Leo hvor er du?

[Neimi Silvertung]

Sommeren var igen over landene, og solen skinnede højt på en for gang skyld skyfri himmel. Et smukt syn for den unge neimi som havde fundet sommerrejse tøjet frem, fordi vejret var varmere så det bestod bare af en tynd brun top og et par brune tynde bukser, mens hun gik med hendes sko i hånden.
Hun var taget ud til ruinerne for at se om hun kunne finde Leo for 100 gang hvis ikke 500 gang, for hun havde ikke længere tal på hvor mange gange hun havde søgt i ruinerne og i skoven der lå nær ved. Der var gået flere år siden hun havde set ham og hun manglede ham ret meget, nu hvor hun havde besluttet sig for at hendes liv skulle ændre sig fuldstændigt.

Et suk slap over hendes læber da hun satte sig op en af de næsten ødelagte mure, der var på en mindre bakke så hun bedre kunne se over mod skoven, lige i nærheden hvor de havde mødtes første gang, men om han dukkede op eller ikke vidste hun ikke men ellers måtte hun jo rejse videre og se om hun kunne finde Cage i stedet. Hun lukkede øjnene og lagde hovedet tilbage mod muren for at slappe lidt af.

[Turo]

En lille ulve unge ganske kær og kun 4 måender drøne rundt mellem ruinerne, og snuse til alt og slogse med grene fra buske også blomster miste live mellem de skarpe hvalpe tænder, ungen så ud til at nyde det dejlig sommer vejre, og det samme gjorde Turo. hun gik og plukke blomster der var rundt omkring, det var altid her de smukkeste blomster var syntes hun, Turo hade som hun pleje sin arbejdes kjole på, der skulle spændes både om halsen og ved maven, den var ikke så varm da den var tynd, det var være om vinderne så hunde frøs hun. "Starfire! kom her dreng" kaldt hun roligt mens hun kigge efter den lille ulve unge der pile rundt, men starfire hørte intet, han hade fundet Neimi og kigge underne på hende før han begyndt ja det skulle lyde som et gø men det lød mere som en piven og dog med lidt gø i, hans stemme var ikke gået i over gang i nu, satrfire hoppe rundt om Neimi og lover med halen og ville så gerne leges med, det syntes han var det aller bedste i verden.

[Neimi Silvertung]

Det varede lidt tid inden Neimi faktisk åbnede øjnene og opdagede den lille hvalp, ja faktisk ikke før den begyndte at bjæffe af hende åbnede hun roligt øjnene og så på det lille kræ. Hun så først undrende på dyret inden hun blev mere rolig og smilede skævt over den for den var jo nu kær, men igen det var alle væsner på jo en eller anden måde.
"Hej med dig lille ven" sagde hun roligt som det lille dyr rendte rundt om hende og virkede til at ville lege. "Jeg har altså ikke nogen pind at smide med" forklarede hun roligt inden hun alligevel kiggede om der lå en eller anden gren i nærheden eller måske en knogle men hun så ikke rigtigt noget for så skulle hun til at rejse sig og det gad hun ikke rigtigt.

[Turo]

Starfire gøe og lover med halen og hoppe op på kvinden og lage sig på hendes ben, han lover med halen og lå bare der og hygge sig, "starfire! kom her" kaldet Turo og så rundt mens hun ind i mellem bukke sig for at blikke en blomst, hun hade efter hånden næsten armen fuld. hun kom rundt om et stykke af ruine og fik øje på kvinden og starfire der bare hygge sig, "nå der er du skør drenge" roligt kom Turo nærmer men holdt dog afstand vis ikke hun neje så kort for kvinden "jeg beklager vis han har være træls over for dem" sag hun roligt og kigge på starfire der rette hovede mod hende, hun fandt et lille krølleligen ting frem i en af sin små læmmer i bælte og starks kom starfire og satte sig pænt for and hende, hun gav ham den lille ting som han med det samme tykke og gnave lystig i.

[Neimi Silvertung]

Neimi grinede lidt af hvalpen da den hoppede op på hendes ben og hun begyndte at nusse den lige så stille, selvom hun nu også virkede som om hun ville tage dens snue men det var kun i leg inden hun holdt op med det. "Lille frækkert" sagde hun drillende til hvalpen kort inden kvinden kom om til hende, hvilket fik hende til at se roligt op med et venligt smil spillende over læberne. "Det har han skam ikke, han har været meget underholdende" sagde hun roligt for hvalpen havde jo ikke været til besvær men ganske hyggelig.

[Turo]

Turo smile "godt..han har en tildens til at rive folks tøj i stykker eller ødelægge ting" hun smile og så hen mod ulve ungen der gnaske løs på den grisehale forme ting, hun så der efter på kvinden igen. "det ellers dejlig vejre.. er de ude og nyde det?" spurte hun roligt og kigge bare på hende, mens hun smile venligt. Turo var en venlig kvinde, hun blev kun kold og ond vis folk gjorde hende fortræd eller starfire, ellers vare hun meget sød af en dræber at være. hun satte sig ned på græsset, med bene ud til den ene side og blomsterne i skødet.

[Neimi Silvertung]

Neimi grinede let "Tror ikke mit tøj kan blive mere ødelagt end det allerede er, så det gik jo nok" sagde hun roligt stadig med et venligt lettere grinene smil for hendes tøj var ikke ligefrem det kønneste, for hun rejste jo hele tiden rundt og så gik det i stykker af forskellige grunde, noget hun ikke orkede særlig meget at tænke over. "Skønt vejr ja.. selvom man er tvunget til at være ude i det" svarede hun igen roligt for ja det var et skønt vejr og hun elskede da solen men hun havde nu heller ikke noget sted at bo så det var klart at hun var tvunget til at være ude i det.

