Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Dec 12, 2011 19:08:16 GMT 1
En ung kvinde i en henrivende balkjole valgte at træde lige så stille ind, hun havde hørt musik og set folk strømme til, så hendes rejse var blevet længere end ventet. Desuden havde Darklia slet ikke været i tankerne, for det var jo farligt og hun kunne komme til skade. Det var ikke svært at se hun var velhavende som så mange andre her inde, og det var tydeligt at se hun langt fra kom fra disse kanter. Okume var nok igang med noget meget dumt, men musikken havde draget hende og hun kunne ikke lade være med at nynne stille med som hun gik en i rummet, ikke ubemærket, da hun valgte at gøre en entre som alle unge dannet kvinder gjorde. Roligt gik hun hen for at få lidt af drikke, hun trængte sådan til en godt glas vin. Det løb hende dog koldt ned af ryggen da hun så op til flere vampyrer til stede, for var hun bange for noget, var det vampyrer. Den røde kjole som hun bære:
|
|
|
Post by Mark Ash Paolini on Dec 12, 2011 19:55:02 GMT 1
Myst øjne veg ikke fra Alamut selvom han stadig virkede meget nervøs når han ikke oplyst på de andre mænd, dog sagde hun ikke ligefrem noget til det, ej heller det han sagde for hun havde ikke lyst til at de skulle diskutere i aften, de var jo kommet for at more sig så ville hun ikke have de begyndte at diskutere endnu en gang for det gjorde de jo nærmest altid, så i aften ville hun bare glemme det som hun fulgte hans bevægelser med en elvers ynde, selvom det nok ikke ligefrem så særlig yndefuldt ud fordi hun dansede med en der aldrig havde prøvet dette før.
|
|
|
Post by Griffith Falconsoul Den 13 on Dec 12, 2011 20:24:36 GMT 1
Lidt efter begyndte han at se på Myst og smilede til hende med et forsigtigt smil han var stadig lidt usikker på hvad han gjorde men han var sikker nok til at se på hende og sagde til hende "du ser fantastisk ud Myst" han ville helst kalde hende gudinde men han mente det ikke var en god ide at gøre her
|
|
|
Post by Rihanna Zoega Montez on Dec 12, 2011 22:56:09 GMT 1
Rihanna fulgte Rais tempo. Hun betragtede gæsterne og tronsalen. Hun kiggede op på loftet som lignede en stjerneklar himmel med få skyer rundt omkring. Rihanna smilede og beundrede det smukke værk. Hun tog sin arm til sig da de var kommet over på den modsatte side af det lange bord. Hun smilede venligt til ham og tog så plads ved bordet, lænede sig lidt frem og så ned langs det lange bord hvor en masse gæster var i færd med at sludre med deres sidemand. Rihanna vente sig rundt og så med et overrasket blik på Rai. "Dans? Tjoo, jeg ved nu ikke hvor god jeg er til det, jeg danser ikke så tit" hun sendte ham et smil og tog sig til maven, eftersom en rumlende lyd kunne høres. Nu hvor hun tænkte over det havde hun heller ikke fået noget at spise siden hun var stået op til et flot solopgang, og maden som stod på bordet gjorde hende ikke mindre sulten. "Men tak fordi du gad at finde en god plads til mig" sagde hun og begyndte at tag noget af det mad det stod nærmest.
