morgen bad

[haze]

haze så stille ud i vandte og kaste en sten ud i vandte " jeg er bange for af jeg ville gør noget grufuld en dag noget vor jeg ikke selv kan få mig selv til af stoppe " haze kikkte over på liv og så ned igen " jeg har maridt helle tiden "

[spurv]

Liv smilede o så på ham med et sikkert blik " hvorfor skulle du dog gøre noget grufuld" hun smilede og satte sig op igen og så på ham " hvad har du maridt over" spurgte hun uskyldigt og lagde hovedet på skrå

[haze]

haze kikkte væk " jeg ser mine venner dø i hendern på mig " svadt haze han lage henderen for ansigte og begynte af græde " jeg ville bar have mit liv nu maldt " haze grad stille og man kunne se det gjor ond på ham

[spurv]

liv reagerede instinktivt og slog armene om ham ude at ænse hun var nøøgen hun var ikke godt til når folk græd hun smitle stadigt men det var ikke længer helt så stort " det bare et maridt

[haze]

haze ryste på hovet " det ville ske jeg kan mærke det jeg ville ikke miste min engel eller nolge af mine venner " hazes tår tilet ned af ham " crystal ville slå dem i hjel for det der er sekt " haze mærkte hendens nøg hed men han var lige glad

[spurv]

liv lagde hovedet på skrå hun kendte godt crystel det var hende den søde sjove dame. "hvorfor skulle hun dog gøre det" liv smilede og slap ham mens hun så på ham " jeg tror ikke du vil gøre nogen fortræd

[haze]

jeg ville gør henden for ted hun ville sår min venner hun er faligefor alle " svadt han og knurte han bliv forskrakte og gemte sit hovet " unskyld jeg...jeg ved ikke vad der sekr " svadt han stille og gik heldt til bage og ryste meget " crystal kan vær sød til af state med men sår bliver hun ond og bider hoverden af en "

[spurv]

liv lagde armene om ham igen " hun virker altså ikke ond, hvorfor ville du gøre hende fortræd " sagde hun undrende og meget uskyldigt hun forstod ikke føelsen af at ville gøre nogen fortræd

[haze]

forde mig og henden en gang var sammen men hun vente mig rykken hun er ond liv og vis jeg var dig ville jeg passe på " haze kikkte væk og så ned af hendens buster han vente blikte og tøkte på engel i stede for han sukkte svadt og lage hovet ned i et suk " hun er falige "

[spurv]

liv grinede en lille uskyldig klokke latter " jamen hun er så sød og pæn, hvordan skulle nogen af jeer kunne gør nogen noget ondt" hun smilede, hun var vd ta være helt tør. hurtigt åbnede hun bæltet med den lille klokke på og hev kjolen over hovedet og spændte bæltet igen som om det hastede at få bæltet tilbage på plads. hun havde jo også badet med det på, hvilket jo var underligt. 2kan du ikke bare snakke med hende"

[haze]

nej hun ville dærpe mgi høre du overhovet efter jvad jeg siger " haze raste sig op og så ned på liv " det er ikke sår enkeldt som det lyder til tro mig jeg har prøvet af snakke henden fornyft til henden men hun er bar en dum kæligen som skal ned lækes " haze vente sig om i vrede og knutte henderen det var tylidge af se hun hadte gjort noget i mod ham

[spurv]

Liv blev forviret hun var ikke van til vrede " undskyld " sagde hun og lagde blidt en hånd på hans skulder. hun bed sig i læben og så ned. hun smilede stdaigt en smule, men hun vidste ikke hvad hun skulle gøre

[haze]

det går ikke noget det er ikke din skuld over hovet " haze smilte stille igen og så på henden vongen kunne hun se lyst på tigen haze to sig lidt ved skulleren man kunne se hulder af pile spiser det gjor stade ondt lidt men det gik over igen

[spurv]

liv smilede men kunne mærke noget under hendes hånd, hun løftede den let og stirede på e hul sår, hun hev hånden til sig og bed sig i læben "øhh" det var tydeligt hun var chokket ,men man kunne se hun var rystet. dog smilede hun stadigt let

[haze]

haze vente hovet og så på henden " det er vad crystal kan gør ved dig vis du ikke passer på " haze så rolige på henden "hun er zill dater og hun ville ikke kunne føle noget som helst overhovet " haze kikkte ned og satte sig ved en sten og så igen på liv