Hjemme igen...

[Hirotio Senso]

Hirotio stod blot hvor hun havde efterladt ham, stod og tænkte da vagten dukkede op med sin besked nikkede han og stod længe roligt. Han fik også at vide hvad kvinden havde spurgt om hvilke gav ham en mistanke. Okay det her var ikke godt. han satte sig i rolig bevægelse op mod dronningens værelse og standsede ved døren, bankede på inden han trykkede håndtaget ned og trådte ind. Synet f dronning iklædt den hvide kjole og med stav og krone på fik ham til at lade sit blik glide op mod hendes ansigt for at lade sit blik møde hendes. han rystede svagt på hovedet, lukkede døren og lænede sig op ad den. ”De ønskede min tilstedeværelse?” sagde han spørgende. Han var faldet til ro nu men det kunne ændre sig hurtigt.

[Clarisa Nemay]

hun så roligt på ham da han trådte ind, hendes blik var roligt som det engang havde været, selvom der stadig var lidt spor af tåre i dem. "Ja.. Hvis jeg virkelig skal vælge en mand Hiro.. Så skal det også være en fra dette land" hun så roligt på ham før hun lagde den frie hånd på hendes hofte og så bare på ham. "Hvor mange krigere har vi?"hun så roligt på ham før hun langsomt så mod vinduet men tilbage mod ham igen. hendes øjne var rolige men også stålfaste. Hun så roligt på ham før hun langsomt gik hen og satte sig ved et skrivebord, langsomt tog hun noget papire frem læste det hurtigt igennem før hun så på ham igen.

[Hirotio Senso]

Ved hendes spørgsmål så han ud til at overveje svaret. Hvor mange soldater? ”Sidst jeg så efter havde vi 7842 men de er sikkert blevet færre.. og dog.. måske er der flere der har sluttet sig til os..” han havde ikke tjekket efter i en månedstid. Han betragtede hende roligt idet hun læste papiret. Havde hun i sinde at gå ud og pege på en mand eller hvad? han havde ingen anelse om hendes planer men han kunne vel ikke stoppe hende hvis hun traf et valg. Igen, han kunne hun rådgive hende hvilket han da også havde lovet at han ville gøre.

[Clarisa Nemay]

Hun så roligt på ham før hun så på papiret. "Vi skal skaffe flere.. Darklia's hær er langt større.. Og du ved hvad man siger, større hær, sikker havn" hun så roligt på ham før hun langsomt lagde papiret fra sig. "Jeg skal finde en mand Hiro, hvis jeg skal kunne styre mit land ordenligt.. Fredsaftalen er brudt ved et ægteskab fra min side.. Har du nogen ideér om hvem jeg kan gifte mig med?"hun så roligt på ham med et lille dog usikkert smil, prøvede at få den gamle Clary op på banen igen. hun blev ved med at kigge mod vinduet og tilbage på ham igen.

[Hirotio Senso]

Han betragtede hende roligt, hendes nye styrke og beslutsomhed, det kunne han lige. Han rettede sig op og gik med rolig skridt hen imod hende, standsede ”Jeg vil kigge på det… vi får fat i flere unge og sørg for at træne dem op, vi prøver sågar ved grænsen måske kan vi lokke nogen over på vores side. Vi træner flere magiker hvilket giver os mere styrke derfra…” han tænkte højt og mest for sig selv men også for at hun skulle vide hvad han havde i sinde. Ved hendes ord om at bryde fredsaftalen bed han sig svagt i underlæben ”Hvad sagde De præcist da mørkets dronning kom med hendes krav?” spurgte han. At bryde fredsaftalen vil sætte Nirelia i et dårligt lys, de måtte finde på noget andet, eller en anden måde at bryde aftalen på. Og han havde en ide! ”At give Dem et navn er ikke fair.. De skulle måske selv komme med et forslag og så vil jeg svare på om det er en god ide eller ej” svarede han. en mand skulle hun jo finde under alle omstændigheder.

[Clarisa Nemay]

Hun så roligt på ham mens han talte, smilte lidt og lyttede. "Nye folk fra grænselandet.. du kan prøve Hiro.. Meen.. En hærføre er nødvendig" hun så roligt rundt igen før hun rejste sig. "Hun nævnte mere magt i landet, så hendes soldater kunne gå frit omkring i dette land, at vi skulle sende gaver til hendes mejestæt og hendes familie en gang om måneden.. og så et ægteskab som hun arrangerede" hun så roligt på ham før hun lod hånden glide hen over bordet. hun stod lidt og tænkte før hun gik tætter på døren hvor han stod. "Hvad med dig Hirotio Senso?"

