Vinterfesten (alle er velkommende)

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede til Myst og sagde "når så noge" gik lidt rundt om Myst og sagde "nej det tror jeg ikke har brug for at spise noget lige nu Myst men hvis det sker igen skal jeg nok sætte mig ned og spise Myst" og han tog forsigtigt hendes hånd og kyssede den og han smilede drillende til hende

[Damian]

Damian havde blot et koldt smil på læben da han så ned på William, og kom med et lavt grin da han vendte sig om og gik, han lod Zill tage hand hånd og lod stille sine fingre glide ind mellem hendes idet han så imod hende "Den tjener dernede.." sagde han lavt og så ned imod Rai før han rettede blikket imod Zill igen "Hvorfor holder du så meget øje med ham?.. Han er blot en tjener.." hans stemme var rolig mens han blot så nysgerigt på hende "Han betyder vel ikke noget for dig.. Gør han?" spurgte han med et lille smil spillende over sine læber.
Han blik faldt ned på Rai igen mens han ventede på hendes svar, dog var dette blik mere studerende da han kunne Rai sank en lille smule ned, og der kom smilet frem på hans læber, dog vidste han ikke om det var respect, frygt eller bare generalt angst overfor alt og alle, så nu sad han blot og så på ham mens dette smil spillede over hans læber.

[Drazilla Dragoens]

Ligesom så mange andre i tronsalen så Zill roligt på Clary da hun kom gående op af tronsalen men så dog på Damian da han kort talte til hende omkring Rai for så havde han opdaget at hun havde stirret en del på den tjener. ”Han er min personlige tjener, min livvagt, min ven, min rejsekammerat, min underholdning og så er han meget kvindeglad.. Så han har lovet at han ikke laver ballade i aften så holder bare øje med om han holder sit løfte” sagde hun roligt selvom stemmen var lettere lav for hun havde ikke ligefrem brug for at alle og en hver lyttede til deres samtale. For det hun sagde var jo oprigtigtalt sande for Rai var jo de ting, han var det nærmeste som hun kom på en ven efter Cecs død, Messis forsvinden og Geralts død, han var den sidste som hun havde tilbage og kendt i flere år og stadig kunne holde ud at være i nærheden af. Men hun sagde dog intet om der var noget jalousi indblandet og måske lidt angst for at Rai også valgte at forlade hende til fordel for en anden? Også selvom det kun var i venskab så brød hun sig virkelig ikke om at blive efterladt af nogen. Så på det punkt var hun ret ligeglad med Damians meninger for hun havde ret til en at snakke med når Damian forlod hende for arbejde, som han jo desværre gjorde meget tit, så hun havde det med at ”flygte” hen til andre for underholdning og det var ikke underholdning i sengen men bare noget underholdning som kunne få tiden til at gå. Hun havde jo tit været på rejser med Rai i flere dage bare fordi hun trængte til at slippe væk fra slottet og komme lidt ud og få hendes gamle liv tilbage.

Da Clary kom tæt nok på tav Zill og så i hendes retning og nikkede kort som gengælde på det at Clary nejede for hende. ”Du behøver skam ikke undskylde for forsinkelsen. En dronning har ret til at være lidt forsinket, vi er jo ikke nået så langt med festen. Så sæt dig bare ned og få noget at spise og drikke for du må jo have brug for det efter den lange rejse, så hvis dine mænd har brug for noget at spise også kan jeg sende en tjener ud med noget mad” sagde hun roligt med et roligt smil spillende over læberne for lige denne aften havde hun nu ikke noget imod at folk kom for sent eftersom der stadig kom folk ind af porten og aftenen var jo næsten kun lige begyndt så der kunne stadig nå at komme en masse folk.


