Vinterfesten (alle er velkommende)

[Deleted]

Aftenen var vidunderlig, lige som han havde ventet af en fest som blev holdt af dronningen, en skam hun ikke havde været til hans forårsbal. Shade bukkede høfligt til en del af de unge kvinder, men da han satte retning mod Drazilla, lod hans blik falde på en smuk ung kvinde med rødt hår. Noget der vækkede en varmere og mere indbydende smil frem. Da han endelig kom frem til tronen, bukkede han ydmygt, roligt trådte han nærmere stadig bukkende og kiggede så op.
"Min dronning, sikke en vidunderlig fest De har sammensat." Lød det charmerende fra ham som altid, han kyssede blidt hendes håndryg og kiggede kort op mod hende. Hvis han havde modet, havde han jo nok blinket til hende, men det blev kun til det sædvanlige smil, for lidt frygt i livet havde han da. Drazilla var smuk som altid, men at skulle have noget med hende havde han faktisk aldrig turde, selvom tanken havde og var stadig fristende. Hvad denne aften måtte byde på var en stort spørgsmål, men han ville vel finde ud af det. Regina sad jo stadig i hans tanker.

[Rai Mirriko]

Rai gik lige pludselig i stå, da hans opmærksomhed blev trukket mod et mindre uheld,som var sket imellem en gæst og en anden, men selvfølgelig var det ikke nok, en tjener skulle også lige spilde vand ud over hende. . En tjener han godt kendte, men han troede nu ikke på, at dette sammenstød havde været tjenerens skyld, men han ville ikke kunne sige sådan en tanke højt. Dog smilte han en anelse. Rai selv valgte også at vende tilbage til festens rammer.
Hans blik gled rundt i mængden, hvorefter han fik øje på endnu en af festens skønheder. Det var jo lige før at festen vrimlede med kvinder, der ikke havde andet at give sig til. Eller også kendte han bare ikke til hvem der egentlig befandt sig i Darklia. Han valgte at bevæge sig hen til denne kvinde, som så ud til at holde øje med noget eller nogen. Kvinden med det røde hår, så ikke ud til at ville forstyrres, men han valgte dog at gøre det alligevel. Han stillede sig op foran hende, så hun ikke havde mulighed for at betragte sine omgivelser, medmindre at hun flyttede sig?


Det måtte da efterhånden til at være sent? Men det var ikke noget som den nyeste gæst havde tænkt sig at overveje. Han havde muligvis ikke modtaget en invitation, men mon ikke dronningen havde sine grunde til at undlade at invitere ham personligt? Det forhindrede ham dog ikke i at dukke op denne aften. Festen skulle han helt klart ikke gå glip af. Nok var han pirat og også på flugt, men han havde alligevel mulighed for at troppe op til denne vinterfest, som sikkert kunne ende med at løbe af sporet, hvis Drazilla først kunne genkende ham.
Det var ikke særlig svært at komme forbi vagterne, da han præsenterede sig, som en bekendt af Drazilla, og havde vagterne tid til at tvivle på ham, selvom Drazilla muligvis ikke ville finde sig i hans fremmøde. Han trådte ind af den store port og bukkede venligt for de første gæster som han mødte på sin vej. William stoppede op midt i tronsalen, dog i den modsatte ende af hvor Drazilla var. Hans blik hvilede dog på hende, imens at han rettede en smule på sit tøj, de sorte bukser sad en smule tæt til hans krop og var så småt begyndt at irritere ham allerede, men han måtte bare vænne sig til tanken, når han ønskede kontakt til dronningen. Han bar en hvid skjorte, der var en anelse åben, fordi han ikke kunne holde til at have den lukket helt til. Slipset var slet ikke spændt ordentlig fast, men det gav ham dog et ganske udmærket look.

[Drazilla Dragoens]

Det undrede Zill det med kvinden som var stormet og de folk som var stødt ind i hende, men hun tænkte ikke meget over det for var tjeneren klog nok ville han jo følge efter kvinden og forsøge at gøre skaden god igen, så hun gad egentlig ikke rigtigt for det skulle ikke ødelægge hendes aften.
I stedet gled hendes blik på Shade som nok var en af de mere modige der kom op til tronen og langbordet for at hilse på hende, til trods for at hendes forlovede var lige ved siden af, men igen med Shade kunne Damian være rolig omkring for der havde ikke ligefrem været noget, selvom hun en gang havde tænkt tanken men det blev aldrig længere end det. Så hun smilte bare glad for at se ham og over kysset på hånden for den mand havde da charmen med sig, ingen tvivl om det. ”Godaften Shade.. Og mange tak for det, du finder jo sikkert noget godt selskab i aften” sagde hun roligt mens nok fordi han var en mand og man kunne ikke ligefrem klage over aftenens udvalg af kvinder, da det jo nok var nogle af de smukkeste her i landet og nogle virkede endda til at komme helt fra Nirelia blot for at slutte sig til denne fest.
Mens hun sad og snakkede lidt med Shade havde en gammel bekendt trådt ind i salen som hun nok ikke helt ville kunne placere men det bekymrede hende ikke ligefrem eftersom kun dumme folk forsøgte på noget helt forkert ellers havde de jo hurtigt hele slottet på nakken.


