På vej hjem.

[noah]

Noah havde været i Nirelia, og solgt ganske godt på et af markederne dér. De knyttede armbånd, og et par sjaler, samt et par buketter og blomsterkranse. Hun var tæt på selve grænselandet nu, men hesten havde været træt og hun havde valgt at tage et hvil for dens skyld.

Hun havde fulgt en sti der gik fra Nirelia, til Grænselandet. Den var lettere at komme frem på end de fleste andre, og der var et par vandløb at krydse. Det var et af dem hun nu havde gjort hold ved. Hesten gik og græssede, det var ikke nødvendigt at tage saddel eller hovedtøj af den, for det ejede hun ikke. Det var hjemmelavet, og lidt groft. Men hovedsagen var at hesten adlød - Den vidste hvad hun ville, næsten før hun selv gjorde. Den adlød hende også, så hun havde ikke problemer med at have den gående frit.

Selv havde hun sat sig i skyggen af et træ, og flettede en blomsterkrans mere af et par vilde blomster der voksede omkring hende. Det var sent på eftermiddagen, næsten aften. Hun ville nok blive nød til at sove her i nat. Det gjorde hende ikke noget.. Hun kunne tænde bål for at holde varmen, for den hvide, enkle, knælange sommerkjole hun havde på gav ikke meget varme. Det var ok om dagen, med solen der endnu ikke var blevet vinterkold. Derfor havde hun også husket hendes skindsko i sin enkle, vævede taske hun havde sine ting i, inklusiv den lille pose med penge.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut flød ned af et vandløb han havde været i kamp imod en stamme som hed Khans som var meget krigeriske røveren og han prøvede at dræbe så mange som muligt efter som de ikke kan tale fra det de lavet men han havde angreb en større gruppe af dem og han havde glemt at han var jo om de 40 fysisk så han havde fået et masse sår og den eneste grund han var stadig i livet var fordi han havde hoppede ud fra en høj bjerg og havde han mistede bevidstheden

[noah]

Noah kneb øjnene en anelse sammen da hun lagde mærke til noget stort, der flød ned af vandløbet. Så spærrede hun dem op og for hen til det, piftede en enkel gang som tegn til at hesten skulle komme hen til hende. Hun greb resolut fat i mandens tøj og begyndte at hive ham op af vandet. Da hesten kom galoperende hen til hende, og standsede ved hendes side, tog hun de hjemmelavede tøjler og fik om mandens skuldre. Så lavde hun nogen klik lyde med tungen og hesten begyndte at bakke, indtil hun løftede en hånd og manden var helt oppe af vandet.

Hun tjekkede hans puls, der stadig var der og derefter hans åndedræt, lagde en hånd på hans kind og skar en grimasse. Efter turen i vandet var han iskold i forhold til hende. Hun kunne godt se alle hans sår, men antog at nogen af dem kunne skyldtes hans tur igennem vandet.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Da han kom op at vandet hostede han nåede vand op men han hev stadig efter vejret og han havde et par store sår efter nogle sten som han ikke havde set da han havde bevidstheden og da en rørte hans kind tog han hårdt fat i personens håndled som en refleks han var stadig langt væk

[noah]

Det gav et let sæt i hende, da han tog fat om hendes håndled. Så rynkede hun øjenbrynene og rev sin hånd løs. Hun ømmede sig kort og bed sig i læben. Hvad pokker skulle hun nu gøre? Hun sukkede overdrevent, og fik hesten til at slæbe ham lidt længere op, så fik hun ham op at sidde og dunkede ham i ryggen for at få ham til at hoste mere vand op. Hun fik ham til at sidde op af et træ, inden hun smuttede rundt tæt ved, for at finde noget der kunne bruges som brænde. Det lykkedes, og hun var snart ved at tænde et bål. Hun havde hele tiden et halvt øje på ham, for at se om han vågnede.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut hostede det sidste af vandet op da blev dunkede på ryggen og da han blev sat op af et træ bevægede sig kun for at få vejret men efter et par minutter efter bålet var blevet tændt vågnede han og rejste sig hurtigt op med at dreje rundt om sig selv tage en kniv frem hoppe kaste kniven efter en kvinde og blive slået ud at en gren som ikke var så højt oppe og landet på ryggen

[noah]

Hun lagde ikke mærke til at han slog sig selv ud med en gren, da hun sad og prikkede til ilden med en pind. Hun vendte sig rundt, og kunne ikke lade være med at fnise af ham kortvarigt. Så gik hun roligt hen til ham, rynkede så på brynene da hun lagde mærke til hans kniv.

