Barisia du kedelig by

[Dragana Dragoens]

Tiden var kommet til at Liay og hendes kvinder var rejst videre fra Tortuga men havde nu gjort et stop i Barisia for at få nogen ting som de skulle have med på rejsen. Pirater var ikke velkommende her, hvilket også var grunden til at Liay og hendes kvinder opførte sig pænt når de endelig var her og virkede bare som andre handlende, til trods for deres udseende og det at de var kvinder.
Solen var oppe men det var stadig meget koldt så kvinderne var godt dækket til som de gik rundt mellem boderne for at skaffe de sidste ting inden de ville rejse videre syd på til de mere varme lande, noget de altid gjorde og gerne her på vinteren.

Liay gik mellem det mindre marked som var nær havnen, hun havde en god tyk pelskappe omkring ham som hun stod og kiggede på nogen smykker med hendes ene øje, så hun blev nødt til at tagee nogen af tingene op inden hun igen måtte ligge dem ned og se videre på den næste.

[spurv]

liv sad op ad en mur, hun havde en gul sommerkjole på og et tyndt tæppe om sig for at skærme mod kulden. hendes hår hang tygt og gyldent ned om hendes øre, men var holdt på plads af et meget fint spænde. metalet selv var ikke specielt, men det var tydeligt at det var en mester der havde lavet det. i hånden holdt hun en lille sølvfløjte. fløjten passede slet ikke til resten af hende, hun var tydeligt fattig, men den spændet og en lille medaljong var tydeligt noget specielt, hun knugede den in til sig og tænkte lidt på hvad hun skulle spille. hendes tær var bare, men det gjorde hende faktisk ikke synderligt meget, hun havde aldrig forstået hvorfor, men kulden genere hende mindre end den burde. hun smilede glad, skønt folk der gik forbi nok ikke kunne se hvad der var at spile for

[Dragana Dragoens]

Liay gik roligt rundt mellem boderne efter hun var færdig med at se på smykkerne, for når det endelig kom til stykket så havde hun jo alle de smykker hun havde brug for det sølvarmbånd hun havde var det eneste hun rigtigt havde brug for, men det var selvfølgelig også magisk så det var grunden til at den betød en del for hende, men hun kunne jo alligevel ikke lade være med at kigge på de forskellige ting nu hvor hun alligevel var her, for normalt var hun mest i Tortuga da pirater var mere end velkommende der. Hun smilede helt for sig selv til trods for der ikke var noget som egentlig var værd at købe, men på denne tid af året blev hun mere afslappet af en eller anden grund, hvilket var underligt for hun var jo meget krigerisk men på denne tid af året slappede hun mere af, måske var det kulden som gjorde det, hun vidste det ikke.

[spurv]

liv besluttede sig og trak fløjten til læberne en lille vinter melodi, kom ud af fløjten, den var frisk som den nye sne. den slags sne som er kold uden rigtigt at være det, hvor solen skinner igennem for oven. Men der var noget anderledes ved hendes musik en bare at den tydeligt var fra en der ikke havde lavet andet hele sit liv end at spille. den var magisk, skønt pigen ikke selv havde nogen ide om det. og derfor flød der på fløjtens toner en magi ud der ramte alle dem der hørte den. den bragte en stemning med sig, og det var som om at selv den svage vind der havde været der lagde sig. føelsen som det sted sangen spillede, brædte sig blandt de folk der hørte, den og flere kom og lyttede på den lille pige der spillede, det var en håbefuld melodi, der minede om det gode selv i vinteren. En følelse som hurtigt var sprændt blandt folk

[Dragana Dragoens]

Hun stod lidt i hendes egne tanker inden lyden fra en fløjte selv nåede hendes øre så hun stoppede lidt op i hendes bevægelse ligesom så mange andre mennesker gjorde det og så lidt rundt for at finde ud af hvor den kom fra for den var da dragene selvom den nu ikke videre vagte nogen følelser i Liay, i hvert fald ikke nogen håbefuld følelse for den havde hun allerede i forvejen, selvom hun ikke vidste hvorfor, men igen gav hun bare årstiden skylden så inderst inde ville hun bare væk fra dette sted og ned i solens varme så hun kunne sidde på hendes skib og se udover havet mens solen gik ned en lun aften, noget smukkere syn kunne nærmest ikke findes. Efter nogen sekunder hvor hun bare havde stået og lyttet gik hun imod fløjte spillet som så mange andre til trods for hun ikke havde tænkt sig at spilde noget værdifuldt på personen.

[spurv]

liv havde haft lukket øjende og bare ladet musiken føre hende hvor hen den nu ville, da den sidte tone døde ud åbnede hun øjende og så menneskene omkring sig. hun smilede lidt genert og så på dem
" tak" sagde hun sødt, og tog imod et par mønter med stor taknemelighed før folk gik deres vej igen. hun så ned på mønterne i hendes hånd med et lille smil, og spændte så fløjten væk
" tja så kan jeg jo sove inde i nat" sagde hun glad for sig selv

[Dragana Dragoens]

Liay var en af de folk som stod i mængden, nok en af dem der skilte sig mest ud på grund af klappen for hendes øje og det hun havde et bredt rødt bånd omkring hendes hoved som en slags hårspænde, så håret ikke ville genere hende mens hun lavede noget. Dog så hun bare roligt på pigebarnet da folk gik hen til hende for at give hende nogen mønter, hun blev da også stående tilbage da folk begyndte at gå væk igen. ”Du spiller smuk, nærmest magisk” sagde hun roligt for hun troede ikke helt på at pigen kun var menneske siden hun kunne drage folk til sig og få dem til at føle sådan en underlig følelse til trods for at Liay havde haft den i forvejen så kunne hun da godt mærke hvordan den havde trådt frem uden grund.

