Midnight bathing

[Drazilla Dragoens]

Det var en af de lune sommernætter, en af de sidste i dette år for det ville snart ændre sig til efterår, naturen gik jo sin gang og det gjorde livet jo også uanset om man kunne lide det eller ikke.
Solen var gået ned og månen var højt oppe på himlen sammen med alle de mange stjernet som oplyste natten og gjorde det hele eventyrligt.
Zill var gået en tur ud i skoven og var havnet i en lysning med en lille sø som hun havde besluttet sig for at tage en dukkert i, hendes tøj lå på breden sammen med sværdet ingen kunne røre uden at dø fordi de ikke var arvetager til det. En god lille detalje hendes familie havde lagt ind i den med tiden. Zill svømmede ude i det kølige vand og nød bare stilheden sammen med det kølige vand omkring sig.

[haze]

haze gik langs en sø og kunne mærke den mørke side tage over hånd jo mere han ønske crystaæ og zille død jo mere ond bliv han med tiden hazes øjen var begydet af blive sorte haze viste ikke længer vliken side han hørte til om det var anno eller zill eller bar for ham selv han fik øje på zille som badet han stod og så på henden med et hadet blik han kunne for nemme af helle hans krop nærmste ryste op i ham han ville slå henden ihjel en dag men om det bliv i dag viste han ikke selv

[Drazilla Dragoens]

Zill blev roligt ude i søen og svømmede lidt rundt inden hun dykkede ned i det dejlige kølige vand for til sidst at dukke op ved overfladen igen. Hun kunne godt mærke stod og lurrede på hende men det var hun efterhånden vant til for det gjorde mange efterhånden selvom det irriterede hende. Hun svømmede hen til en sten i vandet og kralvede op på den før hun vred sit hår så vandet dryppede fra det og dryppede ned af hende.

[haze]

haze to sin kniv og sigte efter henden han ville prøve på af dræpe henden det var hendens skuld af han var havet i den her sitosan som han var i nu aldt hendens ond hed og lig gyldit hed var smitte af på crys hans øjen bliv helt lyne agtit og hadet voskte op i ham han var lige glad vor smuk hun var han hadet engel som var smukker ind crys og zille til sammen haze gik stille nærmer han måtte vær hurtit

[Drazilla Dragoens]

Zill sad roligt på sin sten og ordnede hendes hår selvom det ikke gik så godt som det skullle, så det endte alligevel med at hun lod sig glide ned i vandet igen og dykkede nærmest helt ned til bunden for at lade stilheden og kulden omgive hende for det var nogle af de få steder hvor hun kunne være alene og tænke over tingene, under vandet kunne intet nærmest røre hende eller de kunne ikke forstyre hende medmindre nogen dykkede ned i vandet for så ville hun opfange vandets bevægelser.

[haze]

haze gik hen til kanten og så ned i vandet " det s sluter her " svadt haze vredt og så på zille " hun er ikke andet et et siv ikke andet ind et ondt menske som bar skal ned lækes " haze kunne se henden på bunden han hadet stade sin kniv i hånden og vete på af hun skulle komme op hun kunne ikke blive ved med af vær det nede haze bliv bidt af noget meget stor had

[Drazilla Dragoens]

Zill svømmede lidt nede ved bunden og samlede en sten op inden hun igen dukkede op ved overfladen lige ved hendes sten som hun kravlede op på. Hun så sig lidt rundt og fik øje på haze men sagde ikke noget for hun havde ikke rigtigt noget at sige til ham som hun sad og ordnede hendes hår efter hun havde lagt den lille sten ved siden af sig. Hun så roligt på ham som hun ordnede håret for hun var alligevel lidt på vagt over for ham.

[haze]

haze gik rundt i en cirklie og gemte sig i skykken hun skulle ikke tor af han var en køter hun skulle vide af han var en kriger til site stoppet han op for and henden med et lidt sur mine og med en kvin i hånden " du zille ikke sandt " kom han føst til af sige selv om han hadet set henden en gang før men det var jo nok ikke sikkert af hun kunne huske ham jo hazes øjen var hadet fulde han var lige glad med om sår var en kæling sår ville det vær slut inde natten var ome

[Drazilla Dragoens]

"Hvis jeg var dronning af Darklia ville folk nok lytte til mig og det gør de just ikke og så ville de være bange for min vrede og det er de heller ikke." svarede hun bare roligt på hans spørgsmål mens hun sad og ordnede hendes hår inden hun igen lod sig glide ned i vandet med stenen i hånden og svømmede hen til kanten som hun roligt gik op af. Hun stod roligt og så på ham uden at lægge op til det mindste for hun var ret fredelig lige nu.

