where is home?

[Neimi Silvertung]

Efteråret havde sat ind og havde fået Neimi til at gå rundt med en brun kappe konstant som hun havde nakket af en død mand et eller andet sted hun lige på nuværende tidspunkt ikke kunne huske. Vejret var egentlig skønt til trods for der egentlig kom nogle lidt hårde vindstød ind i mellem som gjorde hun trak kappen tættere om sig.
Skoven hun vandrede i var ganske smuk med sine hvide træer til trods for det lige havde været sommer men igen kun vidste at træerne altid var hvide, noget som til tider undrede hende og kunne få hende til at sidde og se på et træ i flere timer mens hun tænkte over alle de ting der kunne gøre træet blev hvidt. Men nu vandrede hun dog for sig selv imod en lysning hvor hun kunne høre et mindre vandfald fra, hun slikkede sig om munden for hun var tørstig og trængte til noget vand at drikke så hun kunne forsætte hendes rejse væk fra Nirelia og tilbage til grænsen eller Darklia så hun kunne finde ly for vinteren når den endelig ville sætte ind.

[Thrakan]

Thrakan vandrede langsomt gennem skoven, han havde sit stolte sværd ved sin side, over skulderen hang hans trofaste bue, ved venstre hofte sad et koger fuldt med pile, der var mindst 30, de var hjemmelavede, få pile kunne matche disse. Thrakan var klædt i grønt, hans lange lyse hår var bundet op i en hestehale og nåede ham til lænden, de grønne øjne gled roligt rundt mellem træerne, alt i alt virkede Thrakan utroligt rolig og i harmoni med naturen, dog opfattede Thrakans ører hvad han ville klassificere som tunge, larmende, uforsigtige skridt i skoven, grene knækkede og blade blev trådt på, på trods af det var efterår bevægede Thrakan sig stadig stort set lydløst, Thrakan kravlede hurtigt op i et nøgent træ, på trods af at træet var nøgent ville man nok ikke lægge mærke til Thrakan i hans grønne dragt med mindre man vidste hvad man skulle kigge efter. Thrakan trak buen og lagde hurtigt en pil på strengen, han sad og ventede med buen spændt, peget mod den vej lyden kom fra, så snart han kunne se om den larmende person - som han forresten havde konkluderet ikke kunne være lever, kom til syne, ville han fyre pilen afsted som en advarsel, var personen bevæbnet ville advarslen sandsynligvis lande i låret på personen.
Efter kort tid kom en ung dame frem, Thrakans øjne opfattede ingen synlige våben. Thrakan sænkede buen og fjernede langsomt pilen fra strengen, lavede han hurtige bevægelser ville pigen jo sandsynligvis bare se at Thrakan sad og 'udspionerede' hende.

[Neimi Silvertung]

Skoven virkede meget stille men fuglene var vel ved at trække sig imod varmen et eller andet sted langt væk. Dog generede det ikke Neimi som hun bare vandrede med kappen tæt om sig og det let pjusket brune hår der legede i vinden når de vindpust kom og tvang det om i hendes ansigt hvilke bare gav hende en sur mine og uden at rette det forsatte hun bare imod lysningen, hvor hun satte sig på knæ ved det lille vandfald og strakte den ene hånd ud for at få noget af vandet op i hendes hånd inden hun satte hånden for munden og drak af vandet, denne bevægelse gentog hun flere gange inden hun satte sig længere tilbage, væk fra vandet og bare satte sig til at betragte det hele mens hun holdt en mindre pause.
Hun sagde intet som hun bare sad og betragtede åen med de brune barnlige øjne som også ind i mellem så på træerne i lysningen, et godt sted at holde hvil mente hun selv for det varede jo ikke længe før hun ville rejse sig og gå videre, men lige nu holdt hun bare hvil uden rigtigt at holde vagt. Hun var jo i Nirelia så hvad skulle dog angribe hende her? Det var jo ikke fordi hun var trængt ind på slottet igen så vagter ville der nok ikke være eftersom de vidst havde travlt med grænsen.