[spurv]

misuki så op på en lidt mystisk kvinde *spændene * tænkte liv bare og smilede stort til hende
" mande tak " sagde hun varmt, og hendes stemme havde en klang over sig som sang, hun selv når hun talte. hun rejste sig roligt op og pakkede pengene væk, hun havde ingen intentioner om at bede om nogen sådan var liv ikke
" jeg er glad for du kunne li det " sagde hun uskyldigt og oprigtigt

[Dragana Dragoens]

”Lide sangen? Egentlig ikke, den var for magisk og irriterne for den lod mig ikke føle som jeg selv ville føle men tvang mig til at forblive i en håbefuld tilstand, og jeg kan altså ikke lige at blive tvunget til noget” sagde hun roligt i starten men stemmen blev mere hård til sidst for hun kunne virkelig ikke lide når nogen begyndte at lege med hendes følelser eller tanker, for hun foretrak at være fri til at føle, gøre og tænke som hun ville så hun kunne faktisk ikke lide denne sang, noget hun godt kunne mærke da den var holdt op for hun blev lettere irriteret over det.

[spurv]

Liv så underenden på hende hun havde da lige sagt han hun spillede smukt " men de sagde da den var smuk, kan de ikke li smuk" spurgte hun usyldigt og så undrende på hende, hun havde ingen ide om at hendes musik var magisk, men at betegne musik som magisk var for hende meget normalt, det var noget man sagde når den var ekstra god, for hende var al musik magisk. hun smilede stadigt sødt til hende. " jeg er ked af hvis du ikke ku li det"

[Dragana Dragoens]

”Musik jo, men for dragende til at være helt almindelig.. Jeg har hørt meget almindelig musik som stadig var smukt men ikke noget der forhindrede en i at føle som man selv gerne ville” sagde hun roligt som hun studerede pigen for der var et eller andet over hende, hun var ret sikker på at hun ikke kun var et menneske, det var noget i musikken som fortalte hende det. Hun levede jo blandt folk der elskede musik og glade dage men selv det musik var ikke dragende på denne måde, det var lidt som at høre en havfrue synge, så smuk og dragende kunne kun være magisk.

[spurv]

hun kiggede fuld kommen forundret på hende og blinkede let med øjende flere gange, hun forstod ikke kvinden. " musik tvinger da ikke folk ti noget " sagde hun undrende med sød og glad stemme, hun anede virkeligt ikke hvad kvinden talte om, alt musik var for hende vidunderligt, dragende og magisk, men ikke så den tvang folk til noget, inden under det tynde tæppe strøg hun kærtegnende hånden end over den lille sølv fløjte, hun elskede den " jeg hedder foresten Liv" sagde hun glad og nejede kort, hun virkede ikke som om hun var så gammel, og kiggede på hende med spørgende øjne, over den måde hun så på hende på " hvad kiger du på " spurgte hun glad og nysgerigt

[Dragana Dragoens]

Liay forsatte med at studere hende for hvordan forklarede man en tøs der ikke virkede til at forstå noget af det man sagde? ”Jo din musik gør og ikke ligefrem på den gode måde..” svarede hun roligt for hun ville nok ende med at opgive at forklare tøsen noget som helst, og det var fordi pigebarnet ikke havde nogen hjernen eller hvad men hun orkede heller ikke tænke for meget over det. ”Jeg undre mig bare over om du har en hjerne overhovedet, siden du ikke har lagt mærke til noget som helst..” svarede hun lettere ligegyldigt mens tanken om at give pigebarnet en lussing strejfede hendes sind men hun lod være med at gøre noget som helst.

[spurv]

misuki så undrende på hende og rystede undrende på hovedet, men stadigt smilen. " det forstår jeg ikke" sagde hun roligt. " min musik er ikke rigtigt magi, bare den samme som al musik" sagde hun roligt og venligt, og viklede tæppet bedere omkring sig. hun så en smule overaskende på kvinden over det næste hun sagde men virkede ikke til at blive sur hun smilede jo bare stadigt venligt. " jeg er ret sikker på man ikke kan leve uden, men de er sikkert klogere end mig, jeg kender kun til at spille " sagde hun roligt, og virkede som om hun mente det helt oprigtigt og varmt

[Dragana Dragoens]

Det stod nu klart for Liay at pigen ikke havde meget hjerne men hun lod nu være med at kommentere hendes tanker. ”Nej almindelig musik er ikke som din, du bruger magi.. Selvom jeg tror det ligger i din fløjte” sagde hun roligt men på en måde lettere opgivende for pigen virkede jo ikke til at forstå noget som helst og siden pigen ikke gjorde det så regnede hun med at magien lå i fløjten for pigebarnet var da for dum til at kunne gøre det. Så hun lod være med at kommentere det andet eftersom det bare bragte hendes blod i kog bare ved at snakke med denne tøs, som vidst trængte til en lussing.