[haze]

haze stod og så på henden " vad har du for taldt crystal om mig " svadt han lidt vredt " jeg er ikke bange for ddem dorigen " svadt haze * vis man alså kan sigedorigen til det der vis * haze knutte sin hånd om kniven " jeg har alige værte bange for dem overhovet ikke " haze vente blikte til zill han var bar lige gald med aldt og alle lige nu men han viste han måtte vær på vagt over for henden hun elsket af for før folk hadet han hørt men den virkte ikke på ham

[Drazilla Dragoens]

"du er en hidsig fætter var" sagde hun roligt selvom det nu var en konstantering eftersom han jo var hidsig allerede og det ødelagde et overraskelses angreb for nu vidste hun jo nærmest han ville angribe på et tidspunkt. "Og teknisk set har jeg ikke sagt noget som helst om dig til min datter, det var hende der kom til mig fordi hun var bange og vred på dig, fordi hun var træt af at du ikke ville lade hende være" svarede hun roligt selvom det var sandt nok for hun havde regnet med at datteren ville trodse hende og være sammen med haze drengen i hemmelighed bare. Hun lagde stenen ved hendes tøj og begyndte roligt at tage tøjet på dog hele tiden med blikket rettet mod Haze for at holde øje med ham.

[haze]

hazes blik vente sig lidt ned og og satte sig på en sten " vi var de beste venner og nu ville hun kun knuse mig jeg ønsker ikke andet ind hendens ven skab til bage " svadt haze lige sår stille han viste ikke vad han hadet gang i " hun sage af du hadet fortaldt af jeg ikke var noget vær overhovet " haze vente blikte op til zill " måske er jeg det ikke " svadt haze han så på kniven lidt " jeg skulle aldige have forelsket mig i henden hun to sig af mig da jeg var heldt af lenne igene forælder overhovet jeg ved ind ikke vem der er min ragtit famille " haze blik vente sig stille ned i jorden og viste ikk ragtit vad han skulle gør

[Drazilla Dragoens]

Zill gjorde sig færdig med at tage tøj på dog hele tiden med et blik imod ham fordi hun var på vagt overfor ham. "Jeg har aldrig forbudt hende i at være din ven, kun delen med samleje" sagde hun roligt for det var sådan set den del hun var blevet mest sur over fordi hun var ret overbeskyttende overfor hendes børn når det kom til stykket.. "Er det ikke også lidt dumt at falde for den første og bedste man møder? De viser sig altid for at være den forkerte" spurgte hun roligt, det var ikke nedladende eller hånligt men undrende.

[haze]

haze finsted lidt af zille " hmm det var nu henden der forførte mig og ikke om vendt zille " svadt han med et grin " hun sår har hun mis forstået det du sage " svadt haze stille og fulmte lidt med sine finger haze så ned " hun hader mig som pæsten og jeg viste ikke vorfor det lige pluslige ender sig af mig og crys bliv fjender " haze så ned og kom med et dupt suk man kunne se på ham han var ked afhan ikke kunne snakke med henden overhovet " jeg ville ha gjort aldt for henden ja selv blive en stor kriger for hendens skuld men det er slut nu "

[Drazilla Dragoens]

"Fair nok et point til hende, men det er dumt at blive besat af den første forelskelse bare se hvordan det endte med mig, jeg mistede hjertet bogstavligtalt. Men man går altså ikke i seng med venner, selvfølgelig medmindre man er eller var mig" sagde hun roligt for det var jo rigtigt nok alt det hun sagde menn igen hun var jo just heller ikke kendt for at lyve omkring noget som helst. "Desuden kan en person også godt blive bange for den person man holder af hvis de er alt for påtrængende og man kan altså godt vise følelser uden at have samleje eller gøre ting man tror folk vil have og som de nok ikke vil have.." sagde hun roligt inden hun lidt tænksomt forsatte "HAr jeg ihvertfald fundet ud af"..