En chance til..

[Neimi Silvertung]

Endnu en gang havde Neimi vandret rundt i skoven nærmest hele dagen og nu var hun næste nået til delen der var dækket i en mærkelig tåge, hvorfor tågen var der vidste hun egentlig ikke og det havde til tider undret hende for hun havde gået her tit og den var der altid men hun vidste også at inde i tågen fandtes Cages bolig.
Der virkede ikke til at være meget liv i denne tåge, trods solen egentlig var på vej op og nærmest næsten helt var oppe mens månen var på vej ned, denne kunne man dog ikke se på grund af skyerne og så noget af tågen. Det hele virkede dog spændende, trods det egentlig også virkede skræmmende men Neimi vidste ikke hvad frygt var så derfor virkede det hele interessant og en smule mystisk for hun kunne jo ikke sige hvad der ville ske eller overhovedet om hun ville gå ind i hovedet.
Hun stoppede op lige inden tågen begyndte lige så stille, for hun vidste ikke helt om hun skulle gøre det eller om hun burde tage hjem til Gambit igen eftersom hun udemærket godt kendte til hans jalouxi, for den havde hun oplevet op til flere gange og alligevel var hun draget til den mand eller vampyr var han jo.. Hun vidste også at lige så snart solen gik ned ville han være efter hende igen, men hun trængte til at komme væk efter at havde tilbragt lang tid hos ham for at pleje hendes sår.

[Deleted]

Sarah havde fulgt efter den fremmede kvinde siden hun op til flere gange fik øje på hende i skoven, hvilket nu er nogle timer siden, og var endnu ikke blevet opdaget af hende. Nogle gange stod eller sad hun på grene, andre gange var hun nede på landjorden. imens havde hun også samlet et par enkelte små grene op som stadig lod til at være friske og derfor kunne bruges. Hun samlede dem i en lille kurv hun havde med så hun ikke behøvede at bære grenene med begge arme.
Hun fandt den fremmede kvinde lidt interessant. Hun havde hendes ideer, mest fordi at folk normalt ikke går rundt i denne skov hele dagen som om de prøver at lede efter noget eller nogen bestemt person. Dog var hun lidt i tvivl, hun ville helst ikke dømme ud fra ideer og tanker. Specielt ikke når hun ikke engang har været i kontakt med den fremmede kvinde.
Tågen. Mon kvinden havde tænkt sig at gå ind i tågen hvor fremmede nemt kunne fare vild. Fremmed eller ej, så ville Sarah ikke lade kvinden bare vandre ind i tågen hvis det er det hun vil til at gøre. Hun så at kvinden gik tættere mod tågen, men at hun stoppede op lige inden. Måske nervøsitet. Sarah smilede fordi kvinden valgte ikke at gå direkte ind i tågen, men skulle det ske så ville Sarah stoppe hende eller blive ved med at følge efter hende, men siden det foran er ret tåget så vil hun stoppe kvinden fra at gå derind. For som fremmed var det ikke til at vide hvor man kunne ende henne, i hvilken del eller udkant.

[Neimi Silvertung]

At nogen fulgte efter neimi havde hun ingen ide om, for hendes hørelse havde været dårlig i mange år så det var ikke altid hun hørte det. Noget der til tider virkede til at morede andre fordi de hele tiden listede sig op på hende og gjorde hende forskrækket meget kort, selvom hun nu ikke kendte til frygt så kunne hun jo sagtens blive overrasket, nok ikke altid den bedste start på bekendtskaber for nogen gange så kunne hun også blive hidsig over det.
Hun stod lidt og så på den stille tåge som stadig var som en let røg men man kunne godt se længere fremme at den ville blive tykkere og tykkere. Hvilket havde fået hende til at stoppe allerede inden det skete, for hvorfor skulle hun lige gøre det her igen? Nok var tiden med Cage noget hun huskede tilbage på som noget godt, for det havde været så afslappet og dovent nærmest som en drøm.
Hun gik en smule ind i tågen men stadig så hun kunne se alt, en stille hånd blev hejst mens hun betragtede tågen der strøg igennem hendes fingre når hun bevægede den lidt. Den fik hende til at smile stille. Det har sted var jo slet ikke så farligt selvom hun næsten var blevet angrebet sidst hun var gået derind.

[Deleted]

Hun studerede kvinden som nu gik lidt ind i tågen. selvom det kun var lidt, så var det nok til at få Sarah til at hoppe ned fra gren til gren og ned mod jordoverfladen. Hun så direkte hen på kvinden og nærmede sig hende indtil hun kun stod tre meter væk. "Jeg vil venligst bede dem om ikke at gå ind i tågen. Området som er fyldt med tåge er ikke ufarligt" sagde hun til kvinden med en venlig tone. Sarah var iført hendes ynglings beklædning og hendes hår var sat op som sædvanligt, så henses hår rører næsten jordoverfladen.

