|
|
Post by anno on Mar 18, 2010 12:33:10 GMT 1
Anno rettede blikket ned. Hun havde nu håbet på det da han nu ikke ville opgive Zill for hendes skyld. "okay, så vil jeg bare bede dig om en sidste ting" sagde hun og så fast op på ham. Hun viste det hun skulle til at sige ville være hendes livs største fejltagelse men hun kunne ikke selv se nogen anden vej
|
|
|
|
Post by Geralt on Mar 18, 2010 12:42:34 GMT 1
Geralt så på Anno og svarede "ja?" mens han var nysgerrig efter hvad hun ville spørge ham om, hvis det var noget der kunne lade sig gøre så ville han gøre det
|
|
|
|
Post by anno on Mar 18, 2010 12:44:37 GMT 1
"jeg vil godt bede sig om at forlade Nirelia.." sagde hun mens endes hjerte snak længere og længere ned i livet på hende. "og aldrig vise dit ansigt her igen" afsluttede hun inden hun gik lige forbi ham og op ad trappen igen mod sit værelse
|
|
|
|
Post by Geralt on Mar 18, 2010 12:46:42 GMT 1
Geralt smilede skævt og svarede "aldrig vise mig her igen?, bliver ikke nemt, men vil da gøre mit bedste" han så hun gik op mod sit værelse og lavede endnu en rubin da han stadig ikke havde gidet heale sit sår fra tidligere med vasen. han smed den hen så den landede med et tydeligt dunk foran hende "til næste gang du er i ballade" inden han gik mod balkonen
|
|
|
|
Post by anno on Mar 18, 2010 12:49:34 GMT 1
Anno tog den og i hånden og så ned mod ham med et nik. Hun regnede ikke med det men hun beholdt den nu alligevel selvom hun viste det ville skære i hende lige så meget at se på den som at ville se på ham. Hun gik resten af vejen mod sit værelse hurtigere og hurtigere og lukkede døren ed et smæld
|
|
|
|
Post by Geralt on Mar 18, 2010 16:57:10 GMT 1
Geralt så på den nu lukkede dør og gik ud på balkonens gelænder hvor han sprang ud og gav sig til at flyve væk, denne gang langsommere end før så hun slap for at smadre en rubin til hvis hun ville have fat i ham igen
|
|
|
|
Post by anno on Mar 18, 2010 17:10:58 GMT 1
Anno stillede sig op ad døren, da hun på en eller anden måde forsøgte at holde ham ude selvom hun viste ham ikke ville følge efter, det ville være meget typisk ham ikke at forsøge på det. Det viste hun dog om ham.
Hun sank bare ned mens hun blev stille siddende. Og endte dermed at falde i søvn op ad døren.
//out
|
|
|
|
Post by Geralt on Mar 18, 2010 17:14:29 GMT 1
Geralt opdagede hurtigt at hun ikke ville råbe efter ham og satte farten op, snart var han intet andet end en lille prik i horizonten
//out
|
|
længe siden 
