morgen bad

[spurv]

li var hppet i det kølige vand i floden. hends enkle gule kjole lå på breden men underligt nok havde hun selv om hun ellers var nøgen stadigt sit bælte på med en lille sølvfløjte siden. hun lod sig flyde rundt på rykken med lukkede øjne og smilede det var så dejligt det kølige vad mod hendes hud og sole mod hendes kind

[haze]

haze var på vej til slotte han skulle på abadte haze hadte ikke noget over tøj på overhovet ha kun lige det der gik til bene og sår ned af der efter hazes blik kikkte lidt rundt i skoven han skulle øve sin magi hos munken vilked ikke ville blive sår radt haze bed sig svadt i læben da han så en pige bade i søen han gik stille der hen men han var sår dum og snuple og lande med hovet ned i vandte det gav et høj plask og man kunne saksen høre vad der skete

[spurv]

Liv åbnede øjnne der vra nogen i nerheden hun så en mand der fad pladask ned i vandet med hovedet forrost hun smilede og svømmede der hen " skete der noget" hendes stemme var blid og klar næsten for klar til et menneske. hun smilede stort til ahm da hun ar ved at være henne hvor han var faldet hun var god til at svøme og virkede overhovedet ikke genert over at være nøgen

[haze]

haze to sig til hovet og så op på liv " nej jeg er oki jeg faldt bar ned jorden for svadt under mig " haze bed sig i læben af smærte og så sig rundt igen vor han var haze sukkte svadt nu var han jo våd og han skulle jo til monken i dag haze vente sig om og så på liv men kom hurit op på land igen og ryste det af sig

[spurv]

Liv grinede en lille sød latter der minede unaturligt meget om små klokker der ringede " nu er du jo våd hvorfor kommer du ikke i og bader ordenligt" hendes stemme var helt utroligt uskyldigt og hun så frventningsfuldt på ham

[haze]

haze så ned på liv " jeg har ikke sår meget tid jeg ska hen til munken og træen min magi sår mine vogter krafter kan blive stærker " haze smilte ned til henden og lage hovet en aldes på hovet " mit naven er for rasten haze fox og er vogter for droigen anno " han smilte sødt ned til henden men vete blikte lige sår stille haze satte sgi ved braden og forto sig ikke ragtit noget

[spurv]

Liv så indponeret på ham "øjj så du jo magiker" hendes stemme var så glad og livlig og hun fortsatte med at plaske rundt i vandet uden at bekymre sig om at hendes tøj var oppe ved ham. " jeg hedder Liv"

[haze]

jeg er n magier og dyr envener som en rævs " haze kikkte ned på livs nøgen korp han så væk og rømdem lidt i hovetr men vad skulle han mån gør han kunne jo lige sår godt gÅ" glæder mig af møde dem "! svadt han bar stile og kiket ned i vadte

[spurv]

liv smilede mens hun gik op af vandet hun havde aligevel også været i længe nu. " I lige måde her" hun forstod ikke han rødmede det var ligesom noget der altid havde gået over hovedet på liv lige som hun ikke forstod hvorfor folk var generte over at være nøgen. hun satte sig ved siden af ham uden at tage kjolen på hun havde godt overvejet det, men så ville den jo være våd. så ville hun heller lade solen tøre hende først. hun vredte håret og smilte igen

[haze]

haze så ned på hendens byster og sank en glump " vad laver de sår her ude " haze vente blikt og så hen mod en sten i sted sår han lyster ikke kom over ham han hadet jo engel sår det gik ikke med to eller gjor det haze ryste på hovet og så hen mod sten igen " det er blivet faliget af vander rundt vis man ikke ved vor man skal gå"

[spurv]

liv smilde stort "jeg ved da godt hvor jeg skal gå" hun grinte den umenskelige klokke latter igen, som aligevel var menneskelig" jeg går bare efter min næse" hun så på ham, og havde ikke lagt mærke til han havde kigget på hende " og du så jo hvad jeg lavede, jeg badede og nu taler jeg med dig" alt virkede så lige til for Liv

[haze]

hazw grindte lidt af hendne og vente blikt til henden han kunne mærke på liv af hun syntes af det helle var åå sår godt gid haze følte sårn han hadte ikke andet ind problemer med crystal hun ville skade dem der holdte af ham og dem han holdte af haze forstod ikke vogen det var kommte såren

[spurv]

hun lod sig læne tilbage på alburne. hun var ikke helt voksen og langt fra barn. om livet han hendes lille sølvfløjte i et tyndt bælte hun så op mod solen. og kunne mærke hvordan hendes krop begyndte at blive tør, hun så over på ham, han var stadig våd men han havde jo også haft tøj på

[haze]

haze nækte af tage tøjte af for en det var kun engel der måtte se det neders dele han så væk og kikkte sig lidt overs skulleren lidt han sukkte svadt hans lyster kom op i ham det hadte lykste henden men han prøvet af styre det sår godt han kunne til han kom hjem til engel i aften med minder hun prøvet på af tende ham haze " det er en skøn dag ikek sandt "

[spurv]

liv smilede stort og nikkede " det er det helt bestem" hun lagde hovedet på skrå " er der noget i vejen du virker lidt trykket" hun smilede sødt og så på ham