Early Winter

[Maka De Silver]

Gina stod roligt og så ned på hendes hånd da healeren stod og healede det for hun tog sig ikke af Mathayus lige nu for han skulle da ikke gå og skræmme folk, noget hun faktisk ville have fundet sjovt inden hun blev kidnappet men ikke efter for der havde hun fuldstændigt forandret sig. Hun ville jo ikke forstyre healeren så det var først da han var færdig at hun bevægede fingrene lidt for at finde ud af om det gjorde ondt men det gjorde det sådan set igen. "Mange tak" sagde hun roligt til healeren da han igen gik og hun lod blikket glide videre over til Mathayus for hun vidste ikke helt hvad han havde lovet hende, foruden at han ikke ville gøre hende noget og så hjælpe hende men havde hun mere han skulle hjælpe til?

[Mathayus Blackwood]

Mathayus så lidt undrende på hende "de ser forviret ud" sagde han med en venlig stemme han viste ikke helt hvad han skulle give sig til nu for hun var jo ikke lige frem en kvinde efter hans hoved det var hun alt for kedelig til han så lidt undrende på hende "hvordan kan det enlig være du er så venlig og sød når du rider mod det gamle mørke land hvor der før i tiden kun var ondt personer" sagde han med en undrende stemme han forstod hende ikke helt hun var ret underlig ind til hvider men ret underholdende selv om hun virkede til at blive ret sur over det han gik og lavede

[Maka De Silver]

Nu sagde han du til hende igen men denne gang lod hun det bare gå forbi hun opgav snart at folk sagde de til hende hele tiden, så lige nu var hun begyndt at blive lidt ligeglad med det. "Fordi det er mit hjem, jeg er født og vokset op der, min familie bor der og mit arbejde med børnene findes der" sagde hun lettere forvirret for han havde jo lige sagt at hun var en meget lukket person så hun forstod ikke rigtigt hvordan hun kunne være sød og venlig eftersom hans billed burde have været at hun var forfinet til trods for hun var en smeds datter.

[Mathayus Blackwood]

Mathayus nikkede lidt "de svarede mig ikke på hvorfor de bliver så stram hver gang jeg gør noget som ikke er helt venligt det er ud fra det jeg vudrere de er sød og venlig selv om de er en lukket person gør det ikke de ikke er sød eller imødekommende når man først lære dem at kende" Mathayus prøvede at lyde klog og forstårende selv om det nok ikke lige gik helt vildt godt for ham han gav sig til at leje lidt med en af sine jern stykker fra sit belte "hvad er de enlig for en de ligner et menneske men det tror jeg ikke på de er frøkken" sagde han med en venlig stemme mens han så på hende med et venligt blik

[Maka De Silver]

Gina trak lidt på skuldrene "Jeg har vel bare ikke været heldig med folk jeg møder eller folk jeg kender" sagde hun roligt for hun kunne jo ikke give andre grund til hvorfor hun var så stram i det som han kaldte det, men ja hun var jo sød og venlig når det kom til stykket selvom hun forsøgte at spille noget andet, det gik dog ikke altid godt. "De behøver ikke vide mere end jeg er menneske, for hvad jeg er, er ikke noget som jeg er stolt af at være" svarede hun roligt for folk behøvede ikke videre mere, eller jo hvis de virkelig pressede på ville hun bare sige hun var magiker og intet andet for hendes anden side nægtede hun fuldstændigt, der var ingen stolthed mere at være Draconian specielt ikke efter den måde dronningen og hendes bror opførte sig på.

[Mathayus Blackwood]

Mathayus smilte lidt skævt til hende "så om de var en vampyr ville jeg ikke døme dem på det ens race siger kun meget lidt om en ens race siger kun hvilken gren man kommer fra ikke hvem man er som person jeg er jord betvinger men det betyder ikke jeg er en hule mand eller dum som en dør det betyder bare jeg kan nogle ting med jorden som andre ikke kan" sagde han med en forklarende stemme "men jeg vil ikke forstyre dem længer jeg har vist gåret dem nok på naverne frøkken men husk på det jeg lige har sagt og tænk lidt over det" sagde han med en venlig stemme han buggede respekt fuld for hende "og mit navn er Mathayus Blackwood det var hyggeligt for mig at følges med dem her til frøkken jeg håber ikke de hader mig for meget efter dette" sagde han med en venlig tone og rettede sig op igen

