Vinterfesten (alle er velkommende)

[Drazilla Dragoens]

Solen var gået ned over Darklia og hele dagen havde tjenere og slaver på slottet haft travlt med at pynte op, gøre rent og lave mad til den store fest som skulle holdes liges så snart solen var gået ned eller i hvert fald kort efter, så de vampyrer som havde høj rang også kunne deltage i herlighederne fra starten af. Dog var det meste af slottet lukket af for uvedkommende både med forhøjet antal af vagter og magiske besværgelser så de mest betydelige værelser var låst af for alle andre end dronningen selv, hvilket ville sige hendes soveværelse, skattekammeret, datterens tårn, børnenes værelser, biblioteket og det hemmelige rum selvfølgelig. Ellers var der op til flere vagter som vandrede rundt i gangene i tilfælde af at der nogen skulle komme forbi den række med vagter som spærrede for at folk kunne komme længere ind i slottet end der hvor tronsalens dør stoppede. Så de stod nærmest så tæt at ikke en gang et lille barn ville kunne komme igennem dem, alle vagterne var forskellige racer og både mænd og kvinder så INGEN ville kunne charmere sig ind uden at nogen af de andre ville stoppe det for de vidste hvad der ventede dem hvis der kom nogen forbi. For de var sådan set den eneste vej ind eftersom man ikke kunne komme ind i slottet på nogen magisk måde eftersom den besværgelse var lagt over slottet for over 100 år siden, så igen den eneste der kunne komme ind og ud på magiskvis var arvingen til tronen og dette var jo Drazilla. Desuden der 8 vagter uden for ved den store port hvor de tjekkede alle folk udover de mest kendte og velansete folk, for våben som blev taget fra dem i tilfælde af der skulle opstå slagsmål så måtte de nøjes med at bruge hænderne, tænder eller evner til at dræbe men ingen våben denne nat, noget som også var blevet skrevet rundt i invitationerne og de steder hvor der var blevet sat nogle ting op, men folk vidste også godt at ikke alle måtte komme ind og de mest sjuskede, fulde, fattigklædte og bare grimme folk blev afvist ved døren men fik dog noget mad med hjem for at de ikke var gået forgæves.

Inde i tronsalen, den store gang dertil samt noget af slottet uden på var flot pyntet op med mørke røde og mørke grønne farver, det røde kendte banner med den sorte drage og sværdet på det, som repræsenterede Darklia Og inde i tronsalen var der lagt en magisk besværgelse i loftet så det lignede en stjerneklar himmel med få skyer på så det lignede at små fine snefnug dalede ned selvom det aldrig ramte gæsterne der kunne befinde sig under. Der stod 2 store langborde inde i tronsalen så folk kunne sætte sig og nyde Darklias herligheder angående mad mens de kunne danse og feste i midten af det hele, for her skulle der ikke spares på noget som helst, så der var dækket op med lækkerier langs hele bordet hvor folk bare kunne placere sig på de bænke som de nu havde lyst til. Mens der oppe ved tronen var et mindre langbord hvor dem med højest rang kunne sidde, med andre ord disse pladser var reserveret til dronningen, hendes forlovede og et par af rådgiverne, ikke at det var sikkert at hendes forlovede eller rådgivere dukkede op til festen men de havde alle fået tilbuddet hvis de skulle have lyst til at deltage.
Det der lyste tronsalen op ligeledes den store gang man skulle gå igennem fra porten til tronsalen var oplyst af fakler, dog inden for var der også ild i de 2 store pejse som fandtes i den ene side af rummet hvor døren ind til køkkenet også fandtes, men den dør førte ikke til andet end selve køkkenet og de 2 slave soverum som fandtes under den. Ilden knitrede smukt i pejsene og varmede stedet så der fandtes en god varme i hele tronsalen. Og langs væggene inde i skyggerne stod tjenere klar til at tage imod gæsterne og opvarte dem, eftersom slaverne var gemt væk ude i køkkenet og nede i deres sovesale for så kønne var de nu heller ikke så derfor var det kun de smukkeste tjenere og tjenerinder som nu gemte sig i skyggerne bag de store søjler som var på hver side af tronsalen men stadig så de ikke kom i vejen for de langborde der fandtes, for Zill ville da bare vise sig lidt frem og senere skulle de jo også have den underholdning som hun ville arrangere, noget af Darklias humor hvis man kunne kalde det, selvom det måske ikke ville more alle folk så var det nu en gang noget af det som repræsenterede det Darklia stod for, så det kunne byde på lidt af alt muligt.