Den pludselige person der stilte sig foran Maka fik hende helt ud af hendes egen lille verden så hun så kort forvirret op på den unge mand der stod foran hende. Dog kunne hun ikke rigtigt klage eftersom han jo også blokerede for synet af hendes mor så hun faldt mere til ro. ”Jamen godaften til dem også” sagde hun nu alligevel lidt muntret selvom han jo havde givet hende et mindre chok fordi han pludselig var der foran hende uden hun rigtigt havde set ham.


”Det er vel lidt svært når du hele tiden rødmer omkring mig?” spurgte hun lidt muntert for det var da ganske sødt at han rødmede omkring hende hele tiden, selvom hun nogen gange ikke forstod det men lod for det meste være med at tænke over det. Eftersom hun ikke selv mente hun havde nogen skyld i det for hun var jo bare sig selv.

[Regina Herdeiro]

Musikken ændrede sig fra lidt livligt til mere stille, dog stadig den samme melodi men det var en melodi som fortalte sin egen historie og et ung persons lidt vilde liv til denne mødte den rigtige og så blev livet mere roligt og stille selvom den stadig var munter.
Regina smilede i hvert fald som hun drømte sig lidt væk efter Shade havde ændret kurs fra hende, men melodien virkede til at påvirke hendes følelser for hun kunne i hvert fald godt tænke sig at finde en mand der ville slå sig ned med hende, eller i hvert fald bare for et godt snes år men denne person skulle jo være rigtigt specielt før hun overhovedet ville overveje at flytte væk fra dette slot for det var her hun havde haft hele hendes liv og her hun elskede at bo når det var muntert ligesom nu.
Hun smilede mildt for sig selv som hun kort lukkede øjnene for at drømme sig væk selvom hun var ved fuld bevidsthed hvis musikken eller noget omkring hendes ville ændre sig.

[Deleted]

Meget kunne man sige, men Damian var en heldig mand, og så alligevel ikke, han bandt sig til en kvinde, en kvinde som Shade så gerne ville have haft nedlagt. Men det måtte blive i de drømme han påstod han ikke havde, for drømme var spild af tid efter hans mening, kun det der skete i nuet kunne bruges. Desuden var ingen gode nok til at stole på til at han ville give sit liv til dem i et ægteskab endnu en gang. Nej det skulle han ikke nyde noget som helst af.
"Desværre er den smukkeste kvinde i lokalet her til aften forlovet." Hviskede han med et smil, bukkede kort igen og forlod hende igen. Lige så snart Regina havde spillet ville han hilse på hende, han så jo til sin overraskelse at han havde været for langsom da den flotte rødhåret stod og snakkede med en. Roligt gik han igennem folkemængden og lod sit charmerende smil gøre flere kvinder bløde i knæene og mange mænd lyst til at tæske livet ud af ham.

[Rai Mirriko]

Det var muligvis ikke helt gennemtænkt at stille sig foran kvinden, men han havde ikke rigtig vidst, hvordan han skulle starte en samtale med hende, så det var lige det eneste han faktisk kunne komme på. Han smilte en anelse, da hun endte med at se forvirret ud, det kunne sagtens more ham, men han lod vær med at grine eller bare hentyde til det. Han bukkede dog høfligt for hende, som hun hilste.
"Beklager, men jeg vidste ikke lige, hvordan jeg skulle få Deres opmærksomhed. Udover at skygge for Deres udsyn, for De ligner en, som holder meget øje med sine omgivelser."
sagde han med et let smil og rettede sig en smule op, han valgte dog at blive stående, da det jo ikke var sikkert at kvinden havde lyst til at indlede en samtale, det kunne jo sagtens være at hun var den type, som ønskede fred. Men på den anden side, så skulle man næppe dukke op til en fest i Darklia?