[Maka De Silver]

Gina så roligt på ham selvom hun ikke rigtigt vidste om hun skulle sige det eller ikke, for det var jo et af hendes mest ømme punkter og en af de ting hun helst ikke ville tale om, der var måske kun 2 eller 3 der vidste på slottet at hun faktisk var Draconian. Hun så ned i jorden som hun tænkte "Jeg er...jeg er Draconian" fik hun endelig taget sig sammen til at sige meget stille for hun var ikke helt vild med at sige det til ham.
"Jeg hader dem skam ikke, de er bare anderledes og det var da lidt sjovt det med healeren" indrømmede hun for hun hadede ham jo ikke men han var bare meget anderledes i forhold til mange andre mænd hun havde mødt, om det så var en god eller dårlig ting kunne hun ikke helt sige for han havde jo givet hende en del chok og så længe havde de ikke kendt hinanden. "Mit navn er Gina Rakin" præsenterede hun sig med et lille smil for han havde da hjulpet hende nok til han vel godt måtte få navnet.

[Mathayus Blackwood]

Mathayus vente sig om begynde at gå da hun begynde at sige noget men da han hørte hvad hun sagde vente han sig om og smilte til hende han gik tilbage til hvor han stod før og "det er mig en ære at møde dem frøkken Rakin" sagde han med en venlig og varm stemme enlig begynde det at gå hans vej nu viste han da hvem det var han snakkede med eller han kender hendes navn forhan viste ikke hvem hun var "jeg forstå ikke hvordan de kan være flov over at være en draconian der er ikke ret mange af jer og de er den første jeg møder af din slags og de lader til at være en sød og smuk ung kvinde" sagde han med en letter chamerende stemme Mathayus viste ikke helt hvad der ville ske nu for hun havde jo noget hun skulle når på slottet "men hvad skal de så nu frøkken ?" spurgte han med mens han klørede sig lidt i nakken han viste ikke helt hvad han skulle gøre af sine hænder så om i nakken med dem og og holde dem beskæftiget

[Maka De Silver]

Et stille smil listede sig over hendes læber selvom man stadig kunne se på hende hun ikke var helt glad for at snakke om dette emne, så smilet forsvandt lige så still igen "Min race er en skændsel for sig selv.. Alle jeg kender der er det er nogen forbandte egoistiske folk der ikke bruger hovedet før de handler eller snakker", der kunne spores stor vrede og måske had i hendes stemme selvom hun virkelig forsøgte at undertrykke det så godt som hun kunne for hun var ikke ligefrem en dame der flippede, så hun ville beherske sig. Hun tog sig dog ikke af hans charmende ord for sådan noget gik forbi hendes hjerte, det var hun blevet helt kold overfor.
"Egentlig burde jeg komme tilbage til slottet, før dronningen får et flip på mig" sagde hun roligt og så i retningen af hvor hun vidste hvor slottet lå, for hun måtte jo hellere komme tilbage, hun var blevet slået før fordi hun ikke passede hendes arbejde og lidt på grund af hendes bror.

[Mathayus Blackwood]

Mathayus nikkede stille til det hun sagde "jeg ved ikke ret meget om det for vis jeg skal være helt ærlig siger det royale siger mig ikke det store så det ved jeg ikke noget om jeg ved bare at i har evnen til at blive til en drage ligende ting ellers ved jeg ikke rigtig noget om jer" sagde han med en letter undskyldende stemme på grund af han ikke viste noget om det Mathayus så lidt undrende på hende "burde det ikke være for børnes skyd de skulle skynde dem hjem så de ikke bliver skuffet over de ikke er der frøkken" sagde han med en blid og varm stemme Mathayus viste ikke hvordan dronningen var så han tænkte ikke over det var hende Gina skulle være bange for vis det var

[Maka De Silver]

Hun så igen på ham efter hun havde set imod slottet for hun var jo ikke helt vild med det men det var der hun følte sig mest beskyttet. "Nogen af os kan blive til drager, andre har aldrig lært det" rettede hun ham roligt selvom mange nok ikke vidste den detalje men det var jo en utrolig smertefuld forvandling i starten, så den havde skræmt selv Gina der i forvejen havde nægtet den gave, så hun havde aldrig rigtigt lært at gøre det... Hun kom til at smile stille og flovt endnu en gang "Jo men de har andre barnepiger, så savnet hele tiden vil jeg nok ikke blive for vi er flere om jobbet" sagde hun en smule undskyldene, for jo det var i sandhed for børnenes skyld at hun ville skynde sig hjem eftersom Zill gik og var i underligt humør for tiden så man vidste aldrig hvad der ville ske.

