På vej hjem.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Da alamut fik fat i sit tøj begyndte han at kaste det op i luften så man næsten ikke kunne se ham og han åbnede sine øjne rejste sig op og tog hurtigt hans beskyttende læder bukser og trøje og lod det andet tøj falde ned på jorden og sagde "hvordan ville tage dit tøj på når du har lukket øjne og dine hænder et sted og til sidst ved du ikke hvor det er" og begyndte at tage alt sit tøj på og sagde "vi har ikke hvad kalder i det når ja sex for sjov det er for at formere os vi er hvis vi er heldige 500 personer mellem 0 til 50"

[noah]

"Jeg ville nok åbne øjnene." sagde hun, og himlede selv med sine lyseblå. Så fnisede hun igen. "Hvis det er mig du er genert overfor, skal jeg nok kigge væk." sagde hun, selvom hun nu fulgte hans krops konturer opmærksomt. Han virkede ganske høj.

Så lukkede hun øjnene, og ventede på at han var tilfreds. Hun forstod ham ikke rigtigt.. Hvad var problemet? Det var ikke fordi hun ville prøve at forføre ham, hun respekterede hans tro. Og var desuden ikke typen der gjorde den slags åbenlyst eller med det samme. Det var sandt at hun let og sværmerisk blev forelsket, og hun nemt kunne falde for et kønt ydre. Men en hore var hun ikke.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede og sagde "man kan ikke se på dig hvad du tænker på i denne situation" han havde kastet sit tøj op for han kunne tage lidt tøj på uden hun så alt for meget og sagde "jeg har ingen intentioner om at gøre noget og hvis jeg havde kunne jeg ikke min tro igen " og han grinede kort

[noah]

"Jeg er påklædt, og har ikke planer om at forføre dig. Desuden ville jeg tage det som smiger, at en mand blev påvirket af min nærhed." Sagde hun med et skælmsk smil. Så kneb hun øjnene lidt sammen, "En der ikke ville gøre nogen noget, ville næppe bære så mange knive. Jeg vil ikke nogen ondt, og bærer ikke et våben på mig.. Det er roden til alt ondt."

[Griffith Falconsoul Den 13]

"ja men min tro gøre det til noget forkert" sagde alamut og ventede lidt og sagde "det er et værktøj det er ikke det der er den onde det er hånden som der dræber der er den onde og tror du jeg er ond" og så drillende på hende for han regnede ikke med hun troede han var en af de onde

[noah]

Hun fnøs. "Dét lyder som en kedeligt tro, for at være ærlig." Sagde hun og trak så på skulderne. Så bed hun let i den buttede underlæbe, "Så det ville sige, at hvis du gjorde nogen fortræd med dine knive, så ville det være forkert i følge din tro.. Eller noget?" sagde hun, funderende. Det gav ikke rigtigt nogen mening for hende.. Hvorfor bar han dem så i det hele taget?

"Det ved jeg ikke om du er. Jeg ved bare at du bærer våben, og at jeg af den grund er nød til at være forsigtig." konstaterede hun roligt.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"nej jeg kan ikke gøre nogen hvis personen eller personerne hvis de ikke angriber mig men der er nogle undtagelser" sagde han og rejste sig op og sagde "du vil aldrig kunne helt forstå min tro den er man nødt til at vokse op med for at forstå den og må jeg få mine våben igen tak" og så på kvinden

[noah]

"Hmm.. Du har sikkert ret, Jeg vil næppe forstå den." sagde hun og trak på skulderne. Så smilede hun skævt, "Jeg ved ikke helt.. Du kan selvf. forsøge at fange hesten og få dem på den måde. Men Loki er hurtig og adlyder mig blindt, og jeg har allerede bedt ham om at holde lidt afstand. Du er en mærkelig mand, jeg har ikke engang fået et tak for at redde dit liv. Desuden bruger man ikke så mange knive til selvforsvar - Jeg har forstået det sådan at du ikke må gøre nogen fortræd uden at de har gjort noget imod dig først." sgde hun og strakte let armene. Ganske ubekymret. "Nej. Jeg stoler ikke helt på dem. Du kan gå hjem, eller hvor du nu hører til, så kan du komme i morgen og finde dem gravet ned hvor du sidder nu." sagde hun roligt med et bestemt nik. "Der er jeg nemlig væk"

