Early Winter

[Maka De Silver]

Man kunne se det var starten på vinteren for bladene var faldet af grene og træerne var næsten nøgne, dog var det heldigvis en af de der tørre dage i stedet for alt det slud de havde fået.. Hvilket var grunden til at en hætteklædt mørkerød skikkelse red igennem skoven for Gina havde været ved grænsehospitalet som en af de dage hvor hun havde arbejdet som frivillig sygeplejeske for hun havde sat sig for at lære at omgås mennesker igen og dette var jo det bedste sted eftersom de fleste hun havde kontakt med ikke kunne gøre hende noget på grund af de var skadet i forvejen..
Hun havde trukket hætten helt over hovedet så man næsten ikke kunne se hendes ansigt, for den hvide hest kendte vejen hjem til slottet så hun om en dags tid igen kunne blive barnepige for de små børn der var der. Så der var stadig et godt stykke tid inden hun var helt hjemme så hun måtte vidst overnatte på kroen, selvom solen lige nu kun stod højt på himlen og mange ville sikkert være samlet til frokost på dette tidspunkt, men Gina havde kun et i hovedet, nemlig at komme hjem i sikkerhed.

[Mathayus Blackwood]

Mathayus var ude og gå en tur han gik mod kroen få at få lidt mad og snakke med en han havde en af tale med han gik stille og roligt og nød vejret det var et dejligt vejr og nu hvor der ikke var mange af dem tilbage ville han nyde dem så meget han kunde han havde en gammel nedslit trøje og nogle nedslite bukser han kunde pludselig mærke i jorden at der var en på hesteryg og men det var ikke noget han tog sig så meget af det virkede ikke som nogen trusel for ham så han tog det helt roligt han var næsten fremme ved kroen han stoppede op og kiggede op mod hinmlen og smilte lidt for sig selv "dejlig dag i dag" sagde han for sig selv hvor efter han roligt gik hvider

[Maka De Silver]

Gina red roligt videre selvom hendes hjerte bankede af nervøsitet for hun hadede virkeligt at ride alene og så i denne skov hvor der sikkert boede så mange mordere og tyve, eller bare generelt mænd for dem var hun nu ikke vilde med, faktisk hadede hun mænd men det var jo også hendes problem eftersom hun gerne ville have mand og børn så kunne hun ikke lade være med at hade disse egoiste væsner med dårligt opdragelse efter hendes hoved altså.
Hun forsøgte så vidt muligt ikke at se sig rundt og konstant virke nervøs selvom øjnene under hætten da studerede det hun kunne se bare for at se om hun kunne se eller høre noget form for fare omkring hende, da hun ikke ligefrem var nogen kriger faktisk var det meget sjældent hun slog på nogen.
Længere fremme gik en mand men hun så ham nu ikke for hun løftede ikke hovedet men så hele tiden ned i jorden i tilfælde af hun kunne se noget ved hendes sidder ud af øjenkrogen.

[Mathayus Blackwood]

Mathayus kunde tydeligt mærke at personen på hesten var nervøs Mathayus grinte lidt for sin selv det var lig noget for ham noget for så kunde han vel få lidt sjov ud af det lige i det hun var lige bag ham fik han et letter skummelt smil på læben og med et var der liger ud ved siden af ham en 50 cm høj jord vold som han lavede for at hendes hest skulle stoppe op eller falde vis hesten ikke var for klog den kom op lige forand hendes hest Mathayus vente hoved mod hende for at se hvad der ville ske han håbede lidt på hesten ville falde for det ville være det sjoveste og det bedste ved det helle var hun kunde umuligt hvide det var ham som gjorde det mod hende

[Maka De Silver]

Da jorden pludselig voksede foran hesten stoppede den hurtigt op med et vrinsk og strejlede så pludseligt at Gina måtte forsøgte at holde godt fast i tøjlerne men hun havde ikke rigtigt nået at få ordentligt fast før hun faldt ned af hesten som næsten var ved at stampe på hende fordi den bakkede, men hun nåede lige at kravle væk for at ømme sin krop for det havde da været et hårdt slag og nu havde hun sikkert forstuvet den ene hånd hvis den ikke var brækket for den gjorde pokkers ondt, så hun måtte bide smerten i sig og ikke gøre andet end at se hesten stikke af så hun nu måtte gå resten af vejen hjem, så nu ville det da tage alt for lang tid så hun ville sikkert endnu en gang blive straffet.
Men lige nu gjorde hun ikke andet end at ligge ned på ryggen og bare bide smerterne i sig for bevæge sig kunne hun ikke rigtigt.