[Hirotio Senso]

Han lyttede opmærksomt og så eftertænksom ud.. så kvinden ønskede gaver!? Et klart tegn på at hun ikke anså dem for at være noget. Han lagde hånden over sværdet og lod øjnene glide i. Langsomt strømmede magi ud af hans krop og lagde sig i tykke lagde omkring værelset. Flere gang sikret han sig at der ikke var huller i hans magi og at intet magi i verden vil kunne bryde det de næste 20 minutter mindst. Da han åbnede øjnene stod hun foran ham og han hørte hendes ord som fik hans øjne til at blive større. Hirotio, der normalt aldrig var tom for ord eller forvirret følte sig nærmest … hvad? … bange? Var det frygt han følte? Ja men heldigvis var det blot overraskelse der kunne ses på det yder. Han tog sig sammen ”Deres majestæt… jeg må desværre sige Dem imod.. jeg er inkompetent til jobbet som deres mand og konge fordi…eh…” ja okay han kunne ikke lige finde på noget ”Det er et stort ansvar som jeg ikke kan påtage mig…” endte han med at sige.

[Clarisa Nemay]

Hun så bare på ham efter hendes eget spørgsmål, blinkede let da han talte, han så jo overrasket ud. hun så bare på ham før hun langsomt vendte blikket væk. "Hiro.. Har du overhovedet set på mig.. Jeg kan intet som en dronning.. Det er dig der siger hvad der er bedst og jeg gør det" hun så roligt på ham igen "Du skal ikke sige du ikke kan, fordi allerede nu kommer du med store ideér omkring landet.." hun stoppede og så bare ned, langsomt vendte hun sig om for hende havde hun det underligt, hun lukkede øjnene. "Jeg vil sætte meget pris på at du siger ja" hun så lidt op før hun langsomt gik hen og satte sig på stolen igen, så roligt på papirene der lå på bordet foran hende og kryllede et af dem sammen og smed ud i den lille spand der var sat op på hendes værelse.

[Hirotio Senso]

Han lyttede til hende uden at svare. Hvordan skulle han dog sno sig ud af den her. Ærligt var det ikke tanken om at blive konge der skræmte ham men tanken om ægteskab. Hun ønskede en mand som hun en dag vil kunne elske eller holde af men ville hun kunne det med ham? Ærligt tvivlede han på det. Hendes egne ord og grunde holdt jo stik, han kunne nok rådgive hende men at tage selve ansvaret på sine skuldre? Han ville skam ikke tøve med at gøre det hvis det sikrede en sejr og en lys fremtid for Nirelia. Men igen, som hendes mand var han vel forpligtet til at sikre landet arvinger og det betød kropslig kontakt som han på ingen måde følte sig klar til. han sukkede, vendte blikket mod et tilfældigt punkt i værelset. ”De ønsker en mand der kan gøre Dem lykkelig, nu eller blot en dag ud i fremtiden.. jeg ved ikke hvorvidt jeg er den rette til at gøre Dem lykkelig” svarede han efter nogle sekunders tøven.

[Clarisa Nemay]

Hun så roligt på ham da han igen talte og lukkede så øjnene, et suk unslap hendes læber hvorefter hun langsomt vendte blikket væk fra ham. "Du ved ikke om du kan før du har prøvet det Hiro.. Og som sagt ser jeg gerne du siger ja.. Jeg har mine grunde til det." hun sukkede endnu engang før hun så sig i spejlet. "Hiro.. Hvorfor, nej hvad er den rigtige grund til at du siger nej? Forklar mig. Du skal ikke sige fordi du ikke vil kunne gøre mig lykkelig, der ligger noget bag.. Noget du er bange for, eller tager jeg fejl?" hun vendte igen ansigtet mod ham, hendes øjne var helt rolige og hun virkede helt træt igen, trætheden kom langsomt snigende ind på hende og hun begyndte igen at føle sig en smule svag. Stadig havde hun en underlig føelse og tog sig til hovedet, trak underlæben ind og bed i den, en vane hun var ved at tage til sig. hun lagde begge hænder foran øjnene og panden for at skjule sig et øjeblik, tog en dyb indånding før hun igen så mod ham.

[Hirotio Senso]

Hirotio så væk fra hende og sukkede svagt. Men det var jo sandheden, han vil ikke kunne gøre hende lykkelig. Da hun fortsatte og sagde at han var bange for noget så han hurtigt op på hende. Bange? Var det så tydeligt? det var endelig ret flovt for han var ikke bange for t komme galt af sted eller dø, hverken for hende eller for landet men alligevel frygtede han for ægteskab. Hvad skulle han dog sige, hvad skulle han dog svare. Hun så igen på ham og deres blikke mødtes, han kunne ikke bare ignorer hendes spørgsmål hun var dronning og han var forpligtet til at svare men hun ville næppe bryde sig om at høre svaret. Han sukkede på ny, trak vejret dybt ind og skilte læberne ”Det er ikke fordi jeg ikke tror jeg vil klare pligterne for det vil jeg med stor sandsynlighed… det er mere tanken om ægteskab der… skræmmer mig. Hvis jeg siger ja er jeg forpligtet til at sørg for at landet får en arving og den del af et forhold…. Er jeg ikke klar til… ” han sukkede, hadede at tale i gåder hvilket fik ham til at sukke og sige det ligeud ”Jeg har aldrig haft følelser … hverken for mænd eller kvinder, jeg er vist en man kan kalde aseksuel om det ændre sig ved jeg ikke men indtil videre ser det sådan ud…” sagde han undskyldende.

