Vinterfesten (alle er velkommende)

[Rai Mirriko]

Rai så en smule forbløffet på hende, men så igen hun kunne vel godt se det på hans tøjstil? Han lignede nok nærmere en tjener, som en af de fornemme herrer, der indtil videre var mødt op. Så han kunne faktisk godt forstå hendes spørgsmål, til et vist punkt.
"Man kan vel godt kalde mig en ven af dronningen"
svarede han ganske høfligt, da det ville være en smule forkert at præsentere sig som mere.. Desuden vidste han godt at han ikke var tjener denne aften, så det kunne han heller ikke præsentere sig som. Derfor var en ven også mere passende.
Rai havde muligvis en anelse svært ved at glemme den lille detalje med, at Maka var mødt op til festen for at opdage at en af gæsterne var en hun faktisk ikke brød sig om. Det var vel naturligt, fordi man umulig ville kunne lide alle? Eller var det bare noget man sagde?
"Men hvad med Dem? Nogen speciel relation til dronningen eller ønskede De blot at være en del af festen?"
Det var et yderst ærligt spørgsmål, da han burde kunne stille nogenlunde det samme spørgsmål, som hun selv havde givet ham?


Den eneste reaktion på hendes ord var faktisk at han valgte at ryste en smule på hovedet. Dette kunne sikkert godt være en undskyldning fra hendes side af, men det var han egentlig ret ligeglad med. Han lod blikket glide ind i hendes øjne, uanset om han ville møde øjenkontakt eller ej. William foldede hænderne foran sig, imens at et smil gled over hans læber.
"Drazilla dog.."
sagde han lettere skuffet, da han selvfølgelig valgte at køre med på legen. Han sukkede svagt bare for at virke mere overbevisende, selvom han på et mindre punkt var ligeglad. Han lod den ene hånd glide igennem det mørke hår før at han rettede sin fulde opmærksomhed mod hende igen.
"Det er sikkert også så længe siden, at du intet kan huske.. Navnet er William Silverstone"
sagde han med et let smil over læben og præsenterede sig selv med en rolig tone, selvom det muligvis ikke ville hjælpe hende. Han så en smule eftertænksomt på vagterne, der stod rundt omkring i tronsalen. Der var helt klart flere vagter på dette slot, som der havde været i Nirelia den gang. Men det ændrede ikke rigtig på hans opførelse. Han kunne sagtens være mere flabet overfor hende, men valgte at holde en nogenlunde neutral tone eller?

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede til myst og sagde "tak Mystica" og han tog et forsigtigt skridt og så ned på gulvet så ingen kunne se han var så rød i hovedet og begyndte at gå langsomt hen mod døren som de var kommet ind at tidligere han vidste ikke hvorfor han havde fået det sådan og han håbede på det ville gå over når han kom ud

[Drazilla Dragoens]

”Siden du ikke har lært hvad der er bedst for dig, ved ikke at sige de til mig. Så gætter jeg gammel drikke eller senge ven, men uanset hvad må du have været dårlig for det siger mig intet” sagde hun roligt med en lettere ligegyldig tone overfor ham, så det var ikke nemt at se om hun løj eller ikke men uanset hvad så skulle han da ikke bare komme og tro han var mere værd end andre. ”For resten har du mødt min forlovede?” spurgte hun roligt og lod kort blikket glide over på Damian der var ved hendes side, selvom han nok ikke ville være glad for dette så var det jo sandheden og han kendte til hendes fortid for hun havde ikke ligefrem lagt skjul på den nogensinde.