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede til kvinden og sagde "jeg kan ikke sige tak for at du har redde mit liv før vi mødes igen for jeg kunne blive dræbt af røvere på vejen hjem og blive dræbt fordi jeg ingen våben har så du kunne være skylden for jeg dør så jeg venter med at sige det den dame" han havde brugte den dame fordi han ikke vidste hvad kvinden hed og han lavede en illusion så han blev usynlig og en anden illusion så det lignede at han stod der stadig den kom frem næsten samtidig med han blev usynlig men det var kun nogle få sekunder

[noah]

Hun himlede med øjnene og rejste sig op. "Uanset om du blev overfaldet af røvere på vejen hjem eller ej, har jeg stadig reddet dit liv. Jeg kunne have sparet mig besværet, at trække dig op af vandet. Jeg kunne også have gjort det, taget alt hvad du ejer og har og reddet videre inden du vågnede, for du var langt væk. " sagde hun, nu en anelse surt. Hvad bildte han sig ind? Hun rystede på hovedet, så piftede hun og hesten kom galloperende hen til hende. Hun gik roligt hen til den, tog en af knivene fra tasken inden hun svingede sig op på den. Kniven smed hun for hans fødder. "Tag den. Det er alt hvad du har behov for, for at forsvare dig. Hun smilede roligt til ham, drillende nu, "Dét er jo alt du behøver dem for, var det ikke sådan det var?" spurgte hun og holdte en ganske kort pause i talen. "Knivene er her i morgen, gravet ned der hvor du sidder. Så kan du komme og hente dem, eller lade være.." sagde hun roligt, inden hun jog hælene let i siden på hesten der begyndte at trave forbi ham.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Illusionen sagde drillende "ja det er rigtigt men hvorfor skulle man sige tak for at redde ens liv når jeg ellers kunne dø men tak" og alamut hoppede op og bag kvinden på hesten og ophævet sine illusioner så han blev synlig og prøvede at hev kvinden at sin hest og tog sine skjulte knive og han hoppede han hoppede af hesten og sagde "hvorfor skulle jeg tro på dig jeg har ingen beviser på du ville gøre det" og satte sine skjulte knive på plads

[noah]

I det øjeblik hun opdagede Alamut bag hende, svang hun armen så hårdt hun overhovedet kunne så hendes albue ville ramme ham i ansigtet, lige omkring næsen. Da han derefter forsøgte at hive hende af hesten greb hun fat i manken på hesten - Indtil han selv hoppede ned. Da han stod dernede, hoppede hun af hesten, så gav hun ham en lussing hun lagde alle sine kræfter i. Den ville efterlade et tydeligt mærke.

Nu var hun vred.. Hun havde hevet ham op af floden, besværet sig med at lave et bål for at få ham tør - Og hvad var takken? Hun kunne have brugt knivene til at slå ham ihjel hvis hun havde villet det. Hun kunne været rendt med alt han havde, og han ville ikke have opdaget det før han vågnede.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut dukkede sit hoved lige før hun ville ramme ham men han tog mod lussingen og sagde "du havde taget min to mest værdifulde ting fra mig og så må du leve med jeg tager dem tilbage du ville nok gøre det samme hvis du var i mit tilfælde så jeg vil ikke gøre dig noget fordi du reddede mit liv"

[noah]

"Hvad har jeg gjort der har fået dig til at tvivle på mig?" snerrede hun. "Jeg kunne have slået dig ihjel, stjålet alle dine ting og du ville aldrig nogensinde vide hvem eller hvad der var sket. Jeg kunne have lade dig dø, ved at lade dig forsætte ned af vandløbet. For helvede, nej, jeg ville ikke have gjort som du gjorde." hvæsede hun vredt. For at afreagere bare en lille smule, spyttede hun ham i ansigtet, og vendte om på hælen, gik hurtigt hen og tog den kniv hun havde kastet for hans fødder for et øjeblik siden og smed den i vandet.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut tog en lille stykke stof og tørrede sit ansigt og sagde iskold "og jeg har ingen beviser for du kunne have bagtanker mine skjulte knive er kun nogle få af i verden så du kunne beholde dem og lave andre at dem og sælge dem" og han åbnede og lukkede sine hænder og der kom en lille kniv ud at vær arm beskyttere han gjorde det for at være sikker på dem sad ordentligt