Hjemme igen...

[Clarisa Nemay]

Hun så roligt på ham, lukkede øjnene let, sukkede før hun igen åbnede dem. "Hun gav mig ingen tænke tid.. Jeg skal komme og underskrive papirene snarest muligt. vil sige jeg skal afsted imorgen" hun satte sig langsomt hen på sengen og lukkede så øjnene igen. "Jeg vil sove nu Hiro.. Hvis der sker noget så kom og væk mig" hun sukkede let før hun langsomt lagde sig ned på sengen, knugede om dynen før hun gemte ansigtet.

[Hirotio Senso]

Han bed sig i underlæben, det betød at han skulle få det hele gjort i løbet af de næste tolv timer… det ville tage en del mere tid men så måtte han virkelig bruge magi. Han nikkede til dronningen og forlod værelset. Lukkede døren efter sig og lod magien han havde lagt omkring værelset ophøre. Han fandt en vagt og videregav dronnings ordre hvad hendes forældre angik og transporteret sig selv hjem til sine forældres gods, moderen var som altid glad for at se ham men hun kunne også se at han ikke var hjemme for at hilse, der var noget andet. Han fandt sin far og sine brødre, forklarede dem situationen og sammen aftalte de det hele. Derefter forlod han sit hjem og transporteret sig over grænsen, inden da havde han forklædt sig og sørgede for at ligne en fra Darkila så ingen vi mistænke ham for at være fra Nirelia. Han opsøgte en mand, en vampyr, bad ham gøre sig en tjeneste. Selvfølgelig var det på ingen måde let, han måtte betale en del penge og lovet at betale mere. Han havde endda sikret sig at pengene ikke kunne spores tilbage til ham, sit hjem eller Nirelia i det hele taget og havde sørgede for at rense mønterne for aftryk af hans og hans families. Fyren fik til opgave at finde nogle folk, klæde dem i tøj der hørte til de Darkilske soldater og bad ham angribe Senso godset. Manden havde intet imod det, han ville nyde at slagte de pokkers til Nirelianer. Hirotio bad ham skynde sig og hvis et ikke skete inden de næste 12 timer ville han ikke få nogen af sine penge. Derefter forsvandt han og vendte hjem til slottet.

[Clarisa Nemay]

Clary lagde sig bare mere ordenligt efter at han var taget afsted. dog faldt hun hurtigt i søvn, hun ville lade Hiro gøre sit, dog vidste hun ikke hvad det var.

Hendes forældre kom ind til hende meget hurtigt efter at havde skyndt sig op på en vogn de havde lånt og kørt den lange vej på ganske kort tid, men nu havde de også skyndt sig. hendes mor sad roligt og nussede hende gennem håret for at berolige hende da hun kunne se hvor oprevet hun var, selv når hun sov.
Mens gik hendes far bare rundt i det store værelse med et bekymret blik, de vidste jo ikke hvad der plagede hende, men stadig de var urolige for deres lille pige, som nu var dronning.