Nogen få gæster var allerede mødt op og ventede bare i midten af tronsalen på at dronningen ville komme og starte festen, men indtil videre måtte de vente ligesom deres egne tjenere der mængende sig med slottets tjenere, dog uden ord for kun deres herskere talte med hinanden indtil videre i en dæmpet tonefald fordi festen ikke helt var gået i gang men det ville den snart gøre, og flere gæster var da også på vej.
Dronningen selv var oppe i hendes værelse og gjorde sig klar til at tage imod hendes gæster, så de kunne feste som i gamle dage fra før hun blev forlovet for den lille del havde hun manglet, det med de store fester og nu var det på tide at gøre det igen, også selvom høsten i år ikke havde været den bedste længe så skulle det stadig fejres. Den første sne var allerede faldet uden for og dalede stadig lige så stille men inden for skulle der være varmt og hyggeligt, sådan som hun holdt af det. Hendes små børn var lagt i seng eller havde i hvert fald fået besked på at blive i denne del af slottet eftersom der ikke kom gæster i denne del, og der var sat hele 2 barnepiger på hver af børnene for at der ikke skulle opstå mindre problemer med at de opførte sig dårligt eller stak af fra det hele.
Ja selv hendes store kæledyr den hvide tiger og den sorte panter var lagt i lænker denne aften lidt længere tilbage fra tronen end de normalt var men det var så ingen blev fristet af at gøre dem noget men stadig skulle de være der fordi de var hendes dyr og de passede på hende så blev der problemer kunne de altid slippes fri, selvom hun tvivlede lidt på det for hun kunne sagtens klare sig uden dem. For der var jo også vagter over det hele som overvågede alt der skete så de hurtigt ville kunne melde til Zill eller hendes forlovede Damian hvis der var nogle unødvendige problemer.

Hun sad foran spejlet og så på sig selv mens hun redte hendes hår med sølvbørsten inden hun satte det forreste af hendes hår op med en sølvspænde med nogle røde rubiner så det stadig var sat lidt op men også hang ned over hendes ryg. Et selvsikkert smil spillede på hendes læber for hun mente selv hun var smukt når hun så på sig selv men det var vel smag og behag, dog havde hun det godt med sig selv. Hun tog en sort stof halskæde på med små sølvstykker som lignede lidt kors men ikke helt var det alligevel, dog passe den med den kjole som hun havde valgt denne aften for dette var jo en lidt speciel aften derfor havde hun valgt at tage kjole på i stedet for det sædvanlige lårkorte noget som hun normalt rendte rundt i. Så denne smukke sorte og hvide kjole (se billede nederst) var også kun blevet lavet for lejlighedens skyld ellers ville hun ikke gå i sådan noget. Efter nogle minutter rejste hun sig fra stolen og rettede kort på ringen fra Damian som sad på hendes finger og var et tegn til at hun var lovet til en mand, så de burde egentlig snart blive gift men hun udskød det hele tiden for hun kunne ikke helt få sig selv til at tage det sidste skridt selvom hun vidste det ville være det rigtige at gøre.


i295.photobucket.com/albums/mm143/Lolle00/DW/Medieval-Gothic-Renaissance-Black-and-White-Wedding-Dress-WBBMD002-L1.jpg
i295.photobucket.com/albums/mm143/Lolle00/DW/Medieval-Gothic-Renaissance-Black-and-White-Wedding-Dress-WBBMD002-L2.jpg

[Rai Mirriko]