Indtil videre var det et fin fest med mange gæster og god mad, og hun håbede da på at festen ville forsætte med sin hyggelige stemning. Rihanna kunne ikke nægte at det var et smukt sted at vælge at holde fest, og et flot rum ville altid peppe festen lidt mere op.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Dec 12, 2011 23:16:08 GMT 1
Det var vel ganske almindelig høflighed, at hjælpe hende. På den måde fik han også afledt hans opmærksomhed, selvom han sagtens kunne tilbringe resten af aftenen i hendes selskab, så havde hun vel også sit af se til, så han var fuldt forstående. Rai selv havde ikke rigtig haft tid til at beundre sine omgivelser, da han op til denne fest havde haft alt for travlt med at gøre klar til dette, at han endnu ikke havde fået tid til at stoppe op og bare beundre stjernehimlen som hvilede over tronsalen. Han bukkede høfligt for Rihanna, da hun tog sin arm til sig og smilte venligt, langt fra genert eller noget. "Bare rolig, vi behøver jo ikke opfører os som de professionelle? De er vel kommet for at more Dem også?" sagde han med et venligt blik i øjnene og rettede sig en smule op, hvorefter han gav sig til at betragte sine omgivelser eller de nuværende gæster, og dem, som næsten lige var ankommet. Han lod blikket glide tilbage mod hende, da han havde på fornemmelsen af, at dette møde nu var ovre, for nu havde han jo gjort, hvad han var kommet for. Så ville han også lagde hende få den ro, som hun nu behøvede. "Skulle det være en anden gang, så bare kald. Men nu vil jeg lade Dem spise i fred" sagde han let og bukkede blidt for hende, bare ganske kort før at han trak sig en smule væk fra hende og igen kiggede på gæsterne, som havde fundet sig til rette ved de lange borde. "Velbekomme" sagde han lavt, før at han forsvandt ind i mængden med blikket rettet mod Drazilla.
Dronningen lod til at være optaget, noget der blot lettede ham en anelse, før at han valgte at bevæge sig igennem mængden i et forsøg på at blande sig med de andre gæster, før at han ville sætte kursen mod køkkenet. Selvfølgelig kunne en som ham ikke holde sig fra det område. Rai kunne med sikkerhed lokke en mindre samtale ud af mindst en af danserne. Eller det håbede han på.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Dec 13, 2011 16:09:31 GMT 1
De grøngule øjne betragtede stadig danserne for det var egentlig et meget smukt syn selvom nogen af dem ikke var helt vant til at danse kunne Drazilla se, men folk var kommet for at more sig så hun lod dem da bare prøve selvom nogen af dem nok ville blive et mindre samtale emne for andre. Dog så hun med sekunder mellemrum hen på Rai og kvinden for at holde øje med dem men der virkede ikke ligefrem til at ske noget som helst, så hun lod dem egentlig bare være, dog blev hun mere opmærksom på Rai da han forlod kvinden og forsøgte at liste ud i køkkenet, så helt bevidst satte hun sig til at nedstirre ham på en del advarende måde for han skulle jo lige vide der var konsekvenser ved det, specielt efter hun havde advaret ham. Dog ville hun heller ikke gøre alle i salen opmærksomme på at Rai trådte over grænsen, derfor så hun bare på ham og var han klog nok så han sig tilbage først.
Myst så roligt på Alamut stadig med et glad smil for at skjule et mindre oprør i hendes sind, dog forsvandt det oprør lige så stille da han sagde hun så fantastisk ud. ”Tak du ser heller ikke værst ud i dag” sagde hun roligt for det var jo ikke helt løgn, de var jo begge klædt mere ud end de plejede at være det. Så de så jo begge ret godt ud denne dag.
Maka sad stadig på hendes plads og forsøgte så vidt muligt ikke at se på hendes moder men bare holde øje med hendes mål denne aften, altså når hun ikke så på de dansende par og folk der snakkede ved bordene fordi de ikke lige havde lyst til at danse lige nu, noget som hun godt forstod men der var jo ikke meget at gøre ved det. Da hendes mål gik væk fra dansegulvet igen kom hun til at nedstirre ham en smule fordi hun forsøgte at holde øjnene væk fra hendes mor.