Så begyndte hun resolut at klæde ham af til hans undertøj. For det første, var hans tøj gennemblødt og at have det på gjorde sit til at han ville fryse endnu mere. For det andet, ville hun sikre sig at hans knive var væk, hun ville ikke stikkes ned. Hun fjernede alle de knive hun fandt, lod dem dumpe i hendes taske og hang den op over hestens hoved. Hun havde fjernet tøjlerne fra manden tidligere, og tog dem nu helt af hesten. Så lavede hun et par armbevægelser, for at vise at hesten skulle holde sig på afstand. Forvirret gjorde den som den fik besked på.. Loki var en hurtig hest. Hvis manden ville have hendes knive tilbage, måtte han få Noah til at bede hesten komme. Nu ville den ikke nærme sig nogen af dem, før hun kaldte.

Bålet var heldigvis blevet tændt tæt på manden, og det eneste hun gjorde ellers var at få ham sat op igen.. Hun slog ham let på kinden for at få ham til at vågne op igen.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Der gik lidt før alamut vågnede op igen og det første han gjorde var han tog sig til hovedet og så ned af sig selv og sagde "av hvad skete der" og så op på kvinden og så ned af sig selv og så på kvinden igen det gjorde han et par gange før han blev ild rød i hovedet og han mistede kontrollen over sine illusioner så samtidig med han blev rød i hovedet kom der en illusion så det lignede at der der kom damp ud at hans øre og det sprøjtet med blod ud at hans næse og han gik ud som et lys

[noah]

"Jeg fik dig op af vandet... Du slog dig selv ud, tror jeg." sagde hun, lidt usikkert. Hun grinede stille over hans reaktion, og 'illusionen', som hun jo troede var virkeligt.. Selvom det ikke kunne være det. Så gik hun roligt hen til ham og satte sig på knæ ved siden af ham. Hun slog ham et par gange i ansigtet igen, forsigtigt som når man vækker et lille barn.

"Vågn op ellers kaster jeg dig måske tilbage i vandet.." sagde hun i sjov.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Der gik et par minutter før han vågnede men han holdte sine øjne lukket og lagde hurtigt sine hænder over mellem sine ben og sagde "hvor er mit tøj" og han kunne mærke at han havde lavet en illusion og ophævede den så der kom ikke mere damp ud at hans ører og blodet forsvandt og prøvede at sætte sig op men det lykkedes ikke

[noah]

"Dit tøj ligger til tørre over ved bålet." sagde hun roligt, rejste sig da han talte - Nu var han jo ved bevidsthed. Hun satte sig over på den anden side af bålet og trak benene op til sig. Så slog hun armene om dem og hvilede sin hage på knæene, imens hun betragtede ham igennem flammerne. "Det er gennemblødt, så det eneste du får ud af at tage det på er at du fryser." Sagde hun nøgternt, og sendte ham et venligt smil.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut opgav at sætte sig op efter et par minutter og han sagde "hvor er mine skjulte knive" han var ikke særlig glad for denne situation han var i nu og han sagde meget forsigtig og stille "har vi parret" han måtte vide det for hans tro havde den regel at hvis man havde parret sig med nogle skulle de være sammen til en af dem døde og det var meget ubehageligt hvis man ikke overholdt det og han ville gøre det som der skulle gøre hvis han havde gjort det

[noah]

Hun smilede. "De hænger om halsen på min hest. Du får dem ikke tilbage før jeg er sikker på du ikke har tænkt dig at skade mig." sagde hun roligt og lod et par fingre glide igennem en af sine mørkebrune pandelok. Så begyndte hun at fnise, samtidigt med at hun rødmede, og rystede på hovedet. "Nej, men du skulle gerne få varmen - Og tøjet skulle gerne tørre. Hvis vi havde.. Parret. Tror du så ikke at jeg også ville være afklædt?" Spurgte hun, imens hun stadig fniste.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut blev også rød i hovedet og sagde "min viden om det er faktisk ikke særlig stor efter som mit folk tro siger at hvis en mand parre sig med to kvinder efter hinanden er han ikke værdig nok til at have den værktøj og kan jeg ikke bare få det det kan blive tørt p min krop og du kunne bare tage det på igen" han stolede ikke helt på hende det var derfor han ville gerne have sit tøj på så han kunne se på hende

[noah]

"Du kunne bare rejse dig og hente det." sagde hun og hævede et øjenbryn, før hun rejste sig op, samlede det i en bunke og smed det hen til ham. Hun vidste at tøjet var fuldstændig renset for våben - Hun havde tjekket det, da hun havde taget det af ham. Grundigt. Ufarlige genstande var dog lagt tilbage i lommer eller skjulte rum, hvor de nu havde lagt før.

"Hm.. En nobel tro. Nogen der faktisk respektere at kvinder er andet og mere end sexredskaber." Sagde hun med et let skuldertræk, og gik hen og satte sig igen.