Dagene op til denne specielle dag havde været ganske hektiske og kaostiske, men det var endelig ikke noget, som måtte komme til udtryk foran de gæster, som meget snart ville møde op. Dog havde de fleste tjener eller slaver, nok svært ved at skjule hvor udmattet og kvæstet de i virkeligheden var. Men alle havde tænkt sig at stå med oprejst pande for at behage dronningen, så meget som overhovedet muligt og det gjorde bestemt ingen forskel, nu hvor der skulle være så mange forskellige væsner placeret på et sted. Mon ikke det kunne ende galt? Selvfølgelig var dette blot en tanke, men det var bestemt ikke noget, der skulle siges højt. Man skulle ikke tvivle på dronningens evner. Noget som den elegante skikkelse, kendte alt for godt. Skikkelsen, der havde kurs mod dronningens værelse. Heldigvis for ham, så vidste vagterne godt hvem han var. Om dette så var heldigt eller ej, det kunne man selvfølgelig diskuteres, for han ville sikkert blive genkendt på et hvert gadehjørne efterhånden..
Skikkelsen var Drazilla's personlige tjener, derfor vidste han godt, at han var nød til at bakke hende en smule op, men sikkert også skulle forsvinde ind i mængden af tjenere, når aftenen først skred fremad. Lige nu hvilede der dog et lumsk smil over hans læber, imens at han bevægede sig hen over gangene med direkte kurs mod hendes værelse. Dette øjeblik ville nok være det eneste tidspunkt, hvor han faktisk ville have mulighed for at nærme sig, sin dronning.. Sin dronning.. Det var nogle farlige ord, men også noget han med kontrol kunne holde for sig selv. Rai stoppede op foran døren og bankede høfligt på, afventede hendes svar, før at han ville brase ind?
"Er Deres Majestæt klar?"
spurgte han yderst formelt, og man skulle slet ikke tro, at det var Rai, som faktisk snakkede. Stemmen kunne sagtens forveksles med en anden. Dog var det Rai, der afventede hendes svar. Nu hvor det var et vinterbal, som var blevet arrangeret, så havde Rai valgt at ligge sit normale tøj til side, for at skifte det ud med noget mere passende.. Han var iført en hvid skjorte, hvor han efterfølgende var trukket i en sort jakke. Efterfølgende havde han bundet et slips, som dog sad en anelse løst lige nu. Men det var jo heller ikke nu, han skulle ned i tronsalen.. Over hænderne havde han trukket nogle hvide handsker, bare for at befinde sig mere i tjener miljøet. Til sidst var han trukket i nogle sorte bukser, så det passede til resten. Han var ganske tålmodig for at få hendes svar.

Rai's outfit

[Drazilla Dragoens]

Det var snart på tide at gå ned til gæsterne selvom hun ikke mente hun var helt klar for der manglede noget udover hendes forlovede, som hun håbede på ville dukke op på et eller andet tidspunkt. Men lige nu kunne hun heller ikke lade hendes gæster vente alt for længe. Da hun hørte nogen banke på døren så hun imod den ”Ja lige om lidt bare kom ind” sagde hun roligt for hun manglede lige det sidste til at være helt klar. Så hun gik hen til en lille våben samling i hendes soveværelse hvor hendes elskede sværd og arve stykke Drakolic stod for den skulle ikke med til festen, eftersom der nok ville komme en eller anden dum person og troede de kunne tage den fra hende, selvom de nok ville lære på den hårde måde at sværdet ikke adlød hvem som helst for alle dem der forsøgte at tage det blev enten forgiftet, brændt eller fik andre lidelser inden de døde på grund af den magi. Men den sidste lille ting hun manglede var en sølvdolk som hun tog fra samlingen før hun satte det ene ben op på sengen og hev op i kjolen for at binde den til hendes ene lår bare så hun altid havde et våben med sig hvis nogen prøvede på noget dum.