Myst betragtede ham roligt ”Nej nu skal du ind og sætte dig ned om du spiser eller ikke er lige meget, men du er ikke helt klar endnu” sagde hun lettere bestemt men hun ville jo sådan set også gerne nå at snakke med andre, ikke ligefrem noget hun kunne når hun hele tiden dansede med ham eller stod herude på gangen. Det var ikke fordi hun ville efterlade ham længe men hun havde lidt brug for at snakke med andre væsner også. De var jo til trods alt til fest og meget af tiden havde både hun og ham været en del uhøflige og kun snakke meget kort med folk.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"som du vil min gudinde" sagde han og så på Myst han ville selvfølgelig gøre hvad hun sagde han skulle til en hvis grad og han kyssede hende igen på hånden og sagde "så skal vi gå ind igen min gudinde" og han gik ind til festen igen og satte sig ved en af langbordene som Myst ville have han skulle gøre

[Clarisa Nemay]

hun nikkede let før hun så på Damian,han havde ikke sagt noget til hende eller set på hende, men intet under, han kunne ikke fordrage hende, ligsom hun ikke kunne lide ham. hun så på Drazilla igen. "Jeg vil lade jer to være alene" smilede let til hende før hun nejede igen og begyndte at gå væk fra dem begge. hun prøvede at finde et eller andet at lave, hun så lidt rundt i håb om at finde en hun kendte, selvom det i starten havde set ud som om hun ingen kendte, hun sukkede let før hun langsomt gik hen til et af bordene og satte sig roligt ned, rettede på kjolen og ventede på at noget sådan set ville ske.

hun så på de mange mennesker der dansede ude på gulvet, smilede let, det så jo hyggeligt ud, hun vendte langsomt blikket væk før hun så mod døren, et bryllup skulle havde stået for hende for noget tid siden, men intet var sket. hun lukkede langsomt øjnene før hun lagde hænderne i hendes skød, Hiro ville havde moret sig, eller.. måske ikke, han kunne jo ikke fordrage Drazilla, de var kommet op at slås på en måde, allerede fra første dag de havde set hinanden. et lille smil spillede på hendes læber før hun langsomt åbnede øjnene igen og så rundt på de mange mennesker. Hiro var jo væk nu, ingen vidste hvor han var, og slottet var begyndt at blive en andelse anderledes, han var jo den der havde lagt et skjold om det, nu hvor hun tænkte efter, var det ikke falmet lidt i det? hun så rundt på oppynten, selv dette sted så mere godt ud end hendes slot gjorde. hun lukkede øjnene igen før hun bare lyttede til musikken og til folk der snakkede rundt om hende, ikke at hun lyttede til noget specialt, men for bare at slappe af, hun åbnede igen øjnene og kiggede rundt, var der virkelig ingen hun kendte?

[Rai Mirriko]

Rai ville næppe være særlig tryg, hvis Damian blev ved med at studere ham. Det var slemt nok at Drazilla holdt et vågent øje, men nu gjorde hendes forlovede det også. Han vidste ikke rigtig hvordan han skulle reagere og havde mest af alt lyst til at forsvinde ud fra deres synsvinkel, men ville det ikke bare være alt for risikabelt i hans situation? Han lod kort sit blik mod Damian, men søgte hurtigt tilbage til Maka, da det jo ikke var særlig høfligt gjort af ham? Desuden virkede hun mere sikker at omgås med, som dronningen.
"Det ville i hvert fald ikke være særlig smart i min situation"
svarede han med et let smil på læben, dog lod det ikke til at være særlig alvorligt ment, selvom det egentlig burde siges mere alvorligt end det blev gjort. Han så en smule undrende på hende, da hun spurgte om han var med på noget farligt?
"Selvfølgelig, så kan det være, at der kommer gang i festen?"
sagde han, efter at det undrende blik var forsvundet. Det kunne vel ikke skade, desuden havde han det altid med at komme ud i problemer, men på en eller anden måde, så fik han ofte rodet sig ud af dem igen. Og så var hun da også en smule lokkende?


William så roligt til, imens at Clarisa fandt vej op til tronen. Han gyste en smule ved tanken om at støde ind i hende. Men han kunne vel godt bare liste sig ud af slottet uden at blive bemærket? Han stak hænderne ned i lommerne og gik langs med væggen, dog holdt han godt øje med Clarisa. Han skulle jo bare snige sig ud af slottet og så ikke dukke op igen, før at han ville være helt sikker på, at han ikke ville støde ind i en fra Nirelia og bestemt ikke dronningen? Tænk hvis hun vidste hvad han faktisk havde gjort og at han faktisk stadig havde dokumentet på sig? Ville hun så kræve dette tilbage og så forvise ham eller dræbe ham?