Hvordan skulle situationen gribes an? Lige nu lod det til at Drazilla var optaget af en yderst formel herre. Dog trak han blot en smule på smilebåndet, før at han gik hen langs med det ene lang bord. Dog satte han roligt kursen mod musikken, da den faktisk var en smule dragende. Hans blik hvilede dog mod Drazilla. William skulle nok få en chance for at genopfriske hendes minder. Det var endnu ikke gået op for ham, at hun faktisk sad ved siden af hendes forlovede, men hvad? Mon ikke den situation kunne håndteres, hvis det kom til det punkt? Han var i hvert fald fast besluttet for at tage kontakt til hende, måske først senere?
Man kunne vel godt kalde William en anelse utålmodig, da han fortsat betragtede Drazilla og de fremmede mænd ved hendes side. Han lod blikket glide ned i gulvet, da han havde stilt sig ved siden af musikken. Roligt tog han hånden op for munden og lod efterfølgende en kold brise styrte direkte mod Drazilla, måske dette kunne tiltrække hendes opmærksomhed? Han skulle jo nok være diskret, da man aldrig kunne vide, om der var nogen fra Nirelia tilstede.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede til myst og kyssede hende på kinden og sagde "myst det er din særlige evne over for mig men kunne du ikke bare rødme bare en gang" han kunne faktisk ikke huske at han havde set hende rødme og han ville gerne se det men samtidig havde han ikke de store forhåbninger om at se det

[Drazilla Dragoens]

Drazilla så roligt på Shade som om hun havde glemt Rai et kort øjeblik, men selvfølgelig var Shade også gæst så han skulle da have opmærksomhed når han var modig nok til at komme op til hende og ikke nok så lidt fræk at sige sådan i påhør af hendes forlovede. Så hun kom til at le ganske kort for det virkede jo som om han smirgede sig ind på hende hvilket ikke var usædvanligt for var man gode venner med hende fik man jo også mange fordele.
”desværre for dig ja… men charmende som altid” sagde hun roligt til ham inden han bukkede for hende, hvilket gjorde hun kort nikkede af ren og skær høflighed. For han var jo høflig, det havde hun da altid vidst siden hun var en ganske lille pige.
Kort efter Shade havde gået sin vej lod Drazilla hendes opmærksomhed vende mod danserne, men en kort kold brise fik hende kort til at gennemsøge lokalet med blikket for det var underligt at den var dukket op eftersom her jo var varmt inde i lokalet og kun køligst ved døren fordi den hele tiden stod åbent så nye gæster kunne komme og folk kunne gå når de ville, hvilket fik hende til at se i den retning først men så rystede hun kort på hovedet for der var nok ikke noget lige indtil hendes blik gled over på musikerne for at se hvordan Regina havde det, selvom hun ikke var i tvivl om at Regina var utroligt glad denne aften fordi hun fik lov til at spille. Hendes blik blev dog fanget af en skikkelse der stod nær musikkerne, et blik hun kort fastholdte men så hurtigt væk igen for nu havde hun set ham og han skulle ikke ligefrem få lov til at ødelægge hendes aften.


At Shade ville have snakket med Maka havde hun ikke vidst men han ville sikkert have været meget charmende som han gjorde op til flere kvinderne bløde i knæene, selvom han nok ikke ville få det så let med hende. Men lige nu smilede hun dog roligt til Rai som hun betragtede ham ”Hvad forventer du når der er nogle til stede som jeg ikke helt brydes mig om?” spurgte hun roligt selvom hun kort kom til at glemme hendes manere, nu mest fordi hun meget sjældent brugte dem medmindre hun var i lidt fint selskab som dette, dog kunne den stadig godt smutte ind i mellem som den lige havde gjort, men igen hun burde også have tænkt sig om og ikke nævne at der fandtes folk her i salen hun ikke var helt glad for.


Myst smilede sødt da han kyssede hende på kinden ”Alamut min skat, har du glemt hvem jeg er? Min race er jo anderledes end din, men hvis jeg nogensinde kommer til at rødme er det nok på grund af dig” sagde hun roligt for hun var nærmest ikke i tvivl om han ville kunne få hende til at rødme en dag.