[Mathayus Blackwood]

Mathayus stod helt stille og så på men inden i grinte han for i hans øjne så det ret sjovt ud men da hesten var løbet væk gik han over til hende "er de okay føken ?" spurgte han med en bekømret stemme han stak sin ene hånd frem som tegn på han ville hjælpe hende op fra jorden det var jo ikke lige meningen hendes hest skulle løbe alt for langt væk han kiggede mod hesten som næsten ikke var til at få øje på mere men med et var den omgivet af 3 meter høje jordmure så den ikke kunde stikke af han så mod hende igen med et skævt smil på læben "mit navn er Mathayus hvad er deres" sagde han med en rolig stemme

[Maka De Silver]

De skov grønne, nærmest tårer fyldte øjne, så bare op imod himlen efter hun havde stoppet med at se på hesten for den havde hun opgivet at fange igen, jo det kunne hun måske med hendes dragekræfter men dem nægtede hun at bruge så de var sikkert for svage til at hun kunne gøre det alligevel. Da noget bevægede sig i hendes nærhed så hun først ud af øjenkrogen på manden inden hun vendte hovedet imod ham "Nej min hånd er skadet og resten af min krop gør ondt" sagde hun med grådfyldt stemme for smerterne var voldsomme selvom de lige så stille fortog sig, dog ikke i højre hånd som blev holdt om med venstre for at holde den i ro selvom hun ikke kunne gøre meget ved den.
Dog valgte hun ikke at sige hendes navn eftersom denne mand var jo fremmed og sikkert kunne finde på at overfalde hende, så var der jo ingen grund til at give ham et navn han kunne gå efter for at hævne sig hvis hun overhovedet kom levende fra dette møde.

[Mathayus Blackwood]

Mathayus satte sig ned på hug og så lidt på hendes hånd "der liger en kro ikke så langt væk her fra der er der sikkert en som kan hjælpe dem frøkken" sagde han med en rolig stemme det var fint nok hun ikke ville sige sit navn det ville han jo nok heller ikke havde gjort vis han var kommet tilsakde og ikke kunde forsvare sig selv sådan ordenligt "jeg kan godt bære dem vis de ikke selv kan gå jeg lover dem jeg ikke gør dem ondt" sagde han mens han smilte roligt og varmt til hende Mathayus var meget imødekommende og venlig på overfladen men det kunde jo godt ændre sig vis hun ikke lige gjorde som han ville havde hende til

[Maka De Silver]

Hun stolede ikke på ham og det kunne man se lidt i hendes øjne for nok var de fyldt med smerte og nærmest gråd men de var stadig lettere på vagt overfor ham selvom hun ikke ville kunne gøre meget til forsvar udover at skrige.
"Ikke for at være uhøflig men Jeg har ikke brug for deres hjælp" svarede hun så roligt hun kunne til trods for hun var ved at græde, dog forsøgte hun at sætte sig op selvom hun skar et smertende udtryk i hendes ansigt for det var ikke helt nemt at sætte sig sig op når hånden gjorde ondt ligesom ryggen gjorde det. Hun så lige frem for sig som hun forsøgte at tænke lidt over hvordan hun kom om at stå selvom hendes forsøg på at komme op fik hende til at lande på bagdelen endnu en gang så hun igen måtte holde tårene tilbage.

[Mathayus Blackwood]

Mathayus lod jorden under hende arbejde sig op i en stol form så hun sad op og nemmer ville kunde komme op og stå uden et ord begynde at han at gå igen han gik over til den boks hendes hest var lukket inde i han lod roligt den ene væk blive laver så han kunde berolige hesten efter lidt tid og den var faldet ned så han kunde styre den over til hende igen fjrnede han alle fire væget og gik tilbage mod hende med den han band den til et træ tæt på vejen "held og lykke fru" sagde han roligt og begynde at gå hvider mod kroen han var ikke færdig med hende men han var nød til at takle hende her på en lidt anden måde ind han normalt gjorde det

[Maka De Silver]