Det havde taget det meste af dagen og den forrige nat med men Ash var endelig her ved slottet og så faklerne uden for slottet som lyste indgangen op. På en måde glæde han sig mens han sad her sammen med nogle andre healere som var blevet om at komme til slottet i tilfælde af der skulle ske noget i løbet af natten, selvom han nu tvivlede på det så var det nu meget rart at komme væk fra hospitalet og befinde sig blandt ganske almindelige folk. Vognen stoppede og der blev åbnet for de 4 healere som var ankommet til slottet, og selvfølgelig lod han de 2 kvinder gå ud først inden den anden mandlige og ham selv fulgte efter dem hen til porten hvor de blev tjekket for våben men der var intet at finde på dem, for Ash havde kun en meget lille taske med denne dag med nogle få eliksir flaske i tilfælde af at disse skulle bruges og dem fik han da også lov at tage med ind da han var en af de mest kendte healere her på slottet, eftersom han var den der havde behandlet dronningen og hendes børn ved de fleste lejligheder. Han bevægede sig med elegante skridt ind i gennem gangen sammen med de andre healere der alle var spændte på hvordan denne aften skulle foregå. Alle spændte og alle klædt lettere fint på til lejligheden, selv havde Ash valgt en sort jakke som havde broderet et flot mønster på, samt et par fine sorte bokser og et par sorte støvler.
i295.photobucket.com/albums/mm143/Lolle00/Lena/s40.jpg


Det var egentlig ikke fordi Myst havde haft lyst til at tage med til denne fest men endnu en gang havde Alamut overtalt hende til noget, hvorfor vidste hun ikke men hun var ikke vild med at de havde efterladt børnene sammen med en barnepige som der for få dage siden lige var blevet hyret til at passe de små som nu var 1½ år gamle. Men på en måde glæde hun sig også for det var længe siden hun havde været til sådan en fest som hun ellers så tit havde oplevet i Brothel, stedet hun havde forladt for nogle år siden for at være sammen med alamut. Og nu skulle de til sådan en fest igen og denne gang sammen, noget som de vidst ikke havde været før men så kunne de jo også opleve det og havde det at snakke om, men den eneste grund til at hun var gået med var at alamut havde lovet at han ville opføre sig ordentligt og ikke noget snak om slaver eller hjælpe folk denne dag for så ville hun øjeblikket tage hjem og måske endda rejse fra ham alt efter hvor store problemer han skabte for dem. .
Det meste af det lange røde hår var sat op i en knude i hendes baghoved men der var alligevel noget som faldt ned over hendes ryg, da hun havde et meget langt og smukt hår som var pyntet lidt med nogle brune blade så man ikke blev i tvivl om at hun elskede efteråret. Selv den røde kjole med guld tråde gav peg om den årstid hun virkelig holdt af.
i295.photobucket.com/albums/mm143/Lolle00/DW/medieval-princess.jpg

[Rai Mirriko]

Endelig, var den eneste tanke, som der lige faldt Rai ind, da han hørte hendes stemme eller nærmere svar på hans spørgsmål. Det havde egentlig virket som en evighed, før at hun faktisk svarede ham, selvom der sikkert kun var gået nogle sekunder eller noget i den stil. Han trak roligt ned i håndtaget og bevægede sig ind på hendes værelse uden at sige et ord, før at han nærmest gik i stå, da han så hende stå henne ved sengen, for at montere et våben ved det ene lår.
"Kjolen klæder Dem"
sagde han kort og formelt, før at han bukkede hovedet en anelse ned, da han ikke ønskede at gøre noget forkert, ved for eksempel at komme til at stirre på hende, fordi han fik udsyn til hendes lår. Selvom det jo ikke var noget nyt, da hun for det meste gik rundt i lårkort.
"Jeg troede, dog aldrig at jeg skulle se Dem i en lang kjole"
sagde han kort og lod hænderne folde sig sammen mod ryggen, og så en smule afventende på hende. Hun lignede en der var klar til at gå ned i tronsalen, men hun skulle tilsyneladende lige have gjort det sidste, som de fleste gæster sikkert ikke en gang ville ligge mærke til?