[Drazilla Dragoens]

Egentlig kunne Zill godt have fortalt Clary at der ikke ville være mange hun kendte her, eftersom det jo mest af alt var Darklianer som befandt sig lige her og endda nogle af dem med højeste rang, så det var måske lidt små farligt for hende at være her men Zill ville nu ikke lade der ske hende noget som helst. Hun nikkede kort da Clary sagde hun ville give dem fred, ikke ligefrem fordi de havde brug for det eftersom det nu var rart at snakke med forskellige ind i mellem.
Musikken ændrede sig og Zill rejste sig igen ”Så mine venner, nu skal i få ro til at spise og efter kommer der igen underholdning, en mindre konkurrence så til dem der ikke er bange af sig kan jeg bare sige vinderen får en premie” sagde hun roligt med et skævt smil for folket skulle jo også lave en smule så hun nærmest udfordrede dem som havde lysten og modet til at stille op imod andre. Igen satte hun sig ned og begyndte at nippe til hendes vin mens hun lod blikket glide rundt i tronsalen.


Maka så roligt på Rai dog med et meget tydeligt udfordrende glimt i blikket og et lettere frækt smil over læberne, for hun var virkelig ude på at få ham i fedtefadet. ”Stik af med mig.. bare uden for porten” udfordrede hun bare for at se om Rai var modig nok til at stå imod Darklias dronning eller om han var en af de der slaver der ikke kunne gøre noget som helst uden dronningen sagde god for det først. Det var egentlig ikke fordi de skulle noget specielt uden for, eftersom hun mest af alt bare trængte til at få noget luft og bare kort så ville hun igen være klar til at være herinde, måske endda finde en af danse med.


Den dårlige samvittighed fandtes lidt i Myst men hun havde nu ikke helt lyst til at hænge på ham hele aftenen for der var jo så meget at se og så mange at snakke med og nu var dronningen af Nirelia jo lige trådt ind og havde præsenteret sig for Drazilla. Så hun gik ind i tronsalen og fulgte kort med Alamut inden hun gik hen til Clary.. ”Må jeg sætte mig her deres højhed?” spurgte hun høfligt med et venligt smil for hun huskede da godt Clary, dronningen var der trods alt til hendes børns fødsels for over 1½ år siden.

[Rai Mirriko]

Det var efterhånden meget tydeligt for Rai, at Maka forsøgte at udfordre ham, men hu skulle bestemt ikke tro, at han var bange for at trodse Drazilla, det havde han vist nok gjort et par gange. Så måtte han jo bare tage konsekvenserne senere? Eller?
"Jeg kan da umuligt sige nej nu"
sagde han med et drillende smil på læben og rejste sig roligt op, hvorefter han rakte hende sin hånd, om hun ville tage imod den eller ej, var hendes valg. På den måde, som han tilbød hende sin arm, så kunne man da næsten tro, at han var ude efter en dans, men det var nu mere for at skjule, hvad de egentlig havde tænkt sig, lidt respekt havde han dog. Nu havde han jo også flere blikke i nakken, som han skulle tage hensyn til. Dog havde han besluttet sig for at overtræde grænsen.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut så godt Myst gå over til Clary og hun ville nok tale med hende et eller andet men han ville lidt til han gik til dem og hilse på Clary og Drazilla sagde de kunne spise og der var konkurrence bag efter maden så han begyndte at spise og småt tale med side manden og holdte lidt øje med Myst

[Regina Herdeiro]

Musikken ændrede sig stille inden den helt stoppede for nu betød det at Regina endelig kunne få sig en mindre pause, så hun lagde violinen i hjørnet hvor de fleste andre musiker også lagde deres instrumenter eftersom de kunne holde pause de fleste af dem. Noget der glædede Regina for hun havde opdaget at Shade flere gange havde været på vej over til hende og nu var hendes chance der så for at sige hej til ham.

På en måde var hun ikke glad for at skulle lægge violinen fra sig men på den anden side kunne hun ikke slæbe den med sig men lige nu måtte hun forlade den for at gå Shade i møde inden hun nok skulle følge med de andre ud i køkkenet for at få noget at spise.