[Thrakan]

Thrakan lod sin slanke krop glide lydløst og forsigtigt ned af træet, langsomt sneg han sig nærmere pigen og undgik det meste der kunne larme, eller røbe ham. Thrakan satte sig på hug et par meter bagi den pige der drak ved vandfaldet, var hun sulten? Thrakan sagde intet til hende kiggede bare, Thrakan rejste sig langsomt og satte sig på hug ved siden af hende og begyndte også at drikke af vandet, bare for at se pigens reaktion, man kunne altid se på dem, når de fik et chok at de vidste nogen var i nærheden, eller hun havde været totalt upåvirket af hans tilstedeværelse.
"Du larmer." sagde Thrakan og kiggede på pigen, et stykke tid før han gav sig til at drikke vand igen. Thrakan var hurtig på aftrækkeren, og pigen var ikke bestemt stor, hun kunne nok ikke gøre ham noget, Thrakan elskede at drille og forskrække folk, især forsvarsløse mennesker.

[Neimi Silvertung]

Neimi havde ikke videre lagt mærke til at Thrakan kom nærmere eller bare det at der var nogen i hendes nærhed så da han kom hen og satte sig ved hende fór hun kort sammen af overraskelse inden hun igen var helt rolig og så undrende på ham da han sagde hun larmede. "Og du giver chok så står vi vel lige?" sagde hun roligt selvom hun stadig undrende sig over hvor pokker han egentlig var kommet fra for hun havde jo ikke ligefrem lagt mærke til at hun var blevet udspioneret eller forfulgte. Dog havde hun været glad for hun havde trukket sig lidt tilbage fra åen ellers havde hun nok faldet i på grund af hendes klodsethed og hun hadede virkelig at blive våd, så regn var heller ikke ligefrem hendes kop te.

[Thrakan]

Thrakan lo af den skræmte pige og rejste sig for at gå, han vendte hurtigt om og kiggede skrapt på pigen, havde hun lige sagt det han troede? Thrakans bevægede sig tættere på pigen, hun skulle tale pænt til ham.
"Sagde du noget?" spurgte Thrakan brysk, han stod aldeles ikke lige med en lille menneskepige. "Jeg tror du skal lære at tale pænt, med mindre du har tænkt dig at drikke al vandet i den å." sagde Thrakan, det var en trussel om at hun hurtigt kunne ende under vandet, hvis det stod til Thrakan.
Thrakan holdt fjæset på trods af han havde lyst til at smile stort, faktisk var han ikke rigtig vred, men sådan var Thrakan nu bare, trusler var noget han forstod at bruge, skam også noget han forstod at udføre. Thrakan hvilede hænderne i siderne, og stod i sin fulde højde, en lille mand var han bestemt ikke, 195cm var hans højde.

[Neimi Silvertung]

Der var intet frygt at spore hos Neimi som hun bare så undrende efter ham da han rejste sig og gik lidt og da han kom tilbage og truede hende på den måde så hun kort tænksomt på vandet, som om hun overvejede muligheden frem for at skulle tale pænt men på den anden side så vidste hun ikke hvad hun havde sagt forkert, inden hun igen så på ham. "Nej tak jeg har drukket rigeligt" svarede hun lettere undrende over hans trussel selvom hun nu ikke lige havde lyst til at havne i vandet, specielt fordi hun ikke kunne svømme men igen det var ikke så dybt så hun ville sagtens kunne stå på bunden uden det gik hende til knæene. Men tanken om at blive våd var ikke ligefrem særlig hyggelig for det tog en evighed om at tørrer.