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut havde overtalt Myst til at komme til vinterfesten for de kunne komme lidt ud og have det sjovt uden de små selvom han ville gerne ville have de små med men han regnede ikke med de ville finde det sjovt han havde fået en invitation fra nogle gamle venner fra før han stoppede med sit gamle han vidste ikke hvordan de havde fået fat i den og han var ligeglad lige nu for han var meget nervøs selv om han gjorde sit bedste for ikke at virke sådan det var ikke noget med slaver eller det var i Darklia men mere han aldrig havde været til en fest udefra bjergene så han vidste ikke skulle gøre og det man skulle have på selv om han mente han havde taget noget at det rigtige på en hvid skjorte med en sort vest ud over og sorte bukser på og sorte støvler der gik op til knæene og så havde han sat hans hår op i en hestehale som

images2.wikia.nocookie.net/__cb20111205230549/assassinscreed/images/thumb/b/b8/Ezio-noble-ac2.png/229px-Ezio-noble-ac2.png

[Drazilla Dragoens]

Da Rai trådte ind rettede hun sig kort op stadig med benet på sengen, blot for at se på ham inden hun gjorde det sidste klar og satte benet ned på jorden igen og lod kjolen falde ned til gulvet for at dække benene igen. For det var jo altid godt at være forbedret hvis der skulle ske noget og hun ville jo også kunne mærke hvis nogen forsøgte tage dolken fra hende eftersom de blev nødt til at løfte op i kjolen først, så det ville bare være en dum ting at gøre imod dronningen. Hun kunne dog ikke helt lade være med at smile en smule drillende til ham ”En gang skal jo være den første, og har du ikke set mig i en lang sort kjole før?” spurgte hun roligt selvom hun ikke helt kunne mindes om det var ham eller nogen andre for hun havde ind i mellem rendt rundt i en lang sort kjole om natten når hun var en smule nede i humøret eller søgte svar.
”Og nu du er her så har jeg et mindre job til dig” sagde hun roligt og gik hen til våbnene igen og tog en anden dolk som hun gik hen til ham med og rakte den til ham. ”Du skal lege min livvagt i aften, så hold dig i nærheden af mig hele tiden og når jeg sidder på min trone må du stå lidt bag ved så du kan holde øje med alt og bare roligt Kaos og Genna angriber dig ikke. Bare sørg for ingen lister sig om bag ved eller at der kommer mistænkelige typer tæt på for at stjæle fra mig” sagde hun roligt for han kunne da lige så godt gøre sig selv en smule nyttig denne aften.


Ash og de andre healere blev ført ind i tronsalen hvor de stillede sig sammen med de gæster som allerede var ankommet og begyndte at tale med nogle af de mere kendte ansigter i hans hoved. Bare fordi de alligevel stod og ventede på dronningen ville ankomme til salen, så kunne de jo lige så godt more sig lidt mens de ventede på at de måtte tage for sig af retterne.

Myst tog roligt alamuts hånd for at han kunne slappe noget mere af, for der var intet at bekymre sig om eftersom de stadig var meget ukendte, selvom hun ikke ligefrem håbede på at Alamut havde gjort et eller andet mod dronningen som ville fornærme hende tidligere hen, men det måtte tiden jo bare vise. For lige nu var de bare på vej ind ligesom mange andre var ved og alle skulle igennem den tjekkes for våben, men eftersom Myst ikke havde grund til at bære våben kom hun hurtigt igennem, specielt på grund af hendes skønhed også og nogle af vagterne havde vidst også kendt hende som madmoren fra Brothel, hvilket jo altid var en god ting for så vidste de da at hun ikke var ude på ballade.

[Rai Mirriko]