[Turo]

hun så på hende, "de vil måske heller være inden døre frøkken.." turo mangle lidt hendes navne hun så roligt på hende mens hendes finger nulle om en blomsts kron blad, starfire tumme rundt med sin grise hale og så ud til at nyde vejre rat så meget. "mit navn er Turo..Turo Honda " hun smile venligt og følt sig enlig godt til pas i nærhenden af den unge dame, hun hade i vært fald ikke nogle fornemmelse af at hun var farlige lige nu.

[Neimi Silvertung]

igen grinede neimi let "Nej foretrækker nu at mærke solen imod min hud, men det ville jo ikke skade at have et hjem" sagde hun roligt for hun havde jo ikke rigtigt noget hus at tulle lidt rundt i mens hun gjorde rent, det var jo kun når hun var sammen med nogen hun kunne gå og lave lidt i deres hjem bare så hun ikke kedede sig. "Folk kalder mig for Neimi" svarede hun roligt for efternavnet behøvede Turo da ikke at vide, faktisk var det kun meget få personer der egentligt vidste det for hun sagde det meget sjældent.

[Turo]

Turo så på hende, hade hun intet hjem! "det jo skrækkelig har de intet hjem" turo så på hende, det kunne hun selt ikke bære, at hvide den unge dame der slet ikke hade et hjem. " de må gerne være hos mig, det dog en smule slidt og ikke fint og smukt men det da beder inde at være ude hele tiden.. og i sær til vinter" hun så på hende og holdt fast i blomsterne måske en smule stramt, starfire bjæffe af en græshoppe han nu drøne efter for fule drøn ind til han snuble over en stor sten og lande på næsen og pev og krøb hen til turo der slap blomsterne og nusse ham bag øret og pus på næsen for at trøst ham lidt.

[Neimi Silvertung]

"Du ved godt det ikke er den bedste ide at invitere en fremmed ind i ens hjem ikke?" spurgte hun roligt med et skævt smil, for Turo kunne jo ikke vide om Neimi var morder eller tyv, godt nok var hun begge dele men det behøvede hun jo ikke ligefrem skilte med for det var mest i forsvar at hun slog nogen ihjel. "men kunne være jeg tog imod tilbudet, for ja det er ret koldt om vinteren. Cages hus kunne jeg ikke finde, og Leos jord hule er ikke sjov at være i når han ikke er der og aner ikke om den sidste overhovedet har noget hjem" smilede hun roligt dog sad hun lidt og tænkte over om Gambit overhovedet havde noget hus eller om han bare boede på kroerne, for hun havde jo ikke ligefrem været hjemme ved ham.

[Turo]

"ved det.. men jeg kan ikke lev med at de intet hjem har.. så vil jeg bare ende med at ligge søvne løs og det går ikke når jeg skal på arbejde vær nat" hun smile og så på hende, hun forvente ikke Neimi ville gør hende noget vis det skulle ske måtte hun vel brug de vampyr krafte hun nu var født med til at forsvar sig med, hun nusse starfire bag øret mens den lille unge lover med halen, "har den du kender heller ikke noget hjem?" hun så på hende, hun kunne ikke tage flere til sig, hun knogle nok for at have mad nok til hende og starfire og vis Neimi to i mod tilbudet måtte hun arbejde hård og mere men det kunne hun nok klar det var hun sikker på.

[Neimi Silvertung]

"sødt egentlig men du behøver nu ikke bekymre dig om mig, jeg har levet på gaden siden jeg var 16 år" sagde hun roligt med et lille smil for hun behøvede nu ikke bekymre sig eftersom Neimi jo nok klarede sig, det havde hun da gjort i mange år nu ved at gå rundt til forskellige og boet hos dem i nogen dage inden hun var rejst videre, selvom hun nu godt kunne mærke hun ikke kunne blive ved med at holde til det.
"Gambit? det ved jeg ikke mødte ham på en kro og han har aldrig rigtigt snakket om noget sted han bor foruden kroerne" sagde hun lidt tænksomt for hun vidste det da ikke, hver gang hun havde mødt ham havde de jo været på kroer hvor de havde været om dagen og så om aftenen gik de rundt og lavede forskellige ting.

[Turo]

Turo så på hende, hun kunne slet ikke forstille sig at leve uden et hjem. hun så på hende, "gambit..ham arbejder jeg for..han har skam et hus.. eller det line ikke et hus før jeg svar støv kluden og kosten" hun lo og så på hende, "du skal bare ned til haven og så lidt uden for haven der er et hus det ser lidt rampunert ud men rudene er ny pusset og der blomster i det ene vindue.. der finder du ham.. han er ned i sin kælder som han plejer" hun smile hun hade intet i mod at arbejde for Gambit så længe han ikke prøve at få hende med i seng, eller dreje hovedet for meget rundt på hende.

[Neimi Silvertung]

Neimi så lidt overrasket på Turo da hun sagde hun kendte Gambit og arbejdede for ham, det kunne da heller ikke blive meget værre? Hun rullede kort med øjnene af lettere irritation, ikke på grund af Turo men på grund af Gambit, for kendte Neimi ham ret ville han hele tiden forsøge på at få den unge kvinde med i seng hvis han da ikke allerede havde fået hende. "så hellere leve på gaden, men når du ser ham igen så kan du jo hilse og sige at inden sommeren er slut er jeg en gift kvinde. Om det er en gammel mand fra Darklia eller en gammel mand fra grænsen ved jeg ikke helt endnu" sagde hun roligt med et skævt smil, men hun nægtede at være ens andet valg, hun ville være det første og eneste så hun kunne jo alligevel vælge ham fra og finde en der var mere stabil.