at tjene penge til føde

[Deleted]

Tænk at han faktisk tilbød hende at få renset kjolen og at få noget andet på, hun kiggede ned af sig selv og smilte skævt. Rolig prøvede hun at børste noget af det af, men opgav hurtigt.
"Det ville være rigtig dejligt, men jeg nu så forfærdelig træt, men når vi begge er vågen i morgen vil jeg meget gerne se det bibliotek du snakkede om." Sagde hun med et stort smil, men endte med at skjule et gab i sin hånd. Okume ventede lidt på hvor de skulle hen, for hun var vildt nysgerrig, men også lidt skræmt, for det var lidt uhyggeligt her.

[kibra]

Han kunde ikke lade være med at Smile let og bukket hovet lige så stille
” jeg går ud fra du ikke har en nat kjole med dig nu hvor din hest er løbet væk ?” han sukket men ikke fordi hun var der mest for de han var let træt stille gik han hen til sit rumme der var stort nok til to alle væggene var putte op med alt mulige ting og sager nogle ting var hatte og kapper kjoler var der nok af og så madrasser ikke de billige nogle men de rat dyre men i et lille hjørne kunde man også se tegeniger af forskælige ting som lidte våben stille gik han hen til noget der mindet om en seng og smed sit grej der det var rat at Slippe af med det nu var der kun lige det med nat kjolen og en dyne til kvinden ” jeg har stor set altid boget for mig selv siden jeg var lille ” sagde han stille Mens han lete efter en Kjole der måske passet Okume men det var der sikkert han fandt en men den var for stor og så en der var alt for lille og alti for tund * gad vide hvor dan man kan få sig selv så tyndt eller få sig så tyndt * tænkte han let og slap dem men fandt så en pæn nat kjole og kaste den hen til Okume ” her prøv at se om den passer dig

[Deleted]

Det var underligt at tænke på at han var alene, hun havde jo stadig begge sine forældre og så sin bror, de var tvillinger og elskede hinanden meget højt. De bedste tider i hendes liv havde været med ham, de tossede jo tit rundt, men sådan havde det ikke været længe, han var først kommet hjem for ikke så lang tid og nu ville hun altså ud og se verdenen lidt.
"Jeg håber De finder alle tiders hustru."Sagde hun så for at muntre ham lidt op, hun smilte sødt og så sig lidt rundt, hun glædet sig til at få hvilet, havde hun været hjemme havde hun fået sig en god gang massage for hun trængte til det. Rideturen havde været lidt hårdsyntes hun. Da hun fik kastet en kjole hen imod sig, så hun lidt på den, den så fin nok ud og ikke alt for udfordrende. Så kiggede hun på ham og fniste lidt, drejede rundt med fingeren fordi han ikke måtte kigge og grinte så lidt.
"Ikke Kigge." Lød det så lidt barnligt fra hende, hun ventede på at han så væk og endte så med at lade kjolen falde og tage natkjolen på. Den passede hende fint nok men hun frøs lidt, hvilket kunne ses på hårene der reste sig på hendes arme.
"Sådan, hvordan ser jeg ud?" Spurgte hun med et smil og drejede elegant rundt på sine lange tynde ben fine ben.

[kibra]

Kirba så let drømme på hinden og smilte stille ” som en Droingen ” han rødmet let over Kinderne kirbar kunne se at Okume frøs lidt så han fandt også en form for morgen købe frem den var let Pælsete men det var kun stoffet der gjorde han det var sådan ” her den er god til at holde varme i ” stille begyndte han at tænde små lys rundt om kræng det gav en masse Farve der efter gik han hen til en mardras hvor han lage lidt forskælige så man kunde ligge der på og et lan ” er du sulten ?” kibra viste ikke om hun ville have noget at spise men det kunde da godt Være at han hadet noget mad et eller andet sted men det kunde også være at han ikke hadet det var ikke til at sige men han håbet let at han hadet mad for Kirba var selv let sulten

[Deleted]

Der om et lille genert fnis fra hende, hun vidste hun skulle passe på, for mænd var jo hvad mænd var, eller mange af dem og hun skulle passe på. Roligt tog hun imod kåben og tog den om sig, hun prøvede at danne noget varme, men det blev jo også noget andet når hun kom under en dyne og skulle sove. Okume var altid meget varm, men hun frøs også meget let, derfor havde hun altid store tykke jakker på om vinteren. Hun så sig rundt med et fasineret blik.
"Nej tak, jeg er bare træt og vil gerne hvile mig. Det har været en hård dag med slemme indtryk desværre. Hvis man ser bort fra nu." Sagde hun stille, med et forsigtigt smil, for hun spiste ikke så meget og hun havde spist inden hun blev overfaldet.