Hvordan skulle man helt præcist opføre sig overfor dronningen? Til tider var det nødvendigt at træde forsigtigt, men andre gange kunne man næsten opføre sig som en hvilken som helst type? Drazilla var i hvert fald ikke en kvinde, man kunne læse som en åben bog og det var noget Rai efterhånden havde gjort sig meget klog på. Dog kunne han så småt fornemme hendes humør, når han var i nærheden af hende i et stykke tid, men nogle gange havde hun det med at snyde ham, så lige nu vidste han faktisk ikke hvordan han skulle reagere. Han tænkte sig dog en anelse om, da hun spurgte om han ikke havde set hende i en lang sort kjole. Det var ikke ligefrem noget han kunne mindes.. Men det var måske godt. Dog trak han let på skulderne.
"Beklager, men lige den episode, kan jeg ikke huske"
svarede han roligt og fulgte hende med øjnene, da hun bevægede sig hen mod hendes våben. Havde han allerede gjort noget forkert? Det kunne da umuligt passe? Han trådte forsigtigt et mindre skridt tilbage, men hendes ord kom en smule bag på ham. Livvagt? Han var slet ikke egnet til at være livvagt. Var det bare for at skræmme folk?
"Lege Deres livvagt? Jeg er slet ikke egnet til det job og da slet ikke for Dem.. Men jeg skal nok gøre, som De ønsker."
egentlig vidste han ikke hvad han skulle sige, men han var nød til at tage imod jobbet, medmindre at han gerne ville have problemer. Som han selvfølgelig ikke ønskede at få. Men hvad hvis det gik galt? Han ville næppe kunne forsvare hende i et nødstilfælde, men mon ikke at hendes forlovede ville være der, når det først gik galt?

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede til Myst da hun tog fat i hans hånd sagde stille i hendes øre så ingen skulle høre ham "min gudinde vil du fortælle mig hvad man gør til så noget" han kom hurtigt gennem våben tjekket eftersom han havde ingen våben på sig denne aften men han var klar til at tage et våben fra nogle hvis der kom til kamp for at beskytte Myst så godt han kunne

[Daniella Bathory]

Daniella's Kjole

Der ville gå et ganske godt stykke tid før Daniella ville være i stand til at befinde sig i Drakone igen, eftersom hun havde brugt sin for- og eftermiddag på at plyndre, ikke bare en skrædder for den kjole hun fandt pænest, men også en smykkebod på markedet. Ikke på vilkår ville hun betale for den smukke sorte kjole der nu smøg sig omkring hendes krop, hun ville alligevel aldrig have råd til det. Hun krympede sig bare ved tanken om prismærket der havde været på den.

Hvad angik hendes smykker, der talte en sølvhalskæde med perler, der fyldte godt omkring hendes hals, og som egenligt ikke helt var hendes stil, var prisen også ganske høj. Derudover var der et matchende armbånd, der dog sad indtil hendes håndled i stedet for at se ud som om det boblende. Det klædte hende dog unægteligt, ihvertfald ifølge hende selv, og den sorte farve gav en pæn kontrast til det lange gyldne hår.

Håret, som, som sædvanligt hhang løst. Kun delvist denne aften dog, i det et par tynde, fletninger flugtede med hendes tinding og siden af ansigtet, og holdte derved håret væk fra hendes ansigt. De var på begge sider, og mødtes ned af hendes ryg i en lang fletning der kun samlede halvdelen af hendes hår. En meget simpel frisure, der dog gjorde sig godt. Specielt i betragtning af at hun udelukkende havde klædt sig selv på, og ikke haft nogen til at hjælpe.

Hun var kommet ind, udelukkende på sit fornemme udseende, specielt til denne aften. Hun kaldte sig, i anledningen af aftenen 'Grevinde Bathory' og sagt at hun tilhørte en gren af en anden, brugt så mange omvisninger og henvisninger at det ville tage flere timer at tjekke. Hendes kniv var skjult i muren på slottet, udenfor. Hun havde ikke turdet blive grebet med den på sig, men den var nem at finde for hende, når hun tog sin afsked for aftenen.

Hendes fødder værkede svagt i de uvante høje sko, og kjolen var tung med alle de dyre stoffer der var blevet brugt til den. Allievel fortrød hun det ikke, for hun følte sig som en prinsesse for en aften, og den oplevelse var bestemt lidt smerte og træthed værd senere. Hun rettede diskret på den ene skulderstrop der var, så hen imod det sted hvor det forventedes at dronningen ville komme. Hendes hovedmål var bestemt at stjæle en kronjuvel eller to, men også at hugge fra de resterende gæster. Uden at blive opdaget, selvfølgeligt.