[Clarisa Nemay]

Hun rejste sig langsomt igen, men tog hurtigt fat i bordet og satte sig igen ned, roligt så hun bare på ham, sukkede let før hun langsomt så væk fra ham. "Hiro.. Jeg er også bange for et ægteskab, men jeg er dronning, jeg skal gifte mig med den mand der er bedst for landet.." hun så langsomt væk igen og så ned på papirene på bordet. hun løftede en af dem op og så på det. "Et arving? jeg føler mig slet ikk parat til at få et barn.." hun så hurtigt mod ham da hun sagde det. "Jeg er stadig for ung til det.. Og.. Når den tid kommer hvor folket.. Vil ha en arving.. Er der vel andre måder at få et barn på..." hun så roligt på ham, tænkte lige nu på det han havde sagt om at han ikke ville være parat til den del af et forhold men rystede så på hovedet. hun så på papiret, langsomt lagde hun det ned på bordet igen.

Hendes tanker var lige nu på fredsaftalen hun var ved at indgå, og med et blev hun en smule bange og så hurtigt på Hiro. "Jeg er bange Hiro.. Jeg er bange for at når jeg bryder aftalen, selvom jeg ikke har skrevet under på det.. At Drazilla vil angribe landet.. Fordi jeg har lavet en fejl"hun så hurtigt væk igen og lagde hovedet i sine hænder, følte sig en smule flov over hvad hun havde gjort nu.

[Hirotio Senso]

Selvfølgelig følte han sig usikker men hun måtte have hele sandheden at vide. Ej var han magtbegærlig for ellers havde han hurtigt sagt ja til dette, eller også kunne han jo styre landet via hende. Men det her handlede på ingen måde om magt, ikke for hans vedkommende, han ønskede blot fred for landet og det blev der ikke noget af hvis Zill fik hvad hun ønskede. ”Jeg vil tænke over det..” endte han med at sige for der var ikke rigtigt noget han kunne gøre andet end at tænke over det og finde en løsning.

Da hun sagde at hun var bange for hvad der kunne ske gik han roligt hen til hende, satte sig på hug og tog blidt hendes hånd i sin egen ”Vi bryder ikke aftalen… det gør de..” sagde han med et skævt smil over læberne. inden hun kunne nå at se undrende og spørgende på ham fortsatte han ”Hvis vi bryder aftalen vil det give et forkert indtryk, folk vil tro at det handler om magt… hvis de bryder aftalen vil folk se at de ikke er til at stole på… derfor.. lader vi dem om at bryde aftalen. Det bliver ikke spor svært men det vil koste nogle bønder deres høst…” sagde han og så ud til at overveje det… ”Og forhåbentlig kun det…” mumlede han, han frygtede lidt at nogle bønder ville miste livet, men på den anden side… han fik pludselig en bedre ide! ”Stol på mig Deres majestæt… jeg får det ordnet” at fortælle hende for meget vil være farligt.

[Clarisa Nemay]

Hun så roligt på ham, undrede sig lidt. "Må jeg høre hvad du vil gøre Hiro. for jeg tør ikke Risikere end krig." hun så roligt på ham før hun langsomt lukkede øjnene og bed sig i læben, hun vendte sig lidt om så hun kunne se ud af vinduet, hendes øjne skinnede lidt nu, som om hun var ved at græde. "Hiro.. Jeg er træt.. Vil du sige til mine forældre når de kommer at de bare kan gå ind?" hun så mod ham igen før hun langsomt rejste sig op, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv lige nu, og hun turde jo ikke bryde aftalen, og hvad hvis den ikke blev brudt? på nogen måde, hun ville ikke turde bryde den selv. Det hele handlede om hvad det næste træk var, om Zill allerede havde fundet en hun skulle giftes med, om hun nægtede at bryde aftalen selv. Det hele var et kæmpe stort spil der lige nu var frosset fast omkring Clary. Zill på den ene side og Hiro på den anden. Af en eller anden grund havde hun en dårlig fornemmelse for hvad de lige havde snakket om, hun vidste dog ikke om hun skulle lytte til det.

[Hirotio Senso]

Hans blik blev atter vendt moddronningen og han smilede beroligende ”De skal ikke være bekymret.. giv mig blot to dage så er det ordnet” sagde han og kom igen på benene idet hun også flyttede sig. Han nikkede ved hendes ord, så bekymret på hende ”Det skal jeg gøre” han smuttede hen til døren men standset ”Hvor længe gav Zill Dem tid til at tænke?” spurgte han, han skulle jo også vide hvor lang tid han havde til at få det hele ordnet, først skulle han hjem og snakke med sin familie, derefter… skulle han til Darkila og det skulle gøres hurtigt.