[Neimi Silvertung]

Neimi stod roligt og så ind i tågen lige indtil en stemme forstyrrede hende hvilket fik hende til at undre sig over at nogen befandt sig her så hun vendte sig mod kvinden og så lidt undrende på hende men smilede stadig lidt for sig selv. "Det ved jeg skam godt.. Men Cage bor der inde et eller andet sted" sagde hun roligt for hun vidste ikke helt præcist hvor henne i tågen Cage boede og denne gang kunne hun ikke ligefrem følge sporene i sneen for der var jo ikke mere sne, så hun kunne nærmest ikke andet end at forsøge at lytte til hundehylet eller gøen, måske hvem vidste så dukkede Cage op ud af skyggerne for at tage imod hende, man kunne jo aldrig være sikker.

[Deleted]

Sarah kiggede overraskende på kvinden da hun nævnte Cage. Sarah kunne godt få det til Carrie, måske var Cage et kælenavn. Hun var tæt på at tråde et par skridt tilbage, men gjorde det ikke. Der gik nogle få sekunder får hun fik mundet munden "Cage? Det skulle vel ikke være Carrie?" spurgte hun. Hun rystede på hovedet og sagde så "det er ikke så enkelt at finde hende.. nej, det er umuligt at finde hende" og afventede derefter en reaktion fra kvinden.

[Neimi Silvertung]

Neimi så undrende på kvinden da hun virkede overrasket over at hun havde sagt Cage. ”Nej jeg mener Cage.. Skyggemanden der bor derinde i tågen med hans hund og tjener” sagde hun lettere undrende for hun kendte da ingen Carrie? Og da slet ikke en kvinde ved det navn eftersom hun ikke ligefrem var den bedste med kvinder, de havde det med at råbe og skrige af hende eller bare komme op og skændes med hende. Hvorfor vidste hun egentlig ikke rigtigt, sådan var det nu en gang bare. ”Og hvem er Carrie?” spurgte hun undrende for hun var da ikke stødt ind i en person ved det navn før.

[Deleted]

Sarah rettede blikket direkte mod tågen da kvinden fortalte hende at Cage var en skyggemand der levede i tågen. Selv havde hun ikke bevæget sig ind i tågen, i hvert fald ikke andet et par få meter, da hun vidste at det i hvert fald ikke var til at vide om man gik lige frem. Carrie.. er der noget du ikke har fortalt mig om hvad der befinder sig i tågen? tænkte hun for sig selv.
"En skyggemand siger du? i så fald undskylder jeg at have misforstået. Jeg bevæger mig ikke udenfor denne skov i for lang tid af gangen så det er vel muligt at der er nogle ting om tågen som folk snakker om, men som jeg ikke har hørt om" sagde hun og rettede blikket tilbage mod kvinden.
Godt nok ragede det ikke hende hvad kvinden ville med den såkaldte Cage, men hun vidste at det var sandsynligt at man ikke kan slippe ud af tågen helt uskadt, så det måtte være noget meget vigtigt.
"Carrie... hun var den tidligere maler, bedre kendt som de udødeliges maler" fortalte hun kort. Hvis kvinden ikke var her for at lede efter Carrie, så kunne Sarah ikke se de helt store grunde i at få meget af vide om Carrie. Men kvinden var også den første Sarah har været i kontakt med siden Carrie tog afsted, så det var nok fordi hun savnede Carrie og helst ikke vil gå for meget i detaljer.

[Neimi Silvertung]

Hvad der befandt sig inde i tågen var aldrig til at vide, hvilket i bund og grund gjorde Neimi nysgerrig men hun måtte jo sørge for hun ikke kom til skade for Gambit ville hade hende for det, han havde jo hadet hende fordi hun havde gjort nogle forskellige ting eller havde bekendtskabet han ikke ville høre om.
”Ja Cage som altid går i skyggerne.. Det virker som om han smelter ind i dem nogen gange så det kan være derfor du ikke har set ham for han går vidst også til grænsebyen ind i mellem” sagde hun roligt for det kunne jo godt ske at Sarah ikke havde lagt mærke til noget fordi Cage plejede at smelte ind i skyggerne, så han var ikke altid let at se.
”Kendt? Du mener hun er stoppet?” sagde hun undrende men man kunne nu godt se at den forkerte info ikke ville have en særlig god konsekvens, dog ikke på nogen smertende måde men mere en opgivende for hun havde jo ledt i så mange år og hvis hun så fik at vide maleren var stoppet ville det jo stoppe alle hendes planer og så var hun tvunget til døden.

