Vinterfesten (alle er velkommende)

[Drazilla Dragoens]

Drazillas smil var nu mere glad for hun glæde sig til denne fest eftersom der trængte til at komme liv i slottet igen, det var efterhånden så længe siden der var sket et eller andet stort og hun havde jo været deprimeret meget af tiden, men nu skulle der vendes op og ned på så mange ting, så denne fest var bare en start til det. Men det blev nu godt at se mange af de kendte ansigter igen som en gang havde været her så tit. ”Du ved da jeg altid gerne vil have din nærvær” sagde hun roligt for hun havde da ikke nægtet at hun gerne ville have ham i hendes nærhed uanset om det bare var som venner eller som elskere, selvom det der med elsker delen havde hun da undgået meget godt indtil videre. Så foretrak hun stadig han var tæt på hende for hun kunne jo også godt lide at snakke med ham selvom meget af det var drillerier for hun vidste at han ville have hende og det var den sjove del ved det hele.

Myst smilede stadig roligt til ham ”Du bliver nødt til at snakke, og hvis det er så snak om festen og hvor smukt her er pyntet op” sagde hun roligt for hun forsøgte jo at give ham ideer til hvad han kunne snakke om, selvom hun ikke var helt in med hvad folk snakkede om til Darklia fester så var det jo bare noget de måtte finde ud af og dermed skjule nogle af deres meninger, for selv var hun jo en elsker som nu befandt sig sammen med en masse krigere.
Hun trådte væk fra ham for at gå hen til en mindre gruppe for at begynde at snakke med dem, eftersom han måtte klare sig lidt selv da det ikke gik at de var sociale med de andre gæster for det var bare uhøfligt .

[Rai Mirriko]

Glædede han sig? Det var muligvis et meget godt spørgsmål, som samtidig var meget svært at svare på, da denne aften kunne udvikle sig til noget positivt, men også det stik modsatte, så Rai vidste egentlig ikke hvordan han skulle tage situationen. Han valgte dog at følge hendes bevægelser hen af gangen. Og selvfølgelig kunne han ikke lade vær med at betragte hendes former i kjolen? Det var der vel heller ikke noget galt i, så længe han bare holdt det for sig selv og når de først kom tæt nok på tronsalen, ville kunne stoppe igen. Det sidste han ønskede var, at støde ind i hendes forlovede.. En mand, han heldigvis havde undgået i meget lang tid. Heldigt for Rai?
"Jeg takker, Deres Majestæt, men nu skal De jo koncentrere Dem. Det er Deres fest, derfor hviler alles øjne på Dem"
sagde han ganske høfligt og bøjede hovedet en smule ned af, hvorefter han placerede sine hænder i lommerne og fulgte hendes mod tronsalen. Han var dog en smule skeptisk, da hun jo var festen centrum, så det kunne sagtens give ham problemer, for han ville umuligt kunne holde øje med alle..

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede til Myst men da Myst gik væk fra ham forsvandt smilede væk han havde troet de skulle gå sammen rundt så han begyndte at gå rundt uden rigtig at vide hvad han skulle gøre af sig selv så til sidst gik hen til en væg og stillede op af en væg og så rundt på folk og tænkte over hvad der skulle ske senere

[Drazilla Dragoens]

”Det er da også derfor du skal forblive bag mig så jeg ikke bliver fristet for meget af dig” sagde hun roligt med et lidt drillende smil, for hun ville jo bare blive fristet for meget og det kunne jo kun ende galt specielt hvis Damian endte med at dukke op for han ville misforstå alle drillerier. Da de kom til der hvor folk kunne begynde at se dem rettede hun sig lidt mere op og smilte selvsikkert idet som hun nærmede sig dem, for Rai fik bare lov at gå bag hende så han kunne holde øje med hendes ryg i tilfælde af der var nogle tyve eller lejemordere til stede, noget der sikkert ville være eftersom hun jo var anset som den onde dronning.
Så da hun kom tættere på trådte vagterne til side for hende og Rai før de igen stilte sig så tæt som før. Så da hun kom ind i tronsalen stoppede mange op i det de gjorde og så imod hende og bukkede eller nejede alt efter om det var mænd og kvinder, ligeledes nejede Myst for dronningen og rettede sig først op da Drazilla var kommet helt ind i midten af rummet. ”Mine kære venner, tag jer endelig af retterne som er stillet op og mor jer mens der bliver spillet musik til ære for jer og senere vil de komme dansere til jeres fornøjelser” sagde hun roligt og højt for at alle ville kunne høre det inden hun nikkede kort til folk og gik op til hendes trone, efter folk havde trådt til side så dronningen kunne komme forbi for det var nok dumt at skabe problemer allerede. Så hun gik bare roligt op til hendes trone og placerede på den hvilket var tegn til at folk bare kunne sætte sig hen til bordene.