Da jorden under hende begyndte at bevæge sig kom et mindre overraskende skrig fra hende og hun glemte kort at hendes hånd gjorde ondt så hun lagde straks hænderne på jorden eftersom man kunne se på hende hun var lettere bange eller rettere rædselslagen eftersom jorden jo under hende ændrede sig, dog slappede hun mere af da hun så det blev til en stole lignende ting så det fik hende til at se helt forvirret ud som hun så undrende på jorden under hende og derefter på ham, inden smerten i hånden kom igen og fik hende hurtigt til at tage om den for den havde hun da helt glemt.
Så hun sad lidt tid for at sunde sig men i mellemtiden havde Mathayus allerede bundet hesten og gik videre, noget hun godt havde fulgt med i men ikke sagt noget til det for hun ventede til han var et godt stykke væk inden hun lidt usikkert rejste sig fra stolen og så usikkert på jorden for hun var pludselig ikke sikker på om den ville bevæge sig under hende eller blive stille, så hun måtte tage nogle prøvende skridt inden hun gik hen til hesten og fik den bundet op med hendes raske hånd, dog kunne hun ikke komme op på den men måtte trave videre med hesten ved siden af sig selvom smerterne ikke ligefrem hjalp på det hele.

[Mathayus Blackwood]

Mathayus var næsten ved kroen da han valgte at stoppe op for at nyde vejret han lavede en ligge stol til sig selv ud af jorden i vejkanten hvor han lage sig ned og gav sig til at nyde den smule sol som der var tilbage han så og tænkte på hvordan han skulle få hende til at åbne sig op for ham og få hende til at stole på ham det kunde være en god ting jo han sad længe og tænke over det ind til han igen kunde mærke hende i jorden han var ikke i tvivl om det var hende for han kunde mærke hun havde en hest med sig han så over mod hende hun var stadig et pænt stykke væk i nu så han blev bare ligende og lod som ingen ting nu måde han vente på hun kom tætter på for at se om hun ville sige noget til ham eller ej

[Maka De Silver]

Dette var ikke sådan her hun havde tænkt sig at tilbringe dagen i starten for hvis det havde stået til hende havde hun været i Darklia efterhånden men nu måtte hun jo gøre holdt på kroen for at se om der var en healer der eftersom det var tættere end hospitalet, måske kunne hun finde Ash der selvom hun tvivlede for han havde vidst ikke været på hospitalet længe men var vidst et sted i nærheden af Middel Mark men så måtte hun jo håbe en af de andre var der.
Hun så ned i jorden som hun vandrede afsted med hånden hvilene over hendes ene bryst for at holde den oppe mens den anden mest raske hånd holdt i hestens tøjler så den ikke ville stikke af endnu en gang for hende. Et stille suk listede sig over hendes læber for hun havde sådan håbet på at være hjemme nu, så små tårer gled over hendes kinder på grund af smerten og lidt i afmagtelse for nu kunne hun jo ikke rigtigt passe nogen af hendes jobs særlig godt når hånden var skadet, så hun var jo ikke til meget gavn mere..
Hun så ham ikke ligge og nyde dagen, som hun bare gik forbi for hun havde ikke øje for meget eftersom hun bare ville have alt overstået så hun kunne komme hjem i tryghed for hun følte sig ikke tryg uden for slottets mure.

[Mathayus Blackwood]

Mathayus så kort over på hende og ventede på hun skulle sige et eller andet men ikke et ord kom fra hende han satte sig lidt mere op og så mod hende som hun gik forbi ham "også er det jer som siger vi mænd er uhøflige og nogle svin" sagde han med en provokerende stemme til hende han var ret skuffet over hun ikke engang havde sagt tak til han for han havde fundet hende hest til hende efter den var stukket af han fik ligge stolen til at blive til en normal stol han fik stolen til at bevære sig frem af så han kom op på siden af hende "er et tak for meget at bede om efter man har prøvet at hjælpe dem så godt som de nu til lod en det" sagde han med en letter irreteret stemme for han var lidt irreteret på hende over hun ikke en gang havde sagt tak overhoved

[Maka De Silver]

Gina havde ikke rigtigt lagt mærke til ham så hun kom med et mindre gisp da han pludselig snakkede til hende igen. De grønne øjne så lettere overraskende imod ham inden de blev mere undskyldende for ja hun havde vidst glemt at sige tak men hun havde været helt ude af den for de ting der var sket var jo ikke ligefrem hverdags ting der skete.
"Undskyld, ja jeg var meget uhøflig.. Så tak fordi de hjalp mig tidligere, jeg ved ikke hvad der skete" sagde hun lettere undskyldende for hun var normalt ikke den uhøflige det var som regel dem hun mødte som hun blev nødt til at sætte på plads fordi de var uhøflige overfor hende og sådan noget fandt hun sig normalt ikke i.