|
|
|
Post by Griffith Falconsoul Den 13 on Dec 13, 2011 19:32:17 GMT 1
Alamut smilede til Myst og sagde "Myst det er et dejligt aften at være sammen bare os to" det var ikke fordi han ikke ville være sammen med de små og Myst samtidig men det var også rart de to var sammen ligesom før de blev født og han kunne ikke lade være med at kysse hende på kinden
|
|
|
Post by Rihanna Zoega Montez on Dec 14, 2011 14:44:52 GMT 1
Hun nikkede. "jo, selvfølgelig er jeg kommet for at more mig" hun smilede "men det kunne måske være en smugle pinligt hvis alle pludselig vender sig om, fordi jeg er lidt klodset" Hun rynkede lidt på panden og tænkte over sit svar, det lød måske lidt dumt, for hun viste jo ikke om hun egentlig var klodset eller ej. Hun skubbede tanken fra sig og så venligt på Rai "Tak skal du ha' " Da Rai trak sig væk og bevægede sig ind i menneske mængden betragtede hun ham lidt før hun rettede sin opmærksomhed mod maden igen. Hendes mave havde brokket sig og hun mærkede en knude i maven det vred sig af sult. Men inden Rai var gået havde Rihanna bemærket at kvinden, som vist nok var dronningen, havde haft sit blik rettet mod dem, men Rihanna lod sig ikke bemærke af det og lod som om hun ikke havde set det. Endelig, efter at havde fået noget ned i maven var det en lettelse for både hende og maven, hun var stadig sulten, dog ikke så meget som før. Maden smagte skønt og hun kunne ikke lade vær med at tænke at det måtte havde været et stort arbejde at lave alt det mad til alle de gæster. Hun lagde bestikket fra sig, lagde albuerne på bordet og lod sit hovedet hvile på sine hænder.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Dec 14, 2011 14:54:49 GMT 1
Det havde bestemt ikke været noget dårligt møde og mon ikke at han ville søge hendes opmærksomhed på et senere tidspunkt, når han en gang kunne tillade sig at opsøge hende i mængden. Desuden havde han ikke tænkt sig at lade hende slippe med hensyn til dansen, for nu havde han lige sat sig op på dette, så der skulle helst ikke ændres på det. Rai kunne ikke lade vær med at smile en anelse over hendes kommentar, men han troede dog ikke rigtig på hende, fordi hun jo netop besad sådan en yndefuld krop, som højst sandsynligt burde være smidig og til at håndtere? Han kiggede derfor en sidste gang på hende og smilte venligt til hende. Dog havde han tænkt sig at vende tilbage.. Uanset hvad der nu måtte ske. Ellers måtte han jo bare opsøge hende uden for slottet for at få den dans?
Rai havde en underlige fornemmelse i maven, da han bevægede sig hen mod køkkenet, derfor valgte han at stoppe op, dog først henne ved døren, før at han rent faktisk vendte sit blik om mod Drazilla.. Han havde udmærket godt vidst, at det var hende, som ville få ham til at give sig sådan en fornemmelse i maven, specielt når han godt vidste, at han ikke måtte bevæge sig i denne retning for at snakke med de kvindelige dansere. Men han var en dreng/mand, så han kunne jo ikke gøre for, at han ikke altid kunne holde sig væk fra balladen? Rai var dog stivnet mere eller mindre, da hans blik først mødtes med Drazilla's, det var muligvis at gå for meget over stregen? Han sank en mindre klump, hvorefter han valgte at gå nogle få skridt væk fra døren. Dog var hans blik mere eller mindre sulten efter at undersøge køkkenet. Han håbede blot på at kunne skjule det overfor Drazilla senere.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Dec 14, 2011 18:38:15 GMT 1
Zill forsatte med at sidde og nedstirre ham indtil hun var mere tilfreds over at han var på vej væk fra køkken døren igen først der slappede hun mere af og så lidt væk fra ham over på danserne igen men man kunne tydeligt se at hun ind i mellem så over på ham bare for at vise ham at hun ikke helt var stoppet med at se efter ham selvom hun ikke ligefrem havde stoppet med at holde øje ham selvom han var trådt lidt væk fra dørene igen, for hun ville hellere have han snakkede med nogle af de kvinder herinde i salen så hun kunne holde øje med ham og altid gå ned og afbryde hvis det skulle være. For der var jo rigeligt af kvinder herinde han kunne underholde, han havde jo lige talt med Rihanna, og der sad da adskillige kvinder uden nogen kavaler som Luini vampyren, Maka den rødhåret skønhed, en anden ung kvinde som bare sad og kiggede samt Okume.. Dog kendte Zill ikke ligefrem nogen af disse kvinder men der var jo rigeligt at vælge imellem.
