The Night Before The Day

[anno]

Solen var for længst gået ned over bjergene på grænsen. Månen og stjernerne lyste næsten hele himlen op, og fik samtidig slottets mure til at give genlys fra de krid hvide sten.
Anno lå inde i sin seng med de hvide silke laner over sig og ned armen og det ene ben udover sengekanten, det kunne godt være hun var blevet 20 for længst men hun sov stadig som et barn. Vinduet stod på vid gab og det fik derfor gardinerne til at blafre roligt i vinden. Der var kun en halv nat til dagen hvor Anno skulle vies til Solar og dermed overtage landet permanent så alt var fredeligt i hele byen da der sikkert skulle bruges meget energi den tidlige morgen

[Geralt]

Geralt fløj rundt på grænsen, intet at lave og tanken om at Anno skulle giftes var jo heller ikke ligefrem til at få ud af hovedet så han fløj rundt på natte himlen fuldt forvandlet og gabte da han samtidig kedede sig, dog glemte han at gøre det lydløst så et lavt brøl ville kunne høres ud over et stort område

[anno]

Anno havde selvfølgelig hørt det. Det blev bare i søvne så det gik ind i hendes drømme, det resulterede så i at hun vendte sig om og faldt helt ned af sengen. Hun vågnede med et sæt og stødte op i det lille bord ved siden af sengen så vasen falde ned i hænderne på hende - samtidig måtte hun også række ud efter staven da hun havde haft den lænet op ad bordet og den så var tippet.
Så der sad hun den akavede stilling for ikke at lave mere larm end nødvendigt og for ikke at vække hele slottet

[Geralt]

Geralt anede ikke om nogen havde hørt ham men i så fald viste de det ikke på noget punkt, men så igen så var der jo bryllup imorgen. han fløj rundt ude ved grænsen, han havde jo lovet at holde sig væk fra Nirelia med mindre Anno ville se ham igen eller rubinen han havde skabt og givet hende smadrede

[anno]

Hun Stillede forsigtigt vasen op på bordet igen mens hun holdt staven med det ene ben. Derefter greb hun staven igen og fik så møflet sig op på sengen igen. Hun sad lidt og så hen mod det åbne vindue som om hun troede nogen eller noget ville komme ind igennem det. Hun rystede på hovedet da hun jo godt viste det var så godt som umuligt, og da hun ikke kunne falde i søvn igen rejste hun sig, lagde staven under sengen, lidt for en sikkerheds skyld. Og gik hen til vinduet og ud på den meget lille balkon der var udenfor

[Geralt]

Geralt lod sig ende i et styrt dyk som månens lys opfangedes i så der kom en rød streg på himlen ude ved grænsen. fulgt op af et brøl af irritation, det eneste ville han have Zill. det andet ville han have Anno men det var ikke til at bestemme sig. begge ville have ham og begge havde sagt det til ham, hvis Anno havde sagt det først havde han haft nogen betænkeligheder overhovedet

[anno]

Anno rettede blikket mod himmelen da hun hørte brølet og havde bemærket det røde lys. Hun kunne egentlig godt regne ud hvem det var, hun havde jo set Geralt i drageskikkelse før. Hun lukkede vinduet efter sig for at det ikke skulle virke betænksomt at det stod åbent, hvorefter hun satte sig op af tremmerne på gelænderet. Hun begyndte at falde hen i sin egen lille fantasi verden som hun sad og så ud over grænsen som hendes værelse havde udsigt udover

[Geralt]

Geralt løftede sig selv ud af dykket og fløj højt nok op til at man kunne se ham foran månen fra Nirelia og lavede endnu en ildstråle som han havde gjort tidligere på dagen, nu var det bare af irritation så den blev ikke brugt til andet end for at forsøge at fjerne noget af det

[anno]

Anno havde selvfølgelig rettet blikket op igen, det bekymrede hende lidt hvis han skulle begynde at gøre skade omkring sig eller på sig selv. Men bekymringen aftog dog efter få sekunder da hun begyndte at tænke over at hun ikke havde set ham helt tæt på i fuld drage skikkelse. Det var så det hendes tanker skredsede rundt om nu

[Geralt]

Geralt endte med at sætte direkte mod Nirelia men stoppede ved grænsen, han vidste ikke hvad han skulle spørge hende om så det måtte han tænke over. han knurrede irriteret. noget måtte han gøre for at få sin tvivl til at forsvinde for han havde allerede lovet Zill at gifte sig med hende, men det ville ikke kun knuse hende hvis han pludselig forsvandt men hun ville da helt sikkert gøre hans liv til et helvede hvis han gjorde det

[anno]

Hun lukkede øjnene lidt da det tråds alt var midt om natten, hun faldt hen i sine egne tanker. Faldt så derefter i søvn op af tremmerne, drømmede om det hun lige tænkte i underligt sammen hænge. Hun gemte sine fødder oppe under kjolen da det var en anelse køligt med nattebrisen der fløj forbi hende

[Geralt]

Geralt endte med at flyve til Nira, nu ville han spørge Anno. direkte og uden omsvøb om hun ville gifte sig med ham hvis muligheden var der. alt afhængende af svaret ville han fortælle hende at han ville gifte sig med hende eller forsvinde til hun smadrede rubinen

[anno]

Anno sad bare roligt på den ret så lille balkon og sov. Dog ikke ret tungt da det både var koldt og ikke ret behageligt at sidde op ad. Hun rettede på sin stilling at sidde i lidt imellem søvn og bevisthed. Hun så lidt svimlende ud over grænens landskab som hun smilte lidt over. Det hele så så fredeligt ud og mindende hende om før i tiden uden alle de problemer

[Geralt]

Geralt var hurtigt henne ved slottet og forvandlede sig halvt tilbage inden han så Anno på balkonen og lanede på dens gelænder og kiggede stille på hende. lyden af hans vinger måtte vel vække hende eller idet mindste gøre hedne beredt på at hun ikke længere var alene

[anno]

Anno sad bare lidt stille stadig lidt ude af bevisthed. Hun havde rettet blikket op mod ham men opfattede først lidt sent at han faktisk stod der. Hun spærrede øjnene op og rykkede lidt tilbage da hun jo havde udtrykkligt bedt ham om ikke at vise sig i nirelia igen