Hans kommentar omkring det med dronningens ven fik Maka til at smile skævt og lettere frækt for hun kunne da lige forstille sig hvordan dronningen af Darklia ville være løs på den, og gode venner kunne da også sagtens være i seng med hinanden uden det havde nogen dybere mening for hun havde da få venner som hun gjorde det med uden det gav nogen betydning fra hendes side i hvert fald.
”Jeg har bare altid godt kunne tænke mig at se slottet inden fra og det her er jo en mindre mulighed” sagde hun roligt for det var jo ikke helt løgn når det kom til stykket, hun havde aldrig nogensinde været inden for disse vægge så det var da lidt interessant at se hvordan de rige levede og så skulle hun jo også holde øje med hendes mål, så der var jo adskillige grunde til hun var kommet.


Myst fulgte roligt med ham igennem tronsalen og ud i gangen hvor det var meget mere køligt medmindre Alamut ville helt uden for. Men hun ville da hjælpe ham så meget som hun kunne for hun vidste ikke lige hvorfor han fik sådan et mindre tilfælde af at være rød i hovedet.

[Griffith Falconsoul Den 13]

da kom ud på gangen blev han en smule mindre rød i hovedet og stillede sig op ad en væg og sagde lidt efter det "det hjalp på det myst" og lidt efter var han ikke mere rød i hovedet og han så på myst og sagde lidt nysgerrig "myst jeg lagde mærke til at nogle af dem som dansede havde en ring på en af deres fingre som lignede hinanden betyder det noget for folk ude fra bjergene" han vidste ikke at fingeren hed ringfinger eftersom blandt hans folk kaldt den ofre finger eftersom de havde ofret den når man var færdig uddannet som snigemorder

[Mark Ash Paolini]

Det bekymrede hende egentlig en smule at han havde det sådan, så hun mærkede kort på hans pande for det kunne være han var ved at blive syg sådan som dødelige mennesker nu gjorde det. "Tja det kommer an på hvilken finger, hvis det er på denne finger" sagde hun roligt og lukkede fingerene sammen så det kun var ringefingeren der var oppe. "så betyder det at de er gift eller lovet til hinanden. sådan som dødelige gør for at bevise deres kærlighed til hinanden eller så fordi deres familier tvinger dem til det.. uanset hvad så kan de ikke blive rigtigt skilt før døden gør det" forklarede hun roligt efter hun sænket sin hånd igen og lod fingrene hænge lidt slapt.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut så forvirret på hende og sagde meget forvirret " gift hvad laver de her hvis de har tage gift og ikke prøver at få fat i en modgift" han forstod ikke hvad hun mente med gift eller lovet til hinanden men han var begyndt at få det meget bedre han skulle have et par minutter mere så var han klar til at komme ind igen

[Rai Mirriko]

Det undrede først Rai, hvorfor hun valgte at smile på den måde, men han valgte til sidst at lade det lille øjeblik ligge, det ville da også være uhøflig at kommentere det? Han skulle jo nødigt blande sig i sager, der egentlig ikke ragede ham.
"Det må jeg give Dem ret i, selvom jeg efterhånden ser slottet indenfra hver dag"
sagde han roligt og foldede hænderne sammen på bordet. Maka virkede, som en kvinde, der godt vidste hvad hun ville og hvordan hun skulle få ting udført. Men han kunne da også sagtens forstå hendes grund. Første gang han var trådt indenfor på slottet, havde synet da også begejstret ham, mest fordi han ikke selv havde set noget lignende. Men nu var det efterhånden hver dag, at han havde mulighed for at betragte de store og prægtige rum, så han var egentlig ikke så begejstret mere, fordi han næsten havde set en hver krog af slottet.