[Drazilla Dragoens]

Drazilla så roligt på ham for hun havde jo ikke tænkt sig at skade ham, i hvert fald ikke lige nu hvilket man også kunne se på hendes drillende smil. ”Det gør heller ikke så meget, for i aften skal vi more os eller jeg skal i hvert fald” sagde hun roligt for lige nu gad hun ikke være sur på ham og banke minderne ind i hovedet på ham, mest af alt fordi hun heller ikke var helt sikker på at han faktisk havde set hende i den kjole men det måtte han vel opleve på et andet tidspunkt for den var i hvert fald mere afslappende end den hun havde på nu.
Hun trådte helt tæt på ham, så de ikke var mere end få centimeter fra hinanden og hun holdt dolken i hendes hånd som var sænket for han havde ikke ligefrem taget den fra hende endnu. ”Men jeg stoler på du ikke vil lade nogen komme tæt på mig som ikke er et kendt ansigt her på slottet.. og vil du ikke helst være tæt på mig end at stå blandt de andre tjenere?” sagde hun roligt med et lidt kælent smil, for hun elskede at lokke ham i problemer og hvis han fejlede så ja.. så fik hun da lov til at afslutte natten med at få en til at bløde og det var da også en god afslutning på natten. Men lige nu tilbød hun ham at være tæt på hende under det hele og hvem ved, hvis han opførte sig ordentligt vankede der nok en eller anden form for belønning.

Myst smilede til alamut da de begge var kommet igennem kontrollen. ”Du skal bare slappe af, se på hvad andre gør og lad for gudindens skyld være med at komme op og skændes med nogen, så skal du i stedet gå hen til en anden person” forklarede hun roligt for han skulle jo bare slappe helt af ligesom hun ville gøre det, men igen hun var en elver af fin stand så hun vidste da hvordan man opførte sig til større selskaber som denne, selvom hun aldrig havde deltaget i sådan en fest i Darklia før, for det havde jo mest været med andre elvere, så dette skulle nok blive interessant alligevel. I hvert fald smilede hun stort og glad fordi hun faktisk glæde sig, som de nu var kommet ind i tronsalen og skulle til at snakke med nogen af de andre for at få tiden til at gå.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede til Myst og kyssede hende på kinden og sagde samtidig "hvad skal jeg tale om min gudinde jeg har jo aldrig været til en fest udefra bjergene" og smilede til nogle folk som stod sammen i en gruppe og talte sammen og sagde stille i hendes øre "og jeg tror ikke nogen er interesseret i at høre om de forskellige bjerg stammer og deres alliancer mellem hinanden"

[Rai Mirriko]

Egentlig burde Rai være meget lettet over situationen, da han jo havde troet, at der ville ske noget forfærdeligt, da hun først havde valgt sit våben, som så åbenbart skulle være hans denne aften. Hans blik gled ned på den lille dolk, som hun holdt i hånden. Nok var den lille, men den kunne sagtens ende med at blive meget dødelig, hvis han valgte at bruge den rigtigt. På hendes første svar, valgte han ikke at svare, da han blot endte med at nikke og smilte en smule drilsk til hende, før at han blev mere eller mindre formel i sit ansigts udtryk.
Rai rørte sig ikke ud af stedet, da hun valgte at træde tættere på ham. Han forsøgte dog at skjule et mindre smil, da han selvfølgelig godt kunne lide situationen, selvom dette ikke ville føre til noget overhovedet. Han var stadig en anelse bange for hvad hendes forlovede ville kunne finde på. Endelig valgte han dog at tage imod dolken, som han roligt placeret et hurtigt tilgængeligt sted på kroppen, så han ikke ville få problemer med at få fat på våbnet, hvis det nu skulle ende galt?
"De kan trygt stole på mig, Deres majestæt, men synes De ikke at det er ved at være på tide, at vise Dem for Deres gæster? De skal jo nødvendigt vente for længe på Deres dronning?"
spurgte han ganske høfligt og tilbød sin arm, så han kunne følge hende til tronsalen, men selvfølgelig kun hvis det var det dronningen ønskede. Det var jo ikke en gang sikkert, at en livvagt skulle opføre sig på denne måde?