[Clarisa Nemay]

hun så hurtigt på Myst idet hun kom gående hen til hende, nikkede kun, sagde ikke så meget. hun vendte langsomt blikket mod Alamut med et lille smil før hun så på Myst igen. "Du skal ikke spørge næste gang. bare sæt dig.." hun smilte let før hun langsomt så op mod musikken der stoppede, ikke fordi hun vidste hvem der spillede men, lige for at kigge på dem. hun vendte langsomt blikket mod Myst igen. "Hvordan går det med de små guldklumper?" smilede let før hun så mod Zill igen efter hun havde snakket om hvad der nu skulle ske, hun måtte dog indrømme hun ikke var sulten som sådan. hun var ikke glad for årstiden og bestemt ikke når der var så mange hun ikke kendte.
hun så let mod Alamut før hun vendte blikket mod den telerken der stod foran hende, nu kom det virkeligt på prøve, hun skulle være fin, til et rigtigt selvskab, og uheldigt nok var hun ikke sulten, hvor irriterende. hun sukkede let før hun lagde hænderne i sit skød.

[Drazilla Dragoens]

Maka så hele tiden udfordrende på Rai for at se om han virkelig turde at gå imod dronningen eller ikke, men til hendes store fornøjelse så valgte han at gå imod hende, så det her skulle da nok blive ret sjovt.
”Nej det kan du jo ikke” sagde hun drillende og fulgte ham med øjnene i det han rejste sig og tilbød hende en arm, først der vendte hun sig rundt og lod ham hjælpe hende op, bare fordi det ikke skulle virke alt for åbenlys, idet de jo kunne danse hen af mod døren og så stikke lettere ubemærket væk, men så kom det lidt mere svære for hende og det var selve dansen.




Myst satte sig ved siden af dronningen med et venligt smil spillende over hendes læber. ”Men det er mest høfligt at spørge deres højhed. Selvom vi nok er mere lige til denne fest end vi nogensinde ellers ville blive” sagde hun i venlig tone eftersom hun godt kendte hendes plads med titler og på det grundlag var Clary også altid højere end hende eftersom hun var dronningen af Nirelia men her var hun ligesom alle andre, dog ville Myst nu stadig tiltale hende som de.
”Det tager helt fint med dem, de vokser desværre bare så hurtigt. ” sagde hun roligt med et skævt smil men i virkeligheden gjorde det jo ikke så meget men det betød også at der var færre år inden de ville forlade huset for at gå på opdagelser, nok en ting de havde fra deres far af men de skulle jo også lære af livet så det var måske en meget god ting.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut nikkede kort til Clarisa da hun så på ham og spiste det sidste på sin tallerken gik langsomt hen til Clarisa og Myst så de kunne tale lidt sammen uden han kunne høre det lidt efter var han tæt nok så han kunne høre hvad de sagde og sagde da han stod lige over for dem "godaften ildens ven må jeg sætte ned"

[Rai Mirriko]

Én ting var sikkert, Rai blev nød til at se bort fra de blikke som hvilede på ham ellers ville han da slet ikke kunne holde masken eller i det hele taget fuldføre deres lille forsøg på at flygte. Dog vidste han inderst inde godt, at det kunne ende galt, hvilket betød.. Ballade.. Men nu smilte han lettere drillende til Maka og håbede blot på, at det egentlig kun ville gå ud over ham selv? Eller skulle han satte på det modsatte?
"Jeg håber du kan følge med"
sagde han både udfordrende, men også drillende, da han selv tilbragte nogle timer med at danse, hvis han først fandt tid til dette. Men det var muligvis ikke noget som Drazilla kendte til, fordi han kun gjorde det, når han var alene og forsøgte at samle tankerne. Rai smilte roligt til hende og valgte at føre hende ind mod dansegulvet. Mon det ville skabe noget jalousi hos dronningen?

//Beklager det meget sene svar, men tiden var der bare ikke rigtig. Vinterfesten er vel muligvis også afsluttet?

[Drazilla Dragoens]

//Vinterfesten har været afsluttet længe kære Rai men hvis du vil kan du altid få en tråd med Maka