[lia]

Hvad pokker hun havde i tankerne vidste hun ikke, men der måtte bare ske noget i hendes liv nu. Labyrinten var blevet kedelig efter alle de år, måske var der slet ikke så slemt over hækken. Der var måske noget godt i verdenen, selv til hende. Nu havde hun set elskende i labyrinten, hun havde set den lidenskab, den passion de havde for hinanden og hun savnede selv at føle sig elsket, ja blot holdt af. Lia trådte frem, hun var blevet helt pænt at se på. Hun havde stjålet penge til tøj og sko, nogle havde faktisk været søde og givet hende et bad og hjulpet hende med at sætte håret op. De blågrønne øjne gled hen over alle de forskellige væsner som var til stede. Nogle vampyrer kiggede på hende undrende, som om de ikke forstod hun ikke var en af dem. Det sorte hår, den snehvide hud, hun var utroligt smuk, men vel egentlig også lidt uhyggelig at se på, da hun nu som ren lignede en dukke. Kjolen formede hende smukt, taljen blev vist tydeligt, hofterne mærkeret, brystet hævet. For en gangs skyld følte hun sig faktisk lidt fin, helt prinsessefin. Den var hvid, dejlig let og hun havde intet under den da det nok ville kunne ses igennem så. Lang og elegant på sin egen måde, som hun gik, lignede hun næsten et spøgelse. Lia ville kun bruge skyggerne hvis det blev nødvendigt.

Kjolen cdn3.iofferphoto.com/img/item/205/704/112/off-white-chiffon-long-maxi-evening-prom-dress-a9051-cb4b3.jpg

[Rai Mirriko]

Det kom en anelse bag på ham, at høre hendes ord. Det var jo ikke ligefrem det man forventede at høre, når man befandt sig til en fest, men på den anden side, så kunne man umuligt være venner med alle og enhver? Det ville da også være ganske kedeligt?
"Må jeg have lov at spørge, hvem disse kunne være?"
spurgte han ganske roligt og selvfølgelig stadig med den høflige tone, da han ikke ønskede at fornærme nogen, så længe at de var gæst hos dronningens fest. Han lod dog i et kort split sekund sit blik glide op mod Drazilla, som tilsyneladende var færdig med at snakke med en anden herre? Så der var altså ikke kun en beundrer? Han havde mest af alt lyst til at ryste på hovedet, men kom så i tanke om kvinden, derefter vendte han sin opmærksomhed mod hende.
"Navnet er Rai, ville De have noget imod, hvis jeg slog mig lidt ned her?"`
spurgte han efter lidt tid, hvor han bare havde stået op go nærmest med vilje havde stået i vejen for hendes udsyn, noget som hun tilsyneladende ikke havde noget imod?


Yes! Det lod til at have båret frugt, men William havde bestemt ikke tænkt sig at opsøge hende lige med det samme. Men nu vidste hun i det mindste, at han var der.. Han kunne dog ikke lade vær med at smile en anelse af hendes reaktion, for hun havde tydeligvis ikke lyst til at kigge på ham i længere tid, noget der blot var morsomt, at en dronning kunne finde på at gøre dette?
Han lod sit blik hvile i noget tid på Drazilla, som kun var blevet kønnere med tiden, men af en eller anden grund, så vidste han godt, at det umuligt ville gå så vidt endnu en gang. Hun havde helt klart andet at se til end at tænke på gamle minder? Men han kunne da sagtens give hende en lille hånd. Han forlod roligt sin plads og bevægede sig tættere på Drazilla. Det kunne jo være at han ville kunne få en værre reaktion fra hende.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut blev endnu mere rød i hovedet en han var i forvejen og han så kort ud i luften og sagde lidt efter "jeg tror jeg har brug for noget frisk luft Myst vil du hjælpe mig ud" han følte at ikke mere kunne styre sin ben og han vidste ikke hvorfor han havde det sådan og han håbede på det ville gå hurtigt over igen

[Drazilla Dragoens]

Hvor var Rai når man skulle bruge ham? Hun var sikker på at denne rødhåret mand var ude på noget, selvom hun ikke var helt sikkert på hvad selvom det nok var en gammel flamme der dukkede op og med udseendet at dømme så gættede hun lidt på pirat men det var en smule omtåget så det var sikkert i en mindre fuldskab eller havde hun været ædru og senere bare glemt det i en anden fuldskab?
Hun rystede kort på hovedet og vendte blikket imod porten hvor en ganske nydelig ung kvinde var kommet ind, som hun dog lignede et spøgelse men det ville man vel ikke kunne klage over for i så fald var hun et meget smukt spøgelse.


Ved Rai’s spørgsmål gik det op for Maka at hun allerede nu havde talt over sig, hvilket fik hende til at tage hånden op for munden og smile en smule undskyldende selvom han nu intet kunne se alligevel men man kunne se det på hendes øjne at hun smilte. ”Tror bare vi dropper den del af samtalen” sagde hun roligt efter hun igen havde fjernet hånden fra hendes mund for det var jo ikke specielt godt at snakke om det emne når hendes mor var lige i nærheden.
”Ja de kan bare sætte dem ned. Mit navn er Maka” sagde hun roligt selvom det måske var en smule dumt at sige hendes rigtige navn, men ellers måtte hun jo bare finde på et eller andet nyt for det burde jo ikke være så svært igen og måske ville det endda blive svære at finde hende hvis det var?