Det lod ikke til at røre William det mindste, da hun valgte at påpege, at han ikke tiltalte hende med De, så valgte han blot at trække en smule på skulderne, for det kunne vel være godt det samme? Han havde da heller ikke kaldt hende for De, da de havde mødt hinanden dengang. Så hvorfor skulle han begynde nu?
"Jeg må ærligt indrømme, at jeg foretrak sengen den gang, selvom du måske ikke husker det, så gør jeg stadig.. Og jeg har ikke tænkt mig at glemme det.."
sagde han en smule ligeglad med hendes mindre fornærmelse. Det var slet ikke sådan han tog den. Han smilte stille og roligt, da hun nævnte hendes forlovede.. Måske det skulle have rørt ham mere end det faktisk gjorde.
"De er vel nok heldigt at skulle leve med hende.. Resten af Deres dage"
sagde han med et koldt blik i øjnene, da han valgte at tale til Damian. Det gjorde ham ikke det mindste, det eneste han havde fået ud af Drazilla dengang, var det der kunne ske i sengen, alt det andet kunne han ikke drømme om at tage med. Så det var vel en smule synd for ham? Hun havde det jo mere at have en del humørsvingninger, hvilket også var grunden til at William ikke gad hende mere? Han ville bare hilse på hende? Måske det var en fornærmelse at tiltale hendes forlovede med De, men sådan var han nu engang bare?

[Drazilla Dragoens]

”Så gør det for det bliver ikke andet end minder for dig” sagde hun ligegyldigt for der var sikkert mange der havde minder om hende, så hun var egentlig ret ligeglad for hun huskede alligevel ikke over halvdelen af dem af forskellige grunde selvfølgelig mest af alt fordi de var en skuffelse for hende. Så der var ingen grund til at huske dem på nogen måde alligevel
Hun så ligegyldigt på ham som om ham han ikke var det værd alligevel. ”Det hedder resten af mine dage, min forlovede er vampyr så han vil overgå mig i liv” sagde hun roligt for det var jo ingen hemmelighed til at det blev den dag hun døde og ikke den dag Damian døde for han døde vidst ikke ligefrem med det samme, hvilket egentlig var en god ting når det kom til stykket for hun ville jo nødigt overleve ham.


”Men til gengæld ser jeg meget mere af Nirelia og Darklia end de sikkert gør, så ved ikke lige hvad der er bedst” sagde Maka roligt med et skævt og lettere drillende smil for hun kunne godt mærke den smule alkohol hun havde fået havde påvirket hende en smule men hun havde så heller ikke rigtigt fået noget at spise denne dag, så det hjalp jo også lidt på tingene. Dog havde hun lidt svært med at styrer sig, hvorfor pokker skulle hun også dræbe når hun havde et mål med denne fest? Hun måtte i hvert fald stoppe med at drikke nu hvis hun skulle have en chance for at holde hendes mindre plan.


”Nej nej nej at være gift betyder man har afgivet et løfte til hinanden for gudernes åsyn og andre væsners påhør” sagde Myst lidt hurtigt for han misforstod jo det hele, de havde jo ikke taget gift. ”Altså det er en ceremoni, har du aldrig hørt om Nirelias kirker eller Darklias templer?”.. For hun havde lidt svært ved at forklare ham hvad det betød at være gift hvis han ikke kunne forstå hendes forklaring for der var jo ikke mange andre måder at sige det på.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut så mere forvirret på hende og sagde "jeg har hørt om dem men er det ikke bare et sted hvor man udfører ritualer for at vise guderne deres respekt" han forstod det ikke helt hvad mente med at blive gift men at lige vel kunne han vendte med at få det at vide senere så han bukkede for myst og sagde "skal vi gå ind igen og danse"

[Damian]

