|
Post by Mathayus Blackwood on Jul 11, 2011 9:35:28 GMT 1
han nikkede stille og roligt til det hun sagde "skulle det være en anden gang" sagde han med en mere rolig stemme "er de sikker på jeg ikke skal hjælpe dem op på deres hest frøken jeg lover dem jeg ikke rørre ved dem" sagde han med et lille skævt smil på læben Mathayus stoppede sin stol og så¨på hende med et roligt blik i øjne "stol nu på mig havde jeg ville dig noget ondt så havde jeg jo nok ikke hjulpet dig op på bene eller givet dig din hest igen vel" sagde han med en overbevisende stemme han ville jo bare gerne hjælp hende
|
|
|
Post by Maka De Silver on Jul 11, 2011 9:43:24 GMT 1
Det gav egentlig meget mening det han sagde for ville han havde angrebet så han havde nok gjort det da hun havde været mest såbar, men igen det kunne også være skuespil så han ville angribe når hun mest ventede det. "Kroen er ikke så langt væk, kan sagtens gå selv" sagde hun lidt stille for det ville jo nok gøre lige så ondt hvis hun red som det gjorde lige nu når hun bare gik, selvom det nok ville være mere afslappende..Desuden var hun ikke helt tryg ved ham, men det var nu ikke fordi det lige var ham sådan havde hun det generelt med folk for hun havde ikke været så heldig med folk, kun børn var noget som hun kunne stole på.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jul 11, 2011 9:58:42 GMT 1
Mathayus så lidt undrende på hende "så det du siger er jeg ville kunde få dig over til kroen med din hest uden du skulle gøre noget andet ind at stå stille men det må jeg ikke du er da ikke helt normal" sagde han med en undrende stemme hvor efter han fik jorden under sig til at skubbe han frem af så det ligten han gled af sted hen over jorden selv om det enlige var jorden som han bare stod på som flyttede sig "hvor var du enlig på vej hen da ulykken skete" Mathayus var ret nyskærig og spurgte nok for megte om ting som hun nok slet ikke ville svare ham på men hun kunde jo bare selv sig fra vis hun ikke ville svare
|
|
|
Post by Maka De Silver on Jul 11, 2011 10:04:16 GMT 1
Det første han sagde fik hende til at se forvirret og undrende på ham for det anede hun ikke lige hvor kom fra, det eneste hun havde gjort var jo at sige nej tak til at han hjalp hende op på hesten. Så hun gik roligt men stadig emget forvirret over hvad han egentlig snakkede over. "Hvornår er vi egentlig blevet dus?" spurgte hun undrende for nu havde han sagt du til hende efter han havde sagt de hele tiden så det undrede hende også en del over de pludseligt var blevet dus, noget som hun ikke lige kunne huske at hun var gået med til..
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jul 11, 2011 10:24:59 GMT 1
Mathayus så undrende på hende og kom med et opgivende suk *er hun sådan en* tænkte han for sig selv "hmm det tror jeg slet ikke vi er blevet men de siger ikke det store og jeg siger meget så jeg tænkte vel ikke over hvordan jeg talte til dem jeg ved jo ikke hvem de er de kan lige så godt være en usel tyv som de kan være en kongelig det ved jeg jo ikke noget om skal de huske på" sagde han med en forklarende stemme mens han så på hende med et roligt blik og et letter fjovet smil på læben han kunde ikke helt finde ud af hende for selv om hun ikke lukkede sig op for ham overhoved så var der noget ved hende som gjorde han meget gerne ville hvide mere om hende men det var jo nok bar enystiken ved hende som gjorde det
|
|
|
Post by Maka De Silver on Jul 11, 2011 17:30:07 GMT 1
"Nej jeg siger normalt ikke meget til fremmed" sagde hun lidt undskyldende med et lille smil for hun var jo ikke en særlig åben person specielt ikke overfor fremmed, der skulle gerne gå et godt stykke tid inden hun normalt åbnede sig bare en smule, men så skulle der heller ikke ske nogen angreb eller overfald ligesom der var sket flere gange da hun havde mødt Alamut eller Natsu for de havde alligevel været ret farlige at være i nærheden af men lige nu gav denne fremmed jo samme udtryk eftersom han jo havde gjort skade på hende men på den anden side så havde det vidst været menigen at hun ikke skulle have kommet det. "Så må vel hellere undskylde igen for jeg er ikke god til at omgås andre voksne mennesker, er kun vant til børn"
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jul 11, 2011 17:39:16 GMT 1
Mathayus smilte skævt til hende da hun sagde det med børn Mathayus var ikke ret god til børn men han prøvede da år det enlig var at der var nogle "børn er også sød og sjove selv om det ikke altid gå lige godt for mig med dem der er ikke ret mange børn som kan lide mig selv om jeg kæmper en kamp for at de skal så kan de ikke af lige vel" sagde han med et skævt smil på læben nu kunde han se kroen "så er vi jo næsten fremme ved kroen frøken og de behøver ikke undskylde mere der er ingen i denne verden som kan alt vi har alle vores styrker og svagheder og sådan er det nu engang" sagde han med en venlig stemme mens han smilte til hende
|
|
|
Post by Maka De Silver on Jul 11, 2011 17:52:03 GMT 1