Det var også tegnet som Myst havde ventet på for hun gik hen til alamut eftersom han ikke virkede social så hun gik hen til ham og tog hans hånd for at trække ham hen til en af bordene så han kunne få noget at spise og så han ikke skulle føle sig helt alene.

[Rai Mirriko]

Et lokkende smil gled over hans læber, da han hørte hendes ord. Hvorfor skulle hun også lige præcis sige sådan noget nu? Det var da i hvert fald ikke gennemtænkt, nu hvor de faktisk nærmede sig tronsalen. Rai havde lyst til at ryste på hovedet, men lod vær, da han nogenlunde kunne fornemme at de nærmede sig den store tronsal og de mange gæster, der bare ventede. Ventede på deres dronning. Han så roligt til, da vagterne valgte at gå en smule til side, for at lukke dem ind. Det var egentlig ganske underligt at befinde sig bagved hende til sådan et arrangement, når han var van til bare at stå på sidelinjen, så han var klar til at hjælpe hende eller hvad hun nu havde behov for. Han fulgte lydløst med hende, og stoppede da også op bagved hende, dog en smule væk fra hende, da hun valgte at tale til gæsterne. Han lod dog sit blik glide rundt omkring, for at få en fornemmelse af hvilke gæster der var mødt op og hvem der endnu ikke var kommet.
Han lyttede roligt til hendes ord, da hun efterfølgende valgte at bevæge sig op mod tronen. Han stod i et kort øjeblik i sine egne tanker for efterfølgende at følge med op ved siden af hende eller nærmere bagved. Der hvor han jo egentligt havde sin plads. Nu skulle han bare tie stille, fordi det var bestemt ikke meningen, at han skulle blande sig i hendes fest. Han var der bare for at beskytte hende, tilsyneladende, selvom han havde regnet med at skulle opvarte hende.

[Griffith Falconsoul Den 13]

da zill kom ind bukkede han for hende og da Myst kommet hen til ham og sagde han til hende "min gudinde næste gang jeg næsten gang kommer med en ide at vi skal komme så et sted hen til fest så slå mig" og han kyssede hende på kinden og gik med hende han vidste ikke meget om fester ude fra bjergene men det her mindede ham mere om en begravelse end en fest

[Drazilla Dragoens]

Zill så roligt på folk som satte sig på de pladser de nu valgte, de fleste valgte dog at sætte sig tæt på tronen og nogle lidt længere væk selvom der stadig ville komme flere gæster så var det da en god begyndelse mente hun selv, selvom det i starten var lidt trist så skulle det da nok blive noget mere sjovt i løbet af aftenen når folk havde fået noget at drikke. Straks som folk havde placeret sig skyndte tjenerne sig med vin flaskerne og tilbød folk noget at drikke for de skulle da ikke tørste på nogen måde, og dem som sagde nej vil vin fik noget vand eller andet alkohol at drikke. ”Rai se at få noget at spise og en smule at drikke inden der kommer for mange gæster, kan jo ikke have min lille ulv går og sulter” sagde hun roligt som hun kort så sig over skulderen på Rai for lige nu vogtede Genna og Kaos jo hendes ryg og der stod vagter i nærheden af hende så ikke højt stående folk ville blive afvist. Så han kunne jo lige så godt få sig noget at spise inden hans mave begyndte at rumle og det ville bare gøre ham alt for ufokuseret på hans arbejde denne aften.
Noget rødvin blev hældt op i hendes sølvbæger mens hun roligt sad og betragtede forsamlingen selvom hun nu godt kunne føle sig lidt ensom her men det ville jo gå over med tiden, for nu skulle de først spise lidt mens de ventede på alle de andre gæster som nok ville dukke op.

