|
|
Post by Geralt on Mar 22, 2010 22:29:13 GMT 1
Geralt så på Anno og kunne godt se hun var en smule irriteret så han sagde "det er dig der bestemmer i aften, ergo du sætter farten og stillingen" det var sandt nok jo så hun skulle bare sige det hvis hun ville andet
|
|
|
|
Post by anno on Mar 26, 2010 8:55:30 GMT 1
Anno så ned med halv røde kinder. "altså jeg har måske påtaget mig ansvaret for Nirelia, men det betyder altså ikke jeg er den fødte leder" sagde hun mens hun trak lidt på skuldrene. Hun følte sig en anelse ynkelig da hun overvejede sin situation. Hun havde den hun elskede højst i verden lige foran sig, der tilbød sig selv 100% og hun viste ikke hvad huns skulle stille op
|
|
|
|
Post by Geralt on Mar 26, 2010 19:43:14 GMT 1
Geralt grinede let og forsatte stadig sine kærteng af hendes underliv siden hun ikke havde bedt ham om at stoppe mens han svarede hende "Cec ville næppe have lyst til at se dig så tvivlsom, hun mente du var den bedste til at lede landet så tro lidt mere på dig selv. ellers kan det være din mand kommer til at styre landet i en helt forkert retning fordi han jo ender med at ha været en smed istedet for en som rådet eller hvem helvede de nu synes skulle være der fordi de regner med at kunne styre ham" han lod sin frie hånd nusse hende på kinden kort
|
|
|
|
Post by anno on Mar 27, 2010 15:05:32 GMT 1
Hendes vejrtrækning rystede lidt af fryd over hans kærtegn. Men hun blev dog ikke overbevist om at hun ville kunne finde ud af det. "jeg var en nødplan, hun havde ikke andre arvinger ved hånden" sagde hun lidt i et suk. Hun holdt stadig meget af at han havde så varme hænder, da hun selv altid af en eller anden grund havde død kolde hænder
|
|
|
|
Post by Geralt on Mar 27, 2010 20:16:19 GMT 1
Geralt blev ved med at kærtegne Anno's underliv og sagde "hør nu... hun ville ikke havde valgt dig hvis ikke hun mente du kunne klare opgaven som Nirelia's dronning, ellers ville hun da næppe være dukket op hos dig og havde givet dig staven" at give hende selvtillid var sku ikke nemt men han gjorde nu et forsøg alligevel
|
|
|
|
Post by anno on Mar 28, 2010 21:27:02 GMT 1
Anno smilte lidt, da det var rart både den måde han fortsatte kærtegnene og hvordan han fortsatte med at insisterede på hans mening. "tja, må man jo få at se om Nirelia går ned i morgen" sagde hun og trak sig væk, i det hun kom i tanke om brylluppet der skulle forgå når solen ville stå op
|
|
|
|
Post by Geralt on Mar 28, 2010 22:31:12 GMT 1
Geralt smilede skævt til Anno men sagde ikke noget til det da hun stoppede det hele ved at rykke sig væk. det var hendes valg, han gjorde blot som hun sagde for i aften. om end han ville lade hende tro det hele var en drøm hvis hun vitterligt ikke vile noget som helst. var jo det letteste i verden at gøre sådan
|
|
|
|
Post by anno on Mar 28, 2010 22:35:29 GMT 1
Anno rejste sig fra sengen og trak stropperne op omkring sine skuldre igen. Hun lagde armene over kors og sukkede lidt. "mente du hvad du sagde ude på balkonen?" sagde hun da hun havde fornemmet lidt at det hele var for godt til at være sandt
|
|
|
|
Post by Geralt on Mar 28, 2010 22:41:47 GMT 1
Geralt så på Annno og gik hen til hende som han svarede "ja, men kun hvis du vil have det, ellers kan jeg lade det her være en behagelig drøm for dig" hvilket ikke var løgn. han var her for at hun skulle være glad så hvis hun ikke var det så ville han med sin magi lade hende tro det her bare var en drøm og dermed noget der aldrig havde fundet sted
|
|
|
|
Post by anno on Mar 28, 2010 23:11:43 GMT 1
Hun så lidt ned men gik så hen og stak ham en syngende lussing på kinden. "jeg vil godt bede dig om at gå" sagde hun mens tårene pressede sig på mere end nogensinde. "jeg vil ikke høre et ord, en lyd eller bare et åndedræt fra dig igen, aldrig!" sagde hun mens hun hev staven frem hvis han ikke gjorde som hun sagde
|
|
|
|
Post by Geralt on Mar 28, 2010 23:17:58 GMT 1
Geralt modtog bare Anno's lussing men da hun truede ham med staven var hans hånd hurtigt om staven og flåede den fra hende for at blive smidt hen på sengen imens han svarede "du ved godt du ikke behøver den overfor mig..." hans øjne dyriske og orange røde som levende ild inden han trykkede hende let på panden med en finger, med hjælp fra sin magi fik han hende til at falde i søvn og bar hende ind i sengen igen
|
|
|
|
Post by anno on Mar 28, 2010 23:22:17 GMT 1
Hun viste egentlig godt hvad der foregik da han prikkede hende i panden og da hun faldt i søvn løb de tårer hun havde holdt tilbage før hen over kinderne på hende. Hun lå ellers bare næsten liv løs på sengen, det eneste der beviste hendes liv var at hun trak vejret
|
|
længe siden 