[Mathayus Blackwood]

Mathayus smilte skævt til hende "se der lærte jeg så noget nyt igen" små grinte han for ha viste ikke at det ikke var alle som kunde gøre det "hmm jeg ved ikke hvorfor men jeg har på fornæmelsen af de er utrolig godt med børn de virker som sådan en kvinde en hver mand ville ønske han kunde få børn med for så viste han de ville være i gode hænder når han ikke selv var hjemme men jeg tror det er deres ansigt og deres smil der gør det" sagde han med en blid og venlig stemme og stod og tænkte lidt og det var tydeligt at se på ham at han tænkte "hva dsiger de til jeg følger dem hjem til slottet for jeg kan se på dem de ikke er tryk ved at være her ude alene og det en en god måde for mig at vise min undskyldning for min opførelse tidliger" sagde med en blid og venlig stemme Mathayus ville gerne hjælpe børnes barnepige sikkert hjem

[Maka De Silver]

Det han sagde med at hans fornemmelse gik ud på hun var god med børn og en hver mand ville ønske at have sådan en kvinde fik hende til at se overrasket på ham og faktisk fik lukket helt munden på hende for hun vidste slet ikke hvad hun skulle svare på det, så en let rødmen kunne hende ses over hendes kinder selvom det slet ikke var meningen. Det var typisk hun skulle rødme over sådan noget selvom hun havde bestem sig for at være helt kold overfor det, men det var jo svært når det blev sagt på den måde.
Hun stod lidt inden hun rystede på hovedet for at se om hun ikke kunne få den rødmen væk. ”Det må de da gerne for nej jeg er ikke helt tryg herude, det har jeg aldrig været” svarede hun roligt som hun forsøgte at beherske sig selv. Det var da egentlig irriterne som han kunne få hende til at rødme det havde ingen mand jo kunne i lang tid og nu var det allerede anden eller tredje gang det skete.

[Mathayus Blackwood]

Mathayus smilte og buggede for hende igen "du er sød når du rødmer" sagde han mens har var forover bøget han rettede sig hurtigt op igen og smilte roligt til hende "lige et øjeblik jeg skal lige ind og klare noget det tag ikke ret lang tid" sagde han og skynde sig ind på kroen gik over til en mand og hviskede noget ind i øret på ham hvor efter han fik en lille pose med penge og en ny kontrakt i hånden Mathayus skynde sig ud til hende igen da han kom ud til hende igen havde han gemt pengende og kontrakten væk i nogle af sine lommer "så er jeg klar frøkken jeg skal bare lige hvide om de vil ride eller om jeg skal få os frem af og på den måde spare på deres hest krafter til en anden god dag" sagde han med et varmt smil på sine læber

[Maka De Silver]

Hendes hænder røg lidt hurtig op og dækkede for hendes kinder eftersom hun igen kom til at rødme og det var jo heller ikke meningen. ”Vil de godt holde op med det” bad hun stille for det gik jo ikke han blev ved med at få hende til at rødme når hun forsøgte at lade være med at tage det ind til hendes hjerte. Da han gik ind i kroen vendte hun sig imod hesten og lagde hovedet i mod dens hals for at forsøge at få den irriterne rødmen væk, for det var virkelig pinligt at rødme overfor fremmed, så virkede hun jo bare naiv og det var hun ikke længere. Sådan stod hun indtil han kom ud til hende igen og begyndte at snakke, først der rettede hun hovedet op for hendes rødmen var igen forsvundet ”Tror jeg har fået rigeligt jordrejser for i dag, så jeg vil helst bruge hesten” sagde hun undskyldende for den ting var hun nu ikke helt tryg ved og hun havde jo fået chok og nærmest skreget over det flere gange.