Myst smilede roligt til Alamut ”Hvorfor det? Vi vil jo aldrig opleve noget hvis du ikke overtaler mig.. Men vent nu at se det her skal nok blive bedre og hvis det ikke gør så kan vi jo prøve en af festerne i Brothel” sagde hun roligt som hun placerede sig ved langbordet men tog ikke rigtigt noget mad for det var meget vigtigere at Alamut fik sig noget at spise eftersom der jo blev tilbudt rigeligt kød her, som hun ikke selv lavede derhjemme.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut tog lidt af maden ikke fordi han havde lyst til kødet men mere for så han kunne sige til Myst "Myst jeg har været til begravelser som var mere festlig en det her er men jeg skal nok holde ud for din skyld" og han begyndte at spise maden men han holdte sig langt væk fra alkoholen efter som han aldrig havde smagt det

[Rai Mirriko]

Rai havde muligvis forventet, at der på dette tidspunkt ville være flere tilstede, men mon ikke det ville komme med tiden, når mørket for alvor faldt hen over landet. Hans blik gled roligt rundt omkring i den store tronsal, som egentlig ikke virkede helt så stor igen, nu hvor der var stillet borde og alt muligt op i rummet, der faktisk fik det hele til at se mindre ud. Dog vidste han godt, hvor stor denne tronsal i virkeligheden var.. Noget han kendte alt for godt. Han lod sit blik glide tilbage mod Zill. Det var altså meningen, at han skulle holde øje med hendes ryg fra nu af? Det var vel bare, det han måtte nøjes med denne aften, det var vel også godt nok?
"Er De sikker? Jeg skulle jo nødigt træde for langt væk fra Dem"
sagde han en smule skeptisk, da det jo ikke var sikkert, at vagterne var opmærksomme nok, de havde vel også mulighed for at blive distraheret, ligesom han havde. En smuk kvinde.. En der kunne overgå Drazilla, ville sikkert kunne få hans blik til at miste koncentrationen. Men dette ville næppe være en mulighed, for hvem kunne overgå selveste dronningen af Darklia? Var der egentlig ikke også langt hen til maden? Det ville bare blive svært for ham at holde øje med hende, samtidig med at han skulle tage noget at spise, så heller leve for uden?

[Drazilla Dragoens]

”Hvad foretrækker du at jeg kaster mad over skulderen til dig som et eller andet dyr eller at du sætter dig ned ved en af langbordene tættest på mig? Indtil der kommer flere gæster” spurgte Drazilla roligt for hun kunne da godt behandle ham som et dyr hvis det var det han ønskede, ikke at hun ville være særlig glad for det men hun havde da gjort sådan noget før ved tjenere, så han måtte da selv bestemme hvad han helst ville have men noget at spise skulle han have, så det var faktisk en mindre ordre hun havde udstedt tidligere så måtte han jo bare følge den enten som et dyr eller som en person der fik lov til at deltage en smule i herlighederne selvom det faktisk var over en tjeners værdighed så var han jo en speciel tjener for hende også derfor han fik lov til det.

Ash som var en af gæsterne havde også sat sig ved bordet af ren go skær høflighed men også en smule af sult. Så han begyndte roligt at tage for sig af retterne ligesom de andre gjorde det efter der var blevet hældt vin op til dem, dog måtte han nok styre hans indtagelse af alkoholen hvis han skulle have et klart hoved hele natten.

Myst skimtede roligt til ham stadig med et glad smil ”Du er for hurtig til at dømme men hvis du virkelig gerne vil gå allerede uden at se om der ikke sker noget sjovere senere hen, så kan vi da godt gå nu” sagde hun roligt for hun var begyndt at blive en smule ligeglad for han virkede jo ikke en gang til at prøve at ville få en god fest ud af det, for han snakkede jo ikke en gang med de andre selvom de var fremmed så var det da meget høfligt at snakke med dem også selvom det var kedelige emner man snakkede om så bare det at der blev snakket var jo godt. Og alt maden så da lækkert ud og folk var da så fine klædt på så der skulle da kom komme gang i festen men det hjalp ikke ligefrem at han var negativ.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut så på Myst og sagde "okay jeg skal nok prøve Myst men så går du bare ikke igen okay" og han tog noget mere mad og fik noget vand i et glas han ville ikke røre alkoholen før Myst sagde ja til det han sagt og han prøvede at starte en samtale med ham som sad foran ham men han havde det lidt svært med det

[Rai Mirriko]