[kibra]

Kirba smilte stille og gjorde klar til at hun måtte sove det skulde nok blive en god dag i morgen noget at vågne op til stille lage han sig hved siden af men der var et lille Mellem rum så det ikke bliv for fristne for ham at gøre noget men han tænke ikke så meget på det med kvinder og de gjorde og sagde for ham betød det intet han sukket let og og så op i loftet og så let drømme væk mest hvordan hans liv ville se ud vis han var inde i en rigs mands famille men det kudne han ikke se sig selv som helt det gav nolge helt forkerte billeder ind i hovet Kibar vente sig stille med Okume han var også selv let træt lang dag med af flygte og tjene penge stille kikket han let ned og viste ikke helt hvad han skulde gøre vis hun manglet et sted at bo mens hun ville se verden måtte hun godt være her det gjord ham nu ikke noget for det var rat at have en at snakke med

[Deleted]

Det så lidt beskidt ud, slet ikke som hendes dejlige seng derhjemme, men hun havde jo forberedt sig selv på at det ville blive sådan her når hun skulle på eventyr. Okume, kravlede ned under dynen og prøvede at få varmen, hun smed kåben og lagde den ved siden. Det var meget forkert at ligge i samme seng som en mand, men hun ville ikke være syg. Det var også tydeligt at hun ikke ville for tæt på ham, for hun lagde sig helt ud ved kanten og vendte ryggen til ham. Det ville blive en meget lang nat, for hun ville vågne flere gange og sikre sig at der ikke skete noget ved at han lå der. Okume havde jo ingen grund til at stole på ham, selvom han havde været så sød, for hvis hun havde lært noget af bøger, så var det at folk var manipulerende og frække af sig.

[kibra]

Kibra lå stille og rolige han kunde godt mærke hindens navøs hed over denne nat men hun kunde
være helt rolige for piger sage ham ikke noget lige nu " det kan godt være lidt koldt om natten
men når...der først er gang i kælen er her skønt at være " Sagde Kibra i søvne stille lukket han
øjne og faldt hurtit i søven om morgen var han som den første der var stået op for at træne han stod i et
rum fuldt med dukker det skulde se ud som mennsker og en af dem var klæt ud som varmpyr Spøsmålet er vilke en var det for de var allle for klæt i mørkekapper så det var ikke så let af finde ud af i hånden hadet han sit svær og med lukket øjne han prøvet at høreefter lyde han var ung men modige det med dukkerne hadet han foget en troldman til at hjælpe sig med nu galte det bare om at se om han var god nok til det Kibra stod længe men pluslige bygente dykkerne at bevæge sig hurtit* jeg er nød til at finde ud af hvem der er den regtit men jeg skal også passe på ikke at blive slået ned * Kibra tænkte som det knaget meget lyden af dykkerne som bevæget sig gav lyd efter sig i helle det under jordiskehulde så Okume ville nok vågene af det men det var også fint nok for ham han skulde jo vise hinde hans bøger om forskælige ting

[Deleted]

Okume sov meget let, når nogen bevægede sig slog hun øjnene op med det samme, eller også lyttede hun intenst til hvad der skete rundt omkring hende. Hun lå bare og sov det meste af natten, men vågnede da i ny og næ, så det var en ok god nats søvn hun fik. Da han forlod sengen, kiggede hun bare efter ham, hun blev liggende og strækkede sig. Nysgerrigheden knagede i hendes tanker, for hvor mon dette bibliotek befandt sig henne? Roligt rejste hun sig, hun tog kåben om sig igen og listede ud af rummet de havde sovet i, for at kigge sig lidt omkring. Okume var ikke glad for at være uden en ren og pæn kjole, men hun håbede da han holdte ord med at få den renset.