Gina smilede meget stille selvom hun egentlig forsøgte at skjule det. "De børn jeg passer er meget åben overfor fremmed og det er meget sjældent de ikke kan lide folk" sagde hun stille for hun elskede virkelig de børn men de var jo også familie, eftersom det var hendes brors børn til trods for han ikke ville have noget med dem at gøre så hun måtte jo passe dem og sørge for de vidste noget om hvor de kom fra. Hun så imod kroen stadig mens hun havde sørget for hånden var holdt oppe og hvilede imod hendes bryst "Nej det ved jeg, forsørger dog at blive bedre på det punkt" sagde hun roligt for hun forsøgte jo at blive mere åbent også derfor hun havde taget arbejde på hospitalet ind i mellem.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jul 11, 2011 18:04:12 GMT 1
Mathayus smilte til hende "nej se den kan smile" sagde han med en drillende stemme "men jeg kan gætte mig til dit job har noget med børn at gøre så" sagde han med en rolig stemme og nikkede til det hun sagde det var da en god ting hun prøvede at blive bedre til at åbne sig for folk lige som han prøvede at blive bedre til børn når han havde mulighed for det de var nu lige ud for kroen "skal jeg se om der er en healer der inde til dem må jeg ikke nok be om be om be om jeg lover at være sød vis jeg må" sagde han med et stort smil på læben han havde noget han ville finde sjovt oppe i hoved
|
|
|
Post by Maka De Silver on Jul 11, 2011 19:30:52 GMT 1
Hans mindre drilleri fik hende til at rødme en smule og se lettere flovt væk for det var jo pinligt at hun rødmede over sådan noget drilleri for det gjorde hun jo normalt ikke eftersom hun var meget stædig over ikke at ville tage sådan noget pjat til hendes hjerte mere. "Jeg er barnepige for en dreng og en pige" sagde hun lidt stille stadig mens hun så væk fra ham.."Jo må de da godt, selvom jeg ikke er vild med at skulle blive efterladt alene herinde" indrømmede hun lidt stille som hun fik taget sig sammen og så lige frem for sig igen hen imod kroen.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jul 11, 2011 20:38:37 GMT 1
"så er det derfor de virker lidt stram i betræket" sagde han med en drillende stemme Mathayus så hun rødmede og fniste lidt "jeg kommer ud igen lige om lidt" grinte han hvor efter han løb ind på kroen "HJÆLP HJÆLP JEG SKAL BRUGE EN HEALER DER ER EN SKØN JOMFRUE I NØD HUN ER HÅRDT SÅRET SÅ HJLÆP HENDE DOG!!!!" råbte Mathayus da han kom ind på kroen der var en mand somreste sig op med det samme "jeg er healer" sagde ham Mathayus greb fadt i ham og trak ham med ud igen da de kom uden for kiggede manden forviret rundt "hvor er denne skøn jomfrue så" Mathayus smilte fjovet "hun stå der over hr." sagde han mene han små grinte Mathayus viste godt det ikke galt liv eller død men det morede ham meget godt
|
|
|
Post by Maka De Silver on Jul 11, 2011 20:48:40 GMT 1
Egentlig blev hun lettere fornærmet over at han mente sådan noget hørte med til jobbet for hende den anden der passede børnene også var da helt normal og åben overfor andre, det var nok bare hende der havde lidt for fine følelser. Hun så lidt efter ham da han gik men så sig så lidt nervøst omkring for hun kunne ikke rigtigt lide at være alene på sådan et sted hvor mange fulde mænd sikkert befandt sig, så det gjorde hende utryg. Så hun var ret glad for de kom lidt hurtigt ud men hun blev dog stående og så lettere forvirrende på dem for han måtte jo have bildt den stakkels healer noget forkert ind.
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jul 11, 2011 21:12:04 GMT 1
Mathayus stod og små grinte da han skubbede den stakels mand over mod hende "så hjælp hende dog hende boss flå hende levende vis hun ikke kan padse sit job i aften og hun har langt hjem se så at komme igang ellers død vi alle" sagde han med en opravet stemme healeren blev ret bange og skynte sig over til hende og så på hende med et spørende blik "hvor ømm..." han gik lidt i stå og så på hende med et flakkende blik "hvor er du ømmm jeg mener de ondt frøken" sagde han med en bange stemme mens Mathayus stod og kæmpede for ike at dø af grin det her var top klasse humor og han havde svært ved at holde maske for ikke at grine for høj lyt manden skulle jo helst ikke høre ham grine
|
|
|
Post by Maka De Silver on Jul 11, 2011 21:20:14 GMT 1
Gina så undrende på Mathayus "de skræmmer jo den stakkels mand" sagde hun lettere strengt men også overrasket over hans opførsel overfor healeren som hun ikke helt vidste hvordan hun skulle takle. Hun så igen på healeren og rakte hendes dårlige hånd frem imod ham "Tag dem ikke af det hr. Sommer han har en underlig form for humør.." sagde hun roligt til healeren som hun havde set på hospitalet en del gange men han måtte jo have en fridag ligesom hende siden han befandt sig her. "Jeg faldt af min hest der pludselig stejlede under mig og nåede ikke at reagere så røg af"
|
|
|
Post by Mathayus Blackwood on Jul 11, 2011 21:35:42 GMT 1
Healeren kiggee på hendes hånd "hmm det er ikke så slemt men jeg skal nok klare det" sagde han med en mere rolig men stadig letter utryk stemme Mathayus så undrende på hende *nej en dødbider hun er hende er der jo ikke noget sjovt ved* han kom med et op givende suk og gik ind på kroen så kunde de to klare det der skulle klares der inde kunde han vel finde nogle som havde en godt form for humor og ikke som hende der han havde hjulpet "jeg smutter ind igen hej hej" sagde han opgivende og gik så der ind men han havde kun været der inde i kort tid før han kom ud igen "jeg kom lige til at tænke på jeg lovede dem noget og det har jeg i sinde at overholde" sagde han med et skævt smil på læben men da han kom ud igen var healeren færdig med det han skulle og gik ind igen uden så meget som at sige en lyd til Mathayus
|
|