[Deleted]

Sarah tænkte at hvis hun endnu ikke har sagt Cage, så kommer hun nok heller aldrig til at se ham én eneste gang i fremtiden hvis han bare rejser rundt i skyggerne i skoven.
"Ja, hun er stoppet. Ikke for at være grov eller fornærmende, men jeg nævnte at hun var den tidligere maler" svarede Sarah på kvindens undrende spørgsmål. Kunne det tænkes?... tænkte Sarah for hende selv og spurgte så "ledte du måske også efter de udødeliges maler?"

[Neimi Silvertung]

På en måde savnede hun lidt Cage for dagene med ham var så drømmeagtige at hun nogen gange ikke havde troet på de var virkelige, men det havde de været og desværre gik dagene for hurtigt med ham.
Da hun nævnte at de udødeliges maler var stoppet sukkede Neimi lidt opgivende og tog sig til hovedet lidt for at tænke sig om. ”Ja jeg har ledt i flere år efter maleren, men aldrig fundet personen og nu får jeg at vide at personen er stoppet? Der røg nærmest mit sidste håb” sagde hun lidt opgivende for hun ville jo gerne leve videre og at blive vampyr nægtede hun lidt for hun kunne ikke undvære solen.

[Deleted]

Sarah så ikke ud til at reagere da kvinden sukkede og virkede opgivende. Hun bevægede sig ikke ude af stedet, mens hun lyttede på hvad kvinden sagde. "Du har ledt efter maleren i mange år for at søge udødeligheden, en forbandelse sagde hun. Der blev i kort tid stille inden hun fortsatte "fremmede.. hvorfor søger du udødeligheden? Hvad vil du opnå med det? Er det virkelig det du ønsker? et evigt, men forbandet liv" og afventede nu kvindens endelige svar. Hvis hun virkelig ønsker det, så skal Sarah ikke være den person der vil holde hende tilbage.

[Neimi Silvertung]

Neimi så stille på kinden men der kunne stadig læses ærlighed i hendes blik ”Hellere den forbandelse end den vampyrene vil lægge over mig.. Jeg er dødende men ikke klar til at dø, der er så meget at se, så meget at gøre og så meget at opleve men det vil jeg helst gøre under solen, ikke i mørket.. Så ja det er noget jeg har ønsket mig i mange år, specielt nu hvor jeg endelig er blevet forlovet med en der har evigt liv… ” svarede hun roligt for det var jo noget hun havde ønsket sig i mange år. Der var så meget hun endnu ikke havde oplevet eller lært så hun vidste udmærket godt at hun heller ikke helt ville få fred hvis hun endelig døde, nok noget der ville plage både hende og Gambit for så ville hun jo hjemsøge et sted og han ville vide hun ikke kunne finde fred så han skulle jo se sin elske være et spøgelse år efter år uden at han kunne gøre noget.

[Deleted]

Sarah smilede kort. Hun havde godt nok sagt at den tidligere maler var stoppet, men hun fik ikke nævnt at en ny var trådt til. "Ikke klar til at dø? Der er vel mange der ikke ønsker at dø, selvom de i sidste ende alligevel dør. Men du ønsker udødelig på grund af den du elsker? Jaman i så fald..." sagde hun og holdt i pause. Hun kunne holde sig fra at grine en lille smule og fortsatte så [/b]"Hvad nu hvis jeg fortæller dig at Carrie havde en efterfølger? At der er en ny maler? At jeg kan fortælle dig hvem den nye maler er?"[/b] spurgte hun med et lille smil.

[Neimi Silvertung]

Neimi stod roligt og lyttede til hende selvom hendes hjerne kørte på højtryk for nu måtte hun undersøge mulighederne for hvordan hun ellers kunne blive udødelig uden at blive forvandlet til vampyr. "ikke helt på grund af en elsker, mere på grund af der stadig er så meget at lærer og se.. Elskere kommer og går" sagde hun roligt for hvis Gambit forlod hende på et tidspunkt ville det ikke overraske, hun ville nu heller ikke blive overrasket hvis hun var den der gik først.
Man kunne dog se håbet stige en smule i hende da der blev nævnt at en ny maler fandtes og personen vidste det.. "Hvem er det så? jeg vil give alt for at blive udødelig" spurgte hun lidt hurtigt selvom hun måske ikke helt mente alt men den pris kunne man altid snakke om.