[Thrakan]

Thrakan kiggede på den forvirrede pige, og kunne forstå hun troede han ville sætte hende i vandet, men en håndbevægelse der skulle minde om et hovede der blev skubbet under vandet, fortalte Thrakan pigen at han ikke havde tænkt sig at dyppe hende, men at holde hende under, smilet på Thrakans læber brød endeligt frem, det var kun et svagt smil, men et smil var vel et smil?
Thrakan kiggede pigen der var en del lavere end han selv i øjnene, han blinkede ikke, dog lavede han en hurtig håndbevægelse mod hendes hoved for at skræmme hende, denne pige reagerede meget anderledes i forhold til 'almindelige' folk, det interesserede Thrakan, dog fik han også en lyst til at drukne pigen, men han gjorde det ikke, hun havde ikke udført nogen form for vold mod ham, skoven eller dens beboere endnu så vidt han vidste, og derfor var hun jo teoretisk set under hans beskyttelse.

[Neimi Silvertung]

Det var svært for hende at finde ud af hvad hun egentlig mente om han for han virkede da fredelig men da han begyndte på det med hånden dukkede hun sig flere gange og slog en smule barnligt efter den, ikke noget der kunne betragtes som ægte slag men bare mere noget hun gerne ville skubbe væk eller som en kat der slog lidt efter et stykke snor..
"Hvad har du gang i?" spurgte hun undrende som hun kravlede lidt væk fra ham, ikke i frygt men lidt mere i irritation over han gjorde tegn til at ville holde hende under vandet, det var da en irriterne tanke gang i hendes hoved men igen hun vidste ikke helt om hun skulle tage det som en leg eller hvad.

[Thrakan]

Thrakan lo af pigen, hun overvejede nok ikke engang at han var elver, og bevæbnet, han havde jo sine foretrukne våben på sig, sværdet og buen, hun ville jo få problemer, hvis hun bare løftede øjenbrynene forkert ad ham, eller det kunne hun i hvert fald få.
Thrakan trådte et par skridt tilbage, trak sværdet og lavede et par forskellige kombinationer, blandt andet en hvor han svang sværdet rundt og pludseligt skiftede hånd med det bag ryggen for pludseligt at sætte sværdet tilbage i skeden, at blære sig lidt, det var der intet galt med, heller ikke selvom man var skovelver og det var yderst sjældent det skete.
"Svar mig lige på det her.." sagde Thrakan opgivende "Hvad laver en køn ung dame som dig alene herude? Der er jo røvere og voldtægtsmænd bag hvert eneste træ, tænk nu, hvis det ikke havde været sådan en flink fyr som mig, der havde listet op på dig?" Thrakan drillede pigen, selvfølgeligt var der intet af den slags i denne del af skoven... Thrakan havde dræbt dem alle sammen med Hûrin, for den slags fandt de sig bestemt ikke i.

[Neimi Silvertung]

Da han begyndte at blære sig lidt så hun en smule surmulende på ham fordi han lige havde gjort alle de armbevægelser som havde fået hende til at slå efter ham, og nej hun tænkte meget sjældent over at folk egentlig var stærkere end hende. Nok grunden til at hun var havnet som vampyr føde en gang eller 2 og havde en del ar under tøjet og så de 2 tandsæt af vampyrer på hver sin side af hendes hals. "Jeg er da ikke i Darklia?" sagde hun lettere undrende for hun var da ret sikker på hun var i Nirelia stadig, det var jo ikke mange dage siden hun havde forladt slots grunden.
"Og flink? der er vidst noget du har misforstået der" sagde hun mere bestemt for han var da langt fra flink når han havde truet med at drukne hende i den lille å.