[Drazilla Dragoens]

Drazilla valgte ikke at tage imod hans arm men smilede bare lidt frækt til ham som han tog dolken fra hende for hun kunne bare ikke lade være med at flirte med ham, og hvorfor skulle hun når det kun var uskyldigt for hun gjorde jo intet med ham? Det havde hun i hvert fald ikke gjort i flere år selvom det havde været tæt på flere gange men hun havde altid kunne holde sig i skindet udover delen med at drille ham med det og holde ham ved ilden ved at give ham håb. ”Jo det burde jeg jo nok en skam..” sagde hun roligt og så kort ned på hans brystkasse hvor hun kort lod en finger stryge inden hun igen så ham i øjnene ”men som du siger kan vi ikke lade dem vente meget mere” forsatte hun inden hun trådte væk fra ham og ventede lidt på at han trådte væk fra døren eftersom hun jo skulle ud af den for at komme til tronsalen, og han skulle forblive bag hende som den personlige tjener og livvagt som han nu var, selvom hun normalt ville have taget en meget stærkere person til livvagt men Rai måtte lige lege det i aften foruden alle de andre vagter som holdt øje med deres dronning. Lige så snart han ville have flyttet sig ville hun gå ud på gangen for at gå ned imod tronsalen, selvom der var et lille stykke vej derned eftersom den lå i den anden ende af slottet.

Myst smilede til ham men sendte ham dog et advarende blik ”For gudindens skyld ikke nævn noget om bjergene for der er krig deroppe og det er disse folk som støtter det fordi de mener bjergfolkene tror de er mere end de er” sagde hun lidt advarende for han skulle i hvert fald ikke begynde på sådan noget her, for det var jo Darklia der havde startet krigen og mange af stammerne der fandtes deroppe var sikkert allerede dræbt, specielt i den nordlige del for der var jo snak om at sort elvere havde overtaget det og dronning Drazilla havde givet dem lov. ”snak om den dårlige høst, vejret eller sådan noget. Bare ikke nævn at du er imod krige eller det at have slaver, for vi skulle gerne slippe levende ud herfra og tro ikke dine illusioner hjælper os her for der findes alle racer her og mange af dem behøver ikke synet for at finde os og mange føler intet oveni så det bliver svært..” advarede hun igen for hun ville ikke støde ind i nogle problemer så han måtte holde sine meninger omkring krig og slavehandel for sig selv ellers blev de med garanti smidt ud hvis ikke gjort til slaver eller dræbet.

[Rai Mirriko]

Havde han egentlig kunne forvente andet af hende, end det hun faktisk gjorde? Dog var det ikke noget han valgte at tage sig af, da han hurtigt opfangede det lettere frække smil, dog bukkede han hovedet en anelse ned, for at være ydmyg og gik en smule til siden. Han var jo blot en tjener og intet andet? Hendes ord var sande nok, men han kunne alligevel ikke lade vær med at drømme en smule, da hun blot blev ved med at tirre ham. Noget hun sikkert kun ville kunne formå, da han aldrig før havde ladet andre kvinder komme tæt nok på ham, til at de ville få chancen. Den eneste, som havde betydet noget for ham, var Phoenix, men dette forhold var også endt galt, da det faldt Drazilla for ørerne, derfor ville han ikke længere tage chancen, så måtte han holde sig til hende, selvom det var uopnåeligt.
"Jeg følger Dem, hvorend De går hen. Medmindre at De ikke ønsker mit nærvær"
sagde han en smule lavmælt, før at han åbnede døren op for hende, så de kunne bevæge sig ud på gangen. Hele vejen valgte han også at forblive bagved hende, imens at hans blik til tider stødte ind i de mange vagter, som havde travlt med at holde øje med det hele.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"Jeg tror jeg bare holder mund og jeg er ved at være for gammel til at bruge illusioner og hvis jeg ikke var det ville det ville der ikke gå særlig lang tid før jeg ville blive til støv min gudinde" sagde alamut han kunne fornemme at det ville være meget dumt at sige noget for han havde på fornemmelsen at han ikke ville kunne lade være med at sige noget