Rai kunne sikkert godt have fundet på at grine af hendes kommentar, men af ren og skær høflighed, valgte han simpelthen at holde sin mund lukket. Han trak dog et let smil frem og rystede en anelse på hovedet, hvorefter at han bukkede for hende med et lumsk smil på læben.
"Jeg slipper Dem ikke af syne, Deres Majestæt"
sagde han med lumsk smil på læben, hvorefter han valgte at bevæge sig væk fra bordet, dog satte han sig på den side af langbordene, så han havde mulighed for at holde øje med hende, også selvom han valgte at få noget at spise. Mon det var sikkert noget? Men så igang, hun havde jo vagterne omkring sig, dog så hun en smule ensom ud, da det kun var hende, som var mødt op og havde sat sig ved lige netop det bord. Bordet for dronningen, hendes forlovede og sikkert også nogle rådgivere, der skulle guide hende igennem festen, hvis hun lod dem gøre dette.
Det var egentlig ikke så tosset endelig at få noget at spise, dog stirrede han en smule på det glas vin, som var blevet hældt op til ham. Skulle han eller skulle han ikke? Det var ikke meningen at han skulle være fuld, men kunne et glas skade? Han valgte dog at lade den stå for nu, imens at han betragtede dronningen fra afstand.

[Drazilla Dragoens]

Zill smilede bare ved hans valg for det var da et klogt valgt selvom det nok ville more nogen af gæsterne at se hende behandle hendes tjenere som dyr ligesom de behandlede deres tjener og slaver som dyr, men når man var adelig i Darklia var dette jo blot en del af hverdagen som ingen tænkte særlig meget over. End ikke Zill tænkte meget over det for hun behandlede jo slaverne på den måde, selvom tjenerne fik lidt mere frie tøjler så skulle man stadig være højt i rang hos tjenerne for at ville få lov til at være med til forskellige ting, og det måtte man da sige at Rai havde for han havde jo været med til en del forskellige ting sammen med hende.
Så da han var gået tog hun selv noget af maden og øste det op på hendes tallerken for lidt manere måtte man vel have til sådan en stor fest? Selvom hun normalt ville bruge hænderne og tage direkte fra fadet så brugte hun kniv og gaffel denne dag.

Myst måtte da bifalde alamut for at prøve at virke lidt interesseret i festen, det var jo trods alt ham der havde overtalt hende så det ville faktisk være trist hvis de allerede skulle gå, for hun havde jo på en måde glædet sig til denne fest. Og da han forsøgte at snakke med manden overfor vendte hun opmærksomheden mod hendes side mand, eller kvinde som dette var for det var en af healerne som var ankommet en smule før dem. Og myst var jo interesseret i deres arbejde eftersom hun jo selv havde været med til at hele op til flere folk selvom hun lige nu bare kun ville interesse sig for hendes børn og hendes mand.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut gjorde sit bedste for at holde samtalen igang med ham som sad foran ham og lidt efter så han på Myst og sagde til hende "Myst jeg har tænkt mig at drikke noget at vinen stop mig hvis jeg bliver fuld" han ville gerne være sikker på han ikke ville gøre noget dumt når han prøvede at drikke noget vin for første gang i hans liv

[Rai Mirriko]

Om det var sikkert eller ej, så var der i hvert fald ingen vej tilbage nu, for lige pludselig valgte sulten at melde sig. Noget der muligvis godt kunne irritere ham, da han tidligere havde været meget sikker på, at han rent faktisk ikke var sulten. Men nu var der jo også stilt en masse an, så ville det være uhøfligt ikke at tage imod det. Han begyndte roligt at spise og nød da også maden til fulde. Man skulle næsten tro, at han ikke havde fået noget at spise i evigheder, men det var nu ikke mere end nogle timer siden, at han havde listet et brød ned i lommen og spist det i smug, da de fleste jo havde travlt med at gøre klar til festen.
Rai kunne ikke lade vær med at smile, da han lagde mærke til at Drazilla valgte at tage mad over på sin tallerken og endda spiste med det bestik, som der var beregnet til de forskellige retter. Han smilte indvendigt og vendte tilbage til maden. Kødet var saftigt og mørt, noget der passede ganske godt til ham. Havde han nu levet sig mere ind i sin animagus skikkelse, så ville han nok hellere have foretrukket rødt kød, men han var dog mere magiker, som en ulv. Derfor kunne han også sagtens spise med maner, selvom de fleste gæster ikke ville se ham som en gæst, men måske en ulydig tjener, der bare havde sat sig til bords og var begyndt at spise?