[kibra]

Kibra ramte en efter en men bliv også slev ramt nogle rifter op af Amen men det gik lige han kom tætter og tætter på vampyren men i sidste ende bliv han ramt i Skullern og det gjord ondt på ham så han skrig let men han kom på bene igen hurtigt og hugget hovet af Dukken og løb hen mod den dykke lige foran ham ” DØØ ” han så det som den som Drapte hans far han fik hugget af den men blødte ned af sværdet han måtte ud og gjorde stille gik han ud til et skab og forbandt det og renset det han var let sur over at det gik så galt men gik nok nu hadet han da stoppet blodte stille kikket han ind til de to madrasser hun var der ikke * gad vide hvor hun er henne ?*

[Deleted]

Selv havde hun ingen ide om hvor hun befandt sig, hun kiggede på nogle af de bygninger der var i byen som var skjult her i grotten. Hendes blik gled hen over alt hun gik forbi. Hvordan kunne de leve uden solen? Der var intet som at sidde i et vindue og kigge ud mod solen der varmede dagen og fik alting til at gro. Det var lidt trist og dystert her nede.
"Måske er det her inde." Sagde hun stille til sig selv, og gik en i en bygning, men hun gik hurtigt ud igen, for det var tydeligvis ikke noget med bøger. Okume gik langsomt videre, hun studerede det hele, måske kunne hun selv skrive en bog om dette, men så igen, måske ville hun komme til at afsløre at det ikke var fantasy men et sted hun havde været og det havde hun jo lovet ikke ville ske.

[kibra]

Kibra tænkte han bruget jo ikke det her sted så meget kun når han skulde sove og når det ville blive vinter stille kikket han efter hinden på vægne hang der gammel maleriger af folk mange af dem var sort håret og de hadet alle sammen det sammen kos som Kibar selv enten i hovet eller på armen Kibra kikket stille rundt han var jo vand til at gå her kibra ville vise hinde noget vis Okume var til at finde altså han sukket let han prøvet den vej hun hadet gået han tænkte let over det hun sagde om en kvinde i hans liv måske var hun den regtit for ham man unde ikke vide men han hadet da lov til at håbe let

[Deleted]

De nysgerrige brune øjne spejdede rundt, hun åbnede flere døre, men opgav til sidst og så en bænk ude foran et af husene som hun satte sig på, hun sukkede lidt og lænte hovedet tilbage. Drømme havde hun mange af, det var tit om kærlighed og familie, et trygt hjem. Et sted ønskede hun lidt at gøre alting selv, men hun var jo så van til at kunne læse hele dagen og ikke bekymre sig om noget. Mad kunne hun godt lave, for selvom hende og hendes mor ikke selv lavede mad, så var de meget gode til det. Mange opskrifter var i hendes hoved, hun var utrolig god til at memorisere alt det hun læste.

[kibra]

Kibra kikket stille rundt der var mange rum hvor mange viste han ikke men det var da heller ikke fordi at han ikke ville blive bone her det var bare ind til han kunde skaffe penge nok til at han kunde købe et hus eller Lave et han hadet taget en kappe på for ikke at fryse let stille og rolig kom han tæter og tætter på hinden og til sisdst kunde han se Okume ” når du op gav altså at finde det selv ” han smilte let over det men han nikket så til hinden høfliget med sine øjne kikket han stille rundt for at sikker sig for at alt var hvor det skulde være men det var det ” har du sovet godt Okume ? ” stille regte han hånden ned til hinden han ville vise Okume hvor det var det er kun Ganske få som har foget lov til at se det

[Deleted]

Hun nikkede stille, som hun så mod ham med et roligt smil, hun elskede bare at lytte til tingene omkring sig, det var nemlig rart at vide hvad og hvem der var omkring hende og naturen talte jo til hende på sin helt egen måde. Roligt bed hun sig i læben og lod ham hjælpe hende op og stå, hun så lidt rundt og så tilbage på ham igen, det var sjovt at han sådan var så ung af sind. Det var tydeligt at mærke på ham. I hvert fald i forhold til hende.
"Jeg har sovet udemærket, og Dem?"Spurgte hun mildt og lukkede øjnene imens hun smilte så kinderne hævede sig helt.