morgen bad

[spurv]

liv så på ham med forfærdede øjne men stadigt smilende, det virkde hhelt helt forert "har hun gjordt det, helt selv" hun blinkede uforstående, mens hun med den ene hånd hold fast om fløjten hunn havde i bæltet

[haze]

haze nikkte stille til henden og sage med lavt stemme " jep det er henden jeg sad for mig selv og sår angrab hun mig bag fra " haze kikkte ned på hendens fløjte og viste af hun kunne lide musik haze sukkte svadt og

[spurv]

liv smilede let " gør det meget ondt" og lod øjende glide over hans krop, mens hun klemte om det kølige metal det ligesom beroligede hende, det var en ren refleks

[haze]

af og til ja det gør det " svadt haze og gik stille mod vandte og så ned i det " af og til ville det vær læter af sunke dupt ned i et mørk hul og lad alle bekumrigeren for lade sig haze kikkte mere og mere dupt ned og sukkte svadt af en som hed " jeg kan kun vær glad når jeg er sammen med engel min elsker inden " haze sukkte svadt og støj over et stykke stof som hun hadte giet ham

[spurv]

liv lagde hovedet på skrå. alt det han talte om kendte han kun fra sin musik.. hun smilede og så på ham. " hende tror jeg jeg har mødt" hun smilede og kom i tanke om noget, de to havde i hvertfald en ting til fældes. "

[haze]

haze vente sig om og så på henden han smilte sødt til henden " hun er aldt vad jeg har også min pap mor som er vampyre men henden ser jeg ikke sår meget til " haze så ned og sukkte " der var et tids punkt vor jeg tækte på af blive vampyra og ikke kunne føle noget som helst

[spurv]

liv lagde hovedet på skrå " ville det ikke være trist" hun smilede og rejse sig op hun brød sig pludseligt ikke om at side. og hun snurrede rundt om sig selv " så ville du jo gå glip af alt det sjove hvis du ikke kunne føle noget"

[haze]

haze sukkte svadt " det ville vær det vær " svadt haze og sukkte svadt haze hadte op levet mange sleme ting med ham og mange mørke ting

[spurv]

liv stoppede op som om hun tængte og gik så hen til ham og begyndte at hive ham op " kom nu dans med mig" sagde hun uskyldigt og hev let i ham med et varmt smil, alt virkede så lyst omkring hende

[haze]

jeg er ikke meget for af danse liv " han så lidt ned haze smilte sødt til liv men begydte af vugge fram og til bage stille og rolige haze ville miste hukomlsen og bar glemme crystal sår var der ikke nolge som kunne for styr ham

[spurv]

Liv gav ikke op så let og smilede til ham mens hun hev ham helt op og stå" weee" hun begyndte at danse med ham aligevel, og satte igang med en af hendes ynglings sange det var en glad festlig sang
" dans dans træd med i dansens leg kom som i er kom og dans med mig jer er dansens herre og jeg vil visse vej i mit glædes dans skal i følge mig" hendes stemme var ren og klar og virkede på en måde ikke som om den kom fra et normalt menneske. sammen med stemme bredte der sig en kraftig magi som liv dog ikke anede noget som helst om. det var en stærk magi der borede sig ind i alle der skulle høre den. fuglende begyndte at fløjte med og alt omkring dem begyndte at virke lyser og gladder. magien tvang alle der hørte den til at glemme alt trist og være glad, og få lyst til at danse rundt.

[haze]

haze hævet et brun lidt og så på hun danste lidt vongen kunne hun vær sår glad hun var sår optimtisk som noget kunne blive han sage ikke noget han stod bar og så på liv danse med sig selv han kunne elige godt lide det han følte sig llet læter og gik stile rundt om henden for af se vad hun spille på han så straks det var en fløjt og sår to han sin fram og spille på den men de lød som muski i bargrunden og han spille godt