Myst smilede kærlig til ham ”Kan jeg godt selvom du jo bare kan gå ud på gangen” sagde hun roligt for der var jo ikke rigtigt andre steder at gå hen end ud på gangen eller helt uden for. Men hun ville da gerne hjælpe ham lidt ud i den friske luft hvis det var det han havde brug for at falde lidt ned.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut så på myst og sagde "jeg tror det vil være bedst hvis du hjalp mig ud for myst" han ville meget gerne have myst til at hjælpe ham med at komme ud mest for han var ikke helt sikker på han at han ville falde eller ikke

[Rai Mirriko]

Om det kom bag på ham, at hun ikke valgte at svare, var ikke rigtig, da han nu ikke havde forventet et svar, fordi det sagtens kunne være meget personligt, dog nikkede han roligt til hendes svar og smilte en anelse. Han havde faktisk glemt alt om, at han var livvagt for Drazilla, men lige nu var han jo optaget, så var han vel undskyldt? Mon ikke hun også sagtens kunne klare sig selv, hvis der skulle ske noget? Lige nu koncentrerede han sig jo om Maka.
"Hyggeligt at møde Dem, Maka"
sagde han med et ganske høfligt smil hvilende over læben, før at han satte sig ned overfor hende. Det var dog knap så let at skygge for hendes udsyn lige nu, men mon ikke at hun var optaget af noget andet nu?


Det morede ham, at se Drazilla på denne måde og han havde bestemt ikke tænkt sig at stoppe ved dette. Han lod blikket glide en smule rundt for at være sikker på, at der ikke var nogen som fulgte hans bevægelser mod dronningen. Hans blik faldt dog på en yndefuld skikkelse, der lige var trådt ind til festen. Denne kvinde virkede yderst interessant, men det var ikke dette han var kommet for. Det drejede sig om Drazilla, og forsøge at gøre hende en smule utilpas til hendes egen fest.
Uden videre omtanke stoppede han op nogle få meter fra det lange bord, som skulle huse de mere vigtige mennesker, der iblandt Drazilla. Han rømmede sig en smule før at han rettede sit blik mod hende.
"Længe siden. Men du virker nu ikke så glad for at se mig igen"
sagde han roligt, en anelse køligt, men det lå bare i hans natur. Han valgte med vilje at tiltale hende som du, da han ikke selv så hende som en dronning, dog vidste han godt besked, men han tilhørte jo ikke noget land, så han kunne vel godt tillade sig det?

[Drazilla Dragoens]

Den yndige unge kvinde havde fanget Drazillas blik meget kort indtil den fremmed pludselig var tættere på og rømmede sig, så hun slap vel ikke for at snakke med ham, hvilket gjorde blikket gled over på ham selvom hun ikke ligefrem var særlig interesseret i at snakke med ham.
”Hvordan skal jeg være glad for at se en person som jeg ikke aner hvem er?” spurgte hun roligt selvom der var en ligegyldig tone i det. For hun kunne ærligtalt ikke helt placere ham men han måtte nok have været en af de bekendte hun en gang havde haft i Tortuga selvom det var flere år siden hun faktisk havde været sammen med en pirat for hun brugte mest tiden på at være alene eller kræve penge, så det var kun arbejde som hun endelig lavede når hun var kommet.


Maka satte sig rundt så hun havde fronten ind mod bordet igen og kunne se på Rai og de kunne snakke sammen for andet ville da ikke være særlig høfligt? ”De ligner ikke ligefrem en af de fornemme herre, så ven af dronningen eller?” spurgte hun roligt for de kunne jo lige så godt indlede deres samtale med noget af det åbenlyse, også mest fordi hun godt lige ville have hans tanker væk fra at der fandtes folk her til festen som hun ikke ligefrem var særlig vild med, men hvordan kunne man også være vild med sin mor som havde efterladt en ved en fremmed familie da hun kun var 10 år gammel? Selvom hun havde elsket livet sammen med hendes mor og der havde da ikke været nogle problemer eller noget så hun havde aldrig forstået hvorfor.


”okay så lad os gå ud” sagde hun roligt med et kærligt smil, selvom hun nu gerne ville blive og måske danse eller snakke med nogle af de andre,, Men hun kunne heller ikke have at hendes mand havde det dårligt så hun ventede lidt på han ville begynde at gå for så ville hun tage rundt om ham og følge med ham.