Myst smilede roligt til Alamut ”Ja det er dejligt, selvom vi ikke er helt alene” sagde hun roligt for helt alene var de nu ikke, men det var jo også rart at se andre mennesker end kun dem selv, for det kunne godt blive lidt for meget og en smule kedeligt i længden, så var det jo altid godt at komme ud blandt andre for at få noget at snakke om senere.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Dec 14, 2011 19:11:16 GMT 1
Det mindre budskab, som Drazilla forsøgte at videre give til ham, var så småt gået ind i hovedet på ham. Hun ønskede at holde øje med ham, derfor ville det ikke være muligt for ham at nærme sig køkkenet på nogen måde. Han sukkede lavt for sig selv, og vidste ikke rigtig hvor han så skulle bevæge sig hen? Kunne han bare blive ved med at vandre rundt imellem de forskellige gæster, det ville måske slet ikke virke så mistænktsom, som han selv gik og troede. Han endte med at forsøge at holde sig til den store tronsal og han blik gled da også ofte op mod Drazilla, hvorefter han nikkede en anelse, tilegnet til hende. Han havde forstået hende. Rai begav sig ud med en mindre vandring ved at bevæge sig udenom bordene og ikke mindst det store dansegulv. Han plantede sine hænder nede i lommerne, hvorefter han gik videre, længere væk fra køkkenet, så kunne det være at han kunne få en lille smule fred fra Drazilla's blik?
|
|
|
Post by Griffith Falconsoul Den 13 on Dec 14, 2011 19:17:53 GMT 1
Alamut smilede til Myst og sagde "Myst lige nu har jeg det som vi var helt alene bare os to her inde jeg tror din skønhed er ved at gøre mig blind for omverdenen" da han havde sagt det sidste blev han ild rød i hovedet for han ville ikke sige det højt men han prøvede ikke se væk fra Myst mest fordi han ikke kunne lade være med det
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Dec 14, 2011 19:41:03 GMT 1
Af udseende var han tilsyneladende en ung mand, men om hun havde set ham, næææææ nej, Okume var som altid pokkers klodset gik lige ind i ham. Kinderne blev ildrøde, tænk at noget så pinligt skulle ske for hende til en af dronningens fester, hendes forældre stod sikkert et sted og rystede på hovederne af hende. Hvilket de gjorde, og folk begyndte at hviske, de som kendte hende. Et suk kom fra hende, kunne hun skamme sig mere i dette øjeblik? Ud over at en tjener endte med at spilde en kande med vand ud over hende, Okume rejste sig op og løb mod udgangen, for her havde hun vidst ikke mere af gøre. Biblioteket og bøgerne kaldte endnu en gang på hende, skreg efter at hun skulle glemme alt dette og bare dvale ind i en fantasi verden. En tåre gled ned af hendes kind, hun stoppede op da den kolde luft udenfor ramte hende, blikket gled ned mod den lidt våde kjole. Tænk hvis hun faktisk kom til en fest hvor hun var vellykket i opførsel, men nej..............
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Dec 14, 2011 20:00:43 GMT 1
E grøngule øjne som Drazilla ejede fulgte ind i mellem stadig Rai men dette var nu mere ligegyldige blikke selvom de hurtigt kunne blive advarende igen hvis han ikke opførte sige ordentligt, nu vendte hun i hvert fald bare opmærksomheden mod hendes forlovede og danserne igen med et smil på læberne som tegn til at hun var glad og tilfred med aftenen indtil videre. Selvom hun så undrende på en kvinde og tjener der tilsyneladende havde et mindre sammenstød eller noget, helt hvad der var sket vidste hun ikke eftersom hun havde set væk. Og nu var kvinden tilsyneladende ved at storme ud af slottet.
Det Alamut sagde fik hende til at le kærlig for det var jo meget sødt og så rødmede han også oven i, noget som hun altid havde haft svært ved at modstå uanset hvad, selv når hun egentlig var rasende. ”Hvor er du dog sød når du rødmer” sagde hun roligt efter hun kort havde leet for det var virkelig noget hun elskede ved ham.
|
|
|
Post by Griffith Falconsoul Den 13 on Dec 14, 2011 20:33:27 GMT 1
Alamut blev mere rød i hovedet og sagde meget stille "men jeg kan ikke lide at rødme især når du ser jeg gør det" han havde aldrig været glad for at rødme og siden han mødte Myst var han begyndt at rødme meget mere end før han havde mødt Myst og han ville også se hende rødme bare en gang
|
|