[Thrakan]

Thrakan begyndte bare at le af den gale pige, han klappede sig så på lårene og grinede så meget han næsten kunne græde, sikke sjov den pige var, Thrakan kunne jo bare smide hende over skulderen og slæbe hende et eller andet sted hen, over grænsen for eksempel, det kunne godt være der var et stykke, men så var det jo godt at man havde lange ben. "Du er skam i Nirelia, men tror du nogen kan gøre noget herude i skoven? Det kan godt være vi kun er omkring halvtreds, men du opdagede mig ikke før jeg stod ved siden af dig, skulle nogen form for milits gøre det når de kom for at anholde mig, forudsat dit lig nogensinde blev fundet, eller at nogen skulle finde på at lede efter det, i en skov hvor mindst 4 skovhuggere er fundet døde med pile i ryggen eller overskårne halse, det sidste år? Nej, ved du hvad, du må hellere være lidt flinkere, ellers kunne der jo ske ulykker." Thrakan gjorde alt hvad han kunne for at vise pigen at han var dybt alvorlig, det her var seriøst, hun kunne opføre sig pænt eller blive straffet.

[Neimi Silvertung]

Neimi så undrende på ham da han begyndte at grine på den måde, han var da en underlig mand men igen hun måtte jo være sjov siden hun fik folk til at grine pludseligt uden det havde været mening at hun skulle være sjov. "Har du overvejet at jeg kan lide at leve livet farligt? og jeg ikke er bange for dig" sagde hun lettere irriteret selvom det måske var dum spørgsmål at stille til en gal mand men hun brugte meget sjældent hovedet og det gjorde hun ligefrem heller ikke nu.
Hun rejste sig op og begyndte at gå væk fra ham, i retningen af Darklia bare så hun kunne komme væk fra alle de gale folk her i Nirelia, ligefra virkelig underlige rådgivere til galninge i skovene. Det var virkeligt et underligt land, så det var klart hun foretrak Darklia frem fra dette sted, dets folk var i det mindste meget sjovere.

[Thrakan]

"Det eneste sted man lever livet farligt, er i kamp, så vidt jeg kan se er vi ikke i kamp, men var det en udfordring så tager jeg da helt bestemt imod den." sagde Thrakan og havde allerede trukket sit sværd, Thrakan lagde den flade side af sværdklingens spids på hendes skulder for at stoppe hendes lille 'flugt'.
"Hvor skal du hen? Vi er slet ikke færdige endnu. Har du slet ikke lyst til at snakke med sådan en gammel elver som mig?" drillede Thrakan menneskepigen og stak sværdet i skeden igen, hun fik lov at få første slag eller hvad hun nu besluttede sig for.
Thrakan rykkede meget tæt på pigen og smilede til hende på en måde som kun elvere kunne, et nærmest arrogant men varmt smil, kunne man lade være med at holde af en elver som smilede sådan til en? Thrakan lagde armene over kors og afventede hendes svar.

[Neimi Silvertung]

Neimi stoppede da hun mærkede sværdets klinke imod hendes skulder hvilket fik hende til at vende hovedet og se lidt undrende på den før hun så på ham. "Jeg skal sgu da ikke kæmpe imod dig, så nej det er dælme ikke nogen udfordring" sagde hun lettere irriterne for hun kunne virkelig ikke se nogen grund til at skulle kæmpe imod ham, der var jo ingen grund når hun vidste på forhånd hun ikke kunne finde eftersom hun ikke havde fået særlig meget træning i magi og meget af det hun kunne gav gerne bagslag.
"Snakke jo, men da ikke slås eller blive drunket for den sags skyld. Jeg har det lige så godt i live". Man kunne se hun var lettere irriteret og hans smil hjalp ikke ligefrem på det hele for hun kunne ikke rigtigt holde af nogen som helst og det at han smilede lige nu virkede bare mere irriterne. Hun virkede virkelig til at være en der skulle lige til at slå ham men i stedet drejede hun om på hælene og gik nogle skridt før hun faldt over en sten hun ikke lige havde opdaget så hun landede lige så lang som hun var. "aww" pev hun kort inden hun satte sig op med et suk, nærmest glemt han var der "Typisk mig" mumlede hun meget stille for sig selv som hun børstede hendes krop og den ene hånd hvor hun havde fået en mindre hud afskarpning. Men man kunne ikke se noget videre smerte på hende foruden hendes korte piv ellers ville hun ikke udvise noget som helst.