Damian havde bare smilt til hende som svar på næsten alt, han var jo ikke typen der sad og sludrede men dog havde han da set rundt og nikkede til dem han kendte, hvilket ikke var andre end de fine vampyrer da han ikke havde været så meget ude på det sidste.
Han blik faldt mange gange på Zill og hvor hun nu end kiggede hen og det morede ham slet ikke at hun sådan kiggede på den tjener hele tiden, måske var det en hun havde været sammen med før i tiden, så det var vel ovre?
Dog var han tydeligvis ikke glad for dette blik men dog tog det roligt da det var Zill's store aften og hver gang hun kiggede på ham fik hun et roligt dog kærligt smil tilbage.
Han tog stille et glas fra en tjener der rækte et glas hen til ham på et fad og smuttede igen, han tog roligt en tår fra dette glas med det let tykkere væske i, og farven var jo rød så man kunne ikke tage fejl.
Hans blik gled over på Rai roligt, nærmest nedstirren før han så imod Zill, hans blik studerede hende roligt fra top til tå og med en rolig bevægelse lod han sin håndflade glide hen over hendes hånd for at få hendes opmærksomhed.
Han rettede kort sin opmærksomhed imod William og gav et blottende smil til ham "Ja du ved.. Når nogen forspilder chancen.. Så må andre træde til.. Gætter mig til at kun de bedste vinder.. Ikk sandt?" han rettede derefter sin blik imod Zill igen da William egenlig ikke lige sagde ham noget, plus det at han ikke ville lave noget ballade for Zill's skyld.

[Clarisa Nemay]

En vogn kom langsomt kørende ind i den store gårdsplads, efterfulgt af vagter fra Nirelia. Den standsede langsomt op ved porten til slottet hvorefter en tjener hurtigt løb ud for at åbne døren. Efter døren var blevet åbnet trådte Clary langsomt ud, iført en råd kjole der sad tæt ind til kroppen, og dog viste hun ikke så meget som Drazilla havde givet udtryk for at hun gjorde, eftersom vagter kiggede meget efter hende.
Clary's hår var sat op på en anderledes måde end normalt, og nogen totter strittede lidt ud bagved, som en knold i baghovedet og dog, lignede det måske lidt et springvand. langsomt trådte hun ud i gårdspladsen med blikket mod slottet, hun var forsinket, takket være de udulige vagter der havde taget sig go tid til at sikre sig vejen for hende.
hendes skridt gav genlyd henover stenene da hun begav sig op mod den store port som langsomt blev åbnet op for hende. nogen af hendes vagter fulgte hurtigt efter, og nogen piger som havde været inde i vognen sammen med hende, de gik ind foran hende adskilige gange for at ordne på hendes frisure og tøj før de endelig flyttede sig væk fra hende i takt med at hun kom tætter på døren ind til tronsalen, hun så hurtigt op på den mørke, grønne pynt der var sat op, enlig sagde det ikke så meget for hende, det var flot ja, men ikke lige hendes farver. hun sukkede let før hun langsomt trådte hen mod Døren ind til tronsalen. Døren gik langsomt op idet hun trådte tætter på, kiggede langsomt tilbage over skuldern, hendes vagter var blevet udenfor, efter ordre, da hun ikke ville have noget ballade. hun så kort på de få vagter der stod rundt omkring i den lille gang før hun vendte blikket mod døren igen idet den gik helt op og tog så et skridt ind i det store oppyntet rum, kiggede let rundt på de mange folk der dansede før hendes øjne søgte efter Drazilla da hun var værtinden.

Clary's kjole

[Rihanna Zoega Montez]

Rihanna skubbede sin tallerken fra sig med et blidt skub. Hun var nu ikke længer sulten og var ganske mæt på en behaglig måde, hun rejste sig op fra bordet og bevægede sig ned langs bord rækkerne, hun så på de dansende mænd og kvinder hvor nogen virkede til at være ret gode til det, mens der også var nogen der ikke var vild gode til det, men det var ret sjovt at se, og det var jo også meningen at man skulle more sig. Rihanna standsede da hun var nået enden af det første bord der stod nærmest det mindre langbord der tilhørte dem med højest rang, hun så rundt mens hun samtidig var lidt væk i sine egen tanker. Hun havde ikke været her så længe, men stemningen virkede behaglig og hun ville nu gerne blive hængende lidt endnu, selvom der ikke var nogen hun kendte eller var faldet i sank med. Hendes sidemand havde været optaget med at snakke med sin anden sidemand og var det stadig. Men det kunne jo været hun ville falde i snak med en på et tidspunkt.

[William Silverstone]

Rai lod sit blik glide op mod tronen og fik da hurtigt øje på Damians blik, hvilket fik han til at synke en anelse dybt, da han langsomt og sikkert vendte sit blik tilbage til Maka. Hun kunne da umuligt være lige så farlig som Drazillas forlovede? Han sank en mindre klump før at han faktisk følte sig i sikkerhed for Damians blik. Det kunne sikkert godt virke mere truende end Drazillas blik.
"Jeg håber da på, at jeg på et tidspunkt må bevæge mig udenfor slottet, uden at blive sat i dårligt lys, når jeg vender tilbage igen"
sagde han med et let smil på læben, selvom der var noget om snakken. Han vendte blikket mod døren, da endnu en kongelig trådte ind i tronsalen. Han vidste skam godt, at denne var fra Nirelia og ikke mindst dronning af Nirelia.


William valgte at trække en anelse på skulderne, da han ikke rigtig havde lyst til at virke særlig påvirket af hendes ord, dog vendte han roligt sin opmærksomhed mod Damian.. Han valgte blot at smile en anelse, før at han vendte sin opmærksomhed mod Drazilla.
"Sikke en mand, du har skaffet dig, Drazilla"
sagde han koldt og med et let smil på læben, før at han valgte at liste væk fra hende igen. Så interessant havde det nu heller ikke været efter hans mening. Han valgte roligt at gå ned langs med det ene bord, det der var tættest på udgangen, hvis han nu skulle ende i problemer, så ville det være smartest at komme ud med det samme.
Lige med et dukkede det første problem op.. Dronningen af Nirelia trådte ind af døren. Han sukkede kort, da han forsøgte at gøre sig mere eller mindre usynlig, fordi han helst ikke ville opdages. En gang landsforræder, altid landsforræder. Eller måske han bare skulle smutte fra festen?

[Drazilla Dragoens]

Det hjalp egentlig Zill lidt at Damian var ved hendes side selvom hun ikke ligefrem brød sig om at William var kommet til slottet mest af alt fordi hun ikke huskede ham særlig godt eller brød sig om ham, noget man kunne tyde ud fra hendes kolde og ligegyldige tonevalg overfor ham. William betød intet for hende selvom hun lidt så det som en fornærmelse at endnu en gammel glemt flamme var dukket op, men igen man kunne jo ikke ligefrem sige hun havde haft noget stille liv overhovedet, i hvert fald ikke siden hun havde forlovet sig med Damian for derefter var hun faldet meget mere ned. Da Damian svarede William på den måde så Zill roligt på ham med et roligt smil og spredte lidt hendes fingre så hans kunne glide ind i mellem. ”Tror aldrig han havde en chance.. for jeg vil have den bedste og den stærkeste” sagde hun roligt til Damian for William interesserede hende ikke og havde ikke rigtigt gjort det til denne fest indtil videre. Men det var også endnu en gang for at forsikre Damian om at denne mand intet betød, for hvem kunne betyde noget for en anden hvis den anden ikke huskede personen?
Hun så kort væk fra Damian igen for at se nedværdigende på William eftersom han ikke kunne skille hende eller Damian ad bare fordi den mand var ved at være desperat efter et eller andet, men det virkede ikke ligefrem. ”Ja jeg fandt en rigtigt mand” sagde hun roligt med et skævt selvsikkert smil mest af alt fordi William skulle vide han ikke havde været særlig god for hun huskede ham jo ikke ligefrem.
Da William var listet væk så hun kort op og opdagede Clary komme ind i tronsalen, hvilket gjorde hun bare så roligt på hende eftersom hun jo havde ladet alle komme med og dermed også Nirelias dronning, selvom mange af gæsterne så meget undrende mod Clarisa..


Maka så roligt på Rai for han virkede heller ikke ligefrem særlig tryg, så hun fulgte kort hans blik og så Damian se på ham men så forstod han vel også hvorfor hun ikke var særlig tryg ved at være her egentlig? Hun var her jo kun på grund af et job og intet andet.
”Må du da ikke forlade slottet?” spurgte hun undrende, ja faktisk nærmest helt overrasket over han ikke måtte forlade slottet for var dronningen virkelig så streng ved hendes tjenere og venner? Så var hun bare glad for at hun ikke var en af dem. Efter nogle sekunder så hun igen i samme retning, denne gang hen imod dronningen af Nirelia som hun faktisk ikke helt vidste hvem hun var men hun kunne kun gætte sig til det ved at se på hvordan andre folk reagerede. Dog interesserede det hende ikke særlig meget så hun så igen på Rai. ”vil du være med til noget farligt så?” spurgte hun lettere frækt for hun kunne godt trænge til at komme af med noget krudt og hvorfor ikke bryde reglerne for ham så?


”Folk går i kirke eller i tempel for at bede til guderne om forskellige ting, nogle for godt vejr, nogle for at overkomme sygdomme, nogle omkring tilgivelse. Men det er også foran guderne folk bliver bundet til hinanden med et helligt løfte som kun døden kan bryde” forklarede Myst så godt som hun nu kunne, for hun var virkelig på bar bund med forklaringer eftersom hun ikke var helt inde i det da hun jo var elver og havde lidt andet syn end dødelige havde det. ”Er du sikker på du er klar til at danse igen? Måske skal vi bare sætte os så du kan få noget at spise” sagde hun roligt.

[Clarisa Nemay]

De mange folk der lod til at kigge undrende på Clary morede hende en smule, også kun en smule, for hvorfor skulle hun ikke komme til Drazilla's fest? enda når de nu skulle ind i en våbenhvile. langsomt bevægede hun sig mere ind i salen, kiggede lidt rundt på de mange menesker før hun så mod Drazilla der havde stået ved Damian, den mand som havde taget mange liv fra hendes land, han var vel en go, kommende konge for dette land siden Drazilla havde taget ham og ikke en eller anden tilfældig mand. hun trådte langsomt nærmere og i takt med at folk langsomt begyndte at vende sig om og gå væk fra hende, hun var jo ikke derfra. hun kiggede roligt ud fra øjnkrogen på de mange mennesker og opdagede William, hun kendte ham ikke, eller gjorde hun? hans udsende mindede hende om noget, måske en beskrivelse hun havde hørt, eller læst. hun vendte igen blikket mod Drazilla før hun langsomt nåede derhen. "Deres Mejestæt" nejede for hende før hun rettede sig op igen. "Jeg takker for invitationen" et lille smil var over hendes læber idet hun talte, hvilket viste hun var i godt humør idag, efter lang tid hvor hun havde troet hun skulle giftes hurtigst muligt med den mand Drazilla havde fundet til hende, men der var sket ændringer hele tiden undervejs. og nu var der efterhånden gået lang tid uden at det havde rykket sig, og ham? ham havde hun ikke rigtigt set i lang tid, var han mon bare stukket af eller forsvundet, måske vidste Drazilla noget om dette.

hun vendte langsomt blikket mod Damian med det samme smil som hun sendte Drazilla, nejede også for ham et øjeblik før hun så på Drazilla igen. "Jeg undskylder for min forsinkelse.. Havde nogen problemer undervejs" hun kiggede igen ud af øjnkrogen på de mange mennesker der stod rundt omkring, om de rykkede tætter på eller smuglyttede, alle vidste jo at Drazilla og Clary havde haft deres små samtaler omking fredsaftale/våbenhvile, og om et stort bryllup der ikke var blevet til noget, så hvis folk lyttede med var der ikke noget at sige til det, folk var jo nysgerie som altid. Ved nærmere eftertanke så var der faktisk kun to mennesker eller, to hun faktisk kendte til dette bal, Drazilla og Damian, eller kendte og kende var måske ikke lige det rigtige ord for dette, måske nærmere, bekendte.