil have et møde med hende.. og at dette er vigtigt." hun så roligt på denne mand igen før hun så på Alamut. "Jeg vil lade dem om at få oplysninger ud af ham.. Det er yderst vigtigt.."

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut så alvorligt på Clarisa sagde "det ville være klogeste at vi venter med at gøre noget han er en Khan de tager trofæer for at dræbe så de kan arbejde for alle som vil at med så vent med at sige det til nogen" han vidste at manden kunne fået jobbet fra alle som havde heste eller guld

[Clarisa Nemay]

hun så let på ham "jeg venter ikke! Han har drakliansk rustning på.. dette må fortælles til hendes mejestæt.. ellers er der ingen freds aftale!" hun så roligt på ham før hun så på manden ved hendes side og viftede kort med hånden hvorefter han hastede afsted mod udgangen, for at komme til draklia så hurtigt som muligt.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"Okay det var bare for man kan aldrig være helt sikker på det hvem som havde givet opgaven" sagde han men det var jo hendes valg og sagde is koldt "skal han overleve forhøret eller er det i orden at han dø" han ville gerne vide det så han vidste hvad for en teknik han skulle bruge på manden

[Clarisa Nemay]

hun viftede med hånden idet hun gik mod den store dør. "Han skal overleve.. skal bruge ham bagefter." hun så mod Alamut før hun langsomt vendte sig væk igen. langsomt gik hun ud fra rummet og mod tronsalen nu. hvad skulle hun lave vidste hun ikke helt, men hun havde brug for noget tid til at komme sig helt.

//out.. vil heller tråde når Clari er kommet hjem fra en anden tråd.. har ikk så meget krea til denne her :S //

[Griffith Falconsoul Den 13]

"som du ønsker" sagde alamut og begyndte at hive manden væk han ville forhøre manden et sted hvor han kunne være i fred for han ville gå bruge en illusion på ham så han ville nok skrige men han ville ikke give den helt store illusion for det kunne ødelægge hele hans sind og så ville det være mest menneskelig at dræbe personen